Strøtanker om bæredygtighed

Ved et besøg i Berlin sidste år blev det klart for mig, at den japanske risbonde og filosof Masanobu Fukuoka (1913-2008) havde tilhængere langt udenfor Japan, og at han stod som inspirationskilde for en række af de urban farming-initiativer, som skyder frem mellem Berlins boligblokke. En efterfølgende Google-søgning gjorde det klart, at hans tilgang til det at dyrke jorden stod som sindbillede og forbillede mange steder i verden.

Fukuoka-san har med bogen The One-Straw Revolution (1972) sammenfattet sine erfaringer med at dyrke ris – som en fundamental erfaring, som en erkendelsesvej, som måde at overkomme den fundamentale splittelse og dualitet i ens oplevelse af og tilstedeværelse i verden og nå frem til ens oprindelige natur. Hans dyrknings-attitude, som man vel bedst kan karakterisere det, har en stærk taoistisk inklination.

Tilbage i 1984 besøgte jeg Fukuoka-san (se det følgende blog-indlæg: wu wei). Min erfaring med dette univers er stor nok til ikke at skulle søge at forstå og udfolde det. Dér findes der ultimativt kun én vej at gå, selv at gå i marken og blive ét med risdyrkningen. Men Fukuoka-sans bog findes fuldt tilgægngelig online (se link nedenfor). Og som smagsprøve har jeg klippet en række af hans zen-taoistisk funderede dyrkings-anvisninger.

If you try to do something, your efforts will never achieve the desired result.

An object seen in isolation from the whole is not the real thing.

Food is life, and life must not step away from nature.

Læs mere »

Concito barslede lige inden jul med en ny rapport, Forbrugerens klimapåvirkning,¹ som rejser spørgsmålet, om vi i Danmark har prioriteret rigtigt i de hidtidige CO₂-sparekampagner. Indledende fastslås det, at fokus i Danmark overvejende har været på forbrugerens udslip gennem forbruget af el, brændstof og varme, selvom det kun udgør ca. 20% af den enkeltes globale udledning. Hele 80% af udledningen er knyttet til de varer og serviceydelser, som vi som forbrugere køber eller får stillet til rådighed.

Den enkelte danskers udslip af drivhusgasser bliver ofte angivet til at være 12-13 tons CO₂e pr. år. Dette fremkommer ved at dividere det nationale danske udslip med de 5,5 millioner borgere i Danmark. Dette giver dog ikke noget retvisende billede, idet stadig flere af de varer og ydelser, som vi forbruger, i dag er produceret i andre lande og dermed medfører et udslip i disse lande. De samlede globale udledninger af drivhusgasser fra hver dansker ligger således snarere omkring 19 ton CO₂e pr. år.

De klassiske indsatsområder som el og varme til private husstande og brændstof til personbiler udgør således kun 20% af det samlede udslip fra en dansker, medens mad udgør en tilsvarende mængde. Resten er relateret til øvrige varer og ydelser, som flyrejser, elektronik, byggematerialer, tøj, produktion af biler, offentligt forbrug, infrastruktur, etc. Concitos kortlægning af de enkelte varegrupper viser på den ene side, at udledningen af drivhusgasser er væsentlig højere end de fleste tror. Samtidig er mulighederne for den enkelte for at nedbringe sit udslip tilsvarende større.

I Concitos rapport siges det, at de forudsætninger, man har sat for beregningen af udledningerne fra vores animalske føde er sat lavt.

Fra anden side har det været påvist, at de hidtidige beregninger (FAO 2006²), som vurderede at verdens kødproduktion afstedkommer 18% af verdens samlede udledninger, ligger alt for lavt, og at den animalske produktion alene tegner sig for op imod halvdelen af de samlede øjeblikkelige drivhusgasudledninger.³

Se det tidligere blog-indlæg: Klimapåvirkningen fra verdens kødproduktion, som gennemgår disse beregninger.

Det korte af det lange er, at Concitos rapport understreger vigtigheden af, at vi bliver bedre til at se klart, hvilke indsatser, som skal til på hvilke niveauer. Hvor mange af de ting, vi indtil nu har bedt borgerne om at gøre i klimaets og miljøets navn med rette kunne håndteres mere effektivt gennem at ændre rammevilkårene.

Dette er baggrunden for, at vi med udstillingen Hungry Planet har sat fokus på den store mulighed, vi hver især har for at styrke vores egen og planetens sundhed gennem at ændre vores spisevaner. Der ligger i vores løbende forbrugsvalg en række meget vigtige klima-konsekvenser, som vi skal have mere viden for at kunne træffe kvalificerede valg, men som vi nødvendigvis selv må træffe, hvis ikke vi skal ende i det totale formynderi.

indlæg ved Jens Hvass.

Torben Chrintz: Forbrugerens klimapåvirkning, Concito 18.12.2010 (pdf).¹

H. Steinfeld et al.: Livestock’s Long Shadow. Environmental Issues and Options, FAO, Rom 2006 (pdf).²

Robert Goodland and Jeff Anhang: Livestock and Climate Change, Worldwatch Magazine vol. 22 no. 6 nov.-dec. 2009, pp. 10-19 (pdf).³

Det store Klimabundmødearrangement i december 2009 blev stort set ignoreret af de danske medier, selv om der var mere end 1500 mennesker bag arrangementet og mindst 20.000 tilskuere over de 14 dage, det varede. De udenlandske medier derimod dækkede mødet intensivt.

Nu er der udkommet en billedrapport fra det mangfoldige arrangement. 96 sider med fotografier, billedtekster og klimaerklæringer, samt hvad der siden er sket på området – lige fra Christiania til Bolivia. Der bliver reception med panel i Gallopperiet d. 3. marts kl. 11.30, hvor der også vil blive fortalt om Christianias planer for de kommende års miljøtiltag med ressourcebesparende foranstaltninger.

Billedbogen er udgivet af Christianias Kulturforening og redigeret af Nils Vest og Britta Lillesøe. Den koster 75 kr., og kan købes forskellige steder på Christiania, bl.a. i Christianias Grønne Hal, i Kvindesmedien, på Gallopperiet, i Infobutikken og igennem Netbutikken. Og så også under udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode i Rundetårn indtil d. 27. marts.

Bogen bliver også tilgængelig fra Kulturforeningens hjemmeside i pdf-format, i både dansk og engelsk udgave, og vil fremover også kunne købes fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavns lokaler på Rådhuspladsen 77.

For yderligere oplysninger, kontakt Britta Lillesøe på 20 64 08 34 eller mail@cakultur.dk.

Med Billedrapporten kommer vi godt omkring på Bundmødet, som havde tilrejsende og bidrag fra hele verden. Billedrapporten har samtidig medtaget tre tekster, som står som centrale konklusioner på Klimabundmødet. Dels Klimabundmøde-manifestet, Bundmødets kulturelt-eksistentielle testamente, som kun kunne få denne stærkt holistiske form fordi Bundmødet havde deltagelse af oprindelige folkeslag og økofællesskaber fra alle dele af verden. Dels Klima-erklæringen, som herfra trækker de nødvendige klima- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser.

Og så er der i bogen medtaget de fjorten begravelsestekster, som spændte Klimabundmødets tematik op dertil, at det blev virkelig interessant. For ligesom hver af Bundmødets 14 dage havde sit tema, så havde hver dag sin begravelse – 14 træk ved det industrielle samfund, som vi må lade bag os for at nærme os et bæredygtigt ligevægtssamfund.

Klimabundmøde-manifestet, Klima-erklæringen og De fjorten begravelsestekster findes også tilgængelige i et Klimabundmødehæfte (17 Mb pdf).

Nils Vest og Britta Lillesøe (Eds.): Billedrapport fra Klimabundmøde – Windows of Hope, Christianias Kulturforening 2010.

Se mere om Klimabundmødet på www.climatebottom.dk.

Se flere billeder fra Bundmødet på Christiania (pdf) og fra Bundmødet på Vartov (pdf) – råbilledserier til Bundmøde-udstilling på Galopperiet juli 2010.

Familien Casales fra Mexico sammen med den mad de spiser på en uge, foto: Peter Menzel

Madkulturen verden rundt er i konstant forandring og under indflydelse af en fortsat tiltagende industrialisering af fødevareproduktionen

Bibliotekssalen i Rundetaarn var fyldt den 15. februar, da Peter Menzel og Faith D’Aluisio stillede sig ved hver deres mikrofon. Selv om de uden problemer kan fortælle frit fra leveren, har de så meget på hjerte, at hver eneste sætning er nøje overvejet og skrevet ned. Hungry Planet er ikke bare en fotoudstilling med æstetisk smukke portrætter. Parret fra Napa i Californien bygger deres bøger på en lang proces med rejser, indsamling af data, mange måneders skrivearbejde og beregning af madens mængde og kalorieindhold.

Interessen startede med et besøg dybt inde i junglen i Papa Ny Guinea. Peter og Faith oplevede, hvordan en papkarton med tørrede nudler havde fundet vej ind til indianerne. Dernæst dukkede de første flasker cola op. Det førte dem til at stille spørgsmålet: Hvordan ændrer madkulturen sig over tid? Hvordan infiltrerer nogle landes madkultur andre landes? Og hvad betyder det, at vores mad i stigende grad er industrielt forarbejdet?

Derfor rummer bogen ’Hungry Planet’ fortællinger om madkultur verden rundt. En madkultur, som er i forandring og under indflydelse af stærke markedskræfter. Den stigende vestlige indflydelse på madkulturen i lande, der traditionelt har spist sundt, betyder blandt andet, at sygdommen diabetes breder sig ukontrollabelt i både USA og de lande, der importerer de industrielt forarbejdede fødevarer fyldt med tomme kalorier, som burgere, pizzaer og Coca Cola.

Læs mere »

Det er efterhånden almindelig kendt, at kødproduktion tegner sig for en betydelig del af den samlede klimabelastning. Nye tal fra Worldwatch Institute viser nu, at andelen er væsentligt større, end man tidligere har regnet med. Nedenstående tekst stammer fra temaplanchen Kød og klima fra udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode, som kan ses i Rundetaarn frem til 27. marts.

Billedet herover er fra en planche, som viser en australsk familie sammen med den mad, de spiser på en uge. Udstillingen har i alt 30 af sådanne portrætter fra hele verden.

FNs fødevareorganisation FAO udgav i 2006 en rapport om landbrugets klimapåvirkning, Livestock’s Long Shadow, som kom til det for mange meget overraskende resultat, at landbrugets animalske produktion tegnede sig for ikke mindre end 18% af de globale drivhusgas-udledninger. Til sammenligning står luftfarten for 2% og skibsfarten for 4-5% af de globale drivhusgas-udledninger. Den animalske produktion er således en af de allerstørste kilder til global opvarmning.

Vores husdyrhold er da også den menneskelige aktivitet, som tager allermest plads på kloden. Det beslaglægger i dag omkring 70% af verdens samlede landbrugsareal og 30% af verdens samlede areal til foderafgrøder og græsning. Og forbruget er stadig stigende, både i I-lande og U-lande. Hvor vi siden 2. verdenskrig er blevet dobbelt så mange mennesker, er der kommet næsten seks gange flere husdyr. For eksempel er der i Danmark 2½ gris for hver indbygger, og foderet til de stadig større produktionsenheder hentes efterhånden hjem fra hele verden – helt ude af balance med de umiddelbare omgivelser.

Husdyrene spiser mere end halvdelen af den mad, vi fanger i havet og omkring halvdelen af den mad, vi dyrker på vores marker. For en afgrøde som soja går 80% til foder til husdyr. I en tid, hvor markerne også skal levere stadig større mængder af biobrændstoffer til vores sultne motorer, er der mere pres på de dyrkbare arealer end nogensinde. Den voksende efterspørgsel efter kød er i dag den største drivende faktor bag fældning af regnskov, og over alt i verden æder motorsavene sig hver dag ind på regnskovene for at skaffe plads til flere husdyr.

Læs mere »

Det er efterhånden en kendt sag, at klimaforandringerne er en realitet, og at vi må forholde os til de ændringer, de bringer rundt omkring på kloden. Især har der været meget fokus på naturkatastrofer og ekstreme forhold i fjerne lande og mindre på de konkrete konsekvenser for de danske byer og mulighederne for tilpasning herhjemme.

Byforgrønnelse, dvs. en forøgelse af mængden af grønne overflader i byerne, bliver af mange fremhævet som en god løsning på flere problemer samtidigt, idet den store andel befæstet areal i byerne medvirker til både oversvømmelser og varme-ø-effekt. Der hersker dog stadig en del tvivl om, hvor effektiv en tilgang det egentlig er, samt hvilke grønne teknologier der kan og bør benyttes. Ydermere stiller denne løsning store krav til velvilje i lokalbefolkningen og erhvervslivet, da størstedelen af de ”brugbare” flader befinder sig på privat ejendom.

For at opnå en reel effekt i forhold til klimaforandringerne i et byområde er det nødvendigt med en gennemgående lokal forankring. Der er således skabt et behov for mere proaktiv planlægning og udbredelse af den forhåndenværende viden på området. Denne rapport kan være et skridt i den retning. Nedenfor kan den downloades som enkelte dele eller som samlet fil.
..

Introduktion til projektet

Denne første del giver et overblik over projektets for­mål, opbygning og metode med ud­gangspunkt i spørgsmålene: Hvad vil vi frem til, og hvorfor er det relevant? Hvad er det faglige udgangspunkt, og hvordan søges den nødvendige viden? Hvordan benyttes den, og hvordan kan resultaterne formidles videre?

Metodikken forener tekniske, byplanmæssige og arkitektoniske overvejelser forbundet med emnet byforgrønnelse.

Download 1: Introduktion til projektet (pdf).
..

Klimatilpasning i DK – problematikken

Her introduceres mere uddybende, hvilke miljø- og samfundsmæssige mekanismer, der ligger til grund for rapporten, samt hvad de betyder for ud­viklingen i vores byer: Hvad forventes at blive de afgørende ændringer i vores klima som følge af den global opvarmning? Hvad bliver de mere konkrete konsekvenser i danske byer? Hvad er mulighederne for tilpasning til de nye og kommende miljømæssige betingelser? Hvilke fordele og ulemper ser man i de forskellige tiltag? Og hvilke teknologier er under udvikling?

Download 2: Klimatilpasning i DK – problematikken (pdf).
..

Læs mere »

Vi kan nogle gange have brug for billeder – for nu ikke at sige karikaturbilleder – for virkelig at forstå noget. Og State of the World 2010, som WorldWatch Institute netop har sendt på gaden, bibringer et sådant billede.

Hver ny årsrapport fra World Watch Institute har sit fokus. I år er det den forbrugerisme, som hastigt er ved at omdanne vores smukke planet til losseplads. Det billede, som fik mig til at standse op, var i al sin grusommelige enkelhed, at hver eneste amerikaner forbruger mere end sin egen vægt, hver dag. Nærmere bestemt 88 kg – hver dag!

I WorldWatch Institutes egen introduktion af State of the World 2010 hedder det: “Ved at skabe et kulturelt skifte, der gør det at leve bæredygtigt ligeså ‘naturligt’ som forbruger-livsstilen er i dag, vil man ikke bare kunne håndtere presserende kriser som klimaforandringerne. Samtidig vil det kunne afhjælpe andre symptomer som den ekstrem indkomstulighed, overvægt og fremmedgørelse (social isolation), som normalt ikke opfattes som miljøproblemer. For eksempel en bæredygtig kost – udbredt gennem skoler, leverandører af sociale serviceydelser, medier, nye økologiske restauranter og butikker – som tilskynder til indtagelse af grøntsager og fuldkorn frem for kød, søde sager og forarbejdede fødevarer vil ikke blot mindske miljøbelastningen af forbrugerens kost (såsom klimaændringer, ‘døde zoner’ i havene, og forurening af luft og grundvand), men mindske fedmeproblemer og forbedre menneskers sundhed og livskvalitet.”

Kort sagt det klassiske Worldwatch-perspektiv for fuld skrue.

Jeg har prompte bestilt State of the World 2010 hjem til Miljøpunkt Indre By-Christianshavns bibliotek. Der går nok et par uger, og indtil da må man nøjes med presseomtaler herfra. Blandt andet Suzanne Goldenberg har i the Guardian en god introduktion til State of the World 2010, som findes oversat i Politikens papirudgave.

Suzanne Goldenberg: US cult of greed is now a global environmental threat, report warns, The Guardian 13.01.2010.

Report: Consumerism must be halted to save the planet, CNN World 13.01.2010.

Andrew Hough: Human civilisation ‘will collapse’ unless greed culture is stopped, report warns, Telegraph 13.01.2010.

Jonathan Owen: The end of consumerism: Our way of life is ‘not viable’, The Independent 10.01.2010.

Der er netop udkommet en særdeles tankevækkende rapport fra Economics for Equity and Environment med titlen The Economics of 350: The Benefits and Costs of Climate Stabilization,¹ hvori otte økonomer gennemgår udgifterne og fordelene ved at gennemføre et 350 ppm scenario.

I rapporten regner man dels på, hvad der skal til, for at nå tilbage under 350 ppm år 2100 – et scenario, hvis nødvendighed blev understreget sidste år i den banebrydende artikel fra NASA² – dels hvad der skal til for at nå tilbage til 350 ppm inden år 2200.

Begge dele fordrer langt stærkere reduktionsscenarier end dem, som lige nu er til forhandling forud for COP15, iværksat uden tøven. Og begge forudsætter gennemgribende forandringer i den måde, vi forvalter de levende systemer i biosfæren på. For eksempel opererer Hansen et al i deres scenario med et moratorium for afbrænding af kul inden 2030 (eller at man inden da har udviklet en teknologi til fuld indfangelse af CO₂ fra kulafbrænding).

For at nå dertil, at atmosfærens CO₂-koncentrationer er faldende (den er i dag nået op på 389 ppm og stiger med omkring 2 ppm pr. år), er det ikke nok at reducere. Vi skal faktisk nå en situaton, hvor vi qua vores aktivitet absorberer CO₂ og andre drichusgasser.

Det interessante ved rapporten er, at den konkluderer, at det ikke bare er ønskværdigt (læs uomgængeligt nødvendigt) for bevarelsen af biodiversiteten, stabiliseringen af klodens klima og bevarelsen af de mange atolstater, som med de nuværende forhandlingsoplæg står overfor at forsvinde under havet. Faktisk giver det ifølge rapporten mening i et rent økonomisk perspektiv at foretage en sådan radikal omlægning.

Prisen for at redde verden: 1-3% af vores bruttonationalprodukt.

Om det er meget eller lidt må være en vurderingssag. Det svarer til, at man ud at en årsløn på en halv mio. kr. bruger 5-15.000 kr. – eller mindre end de fleste i dag rejser for. Kunne vi til en begyndelse kanalisere disse midler over i en systematisk omlægning til et samfund på vedvarende energi, var vi allerede godt i gang. Fik vi besøgt knapt så mange eksotiske hoteller på fjerntliggende atoløer eller sorte pister i Dolomitterne, kunne vi til gengæld glæde os over, at de ville eksistere også for de kommende generationer.

Frem for at skære i rejsekontoen kunne vi for min skyld finde de nødvendige midler i verdens militærbudgetter. De udgør i dag omkring 2,5% af verdens samlede bruttonationalprodukter. Blev disse midler endelig brugt til noget fornuftigt, var meget nået.

1-3% af vores økonomi har vi alle råd til – vi har slet ikke råd til at lade være. Den virkelige udfordring ligger i, at disse mange penge vil medføre gennemgribende forandringer i den måde, vores verden er skruet sammen på, og i hele den måde, vi ser os selv i verden på. Dette åbner på den ene side dybt interessante perspektiver, men det gør det også til en kolossal opgave, for der er rigtig mange mennesker, som skal blive omstillingsparate. Vi er langt inde i at rode med fundamentale vaner og livsmønstre.

John Lorinc: The Economics of Climate Stabilization, New York Times 02.10.2009.

Frank Ackerman et al.: The Economics of 350: The Benefits and Costs of Climate Stabilization, Economics for Equity and Environment, oktober 2009 (pdf).¹

James E. Hansen et al.: Target Atmospheric CO₂: Where Should Humanity Aim? Open Atmospheric Science Journal 2008 no. 2 pp. 217-33 (pdf) / Supplemental text pp. i-xxi (pdf).²

Der er netop udkommet en rapport fra USGCRP (United States Global Change Research Program) om klimaforandringer i USA – dels de klimaforandringer, man allerede i dag kan iagttage, dels hvad man med den nyest tilgængelige viden forventer, at fremtiden vil bringe af klimaforandringer ved henholdsvis et markant CO₂-reduktionsscenario og et business as usual-scenario.

Rapporten tegner et forstemmende billede. Selv hvis USA sammen med resten af verden beslutter (og efterlever) en stærk klimaplan, vil et land som USA opleve markante klimaforandringer i de kommende år, og hvis den nuværende afbrænding af fossile brændstoffer ikke bringes til ophør inden for ganske få år, vil der være tale om voldsomme forandringer, som vil give størstedelen af USA en markant anden karakter end i dag. I nord vil tundraegnene tø, med accelerende metanudledninger og klimaforandringer til følge, umiddelbart syd herfor er det store bælte af nåleskove i fare for sammenbrud. Nedbøren vil falde mere sparsomt og mere ujævnt fordelt, og ørkenagtige tilstande vil udvikle sig i de sydvestlige egne. Store skovområder vil være stærkt udsatte for skovbrande, og mange steder vil varmen stige voldsomt, så temperaturen i store dele af året vil nå over 40ºC i dagtimerne, mens millioner af mennesker langs øst- og sydkysten står overfor at måtte flytte på grund af stigende oceaner.

I videoen nedenfor, som varer en lille time, bliver USGCRPs rapport introduceret af en af Obamas nærmeste rådgivere, John Holdren, samt en række af de eksperter, som står bag udarbejdelsen af rapporten Global Climate Change Impacts in the United States.

Læs mere »

Klimaforandringer har allerede haft alvorlige konsekvenser for mennesker på kloden i dag, men det er en ’stille krise’. Den bliver sjældent omtalt i mediernes dækning af klimakrisen. Det skyldes tildels at det er et overset område af forskningen, hvilket igen skyldes at klimaforandringsdebatten har været stærkt fokuseret på de fysiske, langtidseffekter af klimaforandringer ude i naturen – fra smeltende isbjerge til uddøende dyrearter.

Det er hovedbudskabet i en ny Human Impact Report om klimaforandringer – The Anatomy of a Silent Crisis. Rapporten er fra den uafhængige tænketank, Global Humanitarian Forum, hvis formand er den tidligere FN-generalsekretær, Kofi Annan, og som har hovedsæde i Geneve, Scwheiz.

Meningsmålinger viser at folk verden over allerede er bekymrede over klimaforandringer. Samfund som eksisterer i klimaforandringens ’frontlinje’ er dog mere end bekymrede: De ser og oplever forandringerne på nærmeste hold. Men opmærksomheden omkring konsekvenserne af klimaforandringer er stadig lav, globalt set, også blandt de fattige. Og i de industrialiserede lande bliver klimaforandringer stadig anset hovedsageligt for et miljøproblem, som en fjern trussel der måske kommer til at betyde noget i fremtiden – for dyr og for naturen, men ikke for mennesker.

Men klimaforandringer betyder allerede noget nu for mennesker, særligt for de fattigste. I Bolivia truer afsmeltningen af bjergenes gletsjere således allerede drikkevandsforsyningen både på landet og i hovedstaden, La Paz:

Kilde: Global Humanitarian Forum på YouTube

Læs mere »