Strøtanker om bæredygtighed

Information bragte i sidste uge en tankevækkende artikel om havens forsuring med overskriften Det vil tage 100.000 år at rette op på 150 års skade.¹

Verdenshavene rummer store mængder CO₂, og der sker løbende udvekslinger mellem havene og atmosfæren. I takt med at atmosfærens koncentration af CO₂ siden industrialiseringens begyndelse er steget fra omkring 280 ppm til i dag 387 ppm har havene optaget omkring halvdelen af den ekstra CO₂. Hvis ikke oceanerne var trådt ind som buffer, havde koncentrationen af CO₂ i atmosfæren i dag været langt højere. Men sammen med den globale opvarmning medfører de øgede mængder CO₂ dels, at verdenshavene indeholder mindre fri ilt, dels at der gradvist sker en forsuring af verdenshavene. Det er således kommet dertil, at australske forskere har advaret om, at det nærmer sig det punkt, hvor skaldyr ikke kan danne deres beskyttende skaller (se tidligere blog-indlæg: Sure Oceaner og Sure oceaner II).

Samtidig advarer en forsker fra Chicago ifølge artiklen i Information om, at oceanerne ‘udmattes’, og at vi ikke bare kan regne med, at de fortsætter med at absorbere jo mere CO₂, jo mere vi slipper ud i atmosfæren. I givet fald har vi endnu mere travlt med at få afviklet det fossile samfund.

Det vil tage 100.000 år at rette op på 150 års skade, Information 03.12.2008.¹

Guy Rogers: Acid ocean could start kicking out CO₂, says expert, Port Elizabeth Herald 21.10.2008.

David Adam: CO₂ curbs may be too late for reefs, study warns, The Guardian 27.10.2008.

David Adam: Climate change ‘making seas more salty’, The Guardian 27.10.2008.

Louise Gray: Salt levels in the ocean reflect human-induced climate change, Telegraph 24.10.2008.

Klar og Julien de Smedt Arkitekter har netop fremlagt forslag om en ny strandpark ud for Nykredit og Meriott Hotel, så Indre By nu også står til at få bademulighed i Havnen.

Byplanmæssigt har arkitekterne bag forslaget taget de saksende linjer fra området omkring Politigården med ud i havneløbet. Dette virker noget fremmed i forhold til den formverden, som udfolder sig i mødet mellem sand og vand, og det er et åbent spørgsmål, om det er nødvendigt at lukke 40% af havneløbets bredde for at kunne svømme i havnen. Det sagt er projektet et spændende forsøg på at gøre noget ved et af de mest kiksede kapitler af Københavns nyere byudvukling, den bevidstløse udbygning langs Kalvebod Brygge.

Projektet bliver nærmere præsenteret ved et åbent hus-arrangement på rådhuset i morgen onsdag kl. 17.00-20.00.

I begyndelsen af februar vil borgerne blive inviteret til dialogmøde, og efter planen vil projektet blive sendt i offentlig høring til sommer.

Karsten Ifversen: Arkitekter foreslår sandstrand i Københavns havn, Politiken 09.12.2008.

Fik netop nu nedenstående mail fra 350.org i Poznan, at der nu var 49 lande, som stod bag en målsætning for den kommede klimaaftale på 350 ppm. Dette er et stort fremskridt fra klimakonferencen for blot et år siden på Bali, hvor nødvendigheden af at bringe atmosfærens koncentration af CO₂ tilbage under 350 ppm knapt var kendt.

Det fremgår ikke præcist hvilke lande, som slutter op om dette indlysende nødvendige klimamål. Kun at det er de fattigste lande – og man kan forestille sig, at rækken af lande, som har indset nødvendigheden af 350 ppm også omfatter atolnationer som Maldiverne og Kiribati, som med den nuværende udvikling vil være forsvundet i havet inden udgangen af dette århundrede.

Mailen indeholder et link til en lille 350 ppm animation sammen med en opfordring til at gå ind og se den på You Tube og kommentere den (kræver oprettelse af YouTube brugeraccount), så den kommer så højt op på popularitetsskalaen, at selv mennesker, som kommer til YouTube for helt andre ting, får den at se. Så klik ind på videoen herunder, se den og kommenter den, så langt flere får mulighed for at få den at se.
Læs mere »

Halvandet år har det taget schweiziske Louis Palmer at kommer jorden rundt, men så er det også sket på en for miljøet usædvanlig skånsom måde – med en solcelledrevet bil. Til gengæld har turen taget næsten halvandet år.

Palmer har timet turen, så han i går efter 52.000 km kørte i mål i Poznan, hvor politikere i disse dage arbejder på at få en klimaaftale skrue en sammen. Han krydsede målstregen med lederen af klimaforhandlingerne Yvo de Boer som passager på det sidste stræk.

Ved ankomsten fortalte Palmer, at over alt på hans tur, havde mennesker ønsket sig en bil som hans. Der er derfor ingen grund til, at bilindustien ikke laver biler som hans. De ville lynhurtigt kunne lave den i en meget bedre udgave. Teknologien er der. Den er økologisk, den er økonomisk, den er pålidelig. Vi kan stoppe den globale opvarmning, siger Palmer.¹

Se mere om om Palmers tur i et tidligere blog-indlæg: Jorden rundt på solenergi.

Alister Doyle: Solar-Powered Car Completes Round-The-World Trip, Reuters 04.12.2008.

‘Solar taxi’ goes round the world, BBC News 05.12.2008.

Vanessa Gera: Solar car completes 1st ever round-the-world trip, (AP) Journal Gazette 05.12.2008.¹

Den engelske transportminister Geoff Hoon meddelte i dag, at han med 70.000 indsigelser på sit skrivebord endnu en gang så sig nødsaget til at udsætte afgørelsen, om Heathrow lufthavn skulle have tilladelse til at udvide med endnu en landingsbane, denne gang til en gang i begyndelsen af 2009. Med de nuværende to baner kan Heathrow klare 480.000 fly om året. Ved at anlægge endnu en landingsbane skulle kapaciteten nå op over 700.000 fly om året.

British Airways og lufthavnsmyndighederne insisterer på, at det er nødvendigt for at bevare konkurrenceevnen. Og den engelske premierminister Gordon Brown har indtil for nylig været for. Men miljøorganisationer har i årevis kæmpet hårdnakket imod udvidelsen. Fra et klimaperspektiv virker det fuldstændig absurd, at samme engelske regering, som netop har vedtaget verdens måske skarpeste CO₂-lovgivning, med reduktionsmål for 2050 på 80% inklusive flytrafikken, ikke indser, at hvis den klimaplan nogensinde skal i hus, skal flytrafikken på Heathrow om noget reduceres – ikke udvides.

Den engelske klimarådgiver Lord Stern har sagt det tydeligt: Der er fremover kun plads til ét ton CO₂ til hver. Det er blot som om, det ikke siver ind, at det betyder, at vi fremover bliver nødt til at flyve mindre. Selv ellers begavede mennesker nægter at se det i øjnene. En enkelt flyvning tur-retur mellem København og Sydney producerer mere end 10 ton CO₂-ækvivalenter. Selv hvis vi ellers levede CO₂-neutralt ville vi således kun kunne flyve til Fjernøsten hvert 7.-8. år. Og selv med superglatte overflader forfinet forbrænding og anden teknologisk forfinelse har man kun formået at reducere udledningerne med nogle få procent, som slet ikke kan følge med væksten i flytrafikken.

Læs mere »

Oxfam, en af verdens største internationale humanitære organisationer, fremlagde i dag i Poznan et paper, Turning Carbon into Gold, som beskriver, hvordan CO₂-kvotemidler rigtigt anvendt, ville kunne finansiere store nødvendige klimatilpasningsprojekter i verdens fattigste lande, som i dag ofte er dem, som står med de største konsekvenser af klimaforandringerne. Oxfam taler i Turning Carbon into Gold om op til 50 mia. $ pr. år i overførsler. Ved at bruge kvotemidlerne, argumenterer Turning Carbon into Gold, er det ikke skatteyderne, som skal betale, men de forurenere, som har forårsaget problemerne, og som retteligt burde betale den fulde pris.

Dette bliver en problemstilling vi vil blive nødt til at afklare i de kommende år. I dagene op til Poznan har politikere fra både Venstre og Konservative været inde på, at kvotemidler (og grønne afgifter generelt) skal bruges til skattenedsættelser. Rigtigt anvendt, er miljøafgifter og CO₂-afgifter en måde at internalisere miljøomkostningerne på. Men det er essentielt for de kommende års klimapolitik, at det bliver stadfæstet, at disse penge ikke bare skal spredes tilbage i skatteydernes lommer med løs hånd, men tilhører miljøet, og bør gå til systematisk at afbøde skadevirkningerne af den produktion og de udledninger, de er opkrævet for.

Louise Gray: Oxfam calls for £34 billion per annum to help poor cope with climate change, Telegraph 02.12.2008.

Megan Rowling: Raise climate adaptation cash by selling global emissions rights – Oxfam, Reuters 02.12.2008.

Turning Carbon into Gold. How the international community can finance climate change adaptation without breaking the bank, Oxfam International 02.12.2008 (pdf).

Urgent global climate action needed in Poland, Oxfam 01.12.2008.

Climate, Poverty, and Justice. What the Poznań UN climate conference needs to deliver for a fair and effective global climate regime, Oxfam 01.12.2008 (pdf).

I disse dage er ikke bare ministre fra 190 lande samlet i Poznan. Parallelt med hovedforhandlingerne kører der et stort antal sidekonferencer og enkeltmøder, hvor forskellige delaspekter af det store klima-problemkompleks bliver belyst. Yderligere er en lang række NGO-organisationer til stede, og stort set alle større medier har egne udsendinge, så i alt er omkring 10.000 mennesker i disse dage samlet i Poznan for at søge at nå til enighed om en klimaaftale, som man ikke bare kan blive enige om internt, men som også gerne skulle være tilstrækkeligt radikal til at den virkelig formår at vende den nu meget uholdbare udvikling.

Hvor efterhånden alt tyder på, at man når frem til en eller anden form for aftale, så kan man være mere i tvivl om det sidste – om vi vitterligt er i stand til at sige: det er den nødvendige indsats, det gør vi. Men som jeg ser det lige nu, er det vigtigste at få en aftale, hvor man kommer i gang på alle fronter. Om vi så i den rige verden skal nå en 80%, 90% eller 120% reduktion i 2050, det kan man finjustere hen ad vejen. Vi kan håbe på, at vi inden længe vil se positive energipolitiske ‘tipping points’, for eksempel hvor el-bilen bliver billigere end benzinbilen, hvor vi lærer at høste og håndtere den vedvarende energi på så enkel en måde, at transformationen til et CO₂-neutralt samfund bliver enkel og i stor udstrækning selvgenererende. Men som det er nu, kræver det politisk vilje, og det kræver økonomisk stimulans.

Jeg har herunder samlet dels tre små videoer, hvor UNFCCCs leder Yvo de Boer opsummerer konferencens tre første dage, dels en række links til artikler, som belyser nogle de mange delemner, der behandles undervejs. Atolsamfundene har deres særlige session, hvor de gør opmærksom på, at der skal handles radikalt, nu, hvis de skal overleve. Man kan også efter de første dage spørge sig, om Polen har fået lovning på et atomkraftværk for ikke at bruge sin vetoret i EU?

Men selvom der i disse dage fra flere sider udtrykkes tvivl, om man når at få alle kommaer endeligt på plads inden København næste år, så er udsigterne til en reel aftale langt bedre end for et år siden, efter at USA med Obamas valgsejr er trådt ind i de seriøse nationers rækker. Selv Kina synes i disse dage at vedkende sig nødvendigheden af en global aftale.

Læs mere »

Det blæser i Danmark, og mens solen står bedrøveligt lavt om vinteren, når vi har mest brug for lys og varme, så blæser det i store dele af vinterhalvåret. Det har derfor været oplagt at udbygge den danske energiforsyning med vindkraft. Man er dog stødt på det problem, at vindmøllerne rent ud sagt producerer som vinden blæser. Det har derfor været lidt besværligt at integrere møllerne fuldt ud i det nuværende net, og man har af samme grund hævdet, at det ville være svært at få vindkraften til at levere mere end omkring 20% af den samlede energiforsyning.

Men nu har et dansk projekt skabt et nyt styringssystem, som skulle gøre det muligt at nå op på 50% af den samlede energi fra vindkraft. Ved at etablere en række virtuelle kraftværker, har Energinet.dk, som ejer det danske el-net, formået at etablere en form for intelligent net, som kan håndtere svingende energiinput fra 10.000-vis af vindmøller (og andre energiproducerende enheder).¹ Man kan sige, at man går fra en hierarkisk struktur, som baserer sig på optimeringen af få store enheder, som sender strøm én vej gennem el-nettet, til en netværksstruktur, hvor strømmen bevæger sig frem og tilbage mellem et langt større antal neheder.

Det nye cellebaserede net kræver, at alle leverandører kan styres, så helheden kan optimeres. Det vigtige er her i videst muligt omfang at bruge de fossile energiinput (og på sigt de mere kontrollerbare vedvarende energikilder) som de fleksible størrelser, som kan supplere den pulserende karakter af sol- og vindeneergien, frem for som traditionelt at tænke isoleret på de enkelte kraftværkers optimering.

Energinet.dk mener at kunne være klar med en landsdækkende løsning fra 2011. Der findes allerede byggemodnede placeringer for et stort antal havvindmølleparker (se tidligere blog-indlæg: Stor dansk havvindmøllepark på vej vedr. de danske udbygningsplaner), så det er blot med at komme i gang med flere vindmølleparker. Og skulle vi komme over 50% vindkraftandel, så der en sjælden gang måtte sendes billig strøm ud i verden, kan man trøste sig med, at den endda sparer CO₂ fra en tilsvarende produktion.

Celleprojektet. Kort fortalt, Energinet.dk 2008.

Kent Krøyer: Dansk regulator gør plads til 50 procent vindenergi i elnettet, Ingeniøren 01.12.2008.¹

I disse dage, hvor der er klimakonference i Poznan, opfordres alle kloden rundt til hver dag kl. 3:50 PM at ringe 350 gange. Har du ikke lige en kirkeklokke i nærheden, så find en tibetansk klokke, en krystalvase, din yndlingsringetone på mobilen, det dybe A på klaveret eller noget andet med smuk klang og vær med til at indspænde kloden i et klangfelt, som resonerer på 350. På den måde vil bølger af 350 klokkeslag rulle rundt om jorden i takt med solens stigen og synken.

Formålet er at markere nødvendigheden af, at koncentrationen af CO₂ i atmosfæren igen kommer ned under 350 ppm. Tallet 350 er således det 21. århundredes nøgletal – den koncentration af CO₂ i atmosfæren, vi skal tilbage til, for at standse ismassivernes accelererende afsmeltning og langtidsstabilisere klimaet.

For få dage siden gav klimaforskeren James Hansen i Uppsala ved et møde mellem alle verdens trossamfund forud for klimatopmødet i Poznan en fornem introduktion til situationens alvor og nødvendigheden af at bringe koncentrationen af CO₂ i atmosfæren tilbage under 350 ppm. Den findes på video (klik her) på minuttallene 1:09:50 -1:28:48 min.

Se også blog-indlæggene 350 klokkeslag for klimaet, Fælles klimaerklæring fra verdens trossamfund, Bill McKibben: 350 sekunder om 350.org og Hvor store CO₂-reduktioner skal der til?

For mere om nødvendigheden af 350 ppm, se også 350.dk og 350.org.

Ring a Bell 350 Times On Nov. 30 to Solve the Global Warming Crisis, The Daily Green 21.11.2008.

Hvis man her inden Poznan skal gøre status, så er der med Connie Hedegaards ord stadig mange sten på vejen til et godt klimaaftale i 2009. I den seneste uge har både Italien og Polen truet med at trække i nødbremsen og nedlægge veto mod EUs planer om en 20% reduktion i 2020, som kan blive til 30% under forudsætning af en bred aftale. Selv Sverige har været fremme med, at det ikke er sikkert, at en EU-afklaring kan komme på plads inden København om et år.¹ Og Italien, som ligger i en zone, hvor klimaforandringerne kan betyde drastisk reduktion af vandmængderne og dermed landbrugsproduktionen, har været fremme med, at en vandaftale må være en central del af den kommende klimaaftale.

På den led er intet forandret, de fleste tænker på sig selv og deres eget bedste. Vi er stadig ikke særlig civiliserede forstået som globale borgere, og få formår reelt at indtage og handle efter det globale perspektiv.

Endda har Connie Hedegaard forud for Poznan markeret en tillid til, at enigheden nok skal indfinde sig.² Man kunne blot unde hende – og klimaaftalen – at denne enighed for eksempel på EU-niveau ikke skulle bankes frem i sidste øjeblik, men blev markeret allerede nu, så man kunne bruge kræfterne på at løfte andre dele af klimaaftalen, herunder ikke mindst, hvordan man finder en aftale for udviklingslande som Indien, Kina, Brasílien og Indonesien, som er gode for alle parter og klimaet – dvs. som sikrer disse lande en udviklingsmulighed frem mod et velfærdssamfund uden at deres CO₂-emissioner forøges. Disse lande står her overfor ikke bare at skulle overtage de nu industrialiserede landes dynamik, men at definere en udvikling, hvor grøn teknologi fra starten af er fundamentet. Det vil kunne give sundere samfund en de nuværende industrilandes, men det kræver megen innovation, det kræver et bæredygtighedsperspektiv, som de færreste aktører i dag behersker, og det kræver solid støtte fra store teknologifonde betalt af den industrialiserede verden, som formår at stimulere kreativt fremadrettede tiltag.

Læs mere »