Strøtanker om bæredygtighed

I tiden forud for klimatopmødet COP15 i København lavede IDA i 2008-09 en vision for et fossilfrit Danmark i 2050, hvor udledningen af drivhusgasser samtidig var reduceret med 90% i forhold til i dag.

Det var før klimakommissionen barslede med sin plan for, hvordan det kunne finde sted, så planen vakte en del opsigt – i en tid, hvor de folkerettede kampagner hed “ét ton mindre” og mest handlede om sparepærer, var IDAs plan med til at forme bevidstheden om, at det overhovedet kunne lade sig gøre at slippe afhængigheden af den fossile energi og basere samfundet fuldt ud på vedvarende energikilder. Måske endnu mere overraskende forventede IDA, at det til den tid ville være 13 mia. kr. billigere, end hvis vi havde fortsat, alene på baggrund af de mindre udgifter til brændsel.

Havde IDA samtidig indregnet de øgede priser til klimatilpasning og ødelæggelser efter stormflod mv. havde regnestykket understreget endnu kraftigere, at omlægningen til vedvarende energi ikke bare er en drøm eller en fiks idé, men nok så meget forretningsmæssigt set en gennemsund målsætning.

I dag offentliggjorde IDA så en status efter 3 år: Er Danmark på rette vej?.¹ Og ifølge den går det overhovedet ikke den rigtige vej på en lang række parametre. I en måske let simplificeret smiley-opgørelse, er der ud af statusopgørelsens 29 parametre kun 10, hvor Danmarks udvikling i de mellemliggende fire år sandsynliggør, at vi når målene for et fossilfrit Danmark i 2050.

IDA skriver om statusrapporten, at “Analysen viser, at Danmark ikke er på rette kurs, når det eksempelvis gælder om at nå målet om reduktion af drivhusgasser og når det gælder om at skrue ned for det samlede energiforbrug, som er to af hoved-indikatorerne i analysen. Til gengæld er Danmark på sporet, når det gælder omlægningen til vindkraft. Men af de i alt 29 indikatorer, som analysen inddrager, er det pt. kun 10, der bevæger sig hurtigt nok til at nå målet i 2050.”²

Læs mere »

Ingeniørforeningen, IDA, kastede i dag en spændende ny ‘bombe’ ind i den danske klimadebat: Det kan faktisk lade sig gøre at skære vores CO₂-udledning med hele 90% til 2050 – og samtidig spare milliarder af kr. Det er nemlig en af hovedkonklusionerne i IDA’s nye udgivelse, “Klimaplan 2050”, der præsenteres for offentligheden i dag. IDA skriver endvidere:

“Planen er … en beskrivelse af, hvordan investeringer i teknologi og infrastruktur kan udvikle Danmark til et moderne samfund baseret på vedvarende energikilder og effektiv udnyttelse af alle tilgængelige ressourcer. Et samfund, hvor vækst i erhverv og velfærd kan ske i samspil med et bæredygtigt miljø.

Samfundsøkonomiske beregninger viser, at en omlægning af energiforsyningen vil medføre besparelser på 13 milliarder kr. allerede i år 2015. Herefter vil besparelserne stige frem til 2050 så de når op på 25 milliarder kr. årligt.

IDAs Klimaplan 2050 indeholder ni centrale anbefalinger, der skal føre frem til målet om 90 procents reduktion af udledningen af drivhusgasser.

Anbefalingerne er udtryk for en offensiv strategi, hvor samfundet via store investeringer omstiller og fremtidssikrer den danske energi- og infrastruktur. Planen er baseret på en række forskellige virkemidler med fokus på skærpede krav, innovation og markedsudvikling samt vidensopbygning.”
…

Klimaplan 2050’s ni centrale anbefalinger

1) National energispareaftale

2) Oprettelse af en koordineret energisparefond

3) Innovationsmarkeder og feed-in tariffer til fremme af vedvarende energi

4) Innovation baseret på forskning, udvikling og demonstration

5) Infrastrukturomlægning

6) Omlægning af gods og udbygning af banetransporten

7) Klimaoptimeret produktion og forbrug af fødevarer og biomasse

8) Dansk klimatilpasningsstrategi

9) Danmark bør arbejde for en ambitiøs internationale klimaaftale og gå foran via konkret handling.
…

Du kan læse mere om IDA’s klimaplan her:

Seks siders pdf-dokument med resumeer fra hver af hovedrapportens seks kapitler. Resumeerne indeholder konkrete forslag til, hvordan CO₂-udslippet skæres ned med 90% inden 2050.

Klimaplan 2050 – hovedrapport.

Klimaplan 2050 – baggrundsrapport.

Bemærk i øvrigt at rapporten, som den foreligger p.t., er en kladde, som er lagt ud til debat. Indtil 21. maj er det muligt at kommentere den fagligt ved at sende en mail til sekretariatet bag klimaplanen.

Indlæg ved Ulrik Kristiansen.

IDA, Ingeniørforeningen i Danmark, udarbejdede i 2006 en Energiplan 2030, som gav et solidt bud på, hvordan Danmark i 2030 med CO₂-udledninger 60% lavere end i dag kan være godt på vej til CO₂-neutralitet, uafhængighed af fossile brændstoffer og etableringen af langt mere bæredygtige tilstande.

Siden har meget ændret sig. Dollarkursen er faldet markant, mens olieprisen er steget voldsomt, og alt tyder på, at den aldrig igen vil komme under 100 $, men tværtimod fortsætter med at stige. Ingeniørforeningen har derfor genberegnet energiscenariet fra 2006 med de nuværende priser. Og hvor beregningerne i 2006 viste, at en udvikling, som i 2030 havde halveret CO₂-udledningerne samtidig i 2030 ville medføre en besparelse på 15 mia. kr. pr. år, så har de mellemliggende prisforskydninger medført, at vi ved systematisk at satse på energibesparelser, kollektiv trafik og omlægning til vedvarende energi vil kunne spare 27 mia. kr. om året ved at lægge kursen mod CO₂-neutralitet.

[nggallery id=124]

.
Herover er det en række af rapportens centrale grafer, som giver en god fornemmelse af Energiplan 2030s sigte.

På den baggrund virker energiforliget fra februar i år næsten deprimerende uambitiøst. Hver gang oliepriserne stiger, bliver den økonomiske gevinst ved en systematisk omlægning større, så selvom det for mange kan virke uoverskueligt at igangsætte en sådan transformationsproces i hele den måde, hvorpå samfundet tilvejebringer sin energi på, er det grundlæggende sundt købmandskab, både i snæver økonomisk forstand og i forvaltningen af klodens fremtid. Det er således tid til konsekvent handling, og jeg håber, at beregninger som disse kan inspirere beslutningstagere på alle niveauer til at tage fat, nu!

Energiplan 2030 vil indebære store positive virkninger for Københavns miljø. For eksempel luftkvaliteten burde kunne være meget bedre. Ikke mindst vil den nu dødbringende ultrafine partikelforurening kunne reduceres radikalt i takt med, at de fossile brændstoffer udfases. Trafikmængden på landevejene, som ifølge Infrastrukturkommissionens rapport forventes at stige 70-90% i de kommende år, vil med Ingeniørforeningens plan ligge lavere i 2030 end i dag i kraft af den systematiske satsning på udbygningen af jernbanen og den kollektiv trafik. En national målsætning som i Energiplan 2030 vil således være det perfekte udgangspunkt for, at København vil kunne udvikle sig til Verdens Miljømetropol.

Nedenfor følger Energiplan 2030s 11 centrale anbefalinger:

Læs mere »

I løbet af 2006 udarbejdede Ingeniørforeningen en Energiplan 2030, som giver et bud på, hvordan Danmark i 2030 kan være godt på vej til CO₂-neutralitet, uafhængighed af fossile brændstoffer og langt mere bæredygtige tilstande.

Energibesparelser står centralt i planen, og man regner med at kunne reducere energiforbruget med 30% gennem systematiske indsatser i transportsektoren, industrien og byggeriet. Samtidig vil andelen af vedvarende energi være øget, så det udgør halvdelen af vores samlede energiforbrug. Vores samlede CO₂-udledninger vil hermed være reduceret med 60% i forhold til 1990.

Når man ser scenariets udgiftssammensætning, fylder investeringer i energibesparelser, kollektiv transport og omlægninger til vedvarende energi markant mere end i reference-scenariet, mens udgifter til brændsel fylder meget mindre. Og de stigninger i energipriser, vi har set siden 2006, har blot tydeliggjort, at selvom et scenario som dette kræver meget store investeringer, vil det ikke bare være godt for miljøet og den globale opvarmning, men også økonomisk set være yderst fordelagtigt. Blot få år frem vil det ikke være sjovt at være blandt de samfund, som er afhængige af de stadig mindre tilførsler af fossile brændstoffer.

Læs mere »

Ingeniørforeningen har netop udsendt en rapport, Grøn fremtid – brikker til en bæredygtig udvikling (67 sider pdf). Rapporten er et resultat af Ingeniørforeningens Miljøår 2007, som under temaet “Veje til en grøn fremtid” har været organiseret omkring 5 temaer: Ressourcer, Transport, Vand, Bioteknologi samt Landbrug & Fødevarer, som i store træk er de områder, rapporten dækker.

Rapporten præsenteres på IDAs hjemmeside under overskriften Dansk miljøpolitik i frit fald. Og i den overordnede konklusion udtrykkes der bekymring for, at det forspring på miljøteknologiens område, som Danmark har haft, er i fuld gang med at blive udhulet af, at der i de senere år ikke har været den fornødne politiske vilje til at prioritere miljøområdet, hvorfor en række centrale miljøindikatorer bevæger sig den gale vej.

“Med denne rapport lægger Ingeniørforeningen op til, at miljøområdet får en højere prioritering i dansk politik, og vi foreslår, at en række konkrete initiativer iværksættes med henblik på at skabe et bedre miljø. Vi er af den overbevisning, at Danmark, som et verdens rigeste samfund, og som et af de lande med det højeste ressourceforbrug pr. borger, har en forpligtelse til at gå forrest og dermed bidrage til en bæredygtig udvikling, lokalt og globalt.”

Læs mere »

Samtidig med at Ingeniørforeningen (IDA) har offentliggjort et scenario for en bæredygtig udvikling (se blog-indlægget Grøn fremtid – brikker til en bæredygtig udvikling), har man i samarbejde med Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) udarbejdet Grøn indikatorrapport – en kritisk rapport om miljøindikatorer (54 sider pdf), som ser på udviklingen i den danske miljøindsats. Det er desværre ikke opløftende læsning.

Antallet af miljømærkede produkter faldt for første gang i 2007, og miljøindsatsen ser ud til at være blevet mindre i virksomhederne i de senere år. Det værktøj til vurdering af bæredygtighedsbestræbelserne, som blev fremlagt og vedtaget i 2002 er ikke blevet ordentligt vedligeholdt siden 2004. “Der er således samlet et vidensunderskud, som gør det vanskeligt reelt at vurdere, hvorledes miljøets tilstand udvikler sig.”

Landbrugets pesticidforbrug er stadig stigende til trods for en pesticidplan, som forudsætter markante reduktioner, og det økologiske landbrug er i tilbagegang. Siden 2002 er der blevet 25% færre økologiske landbrug med 11% mindre areal. Det voksende økologiske forbrug er således dækket af en øget import.

Læs mere »