Strøtanker om bæredygtighed

Ifølge officielle beregninger udleder hver person i Danmark i gennemsnit lige omkring 10 ton CO₂. Heraf stammer de 6 ton fra vores personlige forbrug til mad, boliger, energi og transport. Der er således rigtig meget vi kan gøre i vores dagligdag for at reducere CO₂-udslippet.

Klima- og Energiministeriet har derfor etableret en kampagne, ét ton mindre, med tilhørende hjemmeside, www.1tonmindre.dk. Her kan man etablere sin egen profil, hvorefter man kan indtaste en række oplysninger om sin livsstil. Man får hermed et meget tydeligt billede af, hvordan ens CO₂-forbrug er sammensat, og man kan få forslag til, hvor man kan sætte ind for at mindske det.

Herover har jeg for at lave et eksempel tastet oplysninger ind om min dagligdag. Nederste bjælke viser det danske gennemsnitsforbrug, og man kan se, at transport er den største CO₂-post, efterfulgt af varme og forbrug (til mad, tøj etc.). Den øverste bjælke viser, hvilken type jeg tilhører, og i og med jeg bor i lejlighed, er mit typiske forbrug lidt mindre, end hvis jeg havde boet i parcelhus. Den midterste bjælke viser mit personlige forbrug. Det ligger markant lavere end gennemsnittet, først og fremmest fordi mit transportforbrug er meget lille – jeg har ingen bil, rejser ikke særlig meget i disse år og arbejder mest hjemmefra. Det gør til gengæld, at mit elforbrug ligger over gennemsnittet, selvom jeg hverken har tørretumbler, opvaskemaskine eller TV. Mit (vare)forbrug ligger også lavere end gennemsnitligt, blandt andet fordi min kost stort set er vegetarisk.

Samtidig har jeg fem andele i Middelgrundens Vindmøllelaug, der rundt regnet svarer til en årsproduktion på 5.000 kWh eller godt tre gange så meget, som jeg bruger. Ifølge Vindmøllelaugets hjemmeside giver hver andel en reduktion på 0,85 ton CO₂ i forhold til kulproduceret elektricitet. På årsbasis giver de fem andele hermed en reduktion i CO₂-udledningerne på 4,25 ton. Hvis jeg kunne medregne min CO₂-fri elproduktion, ville mit personlige CO₂-regnskab have et ‘minus’ på 1,7 ton CO₂. Stadig er det først og fremmest på elektricitetsområdet, jeg vil kunne spare yderligere i mine personlige CO₂-udledninger.

Læs mere »

Efter at det blot få uger siden blev klart, at Mærsk producerer lige så meget CO₂ som hele Danmark, har rederiet nu fremlagt detaljerede planer om en 5% reduktion af rederiets samlede CO₂-udledninger.

Mærsk har selv omkring 500 skibe, som i alt har en CO₂-udledning på 17 millioner ton. Hvis man indregner de skibe, som rederiet leaser, er den samlede udledning på 34 millioner ton CO₂. En 5% reduktion er således alene på rederiets skibe 850.000 ton og for den samlede flåde 1.700.000 ton – eller en besparelse som svarer til udledningen i en stor dansk provinsby.

Rederiet har ifølge en artikel i Ingeniøren mere end 100 energibesparende foranstaltninger i gang på sin flåde. Det er faktorer som forbedret ruteplanlægning, reduceret ballast, tungere last forrest på skibet, superoptimering af skrogformer, bedret udnyttelse af de store motorers spildvarme samt optimering af motorteknologi og flow-systemer, i første omgang ved en systematisk gennemgang af først og fremmest de lidt ældre skibe i flåden.

Mæsrsks nyere skibe, som det her viste Emma Maersk, er verdens største containerskibstype, som ofte fremhæves for dens brændstofeffektivitet.

Med et brændstofforbrug i 2006 på 5,7 millioner ton er der yderligere potentiale for kolossale besparelser. Det ville klæde den danske handelsflåde at genindføre vinden som en drivende kraft.

Mærsk Nicolai Østergaard: Sådan vil Mærsk genopfinde sine gamle skibe, Ingeniøren 01.03.2008.

Se tidligere blog-indlæg: Mærsk producerer lige så meget CO₂ som hele Danmark og Himmelsejl over Atlanten.

I december 2007 fik Al Gore sammen med Rajendra Pachauri fra FNs klimapanel IPCC overrakt Nobels fredspris. I den forbindelse holdt Al Gore en tale, som er en indtrængende opfordring til hele verden om at forstå alvoren i klimatruslen og at handle nu: “We must act.”

Kloden har feber. Vi står overfor at skabe en permanent “carbon summer”. Det er tid for at slutte fred med planeten, siger Gore i sin tale: “The pace of our response must be accelerated to match the accelerating pace of the crisis itself.”

“We must quickly mobilize our civilization with the urgency and resolve that has previously been seen only when nations mobilized for war. These prior struggles for survival were won when leaders found words at the 11th hour that released a mighty surge of courage, hope and readiness to sacrifice for a protracted and mortal challenge.”

“Now comes the threat of climate crisis – a threat that is real, rising, imminent, and universal. Once again, it is the 11th hour. The penalties for ignoring this challenge are immense and growing, and at some near point would be unsustainable and unrecoverable. For now we still have the power to choose our fate, and the remaining question is only this: Have we the will to act vigorously and in time, or will we remain imprisoned by a dangerous illusion?”

“We must abandon the conceit that individual, isolated, private actions are the answer. They can and do help. But they will not take us far enough without collective action. At the same time, we must ensure that in mobilizing globally, we do not invite the establishment of ideological conformity and a new lock-step ‘ism.'”

“That means adopting principles, values, laws, and treaties that release creativity and initiative at every level of society in multifold responses originating concurrently and spontaneously.”

“We have everything we need to get started, save perhaps political will, but political will is a renewable resource.”

Gores tale er tilgængelig som video nedenfor.

Læs mere »

I dag er FN’s maritime organisation, IMO, samlet i København med blot ét punkt på dagsordenen, at reducere CO₂-udslippet. Skibsfarten er de seneste år vokset eksplosivt, og med en udledning på 1,2 mia. ton er det på verdensplan en af de helt store CO₂-udledere. Alene Mærsk har udledninger, som nærmer sig de samlede danske udledninger på land.

IMO fik allerede i 1997 pålæg om at finde en frivillig ordning til reduktioner, men endnu er intet sket. Ifølge artiklen Skibes forurening skal sættes ned i Politiken, vil Connie Hedegaard i dag i København give IMO en sidste chance. Hvis ikke der er klare signaler om handling senest oktober i år, vil det internationale samfund gribe ind. Under alle omstændigheder ville det være oplagt ved klimatopmødet i København i 2009 at få skibs-og luftfarten ind i det samlede beregnings- og reguleringsgrundlag.

I forhold til lastbil og fly er skibsfarten stadig en billig transportform energimæssigt set. Men blot ved at sænke sejlhastigheden kan brændstofforbruget optimeres betragteligt, og det ville være indlysende at genindføre brugen af sejl. Se tidligere blog-indlæg: Mærsk producerer lige så meget CO₂ som hele Danmark og Himmelsejl over Atlanten.

Måske var fremtidens fragtskib designet som en stor solfanger, så det var et CO₂-neutralt flydende kraftværk, som ikke bare transporterede varer, men også kunne aflevere sin overskydende energi, når det nåede havn, frem for som nu at være storproducent af CO₂.

Michael Rothenborg: Skibes forurening skal sættes ned, Politiken 27.02.2008.

CIWF, Compassion in world farming, har udgivet rapporten The Global Benefits of Eating Less Meat. Den giver en alarmerende analyse af problemerne med verdens stadig større forbrug af animalsk føde. Samtidig er der udarbejdet en 17 min. video Eat less meat: it’s costing the Earth – se nedenfor.

I anden halvdel af det 20. århundrede er verdens kødproduktion steget til det fem-dobbelte. I samme periode er vi blevet langt flere munde at mætte, så forbruget af animalsk føde per indbygger er steget til det dobbelte. For at klare denne efterspørgsel har man udviklet kolossale industrielt drevne animal farms, hvor balancen mellem dyrehold og det omgivende areal er gået helt tabt. For eksempel det danske landbrug importerer protein fra det meste af verden til vores animalske produktion, og kødproduktionen er i dag verdens største arealforbruger. Byerne er samtidig vokset eksplosivt og lægger beslag på stadig større dele af det opdyrkelige land. Presset for at udvide landbrugsarealet er derfor stort, og der afbrændes hver dag store regnskovsarealer med radikale konsekvenser for biodiversiteten og den globale opvarmning.

En af de ting, vi som forbrugere kan gøre for at mindske klodens CO₂-udledninger, er derfor at spise mindre kød – se nærmere herom i det forudgående blog-indlæg, Another Inconvenient Truth. Hvis alle i den industrialiserede verden spiste markant mindre animalsk føde, ville det have vidtrækkende positive konsekvenser ikke bare for verdens hungersituation, men for den enkeltes, landbrugets og klodens sundhed.

Læs mere »

Gidon Eshel and Pamela A. Martin fra University of Chicago har lavet et tankevækkende studium, Diet, Energy, and Global Warming, om vore spisevaners og fødevareproduktions indflydelse på den globale opvarmning. Det fremgår heraf, at energiforbrug, arealforbrug og CO₂-udledninger er så stor ved den animalske produktion i forhold til fremstillingen af vegetabilsk føde, at det repræsenterer omkring 20% af amerikanerens personlige CO₂-produktion og omkring 6% af USAs samlede CO₂-udledninger. Hver amerikaner ville kunne reducere sin CO₂-udledning med 1,5 ton om året blot ved at overgå til vegetabilsk føde.

Som forfatterne påpeger, er der således større CO₂-gevinst ved selv at overgå til vegetabilsk føde end ved at skifte sin benzindrevne bil ud med en hybridbil, som kører på plantebaseret brændstof.

Amerikanerne spiser noget mere animalsk føde end vi gør, så CO₂-besparelserne vil i Danmark ligge lidt lavere. Endda er rigtig mange grunde til at skrue ned for den animalske del af vores kost. Særlig det røde kød, som også energi- og CO₂-udledningsmæssigt er det mest problematiske, har markante negative virkninger på vores helbred. Der er ikke noget galt i en lille bøf en gang imellem, men det er hårdt ved helbredet, hvis vi, som der med velfærdsstigningen op igennem det 20. århundrede har været tendens til, stort set spiser traditionel julemad året rundt.

Artiklen Diet, Energy, and Global Warming slutter med at opridse, at det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt at leve af en rent vegetabilsk diæt. Alene det forhold, at mere end 1 milliard mennesker gør det, peger på det mulige deri.

Se også forudgående blog-indlæg: Husdyrhold producerer mere CO₂ end transport.

Gidon Eshel and Pamela A. Martin: Diet, Energy, and Global Warming, Earth Interactions vol. 10 no. 9 2006 pp. 1-17 (pdf).

Another Inconvenient Truth.

FAO, Food and Agriculture Organization ved FN, kom i 2006 med en rapport om miljøproblemerne ved verdens husdyrhold, Livestock’s long shadow. Environmental issues and options, som viste, at vores husdyrhold globalt set nu har taget et så stort omfang, så det står for 18% af vores CO₂-udledninger og dermed mere end CO₂-udledningerne fra verdens transport. Rapportens hovedforfatter, Henning Steinfeld, siger, at “husdyrhold er end af de største bidragydere til nutidens alvorligste miljøproblemer. Umiddelbar handling er nødvendig for at udbedre situationen.”

Det er i høj grad den industrialiserede verdens factory farms, som er vokset i omfang, og dermed en lang række forbundne miljøproblemer både i og omkring selve produktionsstedet og i forbindelse med den globale indhøstning af foderstoffer. Det at neddrosle ens forbrug af animalsk føde og som forbruger systematisk at undgå produkter fra factory farming og efterspørge produkter, som er blevet til i en langt klarere økologiske forståelse end den, som moderne mainstream landbrugsindustri kan opvise, er derfor en vigtig del af vores strategi for hver især at bidrage til at mindske CO₂-udledningerne.

Når man taler om landbrugets CO₂-udledninger, er det ikke blot CO₂, men en række andre drivhusgasser, først og fremmest metan (NH₄). Der er således tale om CO₂–ækvivalenter, hvor man omregner de øvrige drivhusgasser til CO₂ i forhold til deres drivhuseffekt.

Sidste år kom der en anden stor rapport fra FAO, People and Animals. Traditional livestock keepers: Guardians of domestic animal diversity, som belyser et helt andet aspekt af husdyrholdet.

Gennem tiderne er der over alt på kloden opstået stærke symbioser mellem mennesker og husdyr, ikke mindst blandt nomadefolkene, som nøje afspejler mulighederne i landskabets økologiske niche, og der er efterhånden udviklet en stor biologisk og kulturel diversitet. Hvert af rapportens kapitler belyser husdyrholdet i bestemte landskabs- og klimaforhold, tempererede egne, fugtige tropiske egne, tropiske bjerglandskaber, tørre og halvtørre områder.

Det er vel at mærke ikke dette husdyrhold udviklet gennem århundrederne, som er ved at forskubbe klodens klima, for her er alt indfældet i selvopretholdende cykli, som har fundet deres form og balance med omgivelserne gennem erfaringer nedarvet generation efter generation. Alt bliver omhyggeligt brugt til noget, intet er spild. For eksempel afføring er både brændsel, byggemateriale og vital gødning. Billedet øverst på omslaget viser en flok ænder, som er ved at luge og gøde en rismark inden næste udplantning.

Hvis man er blevet forstemt ved at skulle forholde sig til de mange økologiske og etiske problemer ved moderne dyrefabrikker og den kulturløshed og kortsigtede griskhed de udtrykker, er People and Animals betagende læsning. Man finder herimasser af inspiration til processen med at få genindfældet vores moderne landbrug i landskabet på en måde, så det ikke som nu er hasard med vores egen og klodens sundhed.

H. Steinfeld et al.: Livestock’s long shadow. Environmental issues and options, FAO, Rom 2006 (408 pp. pdf).

Kim-Ahn Tempelman og Ricardo A. Cardellino (Eds.): People and Animals. Traditional livestock keepers: Guardians of domestic animal diversity, FAO, Rom 2007 (134 pp. pdf).

Verdensnaturfonden WWF har netop udgivet en rapport, EU consumption, global pollution, som påviser, at EU-landenes samlede CO₂-udledninger ligger markant højere end summen af de nationale beregninger, hvis man indregner den CO₂, som produceres andre steder i verden ved produkter, som vi forbruger i Europa.

I den globale arbejdsdeling er det ofte den vidensintensive, højteknologiske, immaterielle og miljømæssigt ‘rene’ produktion, som koncentreres i de rige lande, mens den grovere produktion af en lang række forbrugsvarer, som ofte indebærer heftige kemiske processer, bliver placeret i lande som Kina, hvor arbejdslønnen og miljøkravene er mindre. Vores livsstil forurener således i dag over hele verden, og denne ‘udflagning’ af de mest forurenende processer er en del af forklaringen på, at vi som et af de mest forurenende samfund i verden igen kan bade i Københavns Havn.

Officielt er den danske CO₂-udledning i størrelsesordenen 10 ton om året pr. person (se for eksempel 1tonmindre.dk). Men ifølge WWFs beregninger skaber vi i Europa yderligere CO₂-mængder gennem produktion placeret i U-landene, som svarer til 12% af den samlede europæiske CO₂-produktion. Den danske ‘udflagning’ er tilsyneladende større end EUs gennemsnit, og Danmark har ifølge beregninger i EU consumption, global pollution en samlet CO₂-udledning pr. indbygger på over 15 ton om året, hvis man beregner på baggrund af det faktiske forbrug (se diagrammet nedenfor).

Læs mere »

Information har i de seneste dage bragt en serie artikler, som problematiserer en række forhold ved det system af CO₂-kvoter, som vi som internationalt samfund er ved at etablere for vores indsats overfor den globale opvarmning.

7. februar fremgik det af Berlingske.dk, at Mærsk producerer lige så meget CO₂ som hele Danmark. Og dagen efter kunne man i Information i Farlig sejlads læse, at: “Mærsks flåde i 2006 udledte 34 mio. ton CO₂ om året. Medtages udledningerne fra koncernens olie- og gasplatforme i Nordsøen, når man op på 40-50 mio. ton CO₂ – tæt på nationen Danmarks udledninger i 2006 på 52,5 mio. ton.”

I grundlaget for Kyoto-aftalen, som ligger til grund for de nuværende klimamålsætninger, har man således holdt nogle af de allerstørste CO₂-poster udenfor beregningsgrundlaget ved at undlade at indregne den internationale skibsfart og luftfart. Dels kan det være vanskeligt at administrere få CO₂-udledninger korrekt fordelt på de nationale regnskaber. Dels er den frie globale bevægelighed af varer og tjenesteydelser et dogme i det herskende ‘trossystem’, som ikke står til diskussion. Selvom det er uomgængeligt nødvendigt at få indset det fundamentalt uhensigtsmæssige og irrationelle i den nuværende flytten rundt på kolossale varemængder blot for at opretholde et frit forbrugsvalg, er der derfor meget store ideologiske interesser i ikke gennem klimapolitikken at lægge afgifter på eller hindringer for det globale transportsystem.

Læs mere »

Dette fremgår i dag i Berlingske.dk, at Mærsk forurener lige så meget som hele Danmark. CO₂-udledningen fra Mærsks skibsfart og olieudvinding i Nordsøen udgør tilsammen 40-50 millioner ton om året, eller 8-10 tons CO₂ om året per dansker, hvilket er næsten lige så meget som hele Danmark på land. Det er således kolossale oliemængder, som afbrændes på verdenshavene, hvor ikke mindst containertrafikken er stadig stigende.

Skibsfartens CO₂-udslip bliver i dag ikke indregnet i de nationale kvoter. Dette er dybt uheldigt, ikke mindst i betragtning af det kolossale omfang. Omvendt vil det stille Danmark i store tekniske vanskeligheder, hvis vi skal opfylde vores CO₂-reduktionsmål også for skibsfarten, som er steget voldsomt siden 1990, det år som bruges som reference for CO₂-reduktioner.

Connie Hedegaard afviser i dag at lave ensidige indgreb overfor danske rederier. Det er nødvendigt med en international indgriben, hvis ikke blot konsekvensen bliver, at skibene bliver udflaget til lande uden CO₂-krav.

Med de i dag offentliggjorte tal for Mærsks olieforbrug står søfarten med ét øverst på prioriteringslisten over indsatsområder i forhold til at nedbringe den danske CO₂-udledning. Måske vi ligefrem skal genoptage diskussionen om frihandelens velsignelser?

Læs mere »