Strøtanker om bæredygtighed

I går aftes tikkede følgende pressemeddelelse ind fra Berkelys BEST-projekt:

“Berkeley Earth has just released new results, showing that the average temperature of the Earth’s land has risen by 1.5°C over the past 250 years. The good match between the new temperature record and historical carbon dioxide records suggests that the most straightforward explanation for this warming is human greenhouse gas emissions.

The new analysis from Berkeley Earth goes all the way back to 1753, about 100 years earlier than previous groups’ analysis.  The limited land coverage prior to 1850 results in larger uncertainties in the behavior of the record; despite these, the behavior is significant. Sudden drops in the early temperature record (1750 to 1850) correspond to known volcanic events.

In its 2007 report the IPCC concluded only that “most” of the warming of the past 50 years could be attributed to humans. It was possible, according to the IPCC, that increased solar activity could have contributed to warming prior to 1956.  Berkeley Earth analyzed about 5 times more station records than were used in previous analyses, and this expanded data base along with its new statistical approach allowed Berkeley Earth to go about 100 years farther back in time than previous studies.  By doing so, the Berkeley Earth team was able to conclude that over 250 years, the contribution of solar activity to global warming is negligible.”

Når dette er et interessant resultat, er det ikke så meget fordi BEST-projektet afdækker noget nyt, som fordi det er defineret og gennemført under ledelse af Richard A. Muller, som har været erklæret skeptiker, for at vise, at klimavidenskaben var galt afmarcheret i sit helt grundlæggende talmateriale, nemlig målingerne af temperaturen ved jordens overflade.

En af BEST-projektets sponsorer er således Koch Industries, som er en af de store bidragydere til den organiserede tvivlsproduktion gennem enheder som heartland Institute. Men Muller har samtidig med den nuværende fremlæggelse talt om a “full turnaround” og har måttet sige, at BEST-projektets resultater i det store hele underbygger de modeller for den globale temperaturstigning, som lå bag IPCCs store rapport fra 2007, og som har været voldsomt kritiseret.

Læs mere »

To stillbilleder fra den animation af vejrdata fra de sidste 200 år, som en gruppe forskere ved Berkeley Earth Surface Temperature-projektet har udarbejdet.

Sammen med en gruppe forskere fra Berkeley har fysikeren Richard Muller netop fremlagt Berkeley Earth Surface Temperature-projektet, der har søgt at præcisere og organisere håndteringen af de historiske klimadata, som udgøres af de konkrete observationer af temperaturen ved jordens overflade, som er gjort verden over af institutioner og vejrtjenester igennem de sidste godt 200 år.

Hidtil har disse klimadata været organiseret i forskellige delserier, som alt efter hvor i verden de var lavet, gav et lidt forskellig (om end i store træk samstemmende) billede af temperaturudviklingen siden industrialiseringens begyndelse. Pålideligheden af disse data har været et af de stadige kritikpunkter, herunder om varmeø-fænomenet omkring moderne bydannelser betød, at det i virkeligheden var urbaniseringen og ikke den globale opvarmning generelt, der gjorde, at temperaturerne var stigende. Men det viser sig, at kun omkring 1% af samtlige observationspunkter har været præget af denne udvikling.

Muller har selv hørt til skeptikerne og har kritiseret både datamaterialet og håndteringen deraf. Men Müller kommer faktisk frem til, at de fire store klimadataserier nu alle ligger meget tæt på det, man har fundet med Berkeley Earth, og at de føjer sig sammen til et samlet og ganske entydigt billede af en klode, som gradvist er blevet varmere siden industrialiseringens begyndelse, mens stigningen har accelereret i det sidste halve århundrede.

Læs mere »