Strøtanker om bæredygtighed

Udviklingsminister Christian Friis Bach har lige sendt følgende meddelelse ud på Facebook: “Det holdt hårdt, men lykkedes. Over 100 lande fra Afrika, Vestindien og Stillehavet enige om stærk Rio+20 erklæring her i Vanuatu. Bliver svær at komme uden om i Brasilien i næste uge.”

I en meddelelse fra PINA siger Bach: “‘It comes at a critical moment when the negotiation in Rio are in a stalemate under very difficult circumstances and here we have ACP and European Union countries standing together in a strong statement sharing a vision that we would like to come together and we would like to develop a set of sustainable development goals building upon prolonging strengthening the current Millennium development goals.’

‘It’s a statement that emphasise the green economy is a win win opportunity. It’s a statement that stresses the need for institutional innovations in sustainable development creating a mechanism that can hold us accountable by having a review mechanism and strengthening the United Environmental programme into an international and specialized agency. It is a statement that stresses the need for improving our management of marine resources and ocean in what is called the Blue economy,’ Bach told journalists.

Bach says he’s confident consensus can be reached at the RIO plus meeting next week.”¹

Læs mere »

Officielt løber Rio+20, FNs konference om bæredygtig udvikling, blot over tre dage, 20.-22. juni. Men dette er kun den afsluttende del af hovedforhandlingerne, hvor statslederne kommer til for – om alt går som planlagt – at være med til at forhandle de sidste knaster på plads. Men RIo+20 omfatter en lang række parallelle events og aktiviteter: udstillinger, dialogmøder, børne- og ungdomskonferencer, forhandlinger om særlige temaer osv., og i alt regner man med at omkring 50.000 mennesker deltager i Rio+20.

På baggrund af de mange forhalinger og den megen uenighed omkring hovedforhandlingerne har der været en udtalt bekymring, om man overhovedet ville nå noget egentligt resultat, men alene det, at repræsentanter fra verdens NGOer, byer, virksomheder samles for at drøfte verdens fremtid er stort. Vi står i en situation, hvor verdens videre udvikling fordrer udviklingen af en global bevidsthed og ansvarlighed – og en målsætning og en enighed om og forståelse af de fælles rammevilkår, som transcenderer individets, statens og lokalsamfundets vel.

Konferencen i 1992 blev bevidsthedsmæssigt skelsættende. Måske for første gang i menneskehedens historie erkendte vi det skæbnesfællesskab, og den deraf følgende fælles ansvarlighed, som lå i den globale virkelighed. Her 20 år efter er Agenda 21 så vigtigt som nogensinde. Vi forstår det bedre end for 20 år siden, men der er stadig lang vej til at vi tager den fulde konsekvens deraf. Og nøgternt bæredygtighedsmæssigt set er kloden i markant større ubalance i dag end for 20 år siden. Selvom vi ved, at det er en ressourcemæssig umulighed at gøre alle ligeså rige som i de rigeste lande, så er det stadigvæk den opskrift, vi kloden rundt søger at forfølge. Og selvom det bliver klargjort, at vi i Danmark bruger, som havde vi 5 kloder til rådighed, så aser vi videre med fluffy aspirationer om “grøn vækst”.

Læs mere »

Skriv under på Awaaz’ petition: Nej til gasboringer i den danske undergrund!

“FRACKING – Der er milliarder på spil, når franske Total til efteråret foretager den første prøveboring og efterfølgende testudvinding af skifergas på dansk jord. For mængden af gas dybt i den danske undergrund kan være mange gange større end den gas, der hentes op af Nordsøen. Og den danske stat har 20% af aktierne i det kommende gaseventyr.

Der bare ét problem: For at hente gassen op, skal skiferen sprænges 3-4 km nede i undergrunden, og i den proces pumpes 150 millioner liter kemikaliefyldt vand direkte ud i skiferlagene. Teknikken er kendt som ’fracking’ og er så udskældt af miljøaktivister og naboer til boresteder, at der er indført totalt stop for fracking i Tyskland, Bulgarien, Canada, Sydafrika og i Totals hjemland Frankrig. Men i Danmark er der tilsyneladende ingen, der undersøger, hvilken effekt de mange tons kemikalier kan have på miljøet.

Ingen skal godkende kemikalierne

P1 Dokumentar kan i dag fortælle, at statens eksperter i miljøkemi – Miljøstyrelsen – slet ikke er en del af godkendelsesprocessen. Faktisk skal ingen dansk myndighed godkende hverken de enkelte kemikalier eller den samlede kemikalieblanding, før de pumpes ned i den danske undergrund. Kemikalielister fra gasprojekter i udlandet viser ellers, at der er god grund til at tænke sig om, før kemikalierne slippes løs i naturen.

– Der er over 100 kræftfremkaldende stoffer på listerne og næsten ligeså mange luftforureningsstoffer. Det drejer sig jo blandt andet om nogle af de opløsningsmidler, som vi ellers har så travlt med at holde styr på, fortæller pensioneret professor i miljøkemi, Finn Bro Rasmussen efter at have gennemgået lister fra USA og Polen for P1 Dokumentar.

Han undrer sig over de beskrivelser, der er lagt frem i Folketinget, hvor kemikalierne i fracking-væsken blandt andet beskrives som ’det, der bruges til tandpasta’ og ’det, man hælder i pools’ og ’overfladestoffer’.”

Skriv under på Awaaz’ petition: Nej til gasboringer i den danske undergrund!

Fracking er kort sagt noget frygteligt svineri, som skulle standses globalt. Med en let omskrivning af lederen af NASAs klimaforskningsafdeling, James Hansens ord, så er skifergassen “best left in the ground”.

Hvis først vi begynder at hente den op, går vores klimaregnskab aldeles i rødt, og vi vil videregive til de kommende generationer ikke bare en ubærlig varm verden med hastigt stigende verdenshave, men et kæmpe problem med at få al den CO₂ listet ud af atmosfæren.

Den dag vi har en sikker teknologi til at fjerne lige så meget CO₂ fra atmosfæren, som vi lukker ud, kan vi genoverveje at udnytte nogle af de mange “skæve” fossile forekomster, fordi vi da kan gøre det uden at true klimaet. Men det må ikke ske gennem egnetlig CSS (Carbon Capture Storage) og ikke bare ved kvoter, hvor en teknisk afbrænding veksles til reduktion/bevarelse i det biologiske system – det potentiale, som ligger i en øget CO₂-lagring i biosfæren må vi reservere til at få den allerede overskydende CO₂ ud af atmosfæren. Men den dag vil det med al sandsynlighed vise sig, at det var langt mere hensigtsmæssigt og billigere at bruge de vedvarende energikilder.

Jørgen Steen Nielsen: Under den nordjyske muld venter nyt fossilt energieventyr eller -mareridt, Information 13.06.2012.

Jysk gaseventyr truer drikkevandet, DR P1 dokumentar 07.06.2012.

Gasland: Dangers of Natural Gas Extraction (Extended Trailer), 10:58 min. YouTube video.

Skifergas Nej Tak, Facebook-gruppe.

www.skifergasnejtak.dk.

.
Ofte forbindes denne del af Afrika med endeløse problemer, hastigt fremadskridende klimaforandringer, vandmangel og voksende ørkener, hungersnød og evindelige strammeopgør og borgerkrige, som igen og igen sætter situationen tilbage til start. Men denne lille solstrålevideo, som i går blev lagt ud på Rio+20s officielle hjemmeside uncsd2012.org, giver et helt andet billede af udviklingen i Ethiopien.

I en tid hvor væksten i verdens gamle økonomier er ved at ebbe ud (hvilket om man så må sige er på høje tid), har et land som Ethiopien i de seneste 20 år gennemgået en rivende udvikling. Med en årlig vækst i bruttonationalproduktet på 11,4% er Ethiopien i dag blandt verdens hurtigst voksende økonomier, og landet har en målsætning om inden 2025 at have vokset sig ind blandt verdens middelindkomstlande – gennem en bæredygtig udvikling.

Læs mere »

I de kommende dage vil der være statsbesøg fra Kina. I kinesisk skala er Danmark et endog meget lille land, så der har været spekuleret meget i, hvorfor det kommer lige nu. Og selvom Danmark i dette halvår varetager EUs formandskab, så er det ikke hele forklaringen. Men er det ønsker om teknologiudveksling og know-how, når det gælder grøn udvikling? Er det for at få en fod indenfor når det gælder grønlands undergrund, eller er det mest af alt styret af irrationelle motiver, at Kinas ministerpræsident Hu Jintao gerne vil besøge Danmark, inden han trækker sig tilbage – måske hans sidste chance for at se Den lille Havfrue.

Samler i de kommende dage links om besøget og vender nok tilbage senere med betragtninger.

Alle ydre forskelle til side, så har vi har faktisk i Danmark en del at byde på for et land som Kina. Selvom der i disse år bliver slidt hårdt på den skandinaviske velfærdsmodel, så er der faktisk i vores håndtering af hverdagen en attraktiv mellemproportional mellem den kommunistiske topstyring og den liberalistiske markesstyring, som var værd at have med i billedet over mulige scenarier for det kolossale riges fremtid.

Daniel Rasmussen: Kina skyder 13 milliarder i Grønlandsk jernmine, Ingeniøren 21.06.2012.

Martin Lidegaard underskriver grønne aftaler med Kina, (pressemeddelelse) Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 16.06.2012.

Vedvarende energisamarbejde med Kina, Energistyrelsen.

Præsident Hu Jintao’s besøg i Danmark 14.-16. juni 2012. Kinas energisektor og samarbejdet med Danmark, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (pdf).

Kjeld Erik Brødsgaard & Nis Grünberg: Den kinesiske ledelseskabale, (kronik) Politiken 16.06.2012.

Jesper Hvass: Carlsberg: »Vi har solgt øl til kineserne siden 1860’erne«, Politiken 15.06.2012.

Jesper Hvass: Statsbesøg: Aftaler femdobler Arlas omsætning i Kina, Politiken 15.06.2012.

Peter G.H. Madsen: Erhvervsliv: Vi er ikke menneskeretsforkæmpere, Politiken 15.06.2012.

Kina og Danmark indgår kulturelt samarbejde, (Ritzau) Politiken 14.05.2012.

Kristian Klarskov og Peter G.H. Madsen: Kina vil have fingrene i danskernes gæld, Politiken 14.05.2012.

Mærsk investerer tre milliarder i Kina, (Ritzau) Politiken 13.06.2012.

Minister satser på Kina-aftaler for svimlende milliardbeløb, (Ritzau) Politiken 12.06.2012.

Lars Halskov & Hans Davidsen-Nielsen: Kina vil tjene milliarder på råstoffer i Grønlands undergrund, Politiken 12.06.2012.

Frederik Hodemann: Tvivl om kinesiske klimadata, ecoprofile 11.06.2012.

David Fogarty & David Stanway: China Emissions Suggest Climate Change Could Be Faster than Thought, Scientific American 10.06.2012.

Dabo Guan et al.: The gigatonne gap in China’s carbon dioxide inventories, Nature 10.06.2012.

Bo Lidegaard: Besøget fra Riget i midten, Politiken 10.06.2012.

Peter Christensen: Kina bliver næppe verdens nye leder, (interview med Henry Kissinger) Politiken 09.06.2012.

Nis Olsen: Kina ser Danmark som nøgleland, Politiken 07.06.2012.

Jesper Hvass: Kina åbner kulturcenter i København, 06.06.2012.

Edwaard Wong: China’s President Lashes Out at Western Culture, New York Times 03.01.2012.

Jørgen Steen Nielsen: Kina sætter grøn verdensorden i ly af lammet klimaaftale, Information 10.11.2010.

.
Denne 11:25 min. video fra IFAD rapporterer først fra Tanzania, hvor man undersøger jordens CO₂-indhold og hvilke dyrkningsmetoder, som muliggør bæredygtig produktion samtidig med en øget CO₂-lagring. Dernæst fra eksperimenter i Brasíliens tørre Nordeste-provins med at erstatte et udpint slash’n’burn-landbrug med et skovlandbrug, som helt anderledes sætter befolkningen i stand til at brødføde sig. Samtidig virker den øgede vegetation kølende i et særdeles varmt hjørne af verden. Videoen slutter med et besøg i en flygtningelejr i Mauretanien.

Videoen er seneste skud på en serie videoer produceret af IFAD, International Fund for Agricultural Development, som driver hjemmesiden The Rural Poverty Portal, hvor “rural poor people, policy-makers, donors, research institutes, non-governmental organizations and other development partners can share information about eradicating rural poverty.”

Læs mere »

I disse fodbold-tider kan det være svært at finde information om det forestående topmøde Rio+20 i Rio de Janeiro i de danske medier.

Derfor har jeg løbende samlet links til artikler og kommentarer fra rundt omkring i verden og vil frem til topmødets kulmination i dagene 20.-22. juni løbende opdatere listen.

Konferencens slutdokument viste sig at blive færdigforhandlet allerede inden statslederne nåede til Rio, så links til kommentarer til slutdokumentet The Future We Want er samlet under blog-indlægget Rio+20 – reaktioner og konklusioner.

Se øvrige blog-indlæg om Rio+20.

Generelle sider

UNCSD – Rio+20 United Nations Conference on Sustainable Development.

Rio+20 Portal – Building the Peoples Summit Rio+20.

Rio+20: Bæredygtig udvikling, eu2012.dk.

UN Global Compact Cities Programme.

Rio+20 / Earth Summit Official Side Event – Integrating the Social Dimensions of Green Economy into Policy.

Youth Blast – Conference of Youth (10-12th June).

On the Road to Rio+20 – 20-22 June 2012, Biodiversity International.

The Future We Want, futurewewant.org.
.

Artikler og kommentarer

Jonathan Watts: China and Brazil strike $30bn bilateral swap deal to reinforce economies, The Guardian 22.06.2012.

Janet Raloff: De-papering environmental summits, Science News 22.06.2012.

Liz Ford: Ban Ki-moon launches Zero Hunger Challenge at Rio+20 summit, The Guardian 22.06.2012.

Taylor Barnes: Stars of the Earth Summit, New York Times 22.06.012.

Rio+20: Interview with Ed Norton, UN Goodwill Ambassador for Biodiversity, UN News centre 21.06.2012.

Rio+20: At downtown gathering, citizens voice concerns at People’s Summit.

Human canvas on Rio beach protests Brazil’s dam-building spree in the Amazon, Mongobay 20.06.2012.

Louise Gray: Rio +20: Natural assets will be recorded as part of GDP to measure how quickly they are being lost, Nick Clegg announces, Telegraph 20.06.2012.

Jonathan Watts: Development banks pledge $175bn for public transport at Rio+20, The Guardian 20.06.2012.

Læs mere »

Tiden nærmer sig for Rio+20-konferencen, hvor verdenssamfundet 20 år efter vedtagelsen af Rio-konventionen i 1992 – ofte kaldet Agenda 21 – igen samles i Rio de Janeiro i dagene 20.-22. juni for at styrke udviklingen af – eller måske rettere omstillingen til – et globalt ligevægtssamfund.

Når man ser på intentionen i Agenda21, har de mellemliggende 20 år langt fra været nogen entydig succes. Verden er blevet rigere – der er færre fattige og sultne – men vi er blevet langt flere, uligheden er vokset. Det er ikke lykkedes at få hånd om klimaproblemerne, tværtimod stiger CO₂-udledningerne år for år, så vejrets voldsomhed er voksende, verdenshavene stiger og klodens ismassiver smelter, mens klimaforandringerne flår i urgamle økosystemers balancer. Miljø- og bæredygtighedsmæssigt slider vi mere på kloden end for 20 år siden, skovene svinder, ørkenområderne vokser, det industrielle landbrug slider hårdt på muldlaget og eskalerer til stadighed sin kemiske krigsførelse med landskaberne, mens oceanerne forsures, koralrevene bleges og fiskebestande mange steder er totalt overfiskede. I de mellemliggende 20 år er det menneskelige aftryk på kloden blevet voldsomt meget større. Så målt på sådanne parametre er stort set alt gået den forkerte vej.

Læs mere »

I samarbejde med DR-programmet “Bag Facaden” har Politiken afsløret, at der trods alle forsøg på at komme uhensigtsmæssig sprøjtning til livs i stort omfang importeres ulovlige sprøjtemidler. Der er ikke tale om enkeltstående tilfælde, men om organiseret kriminalitet, hvor landmænd i hundredvis omgår alle forsøg på at regulere landsbrugets sprøjtning, så vi ikke ødelægger grundvandet og sætter vores helbred på spil, ved i stor udstrækning at købe forbudte sprøjtemidler ad skjulte kanaler og bruge dem.

Det er en ganske alvorlig sag for dansk landbrug. En ting er, at organisationerne igennem årtier har været bagstræberiske i deres manglende medvirken til en egentlig løsning af problemerne – ikke mindst gennem vedholdende at insistere på en frivillighed i ordningerne og at landmændene skal være med til at afgøre, hvordan man bedst optimerer sprøjtningen, så man får den optimale plantebeskyttelse uden at risikere forureningen af vores grundvand.

Man må blot sige, at landbruget på dette område har opbrugt sin allersidste rest af tillid. Dansk landbrug insisterer på at blive betragtet som voksen samfundsborger, men er nøgternt set endt med en junkies totale afhængighed af giftsprøjten, så trods alle formaninger hører og ser man ingenting, men er villig til at begå egentlig kriminalitet for at få sit regelmæssige fix.

Så nu må vi glæde os over, at vi har en miljøminister, som er villig til at hjælpe dansk landbrug ud af sit misbrug med de nødvendige, noget mere håndfaste begrænsninger, der skal til. Det er direkte på tale, at landmænd, som bliver taget i at sprøjte med ulovlige midler, skal få frataget kørekortet og enten fremover må klare sig uden sprøjtemidler eller må betale maskinstationen for at gøre det.

Men at dømme på adfærden skal der en regulær omskoling til. Dansk landbrug må ud af sin reaktive attitude og innovativt i gang med at udvikle sunde og på alle måde tilfredsstillende dyrkningsmetoder. Økonomi-argumentet for fortsat sprøjtning med tvivlsomme pesticider holder ikke, og hvis det betyder, at priserne stiger, så er det sådan. Det er ikke forbrugerne, som har bedt om priskrig på yderste decimal. Nej vi vil have – og har et legitimt krav på – at danske bønder i deres brug af det danske landskab varetager fællesskabets og fremtidens interesser.

Til det mere pinlige hører, at Schackenborg synes indblandet i skandalen. Kunne vi ikke opfordre Prins Joachim om at tage på studiebesøg ved sin kongelige kollega i England. Prins Charles er en vital skikkelse i England, når det gælder økologi og bæredygtighed, beskyttelsen af verdens regnskove. Det ville være klædeligt, om det danske kongehus tilsvarende markerede sig som en positivt forvandlende kraft på miljøområdet.

Dansk landbrug har blot landskabet til låns. Man kan ikke berettige den nuværende kemiske krigsførelse, som er destruktiv overfor vores miljø og fremtidige levevilkår, med marginale økonomiske gevinster.

Se tidligere blog-indlæg om pesticider.

Niels Fastrup: Ida Auken truer landbruget med mere kontrol og højere bøder, Politiken 05.06.2012.

Niels Fastrup: Ulovlig gødning og gift sælges i stor stil, Politiken 05.06.2012.

Niels Fastrup: Ulovlig import: Gødning og gift til landbruget kommer til Danmark med skib og lastbil, Politiken 05.06.2012.

Niels Fastrup: Ulovlig gift skal koste sprøjtelicens, Politiken 07.06.2012.

Niels Fastrup: Schackenborg involveret i gødningsskandale, Politiken 08.06.2012.

Før Fukushima-katastrofen var Japan med 54 reaktorer det land i verden, som efter USA og Frankrig havde mest atomkraft. Men fire reaktorer i knæ og en situation, som i værste fald kunne have nødvendiggjort evakueringen af hele Tokyo-området har givet så store betænkeligheder ved den fortsatte brug af A-kraft, at ingen endnu har haft mod til at genstarte reaktorer, når de en for en blev standset for regelmæssig vedligeholdelse.

Frem til Fukushima-katastrofen leverede A-kraften mere end 30% af den japanske elektricitet, og  der var planer om i de kommende år at udvide dette til 50%. Men 5. maj satte Japan sin sidste reaktor på stand by, og der har siden udspillet sig et bizart spil for og imod genstart.

Situationen er særligt prekær her i de kommende måneder, fordi det japanske el-forbrug er størst i juli og august måned, hvor det fugtigvarme klima normalt ville have airconditioning-anlæggene på fuld kraft landet over.

Presset for at få i det mindst nogle få reaktorer i gang igen inden sommervarmen for alvor sætter ind har derfor været stort, ikke mindst i Kansai-området (med blandt andet byerne Osaka og Kyoto), hvor A-kraften før Fukushima-katastrofen udgjorde hele 50% af el-forsyningen for regionens omkring 40 mio. indbyggere.

Selv med de besparelser, som regionens virksomheder og befolkning var i stand til at gennemføre sidste sommer, har forsyningsselskaberne regnet sig frem til, at der på særligt varme sommerdage (hvor airconditioningen normalt står for mere end halvdelen af husholdningernes el-forbrug) ville mangle op til 15% kapacitet. Alle virksomheder og husholdninger er derfor pålagt 15% besparelser i et forsøg på at undgå såkaldte rolling blackouts, hvor strømmen simpelthen slukkes for en time eller to ad gangen i skiftende områder for at kunne klare forsyningen i de øvrige områder.

Japans premierminister Yoshihiko Noda har da også igennem flere måneder insisteret på at få genåbnet to af fire reaktorer ved Oi-værket (som ligger ved Kansai-områdets nordvendte kyst). Her havde man tidligt fået godkendt de stress-test, som blev igangsat for alle japanske reaktorer efter Fukushima-katastrofen. Men disse tests har været stærkt kritiseret som værende helt utilstrækkelige. De er ganske provisoriske og varetaget af en kontrolinstans, som står overfor at blive nedlagt og erstattet af en reel kontrolinstans, som ikke er i lommen på A-kraft-industrien. Denne nye instans, som skulle være med til at genskabe tilliden til (og varetagelsen af) den japanske A-krafts sikkerhed, var lovet på plads senest 1. april, men er stadig langt fra afklaret.

Læs mere »