Strøtanker om bæredygtighed

I løbet af juli har jeg lavet en serie målinger af koncentrationen af ultrafine partikler i Torvegade, hvor jeg for hver af måledagene målte ni forskellige steder for at belyse, hvordan partikelforureningen fordeler sig i gaderummet. Yderligere startede jeg hver dag med at måle i Bibliotekshaven på Slotsholmen, for at have en baggrundsmåling, hvor den direkte påvirkning fra trafikken var lille. Bibliotekshaven havde fungeret fint som baggrundsmåling for en række målinger før, under og efter Cykel-VM i 2011, da jeg sidst havde gang i partikelmåleren, men sådan var det tydeligvis ikke denne gang – det var klart fra første dag, at der var noget, som var meget anderledes.

For overhovedet at have et baggrundsniveau lavede jeg derfor løbende under målingerne optegnelser over niveauet for den reneste luft, plus at jeg efter den sidste måling på Amagerbro gik med partikelmåleren langs Stadsgraven mod nord og mod syd for at se, hvor ren luften kunne blive til hver side, når man kom ud af ‘skyggen’ fra trafikken på Torvegade. Og så lovede jeg mig en dag med godt målevejr at ville prøve at finde ud af, hvad det var som gjorde, at luften på Slotsholmen ikke var nær så ren som i september for to år siden – og den dag var i dag. Jeg havde mine klare mistanker, som i dag er blevet bekræftet, og jeg tænkte, at jeg her ville dele nogle af dagens iagttagelser og overvejelser efter at have været i byen med en ultrafin partikelmåler.

Læs mere »

Information bringer i dag et tankevækkende indlæg af Lars Kjeldgaard: Bevar Gl. Strand, formet som et brev til Klaus Bondam, der i sidste uge i samme avis var ganske nedladende overfor københavnernes modvilje mod snart sagt alle forandringer (læs højhuse, uigennemtænkte metrostationer osv.).

Kjeldgards brev giver en god opsummering af kvarterets bekymringer overfor at få Gammel Strand ødelagt af det forestående metrobyggeri.

Det er vitalt at vi finder ud af at få de metrostationer rigtigt placeret, for de er en vigtig del af at Middelalderbyen overlever som centrum for en millionby. Men ud over teknisk-praktiske besværligheder, hvorfor er det, at man ikke får den station placeret på Højbro Plads? Den ville langt bedre kunne overleve de ‘punkteringer’ af fladen, som en metrostation vil medføre, og det giver endnu mere direkte adgang til forgængernes hovedarterier, Strøget og Købmagergade.

Lars Kjeldgaard: Bevar Gl. Strand, Information 09.10.2008.

Marchen Neel Gjertsen: Københavnerne er gået bananas, Information 30.09.2008.

Kim Faber og Torben Benner: Beboere kæmper mod metrobyggeri, Politiken 10.10.2008.

Peter Olesen: Gammel Strand i fare, (blog) Berlingske 29.09.2008.

Københavns Metro er i dag blevet præmieret som verdens bedste. Den er da også siden åbningen i 2002 blevet en uvurderlig del af byens dagligdag, og den har været med til at give adskillige dele af byen en markant bedre forbindelse til byens centrum. Efter en del startvanskeligheder er driftsikkerheden blevet endog meget høj, og tilfredsheden blandt brugerne er oppe på 98%.

Det er branchefolk fra hele verden, som står bag udnævnelsen. Prisen er begrundet i Metroens høje driftsstabilitet, forbindelsen til lufthavnen samt den høje passagertilfredshed og sikkerhed, og derudover er der givet en lang række andre ting i den københavnske metro, som mange andre metroer verden over ville gøre, hvis de kunne starte forfra. I København kan man stadig fornemme en konsekvent tænkt og gennemført designmanual, som ikke er forplumret af årtiers skiftende krav og modeluner. Skiltningen er forbilledlig og adgangsforholdene er eksemplarisk overskuelige i forhold til, hvad jeg har oplevet andre steder i verden. Og bestræbelserne på at få dagslyset med ned under jorden har givet nogle meget smukke høje rum, som sine steder har en næsten katedralagtig karakter, omend formsproget i bestræbelsen på teknisk perfektion indimellem tangerer det livsfornægtende. Men det havde nok været mere rimeligt, om vi havde fået prisen for ‘verdens mindste metro’.

Læs mere »