Tokelau – en solstråle fra Durban
8. december 2011
Tokelau har blot 1.500 indbyggere, så det hører blandt verdens allermindste lande. Officielt er Tokelau stadig en new zealandsk koloni, omend selvstændiggørelsen er under vej. Det lille samfund har ingen lufthavn, end ikke en egentlig havn, men har bådforbindelse med omverdenen hver fjortende dag.
Tokelau er et atolsamfund i Stillehavet, hvis tre små øer 500 km nord for Samoa tilsammen dækker blot 12 km² landareal. Som sådan har det skæbnefællesskab med en lang række små atolriger i Stillehavet og Det Indiske Ocean, hvor selv små havstigninger vil få drastiske konsekvenser for livsbetingelserne. Tokelaus højeste punkt er 5 m over havet, men størstedelen ligger under 2 m over havoverfladen. Derfor ser man også verdens øriger blandt de stærkeste fortalere for en hurtig og konsekvent klimaindsats.
Til forskel fra Kiribati, som har søgt New Zealand om land til at overflytte sin befolkning og målrettet arbejder på at gøre sin befolkning klar til at fungere andre steder i verden, har man ikke sådanne planer på Tokelau. Men i dag lever der omkring 8.000 tokelauanere på New Zealand. La Nina har i de senere år ændret nedbørsforholdene, så det regnvand, man er afhængig af som tilførsel af drikkevand, er svindende. Og den globale overfiskning af tunbestanden har ramt det lokale fiskeri hårdt.
Under klimaforhandlingerne i Durban fremlagde Tokelaus leder Foua Toloa planer for, hvordan det lille øsamfund fra midten af næste år vil være fuldt ud drevet af vedvarende energi – og udfordrede verdens ledere til at gøre det samme.
Hidtil er Tokelaus strømforsyning sket ved dieselgeneratorer. Men et fælles solcelleanlæg forventes at kunne dække 93% af øens strømforsyning, en batterikapacitet vil kunne klare forsyningen i nattetimerne og en nygenerator drevet på kokosolie, som er en rigelig ressource på øen, vil kunne fungere som nødstrømsforsyning i perioder med svigtende sollys. De hidtidige udgifter til diesel og vedligeholdelse har været store, så tilbagebetalingstiden forventes at være blot 10 år.
Tokelaus strømforsyning vil kunne klares med 200 m² solceller – så omlægningen til vedvarende energi er klart enklere i lande, som endnu ikke har overtaget de industrialiserede landes vaner og uvaner fuldt ud. Derfor er det også vigtigt at stille spørgsmålstegn ved en række hastigt voksende udviklingslandes påkalden sig retten til først at udvikle sig til egentlige industrilande, med al den kulafbrænding, det måtte kræve, for derefter at omlægge til vedvarende energi. Det kan gøres smartere, og det er så meget enklere før man har føet sig gjort sig afhængig af allehånde moderne unødvendigheder. Men det kræver, at den rige verden frisætter sin grønne teknologi og er med til at finansiere omstillingen i sydlandene.
Se tidligere blog-indlæg: Stillehavsøer forsvinder i havet og Ti steder hvor klimaforandringerne er en realitet allerede i dag.
Sally Whittle: Putting an island in touch with the world, The Gaurdian 25.10.2007.
Alice Laurel Driver: Tokelau: Education and the Preservation of an Island Language, 13.02.2010.
Wendy Zukerman: Coconuts and sunshine will power South Pacific islands, New Scientist 13.09.2011.
Tokelau: Living by The Sun, YouTube video 28.06.2011.
Mariella Moon: Island to get its energy purely from coconuts and sunlight, 23.09.2011.
John Vidal: Pacific micro-state switches entirely to renewable energy, The Guardian 08.12.2011.
Tiny Island Chain Becomes World’s First Solar-Powered Territory, Voice of America 07.11.2012.
Jerico Espinas: Tokelau Succeeds In Becoming Fully Renewable Nation, Greener Ideas 14.11.2012.
Atafu Atoll, Tokelau, Southern Pacific Ocean, NASA.
Tokelau, wikipedia.org.
