Strøtanker om bæredygtighed

Under temaet ’Visioner for et grønnere København – med spiselige oaser og maden i centrum’ lagde Miljøpunkt Indre By-Christianshavn op til debat med et særarrangement i Rundetaarn 22. marts.

Er storbyhaver noget, vi vil? Og hvad skal der til for, at vi går med sprudlende drivkraft fra Rundetaarn i dag? Bent Lohmann, der er formand for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn lagde op til debatten ved at fortælle, at Miljøpunkterne og Lokaludvalgene gerne vil være bindeled mellem kommunen og borgere, der tager lokale grønne initiativer. At skabe byforgrønnelse og storbyhaver handler både om at skabe sociale netværk og om at mødes i en smukkere by. Han mente, at det er vigtigt, at projekterne i sig selv er bæredygtige, og at borgerne selv har et ejerskab og drivkraft.

Hvor kan man gå hen og gå i gang? Kan vi få hjælp fra nogle uddannede fagfolk? Og hvor kan man finde viden om, hvem der ellers arbejder med storbyhaver? For flere af de 120 deltagere i debatmødet i Rundetaarn var det ikke er et spørgsmål OM, det er en god idé at have storbyhaver og dyrke spiselige planter i byen? Spørgsmålene var: HVOR kan og må vi lave dem? Hvordan kommer vi i gang? og Hvor henter vi hjælp?

Spørgsmålet om, hvor borgerne kan lave haver, var direkte adresseret til centerchefen for Park og Natur i Københavns Kommune, Jon Pape, der indledte debatmødet med at fortælle om Kommunens Grønne Visioner. Han kunne blandt andet fortælle, at Københavns Kommune har besluttet at plante 100.000 nye træer i byens fælles rum. I dag er der omkring 80.000 træer, så det er mere end en fordobling. Nogle vil være gadetræer, nogle parktræer og andre skal plantes ved institutioner og skoler.

Foruden den æstetiske og sanselige oplevelse, har begrønning en lang række fordele og medvirker til at binde CO₂ og luftforurenende støvpartikler, give levested for dyr og fugle, opsuge regnvand og afkøle byen, fremgår det af Københavns Kommunes Klimaplan, hvor planerne for byforgrønnelse, lommeparker, grønne tage og lokal afledning af regnvand er beskrevet.

Det at lave storbyhaver passer rigtigt godt ind i kommunens planer om både at øge bynaturens biologiske mangfoldighed og at understøtte frivillige kræfter og fællesskaber af borgere, der ønsker at deltage aktivt i plejen af grønne uderum. Jon Pape forestiller sig, at der kan opstå nye partnerskaber mellem forvaltningen og borgerne, hvor kommunen hjælper borgere, som gerne vil sætte grønne initiativer i gang i deres lokalområde og samtidig være med til at pleje arealerne.

”Når borgere er med til at plante træer i deres lokalområde, bidrager det til, at de føler ejerskab for træerne og det grønne område”, sagde Jon Pape.

Allerede for 15 år siden anlagde kommunen beboerhaverne på Enghave Plads, som beboerne selv passer og plejer. Marijke Zwaan fra Byhavenetværket var med i beboergruppen dengang og kunne på mødet fortælle, at der ikke er særlige problemer med hærværk, og at beboerne stadig passer haverne, men at de ønsker sig at kunne få sparring fra nogle professionelle gartnere.

Læs mere »

Nedenstående tekst er indleveret som bilag til Indre By Lokaludvalgs høringssvar om Køvenhavns Kommunes fodgængerstrategi. Høringen havde frist for aflevering i dag, 27. marts.

Efter flere tilløb har Københavns Kommune (KK) sendt en fodgængerstrategi i høring. Den må hilses varmt velkommen – det er uomgængeligt vigtigt, at en by af Københavns størrelse har en fodgængerstrategi. Gang er sundt, gang er kontemplativt, gang giver et tempo, hvor man hører fuglene synge, ser vintergækkerne springe ud og ikke mindst ser hinanden som mennesker – og der opstår sjældent blandt gående den form for aggressioner, som den hjulede trafik formår. Sammen med cyklismen og den kollektive trafik er gangen fundamentet i en bæredygtig trafikstruktur. Men alt for ofte har vi tendens til slet ikke at betragte det at bevæge sig til fods som trafik.

I dag får fodgængerne ofte restarealerne og sendes på mærkelige omveje og forhindringsløb for at “optimere trafikken”. Mange steder er fodgængerarealerne helt utilstrækkelige, og de betragtes af andre trafikanter som frit tilgængelige for vareaflæsning, korttidsparkering, cykelparkering, café-serveringer og varesalg, så der er brug for i langt højere grad end i dag at tænke i at optimere fodgænger-flowet og opprioritere fodgængerkomforten, hvis vi skal kunne afvikle trafikken i det centrale København optimalt.

Fodgængerstrategien ser i sin nuværende form på en række forskellige fodgængersituationer, og hvordan de hver især kan gøres bedre. Men den sætter ikke gangen og fodgængeren i relation til resten af byen, og den giver ikke fodgængerne den prioritering og plads i den samlede disponering af byrummet, som er nødvendig, hvis det skal blive en del af aflastningen af det trafikale pres på det centrale København.

København er i dag kendt som en by, hvor mange tager cyklen, og som del af klimaplanen er der planer om at få endnu flere til at tage cyklen. Men hvis man sammenligner København med byer som Berlin og Helsinki, så er der langt flere københavnere, som hver dag tager deres egen bil på arbejde. Her må den kollektive trafik styrkes, og for at gøre den til et attraktivt valg, må man samtidig sikre sig, at det centrale København fungerer optimalt som fodgængerzone. Det vil mindske oplevelsen af afstand mellem station og destination – og gøre de få minutters frisk luft attraktive.

Læs mere »

Noget helt gennemgående i alle Japan-farendes oplevelser er de kolossale kontraster, vi møder, ­blandinger af nyt og gammelt, forfinet og råt, stort og småt – livsrum, der hvis vi skulle fylde dem ville vol­de os store problemer. Vores måde at søge integritet, sammenhæng, retning og entydighed i vore liv ville kom­me på en hård prøve – stress og psyko­so­ma­ti­ske billeder ville florere.

Men mange af disse kontraster rummer ikke samme an­spændt­hed for japaneren – hans m/k identifikationspunkt lig­ger bag dagligdagens mange iscenesættelser, og gør det mere utvungent at bevæge sig fra helt traditionsbundne sfærer til golfklublivet, arbejdspladsens ritualer og familielivet.

Også i det religiøst-filosofiske bagtæppe møder man kon­stant modsætningen – den komplementære modsætning som grundlæggende enhed.

Det filosofiske system overtaget fra Kina er en toled­det størrelse. Konfucianismens verden af form og orden udtrykkende samfundets og menneskets stræben og pligt til i sine aktiviteter at føje sig ind i naturens orden står overfor Taoismens ka­­os, formløshed, anarki og op­løsning er ofte formuleret y­derst polemisk para­doksalt.

I buddhismens udbredelse gennem Kina til Japan opsuges store dele af det taoistiske begrebsapparat og udtryks­måde, og specielt zen-buddhismen rendyrker denne para­doksets form.

I zen er hellige skrifter og omstændige ritualer skræl­let bort – den levende dialog mellem mester og adept, oplyst og søgen­de, står helt centralt. Den får ofte form af en koan – et tilsyneladende paradoksalt udsagn, der peger imod en ultimativ virkelighed, og via intens bearbejdning skal hjælpe adepten frem til klarhedsople­velsen, Satori. Vi kender for eksempel lyden af to hænder, der klapper, men hvad er lyden af én hånd, der klap­per?

Jeg vil gerne her slutte med en lille personlig oplevel­se: På det vestlige Shikoku, langt fra det travle moderne Ja­pan fandt jeg via en smal sti vej fra dalen op til Fuku­oka-sans bjerghytte. Fukuoka-san er bonde, filosof og vis­mand i grænselandet mellem taoismen og buddhismen.

Ingen var hjemme, men jeg var helt gennemblødt af den ved­holdende regn, og gik ind for at få tøjet tørret. I det mørke indre var alt gennemtrukket af røg fra det åbne ildsted, gulvets tatami-måtter var frønnede og møre som resten af huset – ingen vand, telefon eller elektricitet var ført op fra dalen, og e­ne­ste møbel var en lille skrivepult.

Læs mere »

Under overskriften Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre! har Miljøpunkt Indre By-Christianshavn 15. marts inviteret en række foreninger og organisationer til at fortælle om, hvordan de arbejder for at mindske borgernes klimafodaftryk fra fødevarer. Det kan blandt andet ske ved bevidst indkøb og forbrug af fødevarer og ved at mindske madspild. Grundlæggende handler det om, at byens borgere og særligt byens børn får større viden om bæredygtige fødevarer blandt andet ved bedre adgang til skolehaver og grønne rum i byen med mere spiseligt frugt og grønt.

Klimafodaftryk er en betegnelse for den samlede udledning af drivhusgasser fra en persons, en virksomheds eller et samfunds aktiviteter. Niras’ beregninger af klimafodaftrykket i Region Hovedstaden viser, at fødevarer udgør 22% af en borgers klimafodaftryk.

En markant del af klimavirkningen fra landbruget er metangas, som ikke bliver i atmosfæren så længe som CO₂, men som tilgengæld har en langt kraftigere drivhusgaseffekt. Hvis man derfor ser på klimaeffekten over kortere tid, så har vores fødefareproduktion en endnu større del af den øjeblikkelige klimavirkning.

I en artikel i World Watch Magazine i 2009 blev det således beregnet, at verdens kødproduktion tegner sig for omkring halvdelen af de øjeblikkelige drivhusgasudledninger – se blog-indlægget Klimapåvirkningen fra verdens kødproduktion.

Det giver derfor, som Jørgen Steen Nielsen formulerede det ved åbningen af udstillingen Hungry Planet, god mening at drive klimakamp med kniv og gaffel.

Så vær med til Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre!
15. marts i Rundetaarn kl. 19:15-21:00.

Program

Velkommen
ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

Klimafodaftrykket fra fødevarer
Kasper Dam Mikkelsen, Klimachef ved Niras A/S.

’Urban Farming – mad tættere på byen’
Mie Kongstad Søgaard, Københavns Madhus.

Fælles indkøb af lokalt producerede økologiske fødevarer
Carsten Lunding, Københavns Fødevarefællesskab.

’Derfor er vi skraldere’ – privat indsamling af overskudsmad
Yael Sholeva og Daniel Sholeva, gratismad.com.

Stop spild af Mad!
Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop spild af Mad!

Fødevarebanken – organiseret indsamling af overskudsfødevarer
Thomas Fremming, direktør for og stifter af Fødevarebanken.

Afrunding og opsamling

Efterfølgende vil der være mulighed for at se udstillingen Hungry Planet.

Billetter à 40 kr. kan bestilles via www.rundetaarn.dk.

Download program for 15.03.: Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre! (pdf).

Se mere om udstillingen Hungry Planet på www.hungryplanet.dk.

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Hovedrapport, Niras 27.01.2011 (pdf).

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Bilag 1 – Handlingskatalog, Niras 27.01.2011 (pdf).

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Bilag 2 – Metoderapport, Niras 01.02.2011 (pdf).

Concito barslede lige inden jul med en ny rapport, Forbrugerens klimapåvirkning,¹ som rejser spørgsmålet, om vi i Danmark har prioriteret rigtigt i de hidtidige CO₂-sparekampagner. Indledende fastslås det, at fokus i Danmark overvejende har været på forbrugerens udslip gennem forbruget af el, brændstof og varme, selvom det kun udgør ca. 20% af den enkeltes globale udledning. Hele 80% af udledningen er knyttet til de varer og serviceydelser, som vi som forbrugere køber eller får stillet til rådighed.

Den enkelte danskers udslip af drivhusgasser bliver ofte angivet til at være 12-13 tons CO₂e pr. år. Dette fremkommer ved at dividere det nationale danske udslip med de 5,5 millioner borgere i Danmark. Dette giver dog ikke noget retvisende billede, idet stadig flere af de varer og ydelser, som vi forbruger, i dag er produceret i andre lande og dermed medfører et udslip i disse lande. De samlede globale udledninger af drivhusgasser fra hver dansker ligger således snarere omkring 19 ton CO₂e pr. år.

De klassiske indsatsområder som el og varme til private husstande og brændstof til personbiler udgør således kun 20% af det samlede udslip fra en dansker, medens mad udgør en tilsvarende mængde. Resten er relateret til øvrige varer og ydelser, som flyrejser, elektronik, byggematerialer, tøj, produktion af biler, offentligt forbrug, infrastruktur, etc. Concitos kortlægning af de enkelte varegrupper viser på den ene side, at udledningen af drivhusgasser er væsentlig højere end de fleste tror. Samtidig er mulighederne for den enkelte for at nedbringe sit udslip tilsvarende større.

I Concitos rapport siges det, at de forudsætninger, man har sat for beregningen af udledningerne fra vores animalske føde er sat lavt.

Fra anden side har det været påvist, at de hidtidige beregninger (FAO 2006²), som vurderede at verdens kødproduktion afstedkommer 18% af verdens samlede udledninger, ligger alt for lavt, og at den animalske produktion alene tegner sig for op imod halvdelen af de samlede øjeblikkelige drivhusgasudledninger.³

Se det tidligere blog-indlæg: Klimapåvirkningen fra verdens kødproduktion, som gennemgår disse beregninger.

Det korte af det lange er, at Concitos rapport understreger vigtigheden af, at vi bliver bedre til at se klart, hvilke indsatser, som skal til på hvilke niveauer. Hvor mange af de ting, vi indtil nu har bedt borgerne om at gøre i klimaets og miljøets navn med rette kunne håndteres mere effektivt gennem at ændre rammevilkårene.

Dette er baggrunden for, at vi med udstillingen Hungry Planet har sat fokus på den store mulighed, vi hver især har for at styrke vores egen og planetens sundhed gennem at ændre vores spisevaner. Der ligger i vores løbende forbrugsvalg en række meget vigtige klima-konsekvenser, som vi skal have mere viden for at kunne træffe kvalificerede valg, men som vi nødvendigvis selv må træffe, hvis ikke vi skal ende i det totale formynderi.

indlæg ved Jens Hvass.

Torben Chrintz: Forbrugerens klimapåvirkning, Concito 18.12.2010 (pdf).¹

H. Steinfeld et al.: Livestock’s Long Shadow. Environmental Issues and Options, FAO, Rom 2006 (pdf).²

Robert Goodland and Jeff Anhang: Livestock and Climate Change, Worldwatch Magazine vol. 22 no. 6 nov.-dec. 2009, pp. 10-19 (pdf).³

Familien Casales fra Mexico sammen med den mad de spiser på en uge, foto: Peter Menzel

Madkulturen verden rundt er i konstant forandring og under indflydelse af en fortsat tiltagende industrialisering af fødevareproduktionen

Bibliotekssalen i Rundetaarn var fyldt den 15. februar, da Peter Menzel og Faith D’Aluisio stillede sig ved hver deres mikrofon. Selv om de uden problemer kan fortælle frit fra leveren, har de så meget på hjerte, at hver eneste sætning er nøje overvejet og skrevet ned. Hungry Planet er ikke bare en fotoudstilling med æstetisk smukke portrætter. Parret fra Napa i Californien bygger deres bøger på en lang proces med rejser, indsamling af data, mange måneders skrivearbejde og beregning af madens mængde og kalorieindhold.

Interessen startede med et besøg dybt inde i junglen i Papa Ny Guinea. Peter og Faith oplevede, hvordan en papkarton med tørrede nudler havde fundet vej ind til indianerne. Dernæst dukkede de første flasker cola op. Det førte dem til at stille spørgsmålet: Hvordan ændrer madkulturen sig over tid? Hvordan infiltrerer nogle landes madkultur andre landes? Og hvad betyder det, at vores mad i stigende grad er industrielt forarbejdet?

Derfor rummer bogen ’Hungry Planet’ fortællinger om madkultur verden rundt. En madkultur, som er i forandring og under indflydelse af stærke markedskræfter. Den stigende vestlige indflydelse på madkulturen i lande, der traditionelt har spist sundt, betyder blandt andet, at sygdommen diabetes breder sig ukontrollabelt i både USA og de lande, der importerer de industrielt forarbejdede fødevarer fyldt med tomme kalorier, som burgere, pizzaer og Coca Cola.

Læs mere »

Blandt fotografier af alverdens familier sammen med hvad de spiser på en uge, bliver børn og unge fra skoleklasser og andre institutioner indført i temaerne, der er forbundet til fotoudstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode. Der sættes spot på løsninger, som er med til at nedsætte vores CO₂-udledninger, og som skaber mere bæredygtige samfund, der producerer sunde og alsidige fødevarer til planetens mange beboere.

’Hvad er mad?’ spørger Charlott Christensen indledningsvist sine besøgende i skoletjenesten, og ‘hvad sker der, når vi spiser?’. For nok er der brug for fokus på problemer og løsninger, men mad er også en sanselig oplevelse, der sætter gang i mundvandet, og som sender os afsted ud efter de livgivende komponenter, der holder kroppen i gang. Jo mere vi har gode oplevelser med alsidig, sund og bæredygtig mad, des mere går vi efter lignende løsninger, når vi næste gang skal stille sulten.

[nggallery id=148]

.
9. klasse fra Copenhagen Euroschool i Rundetaarn 09.02.2011. Foto: Henning Sjøstrøm.

Med udsigt til at blive 9 milliarder mennesker på kloden i 2050 er det noget af en balanceakt at skabe en bæredygtig fødevareproduktion, der både tager hensyn til de mange munde, der skal mættes, og samtidig ikke udpiner eller opbruger vores ressourcer.

I skoletjenesten sendes eleverne ud i mindre hold for at se nærmere på udstillingens portrætter, hvor familier fra hele verden er fotograferet med den mad, som de spiser på en uge. Fotografierne inviterer til at dykke ned i adskillige temaer, der på én gang berører mad og klima. Familiernes valg af kød, grønt, frugt, færdigvarer og emballering af mad er let at få øje på. Men også dyrkningsmetoder, bearbejdning og transport af fødevarerne er nogle af de mere ‘usynlige’ emner, som ligger bag familiernes – og vores egne – spisevalg. Skoletjenesten arbejder med mange af de bagvedliggende emner med en række temaplancher. Med dem bliver eleverne introduceret for initiativer, der kan være med til at skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion, der engagerer og påvirker både samfundet og individet.

Læs mere »

En årstidsangivelse, en komplementær modsætning, 17 stavelser i en 5-7-5-rytme … det er i al sin enkelthed opskriften på et haiku, en form for fortættet digtekunst, som den japanske kultur har forfinet siden begyndelsen af 1600-tallet. Haiku bygger videre på en lang tradition for tilsvarende digtformer, som kan føres tilbage til Tang-dynastiets kinesiske digtetradition (dansk broncealder), hvor det typiske digt havde 4 strofer à 7 tegn, som ikke skulle rime, som når en pølse skal spises med følelse, men hvor stroferne fulgte fælles intonationsmønstre.

I det moderne haiku er der ikke nødvendigvis nogen årstidsangivelse eller komplementær modsætning, det med de 17 stavelser tages ikke så tungt, og i transformationen til de vestlige sprogs alfabeter er hele det visuelle univers, som skrifttegnenene fremmaner, fordampet. Endda er det som skribent, læser og lytter let at lade sig indfange af haiku-digtets stadige legen med det store i det små og dets uafladelige søgen mod den ultimative afklarethed, enkelhed og præcision.

Bo Lille er blandt de danske forfattere, som gennem en årrække har arbejdet seriøst med haiku-formen – ofte med stærke samfundskritiske undertoner. En af de oplevelser fra Klimabundmødet i 2009, som stadig står lysende klart, er mødet med Bo Lilles haikugruppes klimahaiku. Derfor var det nærliggende at spørge, om Bo Lille ville haiku-introducere udstillingen Hungry Planet. Sammen med basklarinettisten Saxi har han taget udfordringen op, og 22. februar kan vi i Rundetaarn opleve “Haiku-digte til en Sulten Planet”.

Her blot et enkelt af Bo Lilles haiku, brutalt flået ud af sammenhængen:

Her: aircondition
Der: overlevelseskamp
CO2-logik

Bo Lille et al: Klimahaiku 2009, Klimabundmødet 2009.

Bagefter vil man kunne fortsætte ud i udstillingens virtuelle verdensomrejse. Sing Tehus vil være til stede på aftenen og efterfølgende servere en kop god japansk grøn te.

Billetter à 40 kr. kan bestilles via Rundetaarns billetservice.

Aftenens arrangement er støttet af Statens Kunstfond.

www.bolille.dk.

Bo Lille et al: Klimahaiku 2009, Klimabundmødet 2009.

Se mere om haiku på wikipedia.org.

Se mere om de seks foredrag i Tirsdagsrækken og download programmet (pdf).

Se mere om udstillingen på www.hungryplanet.dk.

Se mere om udstillingens skoletjeneste.

I forbindelse med udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode vil Søren Espersen tirsdag den 8. februar kl. 19:15 i Rundetaarn holde oplægget “vild mad – vildt godt”, hvor han fortæller om den vildtvoksende mad, som naturen bugner med overalt omkring os.

Søren Espersen, grundlægger af kulturlandskab.dk, tager i sit virke udgangspunkt i naturens spisekammer. Der findes store mængder spændende og alsidig mad i alle landskaber. Helt ind mellem højhusene kan man finde den, hvis man først har øje for det. Og med fritgående husdyr på naturområder kan vi forme et kulturlandskab, hvor der både er plads til høj biodiversitet og til menneskets tilvejebringelse af føde.

Et levende naturområde med græs- og urtegumlende køer såvel som plads til sommerfugle, fugle og frøer, giver gode betingelser for vild og nærende mad. Områder, hvor mange forskellige plante- og dyrearterlever side om side, vidner ofte om et balanceret stykke natur, med næringsstoffer i de rette doser, og uden forstyrrelser fra sprøjtegifte. Fra dyr, som græsser på naturarealer, får vi sund og velsmagende mælk og kød samtidig med, at et mangfoldigt planteliv kan give et varieret udbud af næringsrige og smagsmættede oplevelser til middagsbordet.

Bag husdyrfoder, landbrugsmetoder, bearbejdning og transport af fødevarer er der spundet lange tråde af klima- og miljøbelastninger. Med en afkortning af madens vej fra jord til bord, hvor vores fødevalg inkluderer flere lokale vilde planter samt mere kød og mælk fra naturarealer, kan vi være med til at lette klimabelastningen. Med lokalt produceret naturkød og indsamling af vilde bær, nødder, svampe og grøntsager rykker vi samtidig tættere på årstiden med dens skiftende udbud af vidunderlige smagsoplevelser.

Udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode er en rejse ind i det globale spisekammer, der afspejles i fotografier af familier fra hele verden sammen med den mad, de typisk spiser på en uge. En mere bæredygtig tilgang til jordbruget og en bedre udnyttelse af vilde planters egenskaber er centrale temaer på udstillingen, hvis ledespørgsmål er, hvordan vi finder måder at mætte os på, som er sunde for både os selv og planeten?

Billetter à 40 kr. kan bestilles via www.rundetaarn.dk.

Download programmet for de seks foredrag i Tirsdagsrækken (pdf).

Se mere om udstillingen Hungry Planet på www.hungryplanet.dk.

Indlæg ved Gazelle Buchholtz.
.

Læs mere »

[nggallery id=147]

Foto: Henning Sjøstrøm

21. januar var der åbningsreception for udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode. Med oplæg fra Evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening, Jørgen Steen Nielsen, forfatter og journalist ved Dagbladet Information og Jens Hvass, Centerleder ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, som står bag udstillingen, blev det en både festlig og indholdsrig åbning.

Oplæggene vil blive behandlet i eget blog-indlæg, og på hjemmesiden www.hungryplanet.dk er der flere oplysninger om udstillingen, dens skoletjeneste og foredragsrække, som løber over 6 tirsdage, første gang 1. februar, hvor Tor Nørretranders giver bolden op med et indspark om Vild Verden – Fremtidens Føde.