Indlæg tagged med klimamodeller

Sure oceaner IV

28. juni 2008

Forskere har netop offentliggjort undersøgelser fra Kap Verde, som viser, at havene optager visse drivhusgasser fra atmosfæren langt hurtigere, end man hidtil har antaget. Særlig ozon trækkes hurtigere ud af atmosfæren, og det medfører, at metan også optages i øgede mængder. Begge luftarter virker ligesom CO2 som drivhusgasser, og øgede koncentrationer vil lede til øget global opvarming. Baggrunden er ifølge forskerne bag undersøgelsen, at overfladen ofte er pisket op af bølger og skum, hvilket øger udvekslingen mellem atmosfæren og havet markant. Undersøgelsen viser, at ozonkoncentrationen relativt hurtigt falder fra 50 ppm over land til 10 ppm over havet.

Det kan umiddelbart lyde som en god nyhed. Men man ved i dag ikke, i hvilket omfang de øgede mængder ozon og metan i længden vil virke forstyrrende ind på verdenshavenes biologiske systemer. Og en af forskerne bag forsøget, Alastair Lewis, siger, at resultatet bør tilskynde til at reducere udledningerne af disse drivhusgasser, netop fordi de absorberes relativt hurtigt.¹ Resultaterne vil under alle omstændigheder indgå i den stadige finjustering af de klimamodeller, man benytter til at forudsige sammenhængen mellem drivhusgasser og global opvarmning. For hvis metan og ozon nedbrydes hurtigere end hidtil antaget, må det også betyde, at der er produceret mere af disse gasser end hidtil antaget.²

På det seneste har vi fået alarmerende meldinger fra havbiologerne om, at forsuringen af oceanerne på grund af havenes optagelse af CO2 nu skrider så hurtigt frem, at det udbyder en markant risiko for, at fødekæder kan kollapser, i og med at forsuringen nærmer sig et niveau, hvor koralrevene er truet og skaldyr (som udgør vitale led i fødekæden), har problemer med at kunne danne deres beskyttende skaller (se tidligere blog-indlæg: Sure oceaner I, Sure oceaner II og Sure oceaner III).

indlæg oprettet af Jens Hvass

Ian Sample: Oceans clearing greenhouse gases faster than expected, Telegraph 26.06.2008.¹

Michael Kahn: Study Highlights Need to Adjust Climate Models, Reuters 26.06.2008.²

Katie A. read et al.: Extensive halogen-mediated ozone destruction over the tropical Atlantic Ocean, (abstract) Nature 02.07.2008.

Acidifying oceans add urgency to CO2 cuts, Science Codex (blog), Reuters 03.07.2008.

Ocean Chemistry: The Lost Issue Of Greenhouse Gas Concerns, Scientific Blogging, Reuters 04.07.2008.

Share