Indlæg tagged med befordringsfradrag

Faldende trafik i det centrale København

17. juni 2008

Det fremgår i dag af Politiken, at trafikken i København for første gang i mange år er svagt faldende.¹ Med stadig flere biler i Hovedstadsområdet har trafikken de seneste år nærmet sig et mætningspunkt med stor træghed og kødannelser i myldretiderne til følge.

Ifølge Københavns Kommunes netop offentliggjorte trafiktællinger for 2003-2007 er biltrafikken i København i 2007 set i forhold til 2006 “stort set uændret, dog med en faldende tendens i de indre dele af kommunen. Gennem søsnittet er bilernes antal i dagtimerne faldet med 4.600 til i alt 290.400 og gennem kommunegrænsen er antallet faldet med 2.800 til i alt 545.000.”²

Samtidig er cykeltrafikken i de centrale bydele stigende. Dette er en glædelig udvikling, om end der endnu kun er tale om meget beskedne fald i biltrafikken (se kurven nedenfor).

En del af baggrunden er de hastigt stigende benzinpriser, og der har da også været forslag fremme om, at befordringsfradraget burde øges. Men set fra et klima- og bæredygtighedsperspektiv virker det fuldstændig forkert at have et befordringsfradrag, og Christian Ege fra Det Økologiske Råd advarer i dag om, at det ville være det helt forkerte signal at sende.³

Læs mere »

Share