Strøtanker om bæredygtighed

Selv efter at det er blevet klart, at havenes surhedsgrad er voksende på grund af den stadig voksende absorption af CO₂ fra den stadig højere koncentration af CO₂ i atmosfæren – og det i en grad, så koralrevene blegner og skaldyr står overfor at have problemer med at danne deres beskyttende skaller, mens forskere taler om stor risiko for, at havenes fødekæder kan bryde sammen – fortsætter forskere tilsyneladende uantastet med at undersøge, hvordan man ved at tilsætte bestemte stoffer som jern kan øge havens CO₂-optagelse og dermed reducere atmosfærens CO₂-koncentration.

Således er et tysk forskningsskib i 7. januar sat ud fra Cape Town med kurs mod Den Antarktiske Halvø for at sprede 20 ton jernspåner i havet omkring. Herefter vil ekspeditionen med videnskabsmænd fra Tyskland, Indien, Italien, Spanien, Chile og England i de kommende otte uger følge, hvordan algevæksten vil øges i farvandet. Jern er mange steder den begrænsende faktor, og håbet blandt forskerne er, at man ad denne vej kan stimulere den biologiske aktivitet i havet og derigennem øge havets absorption af CO₂ fra atmosfæren i og med, at den CO₂, som via fotosyntesen bindes i algerne, synker til bunds, når algerne dør.

Forskerne bag forsøget anslår, at man ved systematisk at ‘gøde’ havene med jern ville kunne få havene til at absorbere al den CO₂, vi lukker ud i de næste ti år. Men hvad så derefter? Vi har inden for det seneste år set, at CO₂‘en ikke bare forbliver i de dybere vandlag, men blandes op med højereliggende vand og påvirker vandets surhedsgrad også nær kysterne. De ligner derfor mest af alt, at vi er ved aktivt at igangsætte tilsvarende processer i verdenshavene, som landbrugets kvælstof- og nitrattilførslerne har påført mere lukkede farvande som Østersøen, hvor det har medført bundvendinger, død og ødelæggelse af alle højere livsformer.

Beslutningen om at gennemføre disse forsøge kommer på trods af, at 191 lande sidste år i Bonn vedtog et moratorium for forehavender som disse, af frygt for at igangsætte ukontrollerbare indvirkninger i de marine økosystemer (se tidligere blog-indlæg: FN moratorium om gødning af oceanerne).

Menneskets dårskab kender tilsyneladende ingen grænser.

Se tidligere blog-indlæg om Sure oceaner.

Bobby Jordan: Rogue ship sails into storm over experiment, Sunday Times 11.01.2009.

Quirin Schiermeyer: Ocean fertilization experiment draws fire, Nature 11.01.2009.

Catherine Brahic: ‘Climate fix’ ship sets sail with plan to dump iron, 09.11.2009.

Kent Krøyer: Jernsulfat dumpes i Polarhavet for at fjerne drivhusgas fra luften, Ingeniøren 12.01.2009.

Climate: Germany blasts geo-engineering scheme in Atlantic, Terra Wire 14.01.

I IPCCs store klimarapport fra 2007 hed det, at der var påvist menneskeskabte klimaforandringer på alle kontinenter undtagen Antarktis. Men nu har forskere i en artikel i Nature Geoscience om temperaturudviklingen ved polerne siden 1900 påvist, at klimaforandringerne også er en realitet på Sydpolen.

Klimaforskere fra University of East Anglia har indtastet en stor mængde temperaturdata fra de polare områder i to klimamodeller – en med og en uden menneskelig indvirken. Herigennem har de kunnet tydeliggøre, at de iagttagne temperaturstigninger ved polerne ikke kan forklares alene ud fra naturlige forandringer, men kun kan reproduceres i modellerne ved at inkludere menneskskabte påvirkninger.

På den Antarktiske halvø (syd for Sydamerika) har man inden for de seneste 50 år kunnet konstatere temperaturstigninger på 3ºC, hvilket er markant mere end den gennemsnitlige stigning globalt set. En accelereret opvarmning ved polerne vil kunne få radikale følger for kloden som livsrum. En optøning af tundraegnene vil kunne frigive store mængder af nu nedfrosne metangasser, som vil accelerere klimaforandringerne, og en afsmeltning af Antarktis’ kolossale landismasser vil på sigt kunne give endog meget store havstigninger.

Se tidligere blog-indlæg: Tøvejr på Nordpolen, Drivhusgasser vælder frem hvor permafrosten viger, Kulstøv øger isafsmeltningen, Klodens CO₂-regulering sat ud af spil, Sydpolens ismasser smelter hurtigere end hidtil antaget og NASA-forskere varsler havstigninger på op til 75 meter.

Daniel Cressy: Antarctica hit by climate change, Nature 31.10.2008.

David Adam: Manmade global warming evident on every continent, polar report finds, The Guardian 30.10.2008.

Eoin O’Connell: Formal human ‘fingerprints’ on polar climate, Christian Science Monitor 31.10.2008.

Forskere fra University of Hawaii har undersøgt CO₂-indholdet i luftblærer fra iskerner boret gennem gletsjerdannelser fra Antarktis, som tidsmæssigt går mere end 600.000 år tilbage. Resultaterne er netop offentliggjort i Nature Geoscience, og det viser sig, at CO₂-koncentrationerne igennem hele perioden har været forbløffende konstante. Disse observationer underbygger tidligere fremsatte hypoteser om, at feedback-mekanismer gennem tiderne har holdt CO₂-niveauet inden for snævre rammer. Udsvingene har gennem de 610.000 år holdt sig inden for 22 ppm (parts per million) – indtil for 200 år siden, hvor mennesket begyndte at afbrænde fossile brændstoffer.

Siden da er CO₂-koncentrationerne steget med 100 ppm. Der har altid været CO₂-udledninger til atmosfæren fra havene og fra vulkansk aktivitet, men de har indtil for 200 år siden været afbalanceret via dannelsen af kulstofholdige mineraler i haverne. De nuværende udledninger fra afbrænding af fossile brændstoffer og rydning af urskovsarealer giver tilsammen CO₂-udledninger på omkring 100 gange niveauet før industrialiseringen, hvorfor havenes feedback-mekanismer er sat ud af spil.

“We cannot expect that those feedbacks will protect us from climate change and ocean acidification in the near future,” siger projektleder Richard E. Zeebe: “This will take tens of thousands to hundreds of thousands of years.”

Læs mere »

Et team af forskere fra blandt andet NASA påpeger i en artikel offentliggjort i tidsskriftet Nature Geoscience 13.01., at afsmeltningen af de kolossale ismasser på Sydpolen går langt hurtigere end hidtil antaget. Hvor den nyligt afsluttede rapport fra FNs klimapanel opererede med stigninger af havets overflade frem til år 2100 på op til 59 cm i et worst case scenario, hvor vi ikke i tide formår at standse den globale stigning i udledningen af CO₂, da tyder analyser af satellitfotos gennem de seneste 10 år nu på, at det kan gå meget hurtigere.

Alene i 2006 er der smeltet 192 milliarder ton is fra Sydpolen til det omkringliggende hav, hvilket svarer til en stigning på omkring 75% på blot 10 år. Denne afsmeltning er slet ikke indregnet i rapporten fra FNs klimapanel. Men ifølge Eric Rignot, seniorforsker ved NASA og leder af undersøgelsen, kan dette i et worst case scenario frem mod år 2100 lede til vandstigninger på op mod 2,5 meter.

Læs mere »