Strøtanker om bæredygtighed

I The Guardian indledte Andrew Simms 1. august artikelserien 100 months to save the world. Baggrunden er, at vi ifølge Simms hastigt nærmer os et klimatisk ‘tipping point’, som gør øjeblikkelig handling uomgængeligt vigtig. Den første af artiklerne, The final countdown, giver et rids af den underliggende metode.

Måned for måned følger han den klimapolitiske udvikling. Og med foreløbig fire artikler ligner det en artikelserie, som kan give et fint perspektiv. I den seneste rapport for oktober var et af de få lyspunkter den engelske beslutning om en 80% reduktion i 2050, som også omfatter luftfart og skibsfart. I Simms’ september-rapport skriver han om frikendelsen af Greenpeace-aktivister i deres aktion mod det engelske kulkraftværk Kingsnorth og betydningen af at få etableret et moratorium for afbrænding af kul (se tidligere blog-indlæg: Britiske Greenpeace-aktivister frikendt).

I august-rapporten skriver han, at blot tre store engelske firmaer, BP, Centrica og Shell i første halvår 2008 havde en profit på 1.000 £ pr. sekund. I samme tidsrum var de samlede globale udledninger af CO₂ 1.000 ton CO₂. Det er således en opgave af kolossale dimensioner at bringe de nuværende CO₂-udledninger til ophør. Men i lyset af den nuværende kvotepris på omkring 13 £ (130 kr), som er markedsprisen på at reducere et ton CO₂, er det omvendt en mulig opgave, hvis vi blot kan mobilisere den politiske vilje.

Som den engelske klima-rådgiver Sir Nicholas Stern så klart har sagt det, prisen for ikke at gøre noget er astronomisk i forhold til at tage seriøst fat nu (se blog-indlægget: Prisen for ikke at handle).

Andrew Simms: The final countdown, The Guardian 01.08.2008.

Andrew Simms: 99 months, and counting, The Guardian 01.09.2008.

Andrew Simms: 98 months to save the world, The Guardian 01.10.2008.

Andrew Simms: 97 months left, The Guardian 01.11.2008.

www.onehundredmonths.org.

100 Months: Technical note (pdf).

Londons borgmester Boris Johnson har i dag fremlagt en klimatilpasningsstrategi, som skal gøre byen bedre i stand til at modvirke følgerne af den globale opvarmning. Klimaforandringerne vil kunne forringe livskvaliteten markant, advarer han, og konkret står 440 skoler, 10 hospitaler, 75 stationer, en halv mio. ejendomme og 1,25 mio. mennesker med voksende risiko for oversvømmelser, som med fremskridende klimaforandringer vil blive flere og mere omfattende.

Det, som i mine øjne er interessant, er, at byforgrønnelse i en sådan klimatilpasningsstrategi står øverst på listen over tiltag: med flere grønne områder i bymiljøet, som kan bedre mikroklimaet og afbøde storbyernes varmeø-fænomen, samt udstrakt anvendelse af grønne tage og træplantninger, som kan absorbere og tilbageholde nedbøren, som man regner med fremover vil falde langt mere voldsomt.

Klimatilpasningspakken indeholder en lang vifte af andre tiltag, blandt andet en eftergang af Londons vandforsyningssystem, hvorfra man regner med, at der dagligt siver 600 mio. liter.

Man kan indvende, at det eneste, der i længden hjælper, er at udledningen af drivhusgasser både i England og i resten af verden bliver reduceret kraftigt i allernærmeste fremtid. Men selv hvis det lykkes at knække CO₂-kurven, må vi regne med, at der med de nuværende CO₂-koncentrationer er igangsat en proces, som vi blot kan håbe på endnu kun er begrænset selvaccelererende. For at langtidsstabilisere klodens klima og ismasser tyder alt på, at vi skal tilbage til en koncentration på 350 ppm (se tidligere blog-indlæg: James Hansen: Climate Threat to the Planet).

Samtidig med at vi i de kommende år kommer til at revidere og udbygge vores klimatilpasningsstrategier, er det derfor vitalt, at vi ikke opgiver det fælles projekt at nedbringe CO₂-udledningerne for at koncentrere os om at afbøde konsekvenserne i vores lille del af verden. Det vil sandsynligvis inden for få årtier føre os til sådanne tipping points, hvor den globale opvarmning bliver selvaccelererende. For eksempel er det allerede meget tæt på, at sommerafsmeltningen af polarisen fører til en arktisk mildning, som kan frigive store mængder metan, som nu er bundet i tundraens permafrost.

I takt med at Grønlands og Antarktis’ ismasser afsmeltes, vil vi kunne regne med havstigninger på op til 75 m – ikke i morgen eller i overmorgen, men på sigt. Og hermed vil fænomenet klimatilpasningsstrategier være fortid for byer som London og København.

Mark Prigg: Boris warns city to prepare for future drought, floods and heat, Evening Standard 29.08.2008.

Mayor’s global warming plan aims to cool London, The Guardian, 29.08.2008.

Mayor reveals climate change plan, BBC News 29.08.2008.

The Guardian offentliggjorde i dag en opinionsundersøgelse, som viser, at engelske vælgere finder håndteringen af klimaudfordringen vigtigere end håndteringen af den økonomiske udvikling: “When asked whether tackling the environment or the economy – given global economic problems – should be the government’s priority, 52% said the environment and 44% said the economy. That contradicts the widespread assumption that environmental issues are seen by voters as a luxury to be put aside in tough economic times.”¹

Tilsvarende var 63% for grønne afgifter, som kunne hjælpe til at mindske klimabelastende adfærd, hvor kun 35% var imod.

Det er en meget glædelig udmelding fra de engelske vælgere, som synes at have mere mod end deres politikere til at se i øjnene, at hvis ikke vi håndterer klimaudfordringen resolut og konsekvent, kommer vi om få år til at stå med helt anderledes graverende økonomiske problemer – og værre endnu med en række problemer, som selv nok så mange penge ikke kan købe sig fra.

Julian Glover: Climate more urgent than economy, say voters, The Guardian 02.07.2008.¹

Se undersøgelsens grunddata (pdf).

Den engelske regering har netop vedtaget en energiplan, som indebærer, at der i de kommende år vil blive rejst omkring 7.000 vindmøller langs de engelske kyster. Udbygningen sker for at England kan opfylde sin del af EUs målsætning om at mindst 20% af den samlede energiforsyning inden 2020 skal komme fra vedvarende energikilder. Man har her prioriteret udbygningen af el-produktionen ved vindkraft, som vil vokse fra 4.5% til omkring 35% af den samlede el-produktion.

Med en så høj andel af vind-genereret el-produktion begynder det at blive vigtigt at finde gode lagringsmuligheder, så man kan gemme vindstrøm til vindstille perioder. Den dag, lagringen er løst optimalt, er der ikke noget til hinderfor, at vindenergien med fordel vil kunne levere en endnu højere del af det samlede energiforbrug.

England har i dag omkring 2.000 vindmøller. Opførelsen af 7.000 nye møller inden 2020 vil i de kommende 12 år indebære ibrugtagelse af omkring to nye møller om dagen. Det er således et gigantisk projekt, man har igangsat, som forventes at generere omkring 160.000 nye jobs.

For nylig besluttede svenskerne sig for et stort vindmølleprojekt på Stora Middelgrund i Kattegat. Man kunne ønske sig, at vi i Danmark kunne tage nogle tilsvarende konsekvente skridt, som virkelig rykkede andelen af vedvarende energi, frem for som nu at fedte rundt i det. Vi kunne passende starte med at sætte vindmøller på den danske del af Stora Middelgrund (se tidligere blog-indlæg: Gigantisk svensk vindmøllepark i Kattegat).

Vi har herhjemme en andelstradition, som allerede én gang har været med til at transformere Danmark. Skulle man tilføje en særlig dansk dimension i projekterne, kunne man ønske sig, at omlægningen til CO₂-neutralt samfund frem for nu at være et anliggende kun for storkapitalen blev tilrettelagt ligesom på Middelgrunden, så udbygningen med vedvarende energi i høj grad blev folkeeje. Ligesom der i mange år har været skattefordele ved diverse pensionsordninger, skulle man lave finansieringsmodeller, som gjorde det attraktivt som borger at kunne investere i sin egen fremtidige vedvarende energiforsyning. Det vil muliggøre en langt hurtigere afvikling af det fossile afhængighedssamfund.

Michael McCarthy: A revolution on the horizon: 7.000 more wind turbines, The Independent 27.06.2008.

Thomas Djursing: Lithium-batterier skal gøre elnettet stabilt, Ingeniøren 03.07.2008.

Den engelske Dronning Elizabeth har netop bestilt en 7,5 MW vindmølle hos det amerikanske firma Clipper Windpower. Den endelige lokalitet er endnu ikke udvalgt, men man regner med, at det bliver en havplacering i det nordøstlige England.

Den i dag største opførte mølle er en Enercon E-126 på 6 MW, så den royale mølle vil med 7,5 MW blive verdens største – så længe det varer. For nylig blev det klart, at Sverige har planer om at have de første 10 MW vindmøller fra tyske Enercon opført på Stora Middelgrund i 2011, så vindmøllerne bliver ved med at blive større og større (se tidligere blog-indlæg: Gigantisk svensk vindmøllepark i Kattegat).

The Crown Estate to purchase the World’s largest offshore wind turbine from Clipper Windpower for development in UK waters, (press release) 17.04.2008.

Queen goes green with world’s largest wind turbine, Reuters 21.05.2008.

Michael Graham Richard: Queen of England Buys World’s Biggest Wind Turbine (7.5 Megawatts!), Treehugger 11.06.2008.

På verdensmiljødagen 5. juni lancerede Prins Charles en ny hjemmeside, princesrainforestsproject.org, for at styrke beskyttelsen af verdens regnskove. I den anledning skrev han en artikel i Telegraph:

I min levetid har vi mistet 50% af verdens regnskove. Hvert år ødelægges et område på størrelse med England. Budskabet er ifølge Prins Charles klart: “our world is in grave danger of losing its life-support system.”¹

Det der synes at mangle er, hvad Martin Luther King kaldte ‘the fierce urgency of now’, og det er grunden til, at jeg med støtte fra en række af verdens største virksomheder og ledende eksperter, har etableret Rainforests Project.Projektets formål er at finde innovative veje til at betale de lande, som huser de tropiske regnskove, en passende pris for de økosystem-ydelser de leverer [ved at bevare regnskovene] og derigennem udkonkurrere afskovningens mekanismer. Vores mål er simpelthen: “to make the rainforests worth more alive than dead.”¹

Præsentationen herover stammer fra princesrainforestsproject.org.

På landstedet Highgrove Garden eksperimenterer Prins Charles løbende med traditionelle og organiske dyrkningsmetoder. Så det engelske kongehus markerer sig i disse år stærkt på miljøfronten.

… måske man kunne invitere det danske kongehus på studiebesøg.

Prince of Wales: Prince Charles: Help me save the rainforests, Telegraph 05.06.2008.¹

Prince Charles Rainforest project, Telegraph video 05.06.2008.

Ed Harris: Madagascar to Sell Carbon Credits to Protect Forest, Reuters 12.06.2008.

Harry Wallop: Prince of Wales saves British apple breeds, Telegraph 05.06.2008.

Graham Tibbetts: Prince Charles urges climate action to prevent ‘drought and starvation on a grand scale’, Telegraph 15.05.2008.

Bonnie Alter: A Visit to Prince Charles’ Highgrove Garden, Treehugger 12.06.2008.

I England har der været voldsomme diskussioner om rimeligheden af en stor udbygning af Heathrow Airport, som allerede i dag med sine fire terminaler er en gigantisk lufthavn, som man alt for let farer vild i. WWF UK har på den baggrund lavet en rapport om erhvervslivets forventninger til deres fremtidige flyrejseforbrug, Travelling Light.

Travelling Light bygger på en enquete-undersøgelse blandt de engelske FTSE 350-firmaer (de 350 største børsnoterede engelske firmaer) foretaget i januar 2008. Og til forskel fra politikernes og luftfartselskabernes forventninger (læs forhåbninger) om stadig stigende flytrafik, viser det sig, at der i de toneangivende engelske virksomheder er en klar forventning om, at man fremover vil bruge flyene mindre.

Det er glædelige nyheder, for flytrafikken er en af de helt store CO₂-syndere, og når CO₂-kurven stadig kun næsten vender den rigtige vej i de industrialiserede lande, er det fordi transportsektoren (fly, lastbiler og skibsfart) bliver ved med at vokse, så den stort set æder udbygningen med vedvarende energi og energiforbedringer på andre områder.

• 62 % af de undersøgte virksomheder har allerede reduceret deres forbrug af flyrejser.

• Yderligere 24 % er for tiden ved at udvikle planer for at reducere rejseforbruget.

• 89 % af virksomhederne forventer, at de vil flyve mindre i de næste 10 år.

• 85 % siger, at videokonferencer kan være med til at mindske deres forbrug af flyrejser.

• 89 % af virksomhederne tror, at videokonferencer kan øge deres produktivitet.

• 77 % af virksomhederne tror, at de fremover vil bruge flere togrejser.

• 56 % af virksomhederne regner med at bruge mere hjemmearbejde.

Læs mere »

Gareth Cane skriver på Terra Infina, en blog for en engelsk rådgivningsvirksomhed vedrørende industriel bæredygtighed, at han på et tidspunkt havde foreslået en kemisk virksomhed at bruge overskydende procesvarme til at opvarme væksthuse. Ideen var blevet entusiastisk modtaget, en gartner og en stor supermarkedskæde fundet som producent og aftager, og blot to år senere stod der pludselig 90.000 m² drivhuse, hvis 300.000 tomatplanter var i færd med at levere Englands første vinterdyrkede tomater.

Yderligere leder man overskydende CO₂ fra firmaets gødningsproduktion ind i drivhuset, således at CO₂-koncentration fordobles. Dette giver en øget produktion, samtidig med at omkring 12.500 ton CO₂ bliver absorberet i tomaterne frem for at blive ledt ud i atmosfæren. Hidtil har England været 100% afhængig af importerede tomater i vintersæsonen, så man regner med samtidig at have mindsket et transportbehov med 250.000 food miles.

Læs mere »