Strøtanker om bæredygtighed

26. marts inviterer Klimabevægelsen til debat i CaféTeatret med deltagelse af Jeppe Læssøe (DPU), Louise Drewes Nielsen (RUC), Kjeld A. Larsen (Rådet for Bæredygtig Trafik) og Anne Vang (S) – kort sagt en god mulighed for at blive opdateret om klimaet under overskriften: Rød mand stå – grøn mand gå.

Skaber mænd mere trængsel end kvinder?

I år vedtager Københavns Kommune en ny klima- og trafikplan, som vil få konsekvenser for dig og dine transportmuligheder i mange år fremover. Debatmødet præsenterer en række vinkler på samspillet mellem trafik og vores livsstil.

Dit fremtidige trafikmønster afgøres af en politisk dagsorden for byudvikling og arbejdsliv. Men er det hensynet til arbejdslivet eller familien, der vejer tungest?

Jeppe Læssøe, forsker i miljø, menneske og samfund (DPU). Jeppe Læssøe har i mange år arbejdet med borgernes inddragelse i lokal miljøudvikling. Kom og vær med til et par timers kvalificeret debat, hvor du får mulighed for at møde en række meget kompetente gæster med stor viden om trafik, miljø og klima.

Gæsterne er Kjeld A. Larsen (formand for Rådet for Bæredygtig Trafik), Anne Vang Rasmussen (politisk ordfører for den socialdemokratiske gruppe i Borgerrepræsentationen) og Lise Drewes Nielsen (professor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring på RUC).

Rådet for Bæredygtig trafik ønsker at fremme en bæredygtig trafikudvikling. Rådets formand, Kjeld A. Larsen, arbejder for at opgradere den kollektive trafik i København, så det bliver højstatus at bevæge sig kollektivt – ligesom privatbilen er det i dag.

Anne Vang Rasmussen er politisk ordfører for den socialdemokratiske gruppe i Borgerrepræsentationen, hvor hun sidder i teknik- og miljøudvalget. Hun arbejder for kørselsafgifter, bedre forhold for cyklister og en kollektiv trafik i klasse A.

Lise Drewes Nielsen forsker i arbejdsliv, tid og køn med udgangspunkt i transportsektoren. Hun er ansat ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (RUC) og mener bl.a. at lang pendlertid burde betragtes som en byrde, som familierne skal bekæmpe for at få mere tid til sig selv.

CaféTeatret 26. marts kl. 17.00.

Nedenstående video stammer fra en forelæsning, som James E. Hansen holdt for WorldWatch Institute 21. juni 2008. Hansen er leder af Goddard-instituttet ved det amerikanske rumfartsinstitut NASA, hvor han i en menneskealder har forsket i klima og klimaforandringer. For godt 20 år siden var han således blandt der første til at rejse problemet med de stigede udledninger af drivhusgasser overfor det politiske system.

Video-sekvenser på YouTube kan maksimalt være 10 min. så Hansens forelæsning er delt i fem dele: Stop using Coal, A Climate Tipping Point, The Impacts of Climate Change, The Past 20 Years samt Senator Timothy Wirth. Tilsammen giver de et eminent godt rids af den udfordring, vi står overfor, hvis vi vil vende udviklingen. Vi er ifølge klimatologerne meget tæt på såkaldte ‘tipping points’, hvor klimaforandringerne bliver selvaccelererende. Derfor er vi ifølge Hansen nødt til at håndtere klimaudfordringen med andet og mere end procentvise CO₂-reduktioner. Vi må se på kildernes natur, og vi må stoppe afbrændingen af kul (opførelsen af nye kulkraftværker), som erden fossile brændselsform, som giver størst udledninger af CO₂ per indhøstet energienhed, indtil vi har udviklet en CCS-teknologi, som kan tilbageholde størstedelen af CO₂-udledningerne ved afbrænding af kul.

Læs mere »

I IPCCs store klimarapport fra 2007 hed det, at der var påvist menneskeskabte klimaforandringer på alle kontinenter undtagen Antarktis. Men nu har forskere i en artikel i Nature Geoscience om temperaturudviklingen ved polerne siden 1900 påvist, at klimaforandringerne også er en realitet på Sydpolen.

Klimaforskere fra University of East Anglia har indtastet en stor mængde temperaturdata fra de polare områder i to klimamodeller – en med og en uden menneskelig indvirken. Herigennem har de kunnet tydeliggøre, at de iagttagne temperaturstigninger ved polerne ikke kan forklares alene ud fra naturlige forandringer, men kun kan reproduceres i modellerne ved at inkludere menneskskabte påvirkninger.

På den Antarktiske halvø (syd for Sydamerika) har man inden for de seneste 50 år kunnet konstatere temperaturstigninger på 3ºC, hvilket er markant mere end den gennemsnitlige stigning globalt set. En accelereret opvarmning ved polerne vil kunne få radikale følger for kloden som livsrum. En optøning af tundraegnene vil kunne frigive store mængder af nu nedfrosne metangasser, som vil accelerere klimaforandringerne, og en afsmeltning af Antarktis’ kolossale landismasser vil på sigt kunne give endog meget store havstigninger.

Se tidligere blog-indlæg: Tøvejr på Nordpolen, Drivhusgasser vælder frem hvor permafrosten viger, Kulstøv øger isafsmeltningen, Klodens CO₂-regulering sat ud af spil, Sydpolens ismasser smelter hurtigere end hidtil antaget og NASA-forskere varsler havstigninger på op til 75 meter.

Daniel Cressy: Antarctica hit by climate change, Nature 31.10.2008.

David Adam: Manmade global warming evident on every continent, polar report finds, The Guardian 30.10.2008.

Eoin O’Connell: Formal human ‘fingerprints’ on polar climate, Christian Science Monitor 31.10.2008.

Til venstre sommer temperaturstigninger, til højre vinter temperaturstigninger i 2071-2100 sammenlignet med temperaturerne i 1971-2000.

Max Planck Institute for Meteorology i Hamburg har på baggrund af nyudviklede klimamodeller lavet en ganske indgående kortlægning af klimaforandringerne i Tyskland løbet af det 21. århundrede. Resultatet heraf kan ses i en artikel i Der Spiegel, Predicting the Impact of Climate Change on Germany,¹ som bringer to serier af klimakort, dels for 2031-2060, dels for 2071-2100, sammenlignet med forholdene i perioden 1971-2000. Det er ganske interessante data også set med danske briller, da kortudsnittet inkluderer det sydlige Danmark, hvor udviklingen i store træk svarer til udviklingen i det kystnære Nordtyskland.

Som man kan se af kortene herover, kan vi kort sagt regne med, at det bliver varmere. Temperaturstigningerne bliver størst om vinteren, hvor man sidst i det 21. århundrede regner med, at temperaturerne ligger 4-5º højere end i dag, mens sommertemperaturerne alt efter topografi typisk forventes at stige 2º i det nordlige Tyskland (og Danmark), 3º i det centrale Tyskland og op mod 5º syd for Alperne.

Læs mere »

I forlængelse af gårsdagens blog-indlæg fra den grønlandske indlandsis, Kulstøv øger isafsmeltningen, var der samme dag i The Times en artikel om, hvordan Grønland bogstaveligt var ved at blive grøn. Her på sne- og isgrænsen opleves klimaforandringerne år for år langt mere tydeligt end i mere tempererede zoner.

Lasse Bjerge har således i de sidste 10 år kunnet dyrke kål på Grønland – noget man ikke har kunnet i mange hundrede år. Ikke mindst broccolien er endnu på sin absolutte nordgrænse. Kommerciel dyrkning ville have været utænkelig indtil for få år siden, men klimaforandringerne gør Grønland grønnere, og nu regner man med, at Grønland inden for en overskuelig årrække vil kunne blive selvforsynende med grøntsager.

Klimaforandringerne vender op og ned på Grønlands levevilkår. Selv træerne er begyndt at vokse på Grønland, og samtidig med, at der så småt opstår betingelser for land- og skovbrug, har de grønlandske fangere stadig sværere ved at opretholde den oprindelige levevis.

Endda konkluderer artiklen at klimaforandringerne vil give Grønland flere vindere end tabere, og at klimaforandringerne vil give landet den økonomiske frihed, som kan sikre den fulde politiske uafhængighed af Danmark.

Artiklen har en halvanden minuts video, som viser, hvor langt isen har trukket sig tilbage på blot få år.

Martin Fletcher: Greenland: land of ice goes green as warming turns the cabbages into kings, The Times 20.09.2008.

Grønland hæver sig, Berlingske 10.10.2008.

Ugeskrift for læger nr. 38 bringer i denne uge et tillæg om klima. Man finder heri en hel række artikler om forskellige aspekter af klimaforandringernes indflydelse på vores sundhed og forskellige tiltag til at reducere klimabelastningen og ressourceforbruget i hospitalssektoren.

Det står klart, at de kommende årtiers varmere klima vil blive en prøvelse for allergikere, for pollenmængderne fra en lang række af de planter, som udløser allergiske reaktioner, vil blive markant større – og sæsonen længere. Det varmere klima vil generelt give bakterier bedre vækstvilkår med flere mavetilfælde osv. til følge. Hedebølger vil udløse flere dødsfald, og det varmere klima vil give langt bedre betingelser for en række sygdomme, vi troede udryddet på vore breddegrader.¹

Hospitaler er store virksomheder, med avanceret teknologi kørende døgnet rundt, så der er masser af processer at optimere og minimere. Et hospital som Gentofte har entreret med en energikonsulent for at kortlægge, hvor man bedst kan sætte ind.² Og danske hospitaler står overfor at skulle gennemføre klimaregnskaber.²² Man er endnu kun ved den første begyndelse. Men bæredygtighed kan ikke nås i det rent teknologisk-organisatoriske, og man kunne ønske sig, at denne fornyede granskning i lyset af klima- og bæredygtighedsproblematikken førte til en gentænkning af hele behandlingsparadigmet, med et langt stærkere fokus på forebyggelse og en udfasning af det utidssvarende ‘reparations-paradigme’, som styrer dagens hospital.

Flere steder i temanummeret refereres der til den engelske lægeforening, som synes at være foran i refleksionerne over hospitalets udvikling i lyset af klimaudfordringerne.³ På en af BMSs (British Medical Association) sider stod dette klare udsagn: “You cannot have well humans on a sick planet”.³³

Thomas Bjerg: Klimaet udfordrer folkesundheden, Ugeskrift for læger 15.09.2008.¹

Bente Bundgaard: Kan læger vænnes fra kongresser, konferencer og kurser? Ugeskrift for læger 15.09.2008.

Bente Bundgaard: Gentofte Hospital satser på miljøet, Ugeskrift for læger 15.09.2008.²

Thomas Bjerg: Sygehuse skal gøre rede for CO₂, Ugeskrift for læger 15.09.2008.²²

Thomas Bjerg: Gamle elevatorer slugte strøm, Ugeskrift for læger 15.09.2008.

Bente Bundgaard: Britiske praktiserende læger ser grønt, Ugeskrift for læger 15.09.2008.³

Torben Kitaj: Læger har et særligt ansvar, Ugeskrift for læger 15.09.2008.³

Anne Steenberger: Jeg går op i det, (interview med Lægeforeningens formand) Ugeskrift for læger 15.09.2008.³

Recommendations: what can health professionals do? British Medical Association 2008.³³

“Lige meget hvem vi er, eller hvor vi er, er vi alle stærkt forbundne gennem vor tids største udfordring: klimaforandringer. Vi har løsningerne, Amerika er klar, men videnskaben siger, at vi står i et kapløb med tiden. [Ved] dette valg: forpligt vores ledere i Washington til at stå sammen med os, til at handle, nu.”

Sådan indledes opfordringen fra Brighter Planet til at lave små 30 eller 60 sek. video-bidrag om klimaforandringer til det amerikanske præsidentvalg:

Climate Matters, en 1:00 min. intro fra Brighter Planet til video-konkurrencen på Vimeo.

Imellem de allerede uploadede bidrag finder man en dukkefilm som Green to Blue; et indslag som iCare er lavet af en 4.-klasse, mens Nikos på blot 10 år har forestået videoen “save it”. Der er kunstnerisk set eksperimentelle videoer som Warming 2098, og Warming 2099, og Roger Doiron foreslår med This Lawn is your Lawn at anlægge en køkkenhave foran det Hvide Hus.

Se et udvalg af de upladede videoer herunder:

Læs mere »

I den forgangne uge har Time Magazine bragt en række læseværdige artikler om Grønland og klimaforandringer i forbindelse med en rejse sammen med journalister, politikere og videnskabsfolk.

Som det indledende konstateres i Climate Change in Action in Greenland, kan man til tidsskriftsredaktørernes og fotografernes fortvivlelse normalt ikke se klimaforandringer, fordi de udgør så langsomme processer i forhold til årsvariationen og de ekstremer og forskelligheder, som altid har været i klimaet. Men på Grønland er klimaforandringerne håndgribelige. Her på grænsen mellem frost og tø kan man år for år se, hvor langt gletsjerne har trukket sig tilbage, ligesom havisen ud for Ilulissat ikke lukker som førhen, så den vinterfangst som den grønlandske fangerkultur har været bundet op på, i dag har meget trange kår.¹

Læs mere »

I de seneste dage har vi oplevet regnskyl, som i deres voldsomhed har været alt andet end blid sommerregn. Og at dømme efter en ny undersøgelse, som i går blev præsenteret i Science,¹ kan vi i de kommende år forvente mere fra den kant, ikke mindst i det tropiske bælte.

På baggrund af 20 års satellit-data fra NASA påviser undersøgelsen en markant sammenhæng mellem stigende temperaturer og nedbørens voldsomhed.

Med det varmere klima vil luften naturligt indeholde mere vanddamp, og dette leder til større og voldsommere udladninger, med deraf følgende større risiko for oversvømmelser, ødelæggelse af afgrøder osv. Undersøgelsen indikerer samtidig, at voldsomheden øges hurtigere end hidtil formodet i de anvendte klimamodeller.

Richard P. Allan & Brian J. Soden: Atmospheric Warming and the Amplification of Precipitation Extremes, Science 07.08.2008 (pdf).¹

Roger Highfield: Extreme rainstorms will rise by 10 per cent by 2050, Telegraph 07.08.2008.

Evan S. Benn: UM study: Global warming brings more rainfall, Miami Herald 07.08.2008.

Andrew C. Revkin: Tropical Warming Tied to Flooding Rains, New York Times 08.08.2008.

David Biello: Climate Change Equals Stronger Rains, Scientific American 08.08.2008.

De bløde mostæpper som blødt dækker havefladerne omkring de japanske templer, er en uadskillig del af den japanske havekunst, som den har udviklet sig gennem århundrederne, ikke mindst i mødet med den zen-buddhismens kunstimpuls. Og når japansk inspirerede haver andre steder i verden stort set altid mangler den dybde og uudgrundelighed, som man møder i Kyotos kontemplative haveuniverser, er det fordi få steder i verden som Kyoto har en konstant høj fugtighed igennem størstedelen af vækstsæsonen.

Som del af gennemførelsen af et case-studium boede jeg i en periode i 1995 i Shinju-an, et 500 år gammelt zen-tempel i Kyoto, og noget af det smukkeste og mest betydningsfulde, jeg har gjort i mit liv, var hver morgen at rense templets ti moshaver for hvert lille blad og knopskæl, som måtte være faldet i døgnets løb. Havearbejde er regnet for den fineste meditationsform, og jeg erfarede i mødet med Shinju-ans moshaver meget præcist den one-pointedness, som står centralt i zen-menneskets eksistentielle indsporing.

Yamada-san, Shinju-ans abbed, sagde ikke ret meget, og når han endelig sagde noget, var det ofte beklagelser over moshaverne. De stod ikke på samme måde som tykke tætte væg til væg-tæpper, som i hans ungdom – han var kommet til templet som 12-årig og havde passet dem i mere end et halvt århundrede.

Da jeg i går via AFP læste, at klimaforandringerne også er hårde ved de japanske moshaver, gav det et vemodigt flash back til min tid i Shinju-ans mostæpper.¹ Den øgede sommervarme og ikke mindst det, at nedbøren fra overvejende at falde som jævnt fordelt blid regn gradvist falder mere koncentreret, i voldsomme regnskyl, gør, at mosset tørrer ud mange steder, hvor den hidtil har kunnet trives.

Stillet overfor sult og vigende ismasser er det måske et af de mindre problemer – verden kan fortsætte uden mostæppernes perfektion. Men for mig, som har tilbragt måneder i Kyotos haver, var det blot et af de mange billeder på klimaforandringerne, som dagligt ruller over skærmen, som trængte gennem det beskyttende panser man danner ved dagligt at forholde sig til klodens tilstand.

Det er smertelig alvor. Haverne fra den zen-kultur, som har fået så stærk blivende inflydelse på mit menneskelige og æstetiske perspektiv og udsyn, hensygner under presset fra de fossile samfunds bevidstløse fortæren af klodens ressourcer. Jeg føler harme, desperation: Stop fjollerierne, stop nøleriet, stop med at flyve atmosfæren sønder og sammen, giv det dog en chance, at kloden forbliver et guddommeligt smukt overflødighedshorn også for de kommende generationer ved at bruge den med måde – og omtanke.

I blog-indlægget Sakura på Langelinje er der lidt statistik over, hvor markant vækstsæsonen har udviklet sig i Japan. Case-studiet om Shinju-an fra min phd Arbejdets Rum (1998) belyser med udgangspunkt i opholdet ved Shinju-an zen-æstetikken og wabi-æstetikkens udfoldelse i Japan i perioden 1450-1650.

Kyoto, city against global warming, sees threat to gardens, AFP 28.07.2008.¹

På havearbejde i Shinju-an I, Arbejdets Rum pp. 279-86 (pdf).
På havearbejde i Shinju-an II, Arbejdets Rum pp. 287-96 (pdf).

Richard Lloyd Parry: Climate change threat to Japanese Zen gardens, Times Online 01.90.2008.