Strøtanker om bæredygtighed

The secret of El Dorado er en dokumentarfilm fra BBC, som forfølger den civilisation, som eksisterede i Amazon-området frem til spaniernes ankomst i begyndelsen af 1600-tallet. De første spanske opdagelsesrejsende berettede om bysamfund på størrelse med de største, man kendte fra Spanien. Men blot få årtier senere var disse samfund borte, sandsynligvis bukket under for europæiske virussygdomme.

I filmens antropologisk-arkæologiske afdækning bliver terra preta, den sorte jord, selve grundbetingelsen for civilsationsdannelsen i Amazon-området. Befolkningen har i stor udstrækning brugt at blande trækul i jorden for at give den frugtbarhed, og stadig kan man i dag, 400 år efter, spore dette kolossale jordforbedringsarbejde. Frem for den nuværende borthugst af regnskov, som ud over tømmerhugsten kun giver golde jorder med pauvert udbytte, ligger der i genoptagelsen af denne urgamle terra preta-teknik et stort potentiale i at øge fødevareproduktionen og standse rydningen af uvurderlig regnskov.

Terra preta behandles i dokumentarens sidste 20 minutter (29:29 min. ff.).

Læs mere »

Ingen ved endnu, hvor mange mennesker, der kommer til København i forbindelse med den store klimakonference til december, men der har været talt om både 30.000 og 40.000. Alle hoteller og vandrehjem er for længst booked, og det er et åbent spørgsmål, hvor alle disse mennesker skal sove.

I den forbindelse har jeg netop modtaget nedenstående opfordring fra New Life Copenhagen om at bidrage til klimatopmødet i december ved at gøre sig til værtsfamilie. Samtidig giver initiativet fem klimaudfordringer, som kan være med til at få noget godt ud af besøget. En af disse udfordringer er, at man hver dag skal give noget bort. Så det er et initiativ, som fortjener al mulig støtte:

“Vi henvender os til jer, da vi håber at I er interesserede i at indgå i projektet New Life Copenhagen – et borgerinddragelsesprojekt, der er koblet op på klimatopmødet i København til december. New Life Copenhagen er en del af det officielle kulturprogram under COP15 i december og er støttet af bl.a. Kunstrådet, Københavns Kommune og People’s Climate Action.

Mens politikere og forskere vil diskutere langsigtede tiltag under klimatopmødet COP15, tilbyder New Life Copenhagen en konkret indgang til miljødebatten her og nu – hvor den enkelte dansker kan deltage og mærke udfordringen i sin egen hverdag. Dette gøres dels ved at skabe konkrete møder i danske hjem, dels ved at italesætte bæredygtighed på nye måder gennem fem nærværende udfordringer.

New Life Copenhagen vil skaffe 5.000 danske hjem til 5.000 besøgende klimagæster, der under COP15 mangler husly.

New Life Copenhagen har bedt fem af vor tids mest interessante kunstnere om hver at udtænke en anderledes klimaudfordring, der kan følges af værterne og deres gæster under COP15. De fem New Life Udfordringer er udviklet af kunstnerne Superflex (DK), Signa (DK/A), Raketa (S) og Pawel Althamer (PL), og stiller alle spørgsmål til eller ændrer ved vores daglige vaner.

Der er tale om to sammenflettede processer, der både har til formål at løse et logistisk problem og at skabe interkulturel dialog om bæredygtighed på en involverende og aktiv måde.”

I samarbejde med PCA (People’s Climate Action) afholder New Life Copenhagen informationsmøde 3. juni kl. 13:45 til 17 i én af de historiske tappehaller på Carlsberg.

Du kan tilmelde dig som vært på www.newlifecopenhagen.com.

Kontakt: martin@wooloo.dk for yderligere oplysninger.

Indbydelse til informationsmøde 3. juni (pdf).

Projektintroduktion (pdf)

Skotland er et af de lande, som er meget langt fremme i skoene, når det gælder vind- og bølgeenergi, og landet har planer om, at 50% af elforsyningen i 2020 kommer fra vedvarende energikilder. Målet om at 31% af elforsyningen i 2011 kommer fra vedvarende energi har man allerede nået med færdiggørelsen af Whitelee, som med en samlet mølleeffekt på 322 MW i dag er den største landbaserede (onshore) vindmøllepark i Europa. Og man har allerede planer om at udbygge Whitelee til 542 MW. De 20 møller i vores hjemlige vindmøllepark Middelgrunden er til sammenligning blot 40 MW.

Samtidig har man planer om at etablere vindmølleparken Viking på Shetlandsøerne med 150 vindmøller og en samlet kapacitet på 540 MW. Skotland er således godt på vej til at opfylde sit mål om, at 50% af elproduktionen i 2050 kommer fra vedvarende energi.

Omgivet af hav har Skotland et samlet vind- og bølgeenergipotentiale på ti gange sit maksimale energiforbrug. Og man kan med rimelighed spørge sig, hvorfor vores hjemlige DONG absolut skal bygge kulfyrede kraftværker i Skotland, og ikke bare et lille biobrændselsanlæg til de få dage om året, hvor der er havblik?

Læs mere »

George Monbiot har i dag et indlæg på sin blog på The Guardian, Price of doing nothing costs the earth, hvor han med sin sædvanlige hvasse pen skriver om prisen for ikke at gøre noget. Den er kort sagt ubetalelig – den koster de levevilkår vi kender i dag.

Hvor vurderingerne fra MITs klimaforskere for blot 6 år siden var en temperaturstigning på 2,4º i år 2100, så når samme klimaforskere i dag frem til, at temperaturstigningen i 2100 nærmere vil være 5,2º, hvis ikke vi griber markant ind overfor udledningerne af drivhusgasser. Det er ikke ændringer i fremskrivningerne af udledninger, som ligger bag denne fordoblede temperaturstigning, men en række forskellige faktorer, som har ændret sig markant, heriblandt at nylige resultater viser, at klimaet er langt mere følsomt overfor ændringer af koncentrationen af drivhusgasser end hidtil antaget.

Desværre når disse erkendelser ikke at komme fuldt ud med i grundlaget for den kommende klimaaftale. IPCC, som leverer det videnskabelige grundlag for forhandlingerne, er så langsom i sin konsensusproces, at man stadig har en målsætning om en CO₂-koncentration på 450 ppm, hvor den med den i dag kendte viden snarere burde ligge på 350 ppm for at sikre samme mål.

Man vil således frem mod december arbejde på at skrue en aftale sammen, som vi allerede nu ved ikke vil være tilstrækkelige til at langtidsstabilisere klimaet. Se tidligere blog-indlæg: Gambling med vores fælles fremtid og En temperaturstigning på 2-3º betyder at ….

George Monbiot: Price of doing nothing costs the earth, The Guardian 20.05.2009.

David Chandler: Climate change odds much worse than thought, MIT News Office 19.05.2009.

I denne uge bringer The Guardian en serie om Kina under overskriften China at the Crossroads. Den rummer en lang række spændende artikler og videoer, som fokuserer på landets medvirken i den kommende klimaaftale – og dets situation som udviklingsland, som på den ene side med en vis ret kan hævde, at klimaproblemerne er skabt af de rige lande og dermed de rige landes problem, samtidig med, at Kina står overfor et scenario af klimaforandringer, som vil være ødelæggende for landets fremtid, hvis ikke klimaudfordringen bliver taget alvorligt også af Kina.

Et af de mest umiddelbare tegn på klimaforandringerne i Kina er fornemt indfanget i Jonathan Watts videoreportage: ‘We have taken every measure we can think of to stop the desert moving closer and submerging our crops and villages’. Den følger Huang, en af de allerede millioner af mennesker, som har måttet flytte på grund af ørkenområdernes udvidelse. Den kinesiske regering anslår, at op imod 150 mio. kinesere står overfor at måtte flytte på grund af ødelagte livsvilkår.

En ting er ørkenens stadige ekspansion. En på sigt endnu mere dramatisk konsekvens af klimaforandringerne er, at de store gletsjere i Himalaya-bjergene, hvis smeltevand forsyner de store kinesiske flodsletter med vand, står overfor en fuldstændig afsmeltning, som vil give stor vandmangel og mindske mulighederne for fødevareproduktion i nogle af Kinas i dag mest frugtbare områder. I de tørreste egne kan man finde tørlagte floder, og man står overfor at måtte opgive overrisling for at strække på de svindende vandressourcer.

Kina har således alt at vinde ved en stærk klimaaftale. Og meget tyder da også på, at Kina trods gentagen retorik om det modsatte er ved at være klar til at indgå bindende aftaler om CO₂-reduktioner. En række uofficielle bilaterale forhandlinger mellem USA og Kina har således fokuseret på tre punkter:¹

• en 20% CO₂-reduktion inden 2011
• et teknologisk samarbejde om udvikling af CCS-teknologi (Carbon capture Storage) og
• at både USA og Kina underskriver klimaaftalen i København.

Den slags var ren ønsketænkning for blot et år siden. Så nogle ting bevæger sig den rigtige vej.

Se tidligere blog-indlæg: Kinesiske støvlandskaber, Kinesisk kulafbrænding, Synkende storbyer, Nye toner fra Kina, En tredjedel af Kinas CO₂-udledninger skyldes eksport, Kinesisk vindkraft stormer frem, Kina med i klimaaftale fra 2012 samt Gletsjere smelter med rekordhastighed.

Jonathan Watts: ‘We have taken every measure we can think of to stop the desert moving closer and submerging our crops and villages’, (3:01 min. video) The Guardian 18.05. 2009.

Suzanne Goldener: China and US held secret talks on climate change deal, The Guardian 18.05.2009.¹

Jonathan Watts: Pay farmers to halt irrigation to ease water crisis, Chinese adviser urges, The Guardian 18.05.2009.

Minqin County swallowed by the desert, (billedserie) The Gaurdian 18.05.2009.

Jonathan Watts: China ready for post-Kyoto deal on climate change, (4:25 min. video) The Guardian 06.05. 2009.

Jonathan Watts: China considers setting targets for carbon emissions, The Guardian 19.04.2009.

Yan Liang (Ed.): China working on further national plan to address climate change: official, Window of China 20.05.2009.

Chris Buckley: China Tells Rich Nations To Cut Emissions By 40 Percent, Reuters 22.05.2009.

Chris Buckley: China energy expert sees coal power slowing from 2011, Reuters 22.05.2009.

Lisa Friedman: U.S. climate negotiator sees ‘impressive’ actions by China, New York Times 22.05.2009.

Ingeniørforeningen, IDA, kastede i dag en spændende ny ‘bombe’ ind i den danske klimadebat: Det kan faktisk lade sig gøre at skære vores CO₂-udledning med hele 90% til 2050 – og samtidig spare milliarder af kr. Det er nemlig en af hovedkonklusionerne i IDA’s nye udgivelse, “Klimaplan 2050”, der præsenteres for offentligheden i dag. IDA skriver endvidere:

“Planen er … en beskrivelse af, hvordan investeringer i teknologi og infrastruktur kan udvikle Danmark til et moderne samfund baseret på vedvarende energikilder og effektiv udnyttelse af alle tilgængelige ressourcer. Et samfund, hvor vækst i erhverv og velfærd kan ske i samspil med et bæredygtigt miljø.

Samfundsøkonomiske beregninger viser, at en omlægning af energiforsyningen vil medføre besparelser på 13 milliarder kr. allerede i år 2015. Herefter vil besparelserne stige frem til 2050 så de når op på 25 milliarder kr. årligt.

IDAs Klimaplan 2050 indeholder ni centrale anbefalinger, der skal føre frem til målet om 90 procents reduktion af udledningen af drivhusgasser.

Anbefalingerne er udtryk for en offensiv strategi, hvor samfundet via store investeringer omstiller og fremtidssikrer den danske energi- og infrastruktur. Planen er baseret på en række forskellige virkemidler med fokus på skærpede krav, innovation og markedsudvikling samt vidensopbygning.”
…

Klimaplan 2050’s ni centrale anbefalinger

1) National energispareaftale

2) Oprettelse af en koordineret energisparefond

3) Innovationsmarkeder og feed-in tariffer til fremme af vedvarende energi

4) Innovation baseret på forskning, udvikling og demonstration

5) Infrastrukturomlægning

6) Omlægning af gods og udbygning af banetransporten

7) Klimaoptimeret produktion og forbrug af fødevarer og biomasse

8) Dansk klimatilpasningsstrategi

9) Danmark bør arbejde for en ambitiøs internationale klimaaftale og gå foran via konkret handling.
…

Du kan læse mere om IDA’s klimaplan her:

Seks siders pdf-dokument med resumeer fra hver af hovedrapportens seks kapitler. Resumeerne indeholder konkrete forslag til, hvordan CO₂-udslippet skæres ned med 90% inden 2050.

Klimaplan 2050 – hovedrapport.

Klimaplan 2050 – baggrundsrapport.

Bemærk i øvrigt at rapporten, som den foreligger p.t., er en kladde, som er lagt ud til debat. Indtil 21. maj er det muligt at kommentere den fagligt ved at sende en mail til sekretariatet bag klimaplanen.

Indlæg ved Ulrik Kristiansen.

Den nye klimaøkonomi bliver langt billigere end beregnet, ifølge Ugebrevet Mandag Morgen, som skriver:

“Det bliver langt billigere end forventet at bekæmpe klimaforandringerne. Det er den opsigtsvækkende konklusion i en ny rapport fra McKinsey & Co. Konsulentvirksomheden har brugt måneder på at gennemføre de hidtil mest detaljerede og omfattende beregninger af, hvad det vil koste at gennemføre en global omstilling til en grøn økonomi. Resultatet gør op med alle hidtidige antagelser. Den grønne revolution kan fås for en årlig merudgift på blot 0,2 promille af det globale bruttonationalprodukt – ca. 75 milliarder euro. Det svarer til 82 kr. pr. verdensborger.

Dermed er McKinsey langt mere optimistisk end FNs klimapanel og Stern-rapporten. Ifølge direktøren for McKinseys globale klimaprojekt, Jeremy Oppenheim, skyldes det, at virksomheden har medregnet de store positive sidegevinster ved klimainvesteringerne. De viser, at det vil være en god forretning at satse på renere teknologier.

‘Vi skal rykke meget aggressivt med vore investeringer,’ siger han. Tiden er dog en kritisk faktor. Tøver politikerne bare få år med de nødvendige klimainvesteringer, vil det ifølge analysen være for sent at hindre større klimakatastrofer, og det vil hæve omkostningerne op i en helt anden størrelsesorden.

Beregningerne indgår i en omfattende rapport, der præsenteres på World Business Summit on Climate Change i København den 24.-26. maj. Her mødes omkring 700 internationale topchefer med bl.a. FNs generalsekretær Ban Ki- Moon, Al Gore, José Manuel Barroso samt Danmarks statsminister og klimaminister med den fælles ambition at finde konkrete løsninger på klimaproblemerne.”

Indlæg ved Ulrik Kristiansen.

Ugebrevet Mandag Morgen 04.05.2009.

Strøtanker om bæredygtighed har venligst fået tilladelse til at bringe en oversættelse af et spændende interview med den kendte amerikanske forfatter og klimaaktivist, Bill McKibben. Tak til debattør og skribent, Niels-Holger Nielsen.

Forfatteren Bill McKibben advarede første gang mod den globale opvarmning og dens konsekvenser for planeten i sin bog fra 1989, The End of Nature (Naturens endeligt, nh). Men i de seneste år er den globale opvarmning blevet brændpunktet i hans arbejde som organisator i 350.org, en organisation som støtter verdensomspændende handling for at håndtere klimaforandringerne.

I et interview med Yale Environment 360s redaktør Roger Cohn den 23. april forklarer Bill McKibben, hvorfor han nu har fokuseret på at organisere en borgerbevægelse omkring klimaforandringer – og hvorfor han mener, at denne bestræbelse er kritisk med hensyn til at anspore politikerne til handling. Bill McKibben mener endvidere at:

• En borgerbevægelse er essentiel for at give præsident Obama det nødvendige ”politiske rum” til at tackle klimaforandringerne;
• Et system med omsættelige CO2-tilladelser vil være det mest virksomme middel mod CO2-udledninger;
• Juryen stadig er ude, hvad angår spørgsmålet om hvorvidt de mest alvorlige følger af klimaforandringerne kan undgås.
For som han siger: ”For øjeblikket bruger jeg ikke tiden på at være hverken optimist eller pessimist. Jeg har travlt med at arbejde.”

Yale Environment 360: Indtil for relativt nyligt var du fortrinsvis kendt for at skrive om miljøspørgsmål, men i de sidste par år er du blevet lige så kendt på emnet klimaforandringer og dine bestræbelser for at øge bevidstheden herom. Hvordan er denne ændring sket og hvorfor?

Bill McKibben: På et tidspunkt besluttede jeg – efter at have talt og skrevet om emnet i 16 eller 17 år uden rigtigt at få udrettet noget – at jeg var nødt til at yde mere. Forleden dag fortalte jeg på [Yale] Divinity School (teologisk fakultet, nh) historien om dengang, da jeg kom tilbage fra Bangladesh med dengue-feber og havde set mange mennesker dø af denne feber og klimarelateret smitte, som havde spredt sig raskt i Dhaka for første gang, netop mens jeg var der – og hvorledes jeg følte behov for at gøre mere. Da jeg så mig omkring slog det mig, at vi aldrig rigtig havde haft en klimabevægelse. Vi havde hele overbygningen til en bevægelse. Vi havde store inspirerende ledere som Al Gore, og vi havde økonomer og ingeniører, politikkyndige og videnskabsfolk – ingen tvivl om det. Men det vi manglede var selv bevægelsen. Ved hjælp af vores spontane marcher gennem Vermont forsøgte vi at starte i det små, og det viste sig at være ret virkningsfuldt.
Læs mere »

Bill McKibben taler ved Yale Divinity School, o3.04.2009.

Dette resume af en forelæsning ved Yale Universitys teologiske fakultet stammer fra Yale Universitys klimablog 360e, som løbende bringer en række spændende indlæg. Hans interview med environment360s redaktør  Roger Cohn den 23. april  findes oversat i det efterfølgende blog-indlæg: Klimahandling kræver stærk folkelig bevægelse.

Tirsdag den 12. maj 2009 kl. 19.00‐21.00 har Klimabevægelsen inviteret Klaus Illum, docent (emeritus) i energiplanlægning og energisystemanalyse til at komme og holde et oplæg under overskriften Ombygningen af vores energi‐ og transportsystemer ‐ en seriøs klimapolitik.

Arrangementet afholdes i Klimabevægelsens lokaler på Istedgade 79, Vesterbro, København. Oplægget vil vare ca. 45 minutter, så der bliver god tid til den efterfølgende diskussion og debat.

I løbet af de næste 20 år skal de storforbrugende lande afvikle størstedelen af deres fossile brændselsforbrug. Klaus vil i sit oplæg belyse, hvad det i praksis indebærer her i landet, og diskutere hvilke politiske tiltag, der kan afstedkomme nedtrapningen af forbruget.

Klaus har fornylig udgivet bogen Om‐tanke‐ Ved vendepunktet ved vækstens grænser. Han beskriver i bogen, hvordan det sidste århundredes eksponentielle vækst i de storforbrugende samfunds materielle forbrug ‐ deres forbrug af olie, naturgas, kul, mineraler, kunstgødning, træ osv.

Derudover har den eksplosive befolkningstilvækst i de materielt fattige samfund har bragt det globale forbrug op på et så højt niveau, at en fortsat vækst på 1, 2 eller 3% om året ikke kan fortsætte i mange årtier endnu.

Væksten har grænser, og såvel de nøgne tal som de katastrofer, der indtræder i disse år, viser, at vi er ved det vendepunkt, hvor grænserne gør sig gældende. Det gælder klimaforandringerne, og det gælder olie‐ og naturgasforbruget.

Vi konfronteres således nu med de problemer, der for 30 år siden blev forudset i bogen The Limits to Growth. Og der er nu kun et kort åremål tilbage til at tilpasse samfundet til en ny tid, hvor væksten i forbruget af de basale ressourcer afløses af en nedgang.

Bogen kan købes i boghandlen og på nettet, se vedhæftede annonce.

Indlæg ved Ulrik Kristiansen.

Klimabevægelsen i Danmark er en demokratisk, partipolitisk uafhængig og folkelig bevægelse, som vil stoppe global opvarmning nu. Læs mere på: www.klimabevaegelsen.dk.