Strøtanker om bæredygtighed

Via dette kort kan man finde vej til brombær, hyldebær, mirabeller, havtorn, nødder, kørvel, ramsløg og peberrod, samt rariteter som figner og morbær. Om de sidste står der, at de blot hænger og forgår i Kongens Have. Desværre var det ikke sådan i år. Da var alle de fem morbærtræer i Kongens Have totalt ribbede – før morbærrene var modne.

Selvom det er fint med den øgede forståelse af, at mad ikke kun kommer i plasticforseglede skumbakker, men findes over alt omkring os, er det overhovedet ikke i orden bare at plukke løs. Der er rigeligt på Amager Fælled, men det kræver en vis disciplin at dele af parkernes overskud, så også andre kan få lejlighed til at se og smage. Og skulle der være noget tilbage til fuglene, når vi andre rykker inden døre for vinteren, så gør det ikke det mindste.

Kortet er stadig i sin vorden, og alle er opfordret til at bidrage. Men har man et godt svampested i Indre By (i år har jeg fundet både skørhatte, østershatte og champignon inden for voldene), er det ikke sikkert, at det er nogen god idé at lægge det ud på kortet.

Se Københavns Høstkort på Google Maps.

Se debat om kortet på idegryden.dk.

Nu er de japanske kirsebærtræer ved at være i fuld blomstring i Kongens Have. Det er nærmest rettidigt i år, hvor der ellers i de senere år har været en tendens til, at de blomstrede alt for tidligt – for et par år siden stod samme træer i blomst allerede i begyndelsen af januar efter en usædvanlig mild december.

Men læg vejen forbi og lad dig for et øjeblik suge op i al den rosa væren.

[nggallery id=106]

.
Sakura er en institution i Japan – en af den mange events i naturens kalender, som tilbagevendende bliver behørigt markeret. Der spadsers og promeneres, fotograferes og fejres. De flotteste sakura-træer står belyst om aftenen, hvor firmaer, familier og venner rykker ud med madkurve, øl og sake og for en stund lader dagligdagens pligter bagude. I de større byer skal man dog være tidligt ude for at få plads under de mest eftertragtede træer.

Det er et betagende syn, når hele kvarterer står i rosa gevandter. Men blomstringen er kort. Der går vel 4-5 dage fra de første blomster folder sig ud til kronbladene hvirvles bort med vinden eller vådres ned af regnen og føres bort, mens vandløb og rendestene for en stund er lysende rosahvide.

På min parkrunde i dagens fantastiske solskinsvejr standsede jeg op foran mandelferskentræet med dets store fyldte blomster, som i disse dage blomstrer for fuld musik i Botanisk Have. Mandelfersken, Prunus x amygdalopersica-persica, er en krydsning mellem mandel og fersken, som til forskel fra både mandel og fersken er rimelig hårdfør på vore breddegrader.

I Kongens Have står kirsebærkornellen med stor gule blomsterklaser, og de japanske kirsebærtræer lige inden for Bremerholm-indgangen er meget tæt på at springe ud, så det bliver nok sakura-tid allerede her i påskedagene. Krokustæppet op mod Rosenborg Slot er i disse dage på sit højeste. Ikke mindst her under blomstringen er det faktisk lidt synd, at Tage Andersens træskulptur fra udstillingen sidste år har fået lov at blive stående midt på aksen.

Her til morgen så jeg, at knopperne på ‘mit’ kastanjetræ lige overfor Sankt Petri Skole, som plejer at være blandt de allerførste kastanjer til at springe ud, så småt er begyndt at eksplodere. Så forårsbebuderne kommer i år adskillige uger tidligere end normalt.

Apropos Tage Andersen, så er der frem til begyndelsen af april kamelia-udstilling af Tage Andersen i Sankt Petri Kirkes gravkapeller.

Tage Andersen i Sankt Petri, stilleben – blomstrende kameliatræer, hver dag til 6. april 11.00-17.00.

I Kongens Have er der så småt ved at komme gang i det store krokustæppe på aksen op mod Rosenborg Slot. Stadig er det kun nogle af felterne, der er sprunget helt ud, men med blot nogle få lune dage vil det snart stå i fuldt flor.

Det er igen meget tidligt fremme. De to billeder her er taget 6. april for 3 år siden, og fra 2006 har jeg billeder, hvor krokustæppet var på toppen 19. april.

Kongens Have er anlagt af Christian IV i begyndelsen af 1600-tallet og lå de første år udenfor Middelalderbyens fæstningsanlæg. Men med Københavns udvidelse mod nord midt i 1600-tallet, hvor byen inden for voldene blev udvidet med Frederiksstaden, Nyboder, Kastellet og Christianshavn, rykkede Kongens Have hurtigt ind i byen igen.

Der har været fri adgang til parken siden 1770erne, og det er i dag byens mest benyttede park.

Slots- og Ejendomsstyrelsen har udførlig information på sin hjemmeside om Kongens Have og Rosenborg Slot. Der er ligeledes udarbejdet en folder, Oplev Kongens Have, som kan downloades i pdf-format.