Sure oceaner VIII
11. januar 2009
Selv efter at det er blevet klart, at havenes surhedsgrad er voksende på grund af den stadig voksende absorption af CO2 fra den stadig højere koncentration af CO2 i atmosfæren – og det i en grad, så koralrevene blegner og skaldyr står overfor at have problemer med at danne deres beskyttende skaller, mens forskere taler om stor risiko for, at havenes fødekæder kan bryde sammen – fortsætter forskere tilsyneladende uantastet med at undersøge, hvordan man ved at tilsætte bestemte stoffer som jern kan øge havens CO2-optagelse og dermed reducere atmosfærens CO2-koncentration.
Således er et tysk forskningsskib i 7. januar sat ud fra Cape Town med kurs mod Den Antarktiske Halvø for at sprede 20 ton jernspåner i havet omkring. Herefter vil ekspeditionen med videnskabsmænd fra Tyskland, Indien, Italien, Spanien, Chile og England i de kommende otte uger følge, hvordan algevæksten vil øges i farvandet. Jern er mange steder den begrænsende faktor, og håbet blandt forskerne er, at man ad denne vej kan stimulere den biologiske aktivitet i havet og derigennem øge havets absorption af CO2 fra atmosfæren i og med, at den CO2, som via fotosyntesen bindes i algerne, synker til bunds, når algerne dør.
Forskerne bag forsøget anslår, at man ved systematisk at ‘gøde’ havene med jern ville kunne få havene til at absorbere al den CO2, vi lukker ud i de næste ti år. Men hvad så derefter? Vi har inden for det seneste år set, at CO2‘en ikke bare forbliver i de dybere vandlag, men blandes op med højereliggende vand og påvirker vandets surhedsgrad også nær kysterne. De ligner derfor mest af alt, at vi er ved aktivt at igangsætte tilsvarende processer i verdenshavene, som landbrugets kvælstof- og nitrattilførslerne har påført mere lukkede farvande som Østersøen, hvor det har medført bundvendinger, død og ødelæggelse af alle højere livsformer.
Beslutningen om at gennemføre disse forsøge kommer på trods af, at 191 lande sidste år i Bonn vedtog et moratorium for forehavender som disse, af frygt for at igangsætte ukontrollerbare indvirkninger i de marine økosystemer (se tidligere blog-indlæg: FN moratorium om gødning af oceanerne).
Menneskets dårskab kender tilsyneladende ingen grænser.
Se tidligere blog-indlæg om Sure oceaner.
Bobby Jordan: Rogue ship sails into storm over experiment, Sunday Times 11.01.2009.
Quirin Schiermeyer: Ocean fertilization experiment draws fire, Nature 11.01.2009.
Catherine Brahic: ‘Climate fix’ ship sets sail with plan to dump iron, 09.11.2009.
Kent Krøyer: Jernsulfat dumpes i Polarhavet for at fjerne drivhusgas fra luften, Ingeniøren 12.01.2009.
Climate: Germany blasts geo-engineering scheme in Atlantic, Terra Wire 14.01.
7. januar gennemførte Continental Airlines så sin testflyvning på en brændstofblanding, hvor halvdelen var flybenzin og halvdelen biobrændstof fremstillet af alger. Algerne kan dyrkes både til lands og til vands uden at konkurrere med andre afgrøder – faktisk har man typisk anlagt forsøgsdyrkninger i ørkenområder, hvor solen er rigelig. Algerne kan vokse i spildevand, deres tilvækst er hurtigere end nogen anden plante, og udbyttet pr. ha er større end for nogen anden plantetype. Samtidig kan man raffinere både biodiesel og bioethanol fra algerne, så der er på mange måder mere perspektiv i algedyrkningen (se tidligere blog-indlæg: 
Som del af den nye trafikplan er det besluttet, at det skal være billigere at købe en bil, men dyrere at bruge den. Man regner således med at gennemføre en form for roadpricing , for personbilernes vedkommende dog først fra 2015. De voldsomme udsving på benzinprisen, som vi har set på det seneste, som med den stigende efterspørgsel på og vigende udbud af benzin må forventes at tiltage, vil gøre, at en roadpricing-afgift pr. kørt kilometer vil have en tendens til at drukne. Omvendt vil en generel sænkning af registreringsafgiften føre til at væsentlig flere anskaffer sig en ekstra bil, og dermed har muligheden for at vælge at bruge den. Så selvom planen har mange ambitioner om at være grøn grøn, er det et åbent spørgsmål, hvor grøn den er – og stadig vil der ifølge planen være brug for en omfattende udbygning af motorvejsnettet.
For få dage siden gav klimaforskeren James Hansen i Uppsala ved et møde mellem alle verdens trossamfund forud for klimatopmødet i Poznan en fornem introduktion til situationens alvor og nødvendigheden af at bringe koncentrationen af CO
Klimaministeren forsvarer sig med, at der er kul i verden mange år endnu, og at DONG kan lave så moderne, så rent forbrændende kulkraftværker som overhovedet. Men selvom DONGs kulkraftværker er nok så topmoderne, har det ikke det mindste med ren kulafbrænding at gøre. De tilbageholder stadig kun en forsvindende lille del af udledningerne fra en grundlæggende svinsk energikilde. Der vil desværre stadig gå mange år, får vi har en CCS-teknologi, som kan tilbageholde størstedelen af CO2-udledningerne ved kulafbrændingen. I mellemtiden må strategien være at brænde så få kul af som overhovedet muligt. Og dér ville det hjælpe, hvis DONG og Skotland sammen med de øvrige rige lande gennemførte et moratorium for kulafbrænding og i stedet satsede de 20 mia. kr., som det skotske værk forventes at komme til at koste, på en kombination af vedvarende energikilder. Dét ville der være perspektiv i.
Arrangementet er gratis, og der vil være forskellige forfriskninger undervejs.
Kulafbrænding er CO2-mæssigt det største problem, og James Hansen har det sidste år rejst rundt for at vinde gehør hos verdens politikere for, at det ikke bare er nok at sætte fremtidige reduktionsmål, men at vi er nødt til at vedtage et øjeblikkeligt moratorium for afbrændingen af kul for at have en chance for at undgå, at vi når såkaldte ‘tipping points’, hvor klimaforandringerne bliver selvaccelererende.
