Strøtanker om bæredygtighed

.
En ny generation fredelig klima-protest foran Det Hvide Hus – 2:51 min. YouTube video.

Udvindingen af tar sand er måske det mest beskidte projekt, mennesket endnu har opfundet. Under store uberørte skovlandskaber i Alberta, Canada, findes der store mængder af en særlig tyktflydende bitumen-olie. Den kan indsamles, men det kræver store mængder energi, og det kræver, at man totalrydder store oprindelige naturområder og tilsviner enorme vandmasser. Kort sagt koncentreret dumhed.

Næst efter Saudi Arabien er tar sand-forekomsterne i Alberta verdens største kendte oliereserve. Og det er beregnet, at afbrændingen af den tar sand-olie, som ligger under Albertas skove, ud over at totalrasere et landskab tre gange større end Danmark vil medføre så store udledninger af drivhusgasser, at det vil øge koncentrationen af CO₂ med 100 ppm, eller lige så stor en stigning som fra industrialiseringens første dage frem til i dag. Hvis vi først starter på at udvinde og afbrænde tar sand-olien, er klimakampen tabt.

For at få olien frem til forbrugerne, er det planlagt at anlægge en kæmpe Keystone XL Pipeline fra det centrale Canada til de store Huston i det sydlige USA, hvorfra olien kan videredistribueres til det olieafhængige amerikanske samfund.

350-bevægelsen protesterer i disse dage foran Det Hvide Hus. En efter en lægger de tavse armene over kors for at blive fængslet. Ingen aggression, ingen modstand, ingen panik, intet sagt – en i yderste konsekvens civil(iseret) ulydighed. Man vil tage Obama på ordet, at under hans ledelse vil verdenshavene stige langsommere. Et nej til olieledningen over amerikansk område vil ikke nødvendigvis stoppe udvindingen i Alberta. Men det vil sætte udviklingen nogle år tilbage , og måske give menneskeheden tid til at komme på bedre tanker.

På www.tarsandsaction.org kan man frem til 3. september deltage i underskriftsindsamlingen mod olieledningen. Og man kan passende undlade at tanke ved Statoil, som har investeret store summer i udvindingen af tjæresandet ved Alberta.

Se også ovenstående blog-indlæg Bill McKibben om Keystone XL olieledningen samt tidligere blog-indlæg om tar sand: Tjæresand, James E. Hansen om norsk klimapolitik og The Carbon President.

For snart et år siden oplevede jeg i Sevilla, hvordan lækre hvide af udseende ret så Mercedes-agtige el-taxaer kunne liste fuldstændigt lydløst rundt på de blankslidte stenbelægninger. Det er en oplevelse, som prentede sig for det gode. For som daglig fodgænger i det centrale København er jeg vant til forskrækket at måtte kigge mig tilbage på grund af accelererende taxaer. Det er ikke kun, fordi taxa-chauffører kører mere vildt (de ville nok sige rutineret) end andre. Det er fuldt så meget fordi kombinationen af hurtig acceleration og stor dieselmotor giver en voldsom lyd.

Men nu kan det blive fortid. En af byens største taxa-virksomheder, Københavns Taxa, har planer om allerede næste år at have 30 el-taxaer på gaden. Og målet er senest i 2020 at have hele flåden af diesel-fræsere udskiftet med elbiler.

Det er et initiativ, som man må hilse varmt velkommen, og jeg kan kun opfordre til, næste gang du bestiller en taxa, at ringe til 4×35 og spørge, om de kan sende en el-taxa. Hvis vi er gode nok til at efterspørge el-taxaerne, kunne vi have samtlige taxa-firmaer på el-biler inden 2020. Og hvis vi som bruger af el-taxaerne efterspørger, at de kører på vedvarende energi, så får vi ikke bare de lokale fordele af bedre luftkvalitet, men også en mindsket klimapåvirkning.

Se tidligere blog-indlæg: New York får 13.000 hybrid-taxaer.

Danmarks største taxafirma vil skifte ud til elbiler, Politiken 22.08.2011.

Andreas Lang Hedegaard: Københavnske Taxa 4×35 udskifter hele flåden til elbiler, Ingeniøren 22.08.2011.

Andreas Lang Hedegaard: Københavnske eltaxaer skal lynoplades med 125 ampere, Ingeniøren 24.08.2011.

.

“Still Return” indfanget af martvids.

“Still Return” stammer fra CDen The Pearl, som sammen med Plateaux of Mirror blandt de af Brian Enos lydflader, som jeg gennem årene har lyttet og arbejdet mest til. I mødet med Harold Budd får Enos musik en særlig æterisk sanselighed og transparens – et kan man sige transcendent nærvær.

Dagens pausebillede blot som et øjebliks modvægt til den krigsretorik, som i disse timer fylder over alt i medierne, ikke i blot dækningen af de blodige begivenheder i Syrien og Libanon, men fuldt så meget i dækningen af weekendens mange sportsbegivenheder og den så småt igangskudte valgkamp.

Se flere pausebilleder.

Det står nu klart, at København efter valget vil få en betalingsring, hvis S-SF får de tilstrækkelige mandater. Erfaringerne fra en række andre storbyer, hvor man har indført et betalingssystem, viser, at det rent faktisk evner at flytte fordelingen mellem den kollektive og den private trafik. Men VK-regeringen har i adskillige år blokeret for gennemførelsen med henvisning til, at det ville være imod skattestoppet.

Meningerne for og imod en betalingsring i København er da også blevet stadig mere politiserede, men tilbage står, at det vil give et provenu, som kan styrke den kollektive trafik, mens dem, som betaler for at køre ind, vil få bedre plads, og dermed også at cyklisterne og den kollektive trafik får bedre plads. Samtidig får de mange, som bor og arbejder i byen, renere luft og (forhåbentligt) lidt mindre krigeriske gaderum.

I første omgang vil det koste 25 kr. at krydse betalingsgrænsen. Hvis man gør det dagligt, bliver det 11.100 kr. på et år. Endda kan det vise sig, at betalingen på sigt skal løftes for at få det optimale udbytte, men omvendt er der lige nu fra modstanderne af ordningen så stor søgen efter problemer og urimeligheder ved ordningen, så prisniveauet fra starten af bliver i det leje.

Der bliver brug for særordninger en række langs med grænsen. For eksempel beboerne på Amager uden for zonen skal kunne køre igennem uden betaling. Men grundlæggende ligger der i betalingsringen et vigtigt element for at stimulere København til i stadig højere grad at tage bussen og cyklen, og dermed opretholde fornuftige trafikforhold i det centrale København.

For snart tre år siden var det meget tæt på, at København fik indført betalingsring. Men forslaget faldt på uenighed om, hvor ringen skulle lægges. Se tidligere blog-indlæg: Betalingsring udskudt, Bompenge og Rødt lys for myldretidstrafikken.

Kristian Klarskov: S-SF er klar med konkret model for betalingsring, Politiken 19.08.2011.

Martin Kaae og Kristian Klarskov: S-SF: 25 kroner for at køre i Københavns myldretid, Politiken 19.08.2011.

Søvndal: Nu mangler vi bare at høre, hvad Venstre vil, Politiken 19.08.2011.

Fakta: Det vil betalingsringen koste dig, (Ritzau) Politiken 19.08.2011.

Transportminister angriber betalingsring, (Ritzau) Politiken 19.08.2011.

FDM forudser kaotisk omvejskørsel, (Ritzau) Politiken 20.08.2011.

S og SF vil ikke garantere hurtige tog og busser, (Ritzau) Politiken 20.08.2011.

Thomas Flensburg: Bompenge vil fjerne hver tredje bil fra København, Politiken 20.08.2011.

Per Michael Jespersen: Vores miljødebat er smålig og pinlig, Politiken 22.08.2011.

Elisabeth Astrup: Trafikøkonom: Skatterabat vil udhule betalingsring, Politiken 01.09.2011.

I Politiken kan man i dag læse ti bud på forandringer, som skal bringe København helt i front. Budene kommer fra en lille arbejdsgruppe af nuværende og forhenværende virksomhedsledere, som Københavns overborgmester Frank Jensen har nedsat. Men det er dybt bekymrende, at der i en sådan udviklingspakke er meget lidt, som understøtter Københavns aspirationer om at blive verdens miljømetropol, endsige Københavns klimaplan og klimatilpasningsplan. Selv de noget udefinerlige visioner om “grøn vækst” er ikke specielt hjulpet af de ti forslag. Det er stort set konventionel væksttænkning fostret i en tid et sted i verden, hvor man burde kunne gøre det langt bedre.

De ti forslag er opgjort nedenfor sammen med en let diskussion af, om det vil føre til et mere eller mindre bæredygtigt København.

..
Man kan nok ikke tage tingene én ad gangen på en så forsimplet måde.

Men sammenfattende er der meget lidt i de ti bud på forandringer, som understøtter en bæredygtig udvikling. Og det passer ind i billedet af en by, som har store planer, men ikke lader de mange løbende beslutninger være med til at støtte op om, at vi får en bæredygtig udvikling, og at vi bliver det klimaforbillede for verden, som der er lagt op til med klimaplan og klimatilpasningsplan.

1) Kommunen skal have en ambition om også at være blandt de 10 laveste på grundskyld og dækningsafgift (virksomhedsbeskatningen sættes ned).

I sig selv neutralt, men i forhold til, at gradvist al beskatning burde afspejle miljø, klima og bæredygtighedsproblematikken er det en forældet vækststrategi.

2) at det skal være muligt at eksaminere på engelsk i folkeskolen.

I sig selv neutralt, men formålet er at øge den internationale samhandel yderligere, hvilket vil føre til, at flere mennesker, produkter og ydelser flyttes længere rundt på kloden.

Læs mere »

. 

Beretning fra fældningen af Østerild Klitplantage.

Naturen græder. Træerne skriger i fortvivlelse. Vi ænser det ikke.

Vindmølletestcentre – Østerild er kun starten, Danmarks Naturfredningsforening.

Tag med på ’sanke-cykeltur’ hvor kultursociolog Søren Espersen er guide i det urbane landskab og går på jagt efter spiselige vilde urter og bær. På turen fortæller Søren, hvordan man finder planterne, plukker og anvender dem i madlavningen.

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn står bag to sanke-cykelture, der finder sted 18. august og 15. september. Med start fra Christianshavns Torv påbegyndes en godt 25 km lang cykeltur, der når ud på det grønne Amager og tilbage over Hvidovres strandeng (se rutekort nederst).

Høst fra naturens spisekammer

Man kan indsamle sunde og velsmagende urter, bær og frugter mange steder. De findes i skoven og på stranden, men du kan også gå en tur i byens parker og anlæg, hvor du kan finde brændenælder, skvalderkål og måske fuglegræs. Det er nemt, og det vokser overalt omkring os.

En sanketur er et naturligt åndehul på vej fra arbejde eller sammen med børnene. På mindre end en halv time kan du samle urter nok til ugens salater, supper eller desserter. Ramsløg og løgkarse kan gemmes som pesto eller i olie. Nødder, frugter og svampe kan tilberedes, tørres og gemmes på et utal af måder. Med naturen som spisekammer, er der anledning til spændende naturoplevelser med familie og venner.

Ren jord giver mere vild mad

Mange steder i København er jorden forurenet. Årtier med industri, bilisme og affaldsdepoter har sat sine spor. Planter og svampe der vokser i forurenet jord er ikke spiselige, så ikke alle indsamlede planter kan man sætte tænderne i. Men med sanketurene får du et nærmere bekendtskab med planterne og viden om, hvordan de høstes og bruges i maden – en indsigt du kan tage med dig overalt.

Når man i storbyen etablerer plantekasser med frisk sund jord, giver man ny grobund for både dyrkede og vilde planter. Ud for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn på Rådhuspladsen 77 står en lommepark med plantekasser, hvor henved 20 plantearter har sået sig selv. Her findes spiselige planter som vild spinat, fuglegræs, havre og gederams. Byens biologiske mangfoldighed hjælpes på vej, når planterne får mere plads i byen. Honningbier og humlebier shopper ivrigt næring af de farverige blomster, og hvepsene har fundet bolig i lommeparkens oliventræ.
..

Fakta

Dag og tidspunkt: Den 18. august og 15. september 2011, kl. 16 – 19.
Mødested: Christianshavns Torv.
Pris: 80 kr. pr. person pr. sanketur.
Tilmelding: Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, tlf. 33 93 21 21./.
gazelle.buchholtz@a21.dk
Medbring: god cykel, vand, en bid mad, saks/kniv, fugtigt viskestykke og pose til planterne.
Ruten: cykelturen kan afkortes ved at tage toget tilbage fra Åmarken Station.

Se tidligere blog-indlæg: Søren Espersen: Vild mad – vildt godt og På cykel rundt i Sydhavnen og Christianshavn/Refshaleøen.

Se Søren Espersens lille A4 sanke-plece: Vild mad Vildt sundt. De danske landskaber bugner af vild mad – også i byen (pdf).
Læs mere »

Kvart over fire i går lokal tid var det 66 år siden, at amerikanerne som en del af 2. verdenskrigs slutspil i Østasien sprængte en atombombe over Hiroshima. Efter endnu en bombe over Nagasaki få dage efter gav Japan op. Disse bomber har stærkt præget det moderne Japan, som blev et af de få lande i verden, som ville have haft råd til et militær, men aldrig fik det.

6. august markeres hvert år en med stor ceremoni i fredsmindeparken i Hiroshima, hvor en liste med navnene på ofrene for atombomben indgår. Listen er nu oppe på +275.000 navne, og siden sidste år er den blevet 5.800 navne længere. Det er det uhyggelige ved strålingen – ødelæggelsen er ikke kun den øjeblikkelige, årtier efter bliver der ved med at være mennesker, som bukker under, og mange generationer frem vil genetiske skader kunne blive ved med at dukke op.

Ceremonien i år blev anderledes. Japan har siden 60erne taget A-kraften til sig, ved begyndelsen af året havde landet 54 reaktorer, som dækkede omkring 30% af landets el-forsyning, og der var planer om at udbygge A-kraften, så den leverede 50% af el-forsyningen for på én gang at nå klimamål og en mere ‘sikker’ energiforsyning.

Men med jordskælvet i det nordlige Japan 11. marts i år udløste en tsunami, som sine steder nåede 40 m højde. Og vandmuren udløste en katastrofe ved Fukushima-værket, hvor samtlige sikkerhedssystemer omkring fire reaktorer satte ud.

I starten blev omfanget markant undervurderet (læs: underrapporteret), men efterhånden blev omfanget vurderet til værste kategori A-kraft-ulykke, på linje med Chernobyl. Og gradvist står det klart, at tre af værkets fire reaktorer inden for de første døgn havde kerne-nedsmeltninger.

Prof. Kadoma fra Tokyo University vurderede ved en nylig høring, at der var sluppet op imod 30 gange mere radioaktivt materiale ud end ved A-bomben over Hiroshima (se blog-indlægget: Fukushima – What are you doing?).

Læs mere »

Fra AAA til AA+ lyder den seneste diagnose af den amerikanske økonomi. Standard & Poor’s nedskrivning af den amerikanske kreditvurdering kommer i forlængelse af, at den højreekstreme Tea Party-fraktion af det republikanske parti ud fra en form for populistisk minimalstatsfundamentalisme i de seneste uger har kørt med klatten ved at blokere for en øgning af det amerikanske gældsloft.

Det har verden ikke set med milde øjne på. Dels har mange lande mange penge til gode i USA, som i de senere år har optaget stadig større lån i udlandet. Dels har der har været frygt for, at disse indenrigspolitiske skærmydsler ville skade ikke bare den amerikanske økonomi, men influere negativt på hele verdensøkonomien.

Havde det havde været en rating for grøn omstilling, havde den ligget langt lavere.

Klima- og bæredygtighedsmæssigt er USA er et af de lande, som gør det allerdårligst. Der var et håb om, at Obama ville bringe nye tider – han havde begavelsen, han knyttede rådgivere til sig, som forstod problemerne, og han talte indtrængende om ‘a planet in peril’. Men klimalovgivningen er totalt strandet, og det politiske system i Washington synes totalt styret af kortsigtet lobbyisme.

Snart fem år har vi haft økonomisk krise nu. Og selvom der hist og her har været små opsvingssignaler, så synes det at nærme sig en situation, hvor der igen skal nye store indgreb til.

I forbindelse ned bankkriserne for tre år siden blev der talt meget om at lave en ”New Green Deal” – om at bruge situationen til at kickstarte en ny grøn verdensorden. Men bortset fra nogle få lande som Kina og Sydkorea, som bandt en stor del af deres ekstra investeringer i grønne initiativer, var der meget lidt fremsynethed og miljøtænkning at spore i de krisepakker, som blev strikket sammen rundt omkring i verden.

Læs mere »

.
Keith Wyatt: The Quickening, 76:21 min. video.

I disse tider spiralerer den mayanske kalender hastigt ind omkring 28. oktober. Om den tilhørende bevidsthedskompression fører til akopalyptisk forødelse eller ekstatisk forening, om vi står overfor naturens genkomst eller endnu en uheldsvanger nedskrivning af USAs kreditvurdering med ragnarok-agtige følgevirkninger kloden rundt, må tiden vise.

Med The Quickening forfølger Keith Wyatt denne dualitet i sin mulige udfoldelse – ikke i en udefinerligt fjern fremtid, men i dette nu forestående efterår – i et neo-transcendental-romantisk lyd-billed-sprog, som låner uhæmmet fra verdensreligioner og oprindelige folk, moderne videnskab og Hollywoods drømmefabrik. Resultatet er et gigantisk nyreligiøst kludetæppe, en holografisk billedsampling af det 21. århundredes ikonografi, hvor samme billeder optræder i stadig nye forskydninger og sammenhænge.

Nedenstående er et stikordsreferat af anden halvdel af den mere end timelange musikvideoklippede stream of consciousness-montage:

Profetier, klimaforandringer, immateriel, bevidsthed, Hopi-indianere, Maya-indianere, kometer, jordskælv, NASA, materiel besættelse, spirituel eksistens, rumvæsener, UFOer, overraskelser, tre dages mørke, asteroider, mirakler, bønner, militær, tilsynekomst, blå stjerne, rød stjerne, daggry, den femte verden, enhed, menneskehedens enhed,
Læs mere »