Indlæg tagged med Beluga SkySails

Prius is not the solution, Hummer is not the problem

4. maj 2008

I denne tankevækkende video præsenterer Jeff Smith, Lunar CEO, og Nirmal Sethia, leder af Center for Business and Design ved Cal Poly Pomona, en ny måde at forstå udfordringerne ved bæredygtigt design.

Frem for de nuværende bestræbelser, som helt kort kan sammenfattes i ‘more with less’, plæderer Nirmal Sethia og Jeff Smith for ‘less with more’ – og dermed for et design-paradigme, som går fra produktoptimering til livskvalitet. Fra at forstå bæredygtighed som bæredygtig produktion og bæredygtige produkter er vi således nødt til også at forholde os til bæredygtig virksomhed og bæredygtigt forbrug.

‘Less with more’ indebærer en tilværelse med mindre forbrug, ophobning og konkurrence, mere glæde, frihed og tilfredsstillelse.

Titlen til trods handler videoen ikke om biler, men om bæredygtighedsbegrebet generelt. Jeff Smith og Nirmal Sethia leverer her 40 minutter begavet tale, så nyd det på et tidspunkt, hvor du har tid.

Læs mere »

Share

Mærsk producerer lige så meget CO2 som hele Danmark

7. februar 2008

Dette fremgår i dag i Berlingske.dk, at Mærsk forurener lige så meget som hele Danmark. CO2-udledningen fra Mærsks skibsfart og olieudvinding i Nordsøen udgør tilsammen 40-50 millioner ton om året, eller 8-10 tons CO2 om året per dansker, hvilket er næsten lige så meget som hele Danmark på land. Det er således kolossale oliemængder, som afbrændes på verdenshavene, hvor ikke mindst containertrafikken er stadig stigende.

Skibsfartens CO2-udslip bliver i dag ikke indregnet i de nationale kvoter. Dette er dybt uheldigt, ikke mindst i betragtning af det kolossale omfang. Omvendt vil det stille Danmark i store tekniske vanskeligheder, hvis vi skal opfylde vores CO2-reduktionsmål også for skibsfarten, som er steget voldsomt siden 1990, det år som bruges som reference for CO2-reduktioner.

Connie Hedegaard afviser i dag at lave ensidige indgreb overfor danske rederier. Det er nødvendigt med en international indgriben, hvis ikke blot konsekvensen bliver, at skibene bliver udflaget til lande uden CO2-krav.

Med de i dag offentliggjorte tal for Mærsks olieforbrug står søfarten med ét øverst på prioriteringslisten over indsatsområder i forhold til at nedbringe den danske CO2-udledning. Måske vi ligefrem skal genoptage diskussionen om frihandelens velsignelser?

Læs mere »

Share

Himmelsejl over Atlanten

31. januar 2008

For nylig kom det frem, at Danmark var et af de lande, der lå højest i CO2-udledninger pr. indbygger, hvis man indregnede vores handelsflåde. Det er et af de områder, hvor man med enkle midler vil kunne reducere brændstofforbruget og dermed CO2-udledningerne betragteligt. For det blæser stort set altid på det åbne hav.

Det tyske firma Beluga SkySails har udviklet et fuldautomatisk dragesejl, som kan give betydelige reduktioner i brændselsforbruget. I optimale situationer kan der være tale om besparelser på op imod 50%, men afhængig af brugen vil det kunne give en reduktion på årsbasis på 10-35%. På den bagggrund vurderes det i nedenstående video, at investeringen vil kunne tjene sig ind på 3-4 år.

Videoen følger MS “Beluga SkySails” på sin jomfrusejlads fra Hamburg 18.01.2008, først til Bremerhaven, og derefter videre over Atlanten til Venezuela.

Læs mere »

Share