Indlæg tagged med Climate Reality Project

Al Gore: Climate Reality Project

18. september 2011

14. september søsatte Al Gore med sit Climate Reality Project en omfattende serie af events kloden rundt. Hvis man ikke lige stod klar til at følge begivenhederne 7 PM i hver af verdens tidszoner, så er det muligt efterfølgende at se dem – eller blot at se highlights fra dem – fra denne side.

Det giver ikke mening at høre samme præsentation 24 gange, og det har givet heller ikke været Al Gores mening. Men der er noget fantastisk i på denne måde at understrege, at dette er et globalt problem, som kalder på en global løsning. Men efter hver af præsentationerne, som varer omkring 40 min., følger en cirka 20 min. sekvens, hvor en lille gruppe taler om klimaforandringer ud fra forskellige erfaringer rundt omkring i verden. Her får man forskelligheden og kompleksiteten i projektet forærende. Og for hvert af de 24 steder verden rundt er der lavet en lille 4-5 min. sekvens med highlights fra præsentation og efterfølgende samtale.

Indimellem er det meget stærke udsagn, som komme frem, som da Rodne Galicha, som stod for præsentationen fra Solomon-øerne, i den efterfølgende samtale giver denne indtrængende hilsen til de rige lande: “Her fra Det Sydlige Stillehav, [på vegne af] verdens sydlande: Vi behøver ikke jeres penge. Hvad vi behøver, er retfærdighed – at I reducerer jeres [CO2-]udledninger.”

I en introducerende video siger Al Gore: “Across the globe, cataclysmic weather events are occurring with such regularity that it is being called a ‘new normal.’ But there is nothing normal about it.” Det er denne nye virkelighed, Gore søger at trække op i 24 Hours of Reality. Om det lykkes er en anden sag, men han ønsker at markere, at klimaspørgsmålet er afgjort. At der finder en global opvarmning sted, og at der ikke er nogen videnskabelig tvivl om, at den er et resultat af menneskets aktiviteter, herunder først og fremmest den stadig mere omfattende afbrænding af fossile brændstoffer. Hver dag ledes der 90 mio. ton CO2 ud i atmosfæren. Det er måske naivt at forestille sig, at det ikke i længden vil have nogen indflydelse.

Læs mere »

Share

Climate Reality Project 14. september

12. september 2011

24 Presenters. 24 Time Zones. 13 Languages. 1 Message. 24 Hours of Reality is a worldwide event to broadcast the reality of the climate crisis. It will consist of a new multimedia presentation created by Al Gore and delivered once per hour for 24 hours, representing every time zone around the globe.

Via Climate Reality Project kalder Al Gore nu til 24-timers handling 14. september. For hver af døgnets 24 timer vil der på denne dag kl. 7 PM lokal tid være præsentationer i Jakarta, Seoul, Islamabad, Dubai, Istanbul, London, Ilulissat, Kap Verde, Rio de Janeiro, New York, Mexico City, Fransk Polynesien, Hawaii blandt mange andre – fra dette kort kan man se hele perlerækken af events kloden rundt.

Der er lagt op til, at man verden rundt samles og ser disse events og på én gang deler og italesætter den klima-virkelighed, som verdens politikere synes i færd med at fortrænge, her hvor de for alvor burde være ved at finde arbejdstøjet frem. Fra denne side kan man oprette Wieving Events eller finde og tilmelde sig andre.

Al Gores præsentationer plejer at være højest seværdige, så det kan stærkt anbefales at koble sig på en sådan global klima-skoledag. Og skulle man miste begyndelsen, kan man klikke sig videre til en ny udgave af samme præsentation kl. 7 PM i næste tidszone.

Se den 1½ min lange introduktionsvideo her.

Der er mere om projektet i et senere blog-indlæg: Al Gore: Climate Reality Project.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Share