Strøtanker om bæredygtighed

Jeg ved det er kættersk, men efter mere end et år har jeg stadig ikke vænnet mig til det sparsomme søvndyssende lys, som en sparepære indkøbt i et idealistisk øjeblik lader falde over mit spisebord. Så jeg studsede lidt over en artikel den anden dag i Berlingske med overskriften: 10 gode grunde til at hade sparepærer. Artiklen er skrevet på baggrund af en test i det tyske tidsskrift Öko-Test. På baggrund heraf fastslår Berlingske indledende, at:

• Sparepærerne anklages for at være giftige, ikke kun i produktionsleddet og når vi skaffer os af med dem, men også under brug i hjemmet.

• Sparepærerne giver et så grimt og dårligt lys, at det ligefrem er sundhedsskadeligt.

• Sparepærerne er meget ofte fejlbehæftede, og der er en række indbyggede tekniske problemer som flimren og langsom tænding.

• Sparepærerne sparer ikke nær så meget energi, som de giver sig ud for, og ingen bestrider af de kræver langt mere energi at producere og destruere end glødepærer, omkring fire gange så meget, ligesom der bruges mere vand til produktionen og der er risiko for forurening med tungmetaller.¹

Argumentationen drives noget videre på artiklens 10 sider – én for hver god grund:

Læs mere »

Allerede udenfor blev man mødt af Energitjenestens bus med gode råd og hånddreven racerbane. Og første stand, når man var kommet vel inden for til udstillingen Bolig i Bella, var Naturhuse.dk, som reklamerede med allergivenligt og sundt byggeri. Naturhuse.dk præsenterede en serie typehuse, heriblandt et i mine øjne ganske vellykket feriehus med sedum-tag designet af Arkitema.

Sedum er betegnelsen for en vegetation af tørketålende planter fra stenurtfamilien, som på billedet herover. Et sedum-tag anlægges i et blot få centimeter tyndt næringsfattigt jordlag, så det vil uden yderligere forstærkninger kunne anlægges ovenpå mange eksisterende tage. Til forskel fra det meste ukrudt tåler disse planter langvarig udtørring, så sedum er stort set pasningsfri og dermed særdeles velegnet som tagbeplantning. Sedum-taget fremstår ofte med en smuk rødlig tone, men alt efter årstid og særlige vilkår kan der være store farvevariationer.

Jeg var taget i Bella Center på vegne af Klimabevægelsen, med nypudsede klima- og bæredygtighedsbriller – og alt tegnede således foreløbig til at det ville blive en opløftende eftermiddag. Men efterhånden som jeg kom længere ind i udstillingslandskabet, skulle der blive meget længere mellem snapsene, og skulle jeg helt kort vurdere udstillingens samlede betydning for klimaet, ender det langt fra CO₂-besparelser. Udestuer, udvidelser, eksotiske granit-typer, designer-radiatorer, nye køkkener og ikke mindst gigantiske jacuzzier, hvor man kunne invitere hele nabolaget til party, gjorde hvad de kunne for at vække drømmene om at veksle friværdien til daglig forkælelse.

Så jeg vil i det følgende blot standse op ved nogle af de få ting, som rent faktisk pegede fremad klimamæssigt.

Læs mere »