Strøtanker om bæredygtighed

.
I denne 11:37 min. video fortæller Gonzalo Oviedo fra IUCN, International Union for Conservation of Nature, om hvorfor det er vigtigt at tage ved lære fra de oprindelige folkeslag. De har opbygget erfaringer med at leve i de forskelligste situationer gennem årtusinder, og det på en måde, som lader naturen regenerere og biodiversiteten intakt. Og i tørre egne, hvor intet sted muliggør permanent ophold eller dyrehold, har man udviklet en nomadisk livsform, hvor man cirkulerer med årstidernes skiftende vilkår.

Når det gælder oprindelige folkeslag, taler man ofte om tacid knowledge, det at man som stamme eller folk har en tavs viden om, hvordan man navigerer og agerer i sit naturgrundlag, uden at det nødvendigvis er konceptualiseret som en moderne vestlig bevidsthed ville gøre det. Men selv når oprindelige folkeslag – ofte stimuleret af etnologer og etnobotanikere og af mødet med moderne civilisation i det hele taget – bevidstgør sig i moderne termer, bliver deres indsigt ofte negligeret.

Hvad nytter det, at folkene langs Xingu-floden har en dyb forståelse af det absurde i at bygge vandkraftværker, som ødelægger floden frie strømning og vender op og ned på levevilkårene og biodiversiteten, når den moderne civilisation vejrer kilowatttimer. Og når verdens klimadelegationer taler løsninger, er det underforstået tekniske løsninger, som set i et andet perspektiv er en meget væsentlig del af problemet.

I mødet med de oprindelige folkeslag og deres måde at være til stede på i deres naturgivne vilkår ligger der en kolossal inspirationskilde. Og – hvad Oveido er mindre eksplicit om i denne video – der ligger et stort potentiale i at opretholde klodens regnskove som klimaregulatorer og CO2-lagre, og samtidig bevare levevilkårene for biodiversiteten og de oprindelige folkeslag.

Her på bloggen ligger der en del indlæg fra den seneste IUCN-konference i Jeju, Sydkorea september i år – se blog-indlæg tagged IUCN 2012. Deriblandt er der en række ganske spændende World Leaders Dialogues.

Se tidligere blogindlæg: Brasilianske vandlege, Seacology og CO₂-kompensation, Naturens Pris, Biodiversitet IV – Yasuní: Olieudvinding eller Naturparadis? og To the Last Drop – Canada’s Dirty Oil Sands.

Se indlæg tagged COP18 video, COP18 noter, COP18 links, COP18, COP17, COP16, COP15.

COP18: Traditional communities can teach us about climate adaptation, RTCC 26.11.2012.

Local ‘wisdom’ offers global solutions on climate change, cop18.qa 27.11.2012.

Arab world to share unique perspective on climate change, cop18.qa 26.11.2012.

Nature +: Saving nature, why bother? – den afsluttende “World Leaders Dialogue” ved IUCNs biodiversitetskonference i Korea 11.09.2012 – 92:36 min. video.

Oplægget til den sammenfattende nature + dialog

The four World Leaders Dialogues will culminate in the final dialogue of the Forum by seeking to answer the central question: saving nature, why bother? This session, while closing the Forum, will also serve to directly link the World Leaders Dialogues to the overall message of the Forum and to lead into the next segment of the Congress: the IUCN Members’ Assembly.

♦ Are we overestimating the importance of conserving biological diversity?
♦ What does biodiversity mean for development?
♦ Who is responsible for conserving nature?
♦ Can development happen without nature?
♦ Can we live without nature?
.

Læs mere »

Nature + people & governance: Can conservation tackle poverty? –  den fjerde af fem “World Leaders Dialogues” ved IUCNs biodiversitetskonference i Korea 10.09.2012 – 91:13 min. video.

Oplægget til nature + people & governance

People everywhere depend directly or indirectly on nature for their wellbeing. From food, fuel and freshwater, to crop pollination, flood protection and climate regulation, nature provides the fundamental infrastructure needed for our societies to survive and prosper. Nature’s benefits, however, are not equally shared. Richer countries are better placed to reap benefits from nature, while poorer nations bear the cost of biodiversity loss and see little benefit. All too often, nature is absent from development aid.

♦ Can we strike a better balance?
♦ Can we achieve conservation without sacrificing social justice?
♦ What can we change in our current model for nature’s benefits to be properly reflected
♦ in national economies and individual incomes?
♦ How can we ensure that the rights of indigenous and other vulnerable communities
♦ are truly taken into account?
.

Læs mere »

Nature + development: Green growth: myth or reality? – den tredje af fem “World Leaders Dialogues” ved IUCNs biodiversitetskonference i Korea 09.09.2012 – 98:12 min. video.

Oplægget til nature + development

Although awareness of the economic significance of nature is increasing, it has yet to trigger the kind of change needed to make our economies and lifestyles truly sustainable. Several countries have started a process of restructuring their national economies towards “green growth”.

♦ What does “green growth” mean in practice?
♦ How “green” is “green growth” and, is it possible to reconcile economic with
♦ environmental goals?
♦ How can we resolve the inevitable “green dilemmas”, for example in the energy sector?
♦ What does green growth means in terms of jobs?
♦ Are there alternatives to our current economic model?
.

Læs mere »

.
Nature + food: Can we feed the world Sustainably? – den anden af fem “World Leaders Dialogues” ved IUCNs biodiversitetskonference i Korea 08.09.2012 – 88:52 min. video.

Oplægget til nature + food

Food production systems rely on the richness and diversity of natural ecosystems. One billion people worldwide rely on fish as their primary protein source, while bush meat provides 80% of the protein and fat intake for rural communities in Central Africa. Pollination services are worth an estimated USD 153 billion annually. Agriculture everywhere relies on adequate and well-managed water resources. Fisheries production also relies on healthy marine and freshwater ecosystems – and at the moment is far from sustainable. To secure food supplies, equitable and sustainable use of natural resources is required. Food security is also linked to human security on a broader level.

♦ Are we serious about redirecting ‘perverse’ subsidies that currently wipe out biodiversity
♦ on land and in the sea?
♦ What impacts are biofuels likely to have on food production and food security?
♦ What is the role of technology in feeding the world?
♦ Can sound environmental management help prevent or reduce conflicts and improve
♦ human security?
.

Læs mere »

Nature + climate: Can Nature save us? – Den første af fem “World Leaders Dialogues” ved IUCNs biodiversitetskonference i Korea 07.09.2012 – 104:19 min. video.

Ved den igangværende IUCN-konference i Korea er det muligt at følge en række biodiversitetsdialoger, som det i bakspejlet har været en fornøjelse af følge, så jeg gradvist har lagt alle fem dialoger op. De udfolder sig som dialoger mellem først og fremmest politikere og statsoverhoveder, men man finder også fremtrædende forskere og virksomhedsledere som Marvin Odum fra Shell, og Sir Richard Branson fra Virgin.

Fællestemaet er Nature + – naturen plus noget, naturen set i kontekst, i forhold til den verden uden for reservaterne, som også er natur, men i dag ofte nødlidende natur, stærkt presset af den menneskelige tilstedeværelse. Og faktisk er det virkelig spændende ved disse dialoger, at det at tage naturen som  udgangspunkt for klima-diskussione, grøn vækst-diskussionen, fødevare-diskussionen osv. tilfører dem en vigtig perspektivering.

Alle konferencens tilhørere har små tablets – IUCNs konference er stort set papirløs – og under vejs inddrages konferencedeltagernes spørgsmål til panelet, som hele vejen igennem er projiceret op på den store digitale bagvæg.
.

Oplægget til Nature + climate

Human-induced climate change continues unabated, and some of its impacts are irreversible. Reducing greenhouse gas emissions is the only long-term answer to stabilising the global climate. But as a new wide-ranging global climate deal remains elusive, many are turning to nature-based solutions, like REDD+ (reducing emissions from deforestation and ecosystem degradation), to help stave off the worst effects of climate change. Nature has often been portrayed as the victim of climate change but healthy natural ecosystems such as forests, peatlands and wetlands are critical for absorbing and storing carbon and helping us adapt.

♦ But are these measures enough?
♦ Can ecosystems really make a difference before it is too late?
♦ What have we learnt already about nature-based solutions to climate change
♦ and what are the challenges for the future?
.

Læs mere »

I de næste halvanden uge er 8.000 mennesker samlet til IUCNs konference om biodiversitet i Korea.

International Union for Conservation of Nature and Natural Resources blev grundlagt i 1948 som verdens første internationale miljøorganisation. I dag har IUCN mere end 1.200 medlemsorganisationer i 160 lande, og IUCN er en af de store spillere i (forsøget på) sikringen af verdens biodiversitet.

Det er IUCN, som administrerer verdens rødliste over truede dyrearter, et desværre stadig mere omfattende projekt. Selvom verdens lande i 1992 vedtog en biodiversitets-konvention, hvori man lovede hinanden at gøre en indsats for at standse artsudryddelsen, så forsvinder der stadig flere arter fra jordens overflade, og på den nylige Rio+20-konference fremlagde IUCN nye opgørelser, som viste, at 31% af alle arter i verden var truet af udryddelse.

Dette er dybt alarmerende. Hvad der har taget årmillioner at bygge op, er på vej til at blive destrueret på få generationer.

Men det er som om, at det overhovedet ikke trænger ind, at den slags problemer stadig kommer i anden eller tredje række i forhold til finanskriser, identitetskriser, hvor vi skal hen på ferie og hvad vi skal have til middag.

I takt med, at vi bliver stadig flere mennesker med stadig større forbrug, og råstofindvindingen og det industrialiserede landbrug underlægger sig stadig større dele af verden, bliver der dag for dag mindre plads til den levende naturs mangfoldighed.

Yderligere får klimaforandringerne en gradvist voldsommere indvirkning på økosystemerne. Så der er al mulig grund til at samle kræfterne om, hvordan vi kan bevare og videregive kloden i al dens mangfoldighed.

Det svære er måske at indse, at de fleste problemer i forhold til bevarelsen af biodiversiteten falder tilbage på os selv – på den måde, vi mennesker har indrettet os på, og det omfang tilvejebringelsen af vores livsfornødenheder har taget.
.

Læs mere »

Ifølge nye opgørelser fra IUCN, som blev fremlagt på Rio+20 i juni, er 31% af verdens biodiversitet i dag truet. Således vil i titusindvis af arter vil inden for en overskuelig årrække forsvinde fra jordens overflade. Det er et svært placerbart problem for de fleste – inklusive mig selv – og jeg har derfor fået den stadig lidt uklare idé i den kommende tid at finde små eksempler på, hvordan den enestående mangfoldighed, som naturen med sin langsommelige skaberkraft har udviklet gennem tiderne, hastigt fortrænges af den kloden rundt stadig mere dominerende art, Homo consumens, som forskerne lige nu mest hælder til at indplacere som en kritisk fejlmutering af Homo sapiens (en bevidsthedsbrist, som endnu ikke er fuldt forstået).

Tag nu for eksempel denne lille panamanske guldfrø, Atelopus zeteki. Jeg blev helt øm om hjertet, at der også var blevet plads til at udvikle en sådan skabning. Lige det med pladsen kniber det da også alvorligt med, så guldfrøen er nu at finde på IUCNs rødliste over critically endangered species. Dens naturlige levevilkår er stort set forsvundet, og det regnes nu for usandsynligt, at den stadig findes i vild form. Men den overlever i zoologiske haver, og man har med held kunnet formere den i fangenskab. Panama har nu erklæret 14. august for Golden Frog Day – den lille guldfrø bliver i Panama regnet som et lykkesymbol – hvilket må regnes som den lille frøs held, for det giver en chance for, at landet for sin egen lykkes skyld etablerer naturreservater, hvor den kan genudsættes.

Andre arter er mindre heldige, og med det kulturtryk, vi har fået lagt ud over hele kloden, er vi med stor sandsynlighed i fuld gang med at udrydde arter, vi aldrig nåede at kende.

Det skal siges, at det ikke kun er den moderne civilisations annektion og forstyrrelser af stadig større dele af landskaberne, som er skyld i guldfrøens forsvinden. En alvorlig svampesygdom, Chytridiomycosis, som rammer padder, bredte sig fra sidst i 1980erne over Mellemamerika og truer i dag padder i store dele af det tropiske område. Chytridiomycosis gjorde det af med  guldfrøerne – sidste gang den blev observeret i naturen, var i 2009.

The week in wildlife – in pictures, The Guardian 17.08.2012.

Jessica Aldred: The final wave of the Panamanian golden frog, The Guardian 03.09.2012.

Samtidig med vedtagelsen af Agenda 21 lagde man i 1992 i Rio også grundstenen til et arbejde for at bevare klodens biodiversitet. I de mellemliggende år har vi fået en langt større indsigt i problemernes omfang, men det er på ingen måde lykkedes at mindste tabet af  biodiversitet, vel knapt nok at mindske hastigheden, hvormed det foregår.

Så vi står i dag med regnskovsområder, som fældes for at give plads for  foderafgrøder for vores stadig flere husdyr og biobrændstof-afgrøder for vores stadig flere biler – det er ikke kun mennesker, der bliver flere af. Og vi står med verdenshave, som stiger, som bliver varmere og mere sure dertil, at koralrevene, som er havenes tropiske regnskove, er truet, samtidig med at industrfiskeriet efterhånden har nedfisket de fleste af klodens fiskebestande.

På denne side har jeg samlet seks pressekonferencer fra Rio+20 om verdens biodiversitet, oceaner og skove. De fortjener alle en lille intro, men her er de i første omgang lagt op.

Læs mere »

Et af de indlæg, jeg gerne havde overværet ved IUCNs World Conservation Congress i Barcelona i disse dage, er Janine Benyus’, hvori hun efter sigende skulle introducere sin nye bog “Nature’s 100 Best – Innovation that Inspire Entrepreneurs to Design the New Economy”, som rummer 2.100 designideer fra naturen. Men endnu er der ikke gjort noget tilgængeligt på IUCNs hjemmeside.¹ Til gengæld bragte IUCN sidste år i sit tidsskrift World Consevation et interview med Janine Benyus, som jeg har kopieret ind nedenfor.

Sammen med vugge til vugge-perspektivet repræsenterer biomimicry – sommetider også betegnet som bionics eller biomimetics – et forståelsesmæssigt nybrud, som er uomgængeligt nødvendigt for at få genindlejret menneskesamfundet i biosfærens energi- og stofkredsløb og gøre vores forbrug og levevis bæredygtigt.

Læs mere »