Strøtanker om bæredygtighed

Ingeniørforeningen har netop udsendt en rapport, Grøn fremtid – brikker til en bæredygtig udvikling (67 sider pdf). Rapporten er et resultat af Ingeniørforeningens Miljøår 2007, som under temaet “Veje til en grøn fremtid” har været organiseret omkring 5 temaer: Ressourcer, Transport, Vand, Bioteknologi samt Landbrug & Fødevarer, som i store træk er de områder, rapporten dækker.

Rapporten præsenteres på IDAs hjemmeside under overskriften Dansk miljøpolitik i frit fald. Og i den overordnede konklusion udtrykkes der bekymring for, at det forspring på miljøteknologiens område, som Danmark har haft, er i fuld gang med at blive udhulet af, at der i de senere år ikke har været den fornødne politiske vilje til at prioritere miljøområdet, hvorfor en række centrale miljøindikatorer bevæger sig den gale vej.

“Med denne rapport lægger Ingeniørforeningen op til, at miljøområdet får en højere prioritering i dansk politik, og vi foreslår, at en række konkrete initiativer iværksættes med henblik på at skabe et bedre miljø. Vi er af den overbevisning, at Danmark, som et verdens rigeste samfund, og som et af de lande med det højeste ressourceforbrug pr. borger, har en forpligtelse til at gå forrest og dermed bidrage til en bæredygtig udvikling, lokalt og globalt.”

Læs mere »

I maj 2007 besluttede Irma i sundhedens tegn, at man fremover ikke ville sælge slik ved kasserne, hvor ventende børn og folk med søde tænder alt for let lader sig friste, mens de står i kø. I stedet har Irma mange steder sat frugtreoler op til de blodsukkerhungrende sjæle. Yderligere har Irma ikke mere mængdetilbud på sodavand, chips og slik. Det er et prisværdigt initiativ, for det meste slik er rent ud sagt en hån mod folkesundheden.

Af dagens nyhedsbrev fra Irma fremgår det, at disse justeringer af slikkets placering i butikken har ført til, at Irmas kunder i 2007 har spist 100 ton mindre slik end de ellers har villet gjort. Hvor Irmas omsætning generelt er steget med 7,3% er omsætningen af slik stagneret. Salget af frugt og grønt er til gengæld steget mere end den gennemsnitlige omsætning.

Det er yderst glædeligt, at den form for omtanke og profilering betaler sig – og yderst vigtigt, at vi som forbrugere støtter op initiativer som disse.

Irma pressemeddelelse 31.01.2008.

Michael Moores film SiCKO handler på overfladen om det amerikanske hospitalsvæsen, som på én gang er det dyreste, det mest avancerede, asociale og inhumane, man kan opdrive af sin slags på denne klode. Filmen er umiddelbart stilet til de millioner af amerikanere, som får så lidt for så mange penge. Men filmen har global adresse. De økonomiske interesser, som amerikanerne har givet frit spil i deres sundhedsvæsen, findes over alt i verden.

I en tid, hvor det danske sundhedsvæsen er udsat for megen kritik og stadig flere samfundsanliggender bliver privatiseret, er SiCKO en god anledning til for et øjeblik at løfte sig fra den hjemlige andedam, se sig omkring i verden og reflektere over, hvordan vi håndterer vores syge og svage? Hvorfor er det lige, at hospitalerne ikke er det næste på privatiseringslisten? Og hvorfor er der så meget mere fokus på sygdom og symptombehandling end på sundhed og forebyggelse?

Læs mere »

Der er meget godt at sige om planter. Vi mennesker lever i en fundamental symbiose med planterne, der producerer O₂ (ilt) og absorberer CO₂, så rent bogstaveligt ville vi ikke kunne overleve uden planterne. Og i vores moderne tilværelse har planterne fået endnu en opgave: De er med til at forbedre vores indeklima. De modvirker et for tørt indendørsklima, og man har i den seneste år fundet ud af, at planterne kan være med til holde luften fri for en lang række afgasninger fra moderne inventar, processer og byggematerialer, som i værste tilfælde kan føre til det såkaldte SBS-syndrom, Sick Building Syndrome.

Bogen How to grow fresh air handler netop om, hvordan planter inden døre kan være med til a holde luften ren og frisk. Den er skrevet af B.C. Wolverton, som i en årrække var forsker ved det amerikanske rumforskningsinstitut NASA. Man stod overfor at skulle udvikle langtidsbeboelige rumstationer i helt lukkede systemer (et fantastisk sindbillede på Jorden), og man fandt i den forbindelse ud af, at planter var i stand til at optage en stor del af den luftforurening, som stammede fra afgasninger fra en lang række materialer såvel som fra den menneskelige organisme.

De enkelte plantearter har forskellige karakteristika. Nogle er særlig gode til at optage formaldehyd, andre til kulilte, NO₂ benzen, formaldehyd og trichloretylen. Det virkelig interessante ved planternes håndtering af disse stoffer er, at de ikke blot bliver lagt til side på et lager, hvor man så ikke ved, hvad der videre skal ske. De bliver fordøjet og genindgår fuldt ud som byggestene i biosfæren.

Læs mere »

I dagens Politiken kan man læse, at Danske grøntsager sætter rekord i sprøjterester. Baggrunden er et brev, Pesticidrester i fødevarer, som Det Økologiske Råd 7. januar sendte til fødevareminister Eva Kjer Hansen, hvor man markerer det dybt utilfredsstillende i stigningen af pesticid-forbruget samtidig med, at man påpeger en række uhensigtsmæssigheder i fødevarekontrollens prioritering af, hvad der kontrolleres. For eksempel har man i 2006 taget et stort antal prøver af kartofler, hvor forekomsten af pesticidrester er lav, samtidig med at der ikke er taget en eneste prøve af for eksempel solbær, selvom de forud har haft en forekomst af pesticidrester på 100%.

Fødevarekontrollen fandt i 2006 sprøjterester i 14% af alle prøver af danske grøntsager, hvor det kun var tilfældet i 4% af prøverne i år 2000, hvor man begyndte at tage stikprøve kontroller for pesticidrester. Stadig er der i dansk produceret frugt og grønt færre prøver med pesticidrester end i de importerede produkter. Men udviklingen går den forkerte vej, ikke mindst i betragtning af, at man i Danmark har vedtaget en handlingsplan for at mindske brugen af pesticider, Pesticidplan 2004-2009. Dansk landbrug sover i timen, og eneste reelle mulighed for at undgå sprøjtemidlerne er i dag at købe økologisk producerede produkter.

For at hjælpe med at opfylde pesticidplanens målsætning om at minimere indholdet af pesticidrester i dansk produceret frugt og grønt kunne man passende foreslå en grøn afgift – eller rettere en sort afgift – på konventionelt dyrkede produkter, hvor provenuet skulle gå til en 100% omlægning til økologisk drift samt finansiering af de merudgifter for hospitals- og sundhedsvæsenet, som det kemiske landbrug påfører samfundet. Man kan diskutere, om den skal være 25%, 50% eller mere, men den skal lige præcis være så stor, at konventionelt dyrkede, pesticid-sprøjtede produkter til enhver tid var dyrere end tilsvarende økologisk producerede produkter.

Fødevarestyrelsens hjemmeside har en side om pesticider, hvorfra man kan downloade rapporten Pesticidrester i fødevarer 2006 – resultater fra den danske pesticidkontrol (72 sider pdf).

Det opløftende ved rapporten for 2006 er, at antallet af prøver med pesticidrester for både frugt og bær for første gang er lavere end året forud. Det er først og fremmest ved grøntsagsproduktionen, at brugen af pesticider ser ud til at være stadig stigende.

Mads Nyvold: Landbruget sprøjter løs med ukrudtsmidler – igen, Ingeniøren 03.02.2008.