Strøtanker om bæredygtighed

I dag var der endnu en omtale af et fænomen, som har bredt sig langs den amerikanske østkyst. Kirker er begyndt at ringe 350 klokkeslag for at ihukomme vores ansvar for vores omverden og vores klima – 350 fordi 350 ppm (parts per million) er den koncentration af CO₂ vi skal tilbage under, hvis vi skal stabilisere klodens klima.¹

CO₂-koncentrationen som ved industrialiseringens begyndelse var på omkring 280 ppm, er i dag oppe på 387 ppm, og den stiger 2 ppm hvert år. Vi nærmer os derfor alvorligt det, klimatologer kalder ‘tipping points’, hvor klimaforandringerne bliver selvforstærkende. For eksempel vil det at en større del af den arktiske havis smelter om sommeren føre til, at der absorberes mere varme, som igen vil kunne frigive store mængder metangas, som nu er bundet i permafrosten.

USA har mange forskellige kirkesamfund, alene United Church of Christ har omkring 400 kriker, og man har som mål at 350 af dem på årets 350. dag vil ringe 350 klokkeslag.² Andre vil ringe under COP14 i Poznan.

Nogle vil måske indvende, at klokkeslagene blot er en symbolsk markering. Men vi behøver sådanne tegn. Vi behøver at blive mindet om vores ansvar overfor det levende, det skabte. Det er uomgængeligt vigtigt, at vi få prentet ind i vores bevidsthed, i vores hjerterum, i vores adfærd og hver eneste celle i vores krop, at vi må blive 350 gange bedre til at værne om samme ene lille planet.

Nedenstående lille liturgiske tekst stammer fra United Church of Christ:³

Læs mere »

I anledning af klimamødet i Poznan er der 6. december International Klima Aktionsdag med demonstration arrangeret af Klimabevægelsen.

Demonstrationen starter på Christianshavns Torv kl. 13.00 og går herfra til Rådhuspladen. Formålet med demonstrationen er at give politikerne i Poznan et klart signal om, at verdens befolkning er rede til de nødvendige forandringer og forventer af politikerne, at de leverer den nødvendige klimaaftale med stærke globale reduktioner i udslippet af drivhusgasser, som kan stabilisere klodens klima.

Mødet i Poznan 1.-12. december er det sidste store klimatopmøde inden det definitive topmøde næste år i København, hvor der efter planerne skulle være en ny verdensomspændende klimaaftale klar.

Foreløbig står følgende organisationer bag aktionsdagen i København: Klimabevægelsen, Landsforeningen Levende Hav, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, Danmarks Naturfredningsforening, Miljøbevægelsen NOAH, Det Økologiske Råd, Greenpeace, Organisationen for Vedvarende Energi, Øko-net, Agendaforeningen Sundby, Grøn Vesterbro/Sydhavn, KlimaX, SF Ungdom, Radikal Ungdom, SUF, Pædagogstuderendes Studieorganisation, Internationale Socialister/ISU, LL Frederiksberg Seminarium, LO Storkøbenhavn.

Vær med til at sende politikerne i Poznan et stærkt signal om, at verden er rede til at stå bag den nødvendige klimaaftale ved at slutte op om demonstrationen.

Der er yderligere information om demonstrationen på Klimabevægelsens hjemmeside.

I demonstrationens programtekst hedder det:

Læs mere »

Oven på afgørelsen af 22 måneders valgkamp er verden næsten kogt over af forhåbninger om, at USA med Obama ved roret træder ind i en ny æra, hvor dialogen går forud for de militære unoder, at USA som en af de vigtigste aktører i klimaforhandlingerne endelig er på vej ud af otte års mørke, og at USAs og verdens økonomi kan rekonstrueres gennem opbygningen af en grøn økonomi, hvor en ny verdensorden kan opstå igennem en målrettet omlægning til et post-fossilt samfund.

Den amerikanske miljøforfatter og -aktivist Bill McKibben, som tidligere i år grundlagde 350.org, har i anledningen af Obamas forrygende valgsejr skrevet meget læseværdigt indlæg, President Obama’s Big Climate Challenge på Environment 360, en klima-blog på Yale University, som dagen efter blev bragt i The Guardian.

Han skriver heri, at forventningerne til en klimaaftale efter otte års klimafornægtelse fra Bush-administrationen er blevet sat så lavt, at der venter Obama en masse billige point ved overhovedet at medvirke til en klimaaftale. Men at spørgsmålet er, om politikerne og især Obama har mod til at iværksætte den nødvendige klimaaftale. Det vil kræve indsigt – og det mener McKibben, at Obama besidder til overmål. Og det vil kræve et politisk mod, for den nødvendige aftale vil uomgængeligt betyde, at prisen for den nuværende (amerikanske) levefod bliver markant højere.

Obama har allerede sagt, at han vil sende en delegation til COP14 i Poznan om en måned, på det sidste store klimatopmøde inden COP15 her i København om godt et år. Fra 350.org kan du sende Obama en mail med opfordring om, at han selv deltager i COP14 med det formål at lave en klimaaftale, som sigter på at få atmosfærens koncentration af CO₂ tilbage under 350 ppm.

Se tidligere blog-indlæg om 350 ppm: James Hansen: Sidste udkald, Brev til den japanske statsminister og 350.org.

Bill McKibben: President Obama’s Big Climate Challenge, Yale Environment 360, 05.11.2008.

Bill McKibben: Welcome to reality, Mr President-elect, The Guardian 06.11.2008.

Schweiziske Louis Palmer har i mange år haft en drøm om at køre jorden rundt. Og i disse klimaudfordringstider, hvor transportsektoren med dens tørstige forbrændingsmotorer er en af de helt store udfordringer for at komme videre fra det fossile samfund, har han valgt at gøre det i en rent soldrevet bil: “With this tour I want to show that solutions against global warming are available and that it can be stopped,” sagde han på et stop i Delhi.¹

Palmer lagde ud fra Lucerne i juli sidste år med kurs mod Saudi-Arabien. Siden har han været tværs over Indien, på Bali, Australien, New Zealand, op gennem Malaysia og Singapore til Kina og Japan. Dernæst med båd over Stillehavet, hvorefter han har krydset det amerikanske kontinent. Og nu er han nået til New York.

Hjemturen går over Nordafrika og Spanien, med en lille omvej over Polen til COP14 i Poznan, det sidste stormøde inden klimatopmødet COP15 i København næste år. Palmer regner med at være tilbage i Schweiz til jul. Med 50.000 km tilbagelagt gennem 50 lande i 5 kontinenter vil han til den tid være den første, som har været jorden rundt i et rent solcelledrevet køretøj.

For nogle dage siden stod jeg foran en el-bil på Gammel Strand og spurgte naivt, hvorfor der ikke var el-paneler på bilens tag for i det mindste at lave noget af strømmen under vejs. Men det gav så lidt, at det var ligegyldigt, svarede manden, som viste bilen frem. Palmers køretøj er da også en lille asfaltboble, som trækker en 6 m lang trailer med solfanger bag sig. Og denne solfanger producerer dog blot halvdelen af den energi, han har brug for. Palmer har lavet den ‘regel’ for sin jordomkørsel, at han undervejs kan trække 6.000 kWh fra nettet, som modsvares af et tilsvarende solpanel hjemme i Schweiz. Ellers ville det sidste stræk hjem gennem et vintermørkt Centraleuropa nok komme til at tage ganske lang tid.

15.000$ har køretøjet kostet, og det er lavet med hjælp fra studerende fra fire universiteter. På en solrig dag er tophastigheden 90 km/t, så det lægger op til en rejseform, hvor vi har mere tid. Men i en tid, hvor charterturismen står for fald, har vi her en mulighed for en CO₂-neutral rejseform.

På solartaxi.com er der masser af information om Louis Palmers rundtur, heriblandt en side med videoklip fra hans mange stop under vejs.

UN chief prefers solar-powered taxi! Zee News 12.09.2008.

Chad Smith & Christina Boyle: This taxi is sun kind of wonderfuel, Daily News 10.09.2008.

Alex Nunez: Solartaxi: Around the world on solar power, forecast earth 19.08.2008.

Meenakshi Sinha: Around the world in a solar taxi, The Times of India 28.10.2007.¹