Strøtanker om bæredygtighed

Three Steps to Establish a Politics of Global Warming

Dette indlæg fra Bill McKibben offentliggjort på TomDispatch.com går i disse timer kloden rundt.

Try to fit these facts together:

• According to the National Oceanic and Atmospheric Administration, the planet has just come through the warmest decade, the warmest 12 months, the warmest six months, and the warmest April, May, and June on record.
• A “staggering” new study from Canadian researchers has shown that warmer seawater has reduced phytoplankton, the base of the marine food chain, by 40% since 1950.
• Nine nations have so far set their all-time temperature records in 2010, including Russia (111 degrees), Niger (118), Sudan (121), Saudi Arabia and Iraq (126 apiece), and Pakistan, which also set the new all-time Asia record in May: a hair under 130 degrees. I can turn my oven to 130 degrees.
• And then, in late July, the U.S. Senate decided to do exactly nothing about climate change. They didn’t do less than they could have — they did nothing, preserving a perfect two-decade bipartisan record of no action. Senate majority leader Harry Reid decided not even to schedule a vote on legislation that would have capped carbon emissions.

I wrote the first book for a general audience on global warming back in 1989, and I’ve spent the subsequent 21 years working on the issue. I’m a mild-mannered guy, a Methodist Sunday School teacher. Not quick to anger. So what I want to say is: this is fucked up. The time has come to get mad, and then to get busy.

Læs mere »

Lederen af NASAs klimaforskningsafdeling James E. Hansen rundsendte i dag en henvendelse til den norske statsminister i anledning af, at han i juni modtog den norske Sophie Prize.

Hansen benyttede her anledningen til at markere det dybt beklagelige i, at det statsejede norske olieselskab Statoil er gået aktivt ind i udvindingen af tar sand i Canada. Tar sand er en af de mest svinske former for fossilt brændstof, vi har i dag. Miljøødelæggelserne er kolossale – et område fire gange større end Danmark er i disse år ved at blive totalraseret for at udvinde bitumen-olie fra sandlag i overfladen, og energiforbruget ved udvindelsen er så stort, at den samlede CO2-udledning ved olie fra tar sand er markant større.

Hansens enkle men klare budskab – i en situation, hvor vi alligevel ikke kan afbrænde alle vores fossile brændstoffer, hvis vi vil bevare et klima nogenlunde som vi kender det i dag – er, at vi må:

1) udfase den nuværende brug af kul hurtigst muligt
2) lade forekomster af tar sand blive i jorden
3) afstå fra at forfølge de sidste dråber olie (som for eksempel i de arkitske egne og på dybt vand).

Op til COP15 var Norge et af de lande, som spillede klarest ud, med tilsagn om en reduktion af landets CO2-udledninger på 40% inden 2020 – markant over EUs tilsgn på 20% – som kunne forhøjes til 30%, hvis verdens øvrige lande gav tilsvarende tilsagn. Det kom der som sagt ikke, så EU står lige nu med et tilsagn på kun 20%, hvilket er helt utilstrækkeligt og meget dårlig signalpolitik.

Endda er James E. Hansens karakteristik af den norske klimapolitik langt fra rosende: “The Norwegian government’s position is a staggering reaffirmation of the global situation: even the greenest governments find it too inconvenient to address the implication of scientific facts. Perhaps our governments are in the hip pocket of the fossil fuel industry – but that is not for science to say.”

Ved modtagelsen af Sofieprisen siger han afrundende: “What I can say from the science is this: the plans that governments, including Norway, are adopting spell disaster for young people and future generations. And we are running out of time.

Stabilizing climate is a moral issue, a matter of intergenerational justice. Young people, and older people who support the young and the other species on the planet, must unite in demanding an effective approach that preserves our planet.

Because the executive and legislative branches of our governments are turning a deaf ear to the science, the judicial branch may provide the best opportunity for redressing the situation. Our governments have a fiduciary responsibility to protect the rights of young people and future generations. I look forward to working with young people and their supporters in developing the legal case for young people and the planet.”

Når Hansen udtaler sig så klart om selv de mest vidtgående klimaplaner, som han gør her, at de “spell disaster”, så bunder det i hans meget klare aflæsning af den kvoteordning, som en kommende klimaaftale søges opbygget om, som aldeles utilstrækkelig, og som fokuserende på det forkerte.

Open letter to Prime Minister Jens Stoltenberg, published in Aftenposten, 19.05.2010 (pdf).

Svarbrev fra Robin Martin Kåss, Statssekretær, Olje- og Energidepartementet, Deputy Minister, Ministry of Petroleum and Energy, 24.05.2010 (pdf).

James E. Hansen: Message from Sophie Prize Winner (pdf).

www.sofieprisen.no.

En lille gruppe ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn tog i juni til Berlin for at gå på jagt efter byforgrønnelsesinspiration. Som i ovenstående video med San Franciscos begrønnede gader med bedre plads til det gående og cyklende folk, mødte vi i Berlin ildsjæle, der med en smittende entusiasme planter byen grønnere, og som får byens borgere til selv at stikke fingrene i plantearbejdet.

Midt i Berlins befærdede gader oplevede vi et område med ’urban farming’, hvor borgere af vidt forskellig herkomst på eget initiativ tropper op for at dyrke grøntsager i store plantekasser. Vi oplevede skolehaver som et fælles læringsrum, frem for at hver elev har sin egen jordlod, og på UFA-fabrik – et udstillingsvindue for bæredygtige levevis – gik vi rundt på et tag med mere end 60 plantearter, der voksede side om side med et solcelleanlæg, der ligesom blomsterne drejer sig efter solens stråler for at fange energien på bedste vis.

Under vores besøg bød Berlin på en ‘byforgrønnelsesweekend’, Langer tag der Stadtnatur, hvor borgere og besøgende blev inviteret på en række foredrag, naturoplevelser og præsentationer af byforgrønnelses- og parkprojekter.

I Berlin fik vi en masse spændende indtryk, etableret kontakt med engagerede mennesker og indsamlet ideer, som vi gerne vil bruge i vores daglige arbejde for at gøre vores bydel mere grøn.

Vi har samlet erfaringerne fra Berlin i en lille billedrapportage: Studierejse til Berlin, juni 2010 (pdf).

Indlæg ved Gazelle Buchholtz.

Det er efterhånden en kendt sag, at klimaforandringerne er en realitet, og at vi må forholde os til de ændringer, de bringer rundt omkring på kloden. Især har der været meget fokus på naturkatastrofer og ekstreme forhold i fjerne lande og mindre på de konkrete konsekvenser for de danske byer og mulighederne for tilpasning herhjemme.

Byforgrønnelse, dvs. en forøgelse af mængden af grønne overflader i byerne, bliver af mange fremhævet som en god løsning på flere problemer samtidigt, idet den store andel befæstet areal i byerne medvirker til både oversvømmelser og varme-ø-effekt. Der hersker dog stadig en del tvivl om, hvor effektiv en tilgang det egentlig er, samt hvilke grønne teknologier der kan og bør benyttes. Ydermere stiller denne løsning store krav til velvilje i lokalbefolkningen og erhvervslivet, da størstedelen af de ”brugbare” flader befinder sig på privat ejendom.

For at opnå en reel effekt i forhold til klimaforandringerne i et byområde er det nødvendigt med en gennemgående lokal forankring. Der er således skabt et behov for mere proaktiv planlægning og udbredelse af den forhåndenværende viden på området. Denne rapport kan være et skridt i den retning. Nedenfor kan den downloades som enkelte dele eller som samlet fil.
..

Introduktion til projektet

Denne første del giver et overblik over projektets for­mål, opbygning og metode med ud­gangspunkt i spørgsmålene: Hvad vil vi frem til, og hvorfor er det relevant? Hvad er det faglige udgangspunkt, og hvordan søges den nødvendige viden? Hvordan benyttes den, og hvordan kan resultaterne formidles videre?

Metodikken forener tekniske, byplanmæssige og arkitektoniske overvejelser forbundet med emnet byforgrønnelse.

Download 1: Introduktion til projektet (pdf).
..

Klimatilpasning i DK – problematikken

Her introduceres mere uddybende, hvilke miljø- og samfundsmæssige mekanismer, der ligger til grund for rapporten, samt hvad de betyder for ud­viklingen i vores byer: Hvad forventes at blive de afgørende ændringer i vores klima som følge af den global opvarmning? Hvad bliver de mere konkrete konsekvenser i danske byer? Hvad er mulighederne for tilpasning til de nye og kommende miljømæssige betingelser? Hvilke fordele og ulemper ser man i de forskellige tiltag? Og hvilke teknologier er under udvikling?

Download 2: Klimatilpasning i DK – problematikken (pdf).
..

Læs mere »

Det er sommer, solen skinner fra en næsten skyfri himmel og luften er ladet med forventningens glæde. Det er blevet ‘Sommerdage i cykelbyen’ og tid for Miljøpunkt Indre By-Christianshavns flotte, humørfyldte ladcykeloptog: 12 grønne ladcykler kørt af 12 Mr. Green folk iført grønne jakkesæt ledsages af Karmakanonen gennem Indre By-Christianshavn. Formålet er at sprede det glade budskab om, at der nu er 12 ladcykler til gratis udlån seks forskellige steder i bydelen.

[nggallery id=144]

. 
Kl. ti begynder de første Mr. Green folk at ankomme til Miljøpunkts lokaler på Rådhuspladsen. Nogle involveres i indledende scener til den film, der optages under optoget. Andre går i gang med at lave slips af gamle cykelslanger. Man kan aldrig få for mange slips. Snart summer huset af aktivitet. Så er der briefing og frokost i kælderen. Det frokostdækkede bord er omgivet af sprudlende unge mennesker iført grønne jakkesæt, hvide skjorter og sorte slips. Stemning er høj. Cyklerne læsses med hvidmalede dagligstuemøbler, og der lines op på række på Farvergade. Og som DSB på en god dag sætter optoget i gang med næsten planmæssig afgang lidt over halv to.

På vej ned gennem Strædet beruses vi af Karmakanonens rytmer og smilene fra de mange fodgængere og  cafégæster. På de magelige trehjulede ladcykler nærmest danses i takt til musikkens inciterende rytmer; ind i mellem råbes begejstret ”Lån en Ladcykel” og ”Det er gratis at låne en ladcykel” i bedste frugtsælger-aspirant stil. Og vi mærker helt ned i maven, at optoget bliver en succes.

Læs mere »

Har du det som jeg, at du dagligt bliver konfronteret med etiske og miljømæssige dilemmaer, når du køber ind og anskaffer dig materielle ting? For hvad er det mest bæredygtige indkøb: At købe det danske konventionelle æble med pesticider og kunstgødning eller det økologiske æble fra Argentina? Hollandske tulipaner eller Fair Trade roser fra Afrika? At købe nye energibesparende el-apparater eller genbruge el-slugende apparater til de dør – eller bare lade være med at købe – så meget?

Bæredygtigt forbrug er efterhånden et emne, som vi bliver præsenteret for flere steder. Når jeg googler ‘Bæredygtigt forbrug’ er der 34.600 hits. Blandt hits’ene findes en farverig palet af organisationer, virksomheder, pengeinstitutioner samt danske og EU politikere, der alle har en mening om emnet.

Men hvorfor er udøvelsen af bæredygtigt forbrug så relativt lidt udbredt i virkeligheden – i vores indkøbsvaner og ageren i det hele taget?

Vi ved det alle – at vores forbrug påvirker jordkloden i negativ grad og at vi bør forbruge en hel del mindre, så denne ene jordklode vi engang fik tildelt, kan forblive levedygtig. Lige nu forbruger den gennemsnitlige europaborger ressourcer svarende til 2,5 jordkloder og den amerikanske statsborger forbruger dét, der svarer til 5 jordkloder (Kilde: Global Footprint Network 2006).

Forbrug er en kompliceret størrelse. Bæredygtigt forbrug må være endnu vanskeligere at få skovlen under, og man står som menigmand overladt til at fortolke bæredygtighed i hverdagens valg.

Her er 10 bud på, hvilke udfordringer der er i den forbindelse:

Læs mere »

Sidste år annoncerede jeg sidst i marts her på bloggen med Charmerende bosted billigt til leje i hjertet af København for solsorte¹, og fluks var der indflytning. Men igen i år har der været bedrøveligt stille – en enkelt strejfer har været forbi et par gange, men det er alt. Området omkring Sankt Petri er godt nok efterhånden lidt pauvert naturmæssigt set, og børnehavens kæmpestore lindetræer har været skåret helt tilbage. Men helt ueffent burde det ikke være for en solsortefamilie. Gennem alle årene har der da også været den lifligste solsortesang på denne tid af året – når man vågnede, og når lyset klingede ud. Solsortelegene formår på forunderlig vis at løfte byens lydkuppel mod himlen.

Jeg var så småt indstillet på, at det var den lange vinter, som havde været hård ved solsortene, og at det fuglesangsmæssigt ville blive et stille år. Men tirsdag i sidste uge stod jeg hen under aften med Thorleif i Krebsegaarden, blot to karreer herfra. Solsorten fløjtede lifligt – omend helt andre triller, så det var ikke nogen af “mine” solsorte. Det lyder næsten voldsomt i de snævre rum mellem for- og baghuse – man er inde i klangen lidt ligesom med akustikken i Radiohusets nye koncertsal. I øjeblikkets betagelse mindede Thorleif mig om blog-indlægget fra sidste år.

Jeg fløjtede så tilbage til solsorten – har et lille Frans af Assisi-syndrom, bilder mig ind, at jeg har en dialog kørende med solsortene ;-) – at den gerne måtte lade gå videre, at der i år var to solsorte-revirer ledige lige om hjørnet. Jungletrommerne må have virket, for allerede torsdag morgen, på Kristi Himmelfarts dag, var en solsort i gang med at fylde rummet med sine trillerier.

Har ikke turdet nævne det, for hvis nu det var en strejfer – eller endnu værre en halu. Men nu har der i fem dage dagligt været den vidunderligste solsortesang.

Så alle er glade.

Se tidligere blog-indlæg: Charmerende bosted billigt til leje i hjertet af København.¹

Igennem tiderne har byens indfaldsveje været en vigtig del af det, som bandt samfundet sammen – også lokalt. Her koncentrerede livet i forstæderne sig. Men med stadig eskalerende trafikstrømme har indfaldsvejene siden 2. verdenskrig gradvist forandret sig til frenetiske barrierer for det lokale livs udfoldelse – svære at krydse, svære at leve med, med et uafladeligt støjniveau og en luft, som var stadig mere usund at indånde.

Enhver planlægning, som blot sigter på at smidiggøre forholdene for stadig større trafikstrømme frem for at begrænse vores trafikbehov, vil derfor uomgængeligt føre til mere støj, møg, sygdom og ødelæggelse af lokalsamfundenes livsbetingelser.

Nedenstående læserbrev af Carsten Funder giver et godt indblik i trøstesløsheden og den gradvise destruktion af levevilkårene langs en af Københavns store indfaldsveje – og rejser spørgsmål om lokaldemokrati og borgerinddragelse på vrangen: Kan man bede en bydels borgere om hjælp til, hvordan man vil ødelægge sin bydel?
.. 

”Fremtiden af i forgårs” eller ”På Valbys præmisser”

Den 27. april gik jeg til trafikalt borgermøde i Valby Kulturhus. Sidst jeg var der, var i 2008 til et par møder om samme emne. Dengang skortede det ikke på ideer fra Valbys borgere. Jeg kom således nu i en forventning om en udmøntning af dette arbejde. Men det var, som om vi den 27. april atter startede på bar mark.

Det trafikpolitiske oplæg ved kommunens mand handlede om, hvordan vi skal indstille os på en fremtid med endnu flere gennemkørende biler og stinkende busser. Mere af alt det, der ødelægger Valby. Aflysning af alle planer om letbaner i hele København, trods konceptet (især i sin franske udgave) i disse år går sin sejrsgang i moderne storbyer verden over og bevisligt vinder kæmpe markedsandele fra bilismen plus gavner handelsgaderne. Men ”Njet” ikke i København. Her giver vi gaden til bilen. Den grimme og besværlige kollektive trafik gemmer vi helst i få og fjerne huller i jorden eller giver til en diesel vognmand.

Ingen modige visioner. Ingen glædesbudskaber. Intet om Valbys egne behov på mikro eller makro plan. Symptomatisk var, at eneste virkelige vision var decideret negativ: nemlig en trussel om at gøre gang- og cykelstien “Hønsebroen” til en busbro for at give Toftegårds Allé fri til endnu flere biler. Den slags er bestemt ikke groet af borgerønsker i Valby, men af irritable gennemkørende bilister.

Læs mere »

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn var med til at fejre den første Moder Jords Dag den 22. april 2010.

FN udnævnte i 2009 den 22. april til at være Moder Jords dag. Mange kender sikkert den 22. april for at være ”Earth Day”, som blev startet i 1970 af den amerikanske senator Gaylord Nelson. Udnævnelsen af Moder Jords Dag faldt også sammen med 60-året for Menneskerettighederne, og fejring af dagen skal være med til at kaste lys over menneskets fælles afhængighed af Jorden, dets økosystemer og det, at Jorden også har rettigheder – der skal respekteres.

Du kan læse om FN-beslutningen her.

Vi fejrede dagen med afholdelse af flere workshops om ”Gaver til Jorden”. Om formiddagen havde børn i kvarteret mulighed for at høre historien om en rigtig god ven, som godt kan lide at få gaver. Derefter lavede børnene gaver, som de gav til den gode ven. Det samme gjorde en 8. klasse først på eftermiddagen. Senere på eftermiddagen havde alle forbipasserende på pladsen mellem Københavns Hovedbanegård og Tivoli mulighed for at give en gave til Moder Jord.

Ved en jordhøj – skabt til dagen – kunne man med en klump ler i hånden forme en figur og give den tilbage til Moder Jord – jordhøjen – en lille symbolsk handling, der fik mange til at udtrykke både glæde og fornøjelse ved at være med.
..

Læs mere »

Architecture 2030 er et meget visionært amerikansk initiativ, som har lavet en køreplan for et USA, hvor bygninger er CO₂-neutrale inden 2030, med en tilhørende uddannelsesplan – at alle amerikanske arkitektstuderende i løbet af i år skal være i stand til at designe sådanne CO₂-neutrale bygninger. I samarbejde med forskere fra NASA og National Renewable Energy Laboratory har Architecture 2030 fået udarbejdet et paper, som undersøger mulighederne for et at udfase brugen af kul i USA i 2030. Den endelige artikel vil først udkomme i juni, men er i dag rundsendt i draft form.¹

I den nuværende situation, hvor den amerikanske klimalovgivning og dermed den globale klimaaftale hænger i en endog meget tynd tråd efter et massivt lobby- og støjarbejde fra kul- og olieindustrien, er det et dybt interessant indspark i den amerikanske debat. Alene geotermisk energi vurderes at have 10 gange større energipotentiale end det nuværende amerikanske energiforbrug, og der er masser at spare ved mere hensigtsmæssig indretning af den amerikanske infrastruktur.

Blandt artiklens forfattere finder man også lederen af NASAs klimaforskning, James E. Hansen.

I artiklens abstract hedder det afsluttende: “Vi konkluderer, at USAs emissioner fra kul kan være udfaset i 2030 gennem anvendelse af eksisterende teknologier eller teknologier, som vil være konkurrencedygtige indenfor det kommende tiår. Fjernelsen af subsidier til fossile brændstoffer og en markant øget pris på CO₂-udledninger er de fundamentale forudsætninger for en ren, emissionsfri fremtid.”

Jeg har kopieret artiklens abstract ind nedenfor.

Pushker A. Kharecha et al.: Options for Near-Term Phaseout of CO2 Emissions from Coal Use in the United States, Draft accepted for publication in Environmental Science & Technology (pdf).¹

Læs mere »