Strøtanker om bæredygtighed

Det er som om at vinteren i år har strammet sig an i anledning af klimatopmødet, måske for lige at give os en ekstra chance for at huske, at der er forskel på vejr og på klima, måske for at give os en ekstra chance for at indse, hvor skingert klimaskeptikerne fører sig frem. I hvert fald har januar i år ligget 3,2 grader under normalen – hvilket der ikke er noget unormalt i. Det har medført, at Søerne er frosset til, så man har kunnet gå på vandet, og vi halvanden måned i træk har haft noget så sjældent som sne inde midt i byen.

Den hårde vinter præger også livet for de mange dyr og fugle, som vi deler byen med. Og i den Lommepark 77, som vi netop har anlagt foran Miljøpunkt Indre By-Christianshavns vinduer, har vi flere gange i løbet af januar haft besøg af rødkælken.

Med sin orangerøde strube er rødkælken utrolig synlig i sneen, og fra mit barndomshjem, hvor vi fra spisestuen havde vinduer fra loft til gulv ud mod haven, kunne vi i vintertiden følge livet på foderbrættet på nærmeste hold. Her blev rødkælkene nogle år så fortrolige med os mennesker, som fredsommeligt spiste morgenmad på den anden side af glasset, at man ud på vinteren kunne fordre dem af hånden.

Men alt dette blot for at glæde sig over, at når giver naturen bare den mindste plads mellem husene, så rykker den gavmildt ind. Har tidligere i denne blog plæderet for, at i stedet for at en afstand på x-hundrede meter til nærmeste lommepark skulle være kriteriet for nærhed til grønne arealer i byen, så skulle alle fra deres bolig og arbejdsplads kunne høre fuglenes sang.

Med op imod 10% af den voksne danske befolkning lidende af angst og depression¹ har vi brug for deres opmuntrende strofer.

Jeannette Ringkøbing: Hver tiende dansker er i kulkælderen, Politiken 06.02.2010.¹ 

Nedenstående tekst er et høringssvar fra Indre By Lokaludvalg vedrørende Københavns Kommunes projektramme Lommeparker, træer og andet grønt. Det er et forslag med en begyndende erkendelse af, at byen som biotop og levende sted ikke kan opretholdes blot ved at pleje parkerne, men kræver, at der trækkes grønne forbindelseslinjer mellem de enkelte grønne enklaver, som forbinder alle byens grønne elementer til et samlet biologisk system. Som sådan repræsenterer det et gennembrud i kommunens forståelse af, hvaddet vil sige at være en grøn kommune.

Lovforsalget blev fremlagt i maj, se tidligere blog-indlæg: Lommeparker og grønne gaderum, hvorfra der er link til projektets prospekt. Hvis man gennemfører projektet i sin intention, vil det kunne få store positive konsekvenser for livsrummet og livskvaliteten, såvel for menneskene som for de mange planter og dyr, som vi deler byen med.

Lommeparker, træer og andet grønt

– et høringssvar fra Indre By Lokaludvalg

Fra Indre By Lokaludvalg finder vi, at Lommeparker, træer og andet grønt er et helt centralt initiativ for udviklingen af livskvaliteten i Indre By, som vi hilser meget velkomment.

Stor bebyggelsestæthed giver stort behov

Indre By er præget af stor trængsel og bebyggelsesprocenter på op til fem gange det, man har udsaneret til på brokvartererne. Der er derfor meget lidt plads mellem husene, og det er vigtigt at prioritere det grønne overalt, hvor der er mulighed for det.

Med de mange arbejdende og besøgende i bydelen er afstandskravet på max. 400 m ikke retvisende for behovet. Man bør systematisk opgradere opholdskvaliteten på alle åbne arealer.

Projektrammen taler om 14 lommeparker og 3.000 træer for hele København, men de rækker ikke langt i hele kommunen. Det ville være et mere passende mål for Indre By. Suppleret af 3.000 facadebeplantninger ville det kunne være med til at skabe en blidere, smukkere og mere oplevelsesrig by med en luft, som var sundere at indånde.

Læs mere »

“Visionen for et grønnere København 2015 består af tre initiativer – 14 nye lommeparker, mindst 3.000 flere træer og udvikling af de eksisterende parker,” skriver Klaus Bondam på sin blog i forbindelse med lanceringen af Københavns Kommunes nye strategi for et grønnere København, Lommeparker, træer og andet grønt.

Det er et prisværdigt initiativ, som ikke bare vil sikre byen flere grønne områder, men også flytter det hidtidige fokus fra byens store parker til flere og mindre enheder – og til sammenhængen mellem de grønne elementer, som er af vital betydning ikke bare for oplevelsen af byen som grøn, men for byens sundhed og for, at byens grønne elementer kædes sammen til et stærkere og mere samlet økosystem end i dag.

Jyllandsposten nævner konkrete planer om at indrette lommeparker på hjørnet af Skt. Hansgade og Ravnsborggade, Århus Plads på Østerbro og Sundbyøster Plads på Amager. Klaus Bondam visualiserer på sin blog en vand- og naturpark i den nye bydel i Nordhavnen. Men derudover er mulighederne mange.

Jeg stødte første gang på begrebet lommeparker via den japanske arkitekt Tsutomu Abe, som i 1984 med sit projekt til ‘Ginza Pocket Park’ skabte en lille (om end vegetationsfri) oase i en af Tokyos tættest bebyggede kvarterer. Netop i den tættest bebyggede by er der særligt behov for disse små åndehuller, som ikke behøver at være særlig store, så det ville være oplagt at få inkluderet en serie lommeparker i kommunens udviklingsplan også i Indre By.

Der er ikke så mange ubenyttede hjørner i Indre By, men sine steder har der i årtier blot holdt biler på ubebyggede parceller, og det vil være naturligt at indtænke lommeparker mange steder langs havnen. Ligeledes var det oplagt som del af lommepark-projektet at få rehabiliteret de sidste rester af Aborreparken, som nu står underligt ubenyttet blot få minutters gang fra Rådhuspladsen.

Læs mere »