Arne Næss 1912-2009
13. januar 2009
Det fremgår af en meddelelse fra Ritzau her til morgen, at filosoffen Arne Næss er død, 96 år. Næss har haft en uvurderlig betydning for miljøbevægelsens etablering, det ar blandt andet ham, som i 1972 skabte begrebet deep ecology, eller rettere distinktionen mellem deep ecology og shallow ecology, som for en generation, som vågnede til en økologisk udfordring blev et uundværligt værktøj til at forstå, at ikke alle brugte ordet økologi på samme måde.
Warwick Fox analyserer i sin phd-afhandling Deep Ecology dette som et figur-grund-anliggende. Er mennesket i sin verdens- og naturopfattelse indfældet i naturen som en lige og velintegreret del af naturen, eller står mennesket udenfor naturen, som hersker, som forvalter? I denne afsøgning, som prægede 70ernes og 80ernes etablering af en økologiske forståelse, måtte man indse, at landbrugskulturerne og den kristne verdensforståelse havde udviklet et behersker- og forvalterperspektiv, som ikke bare var ved at drive mennesket bort fra sin egen natur og ud af sin omgivende natur, men i koblingen med den industrielle formåen var på en livstruende kollisionskurs med bæredygtigheden og opretholdelsen af fremtidens livsgrundlag. Der var således stor interesse for oprindelige folkeslag og deres anderledes samleven med – man kunne sige deltagelse i – naturen, og deres evne til ikke at tage mere end de umiddelbart behøvede. For Arne Næss havde ethvert menneske en ret til at leve og blomstre, på linje med verdens dyr og planter.
Således er et tysk forskningsskib i 7. januar sat ud fra Cape Town med kurs mod Den Antarktiske Halvø for at sprede 20 ton jernspåner i havet omkring. Herefter vil ekspeditionen med videnskabsmænd fra Tyskland, Indien, Italien, Spanien, Chile og England i de kommende otte uger følge, hvordan algevæksten vil øges i farvandet. Jern er mange steder den begrænsende faktor, og håbet blandt forskerne er, at man ad denne vej kan stimulere den biologiske aktivitet i havet og derigennem øge havets absorption af CO2 fra atmosfæren i og med, at den CO2, som via fotosyntesen bindes i algerne, synker til bunds, når algerne dør.
Forskerne bag forsøget anslår, at man ved systematisk at ‘gøde’ havene med jern ville kunne få havene til at absorbere al den CO2, vi lukker ud i de næste ti år. Men hvad så derefter? Vi har inden for det seneste år set, at CO2‘en ikke bare forbliver i de dybere vandlag, men blandes op med højereliggende vand og påvirker vandets surhedsgrad også nær kysterne. De ligner derfor mest af alt, at vi er ved aktivt at igangsætte tilsvarende processer i verdenshavene, som landbrugets kvælstof- og nitrattilførslerne har påført mere lukkede farvande som Østersøen, hvor det har medført bundvendinger, død og ødelæggelse af alle højere livsformer.
7. januar gennemførte Continental Airlines så sin testflyvning på en brændstofblanding, hvor halvdelen var flybenzin og halvdelen biobrændstof fremstillet af alger. Algerne kan dyrkes både til lands og til vands uden at konkurrere med andre afgrøder – faktisk har man typisk anlagt forsøgsdyrkninger i ørkenområder, hvor solen er rigelig. Algerne kan vokse i spildevand, deres tilvækst er hurtigere end nogen anden plante, og udbyttet pr. ha er større end for nogen anden plantetype. Samtidig kan man raffinere både biodiesel og bioethanol fra algerne, så der er på mange måder mere perspektiv i algedyrkningen (se tidligere blog-indlæg: 
Omkring halvdelen af verdens befolkning lever i det tropiske eller det subtropiske bælte. Man regner i denne zone med, at det som i dag er maksimumtemperaturer vil være minimumstemperaturer, og der forventes som følge heraf et fald i produktionen af majs og ris på 20-40% i troperne.
Oliesandet kræver store mængder vand og energi at udnytte, så det er først med de seneste olieprisstigninger, at forekomsterne overhovedet er blevet rentable. Samtidig stiger både CO
