Strøtanker om bæredygtighed

FAO, Food and Agriculture Organization ved FN, kom i 2006 med en rapport om miljøproblemerne ved verdens husdyrhold, Livestock’s long shadow. Environmental issues and options, som viste, at vores husdyrhold globalt set nu har taget et så stort omfang, så det står for 18% af vores CO₂-udledninger og dermed mere end CO₂-udledningerne fra verdens transport. Rapportens hovedforfatter, Henning Steinfeld, siger, at “husdyrhold er end af de største bidragydere til nutidens alvorligste miljøproblemer. Umiddelbar handling er nødvendig for at udbedre situationen.”

Det er i høj grad den industrialiserede verdens factory farms, som er vokset i omfang, og dermed en lang række forbundne miljøproblemer både i og omkring selve produktionsstedet og i forbindelse med den globale indhøstning af foderstoffer. Det at neddrosle ens forbrug af animalsk føde og som forbruger systematisk at undgå produkter fra factory farming og efterspørge produkter, som er blevet til i en langt klarere økologiske forståelse end den, som moderne mainstream landbrugsindustri kan opvise, er derfor en vigtig del af vores strategi for hver især at bidrage til at mindske CO₂-udledningerne.

Når man taler om landbrugets CO₂-udledninger, er det ikke blot CO₂, men en række andre drivhusgasser, først og fremmest metan (NH₄). Der er således tale om CO₂–ækvivalenter, hvor man omregner de øvrige drivhusgasser til CO₂ i forhold til deres drivhuseffekt.

Sidste år kom der en anden stor rapport fra FAO, People and Animals. Traditional livestock keepers: Guardians of domestic animal diversity, som belyser et helt andet aspekt af husdyrholdet.

Gennem tiderne er der over alt på kloden opstået stærke symbioser mellem mennesker og husdyr, ikke mindst blandt nomadefolkene, som nøje afspejler mulighederne i landskabets økologiske niche, og der er efterhånden udviklet en stor biologisk og kulturel diversitet. Hvert af rapportens kapitler belyser husdyrholdet i bestemte landskabs- og klimaforhold, tempererede egne, fugtige tropiske egne, tropiske bjerglandskaber, tørre og halvtørre områder.

Det er vel at mærke ikke dette husdyrhold udviklet gennem århundrederne, som er ved at forskubbe klodens klima, for her er alt indfældet i selvopretholdende cykli, som har fundet deres form og balance med omgivelserne gennem erfaringer nedarvet generation efter generation. Alt bliver omhyggeligt brugt til noget, intet er spild. For eksempel afføring er både brændsel, byggemateriale og vital gødning. Billedet øverst på omslaget viser en flok ænder, som er ved at luge og gøde en rismark inden næste udplantning.

Hvis man er blevet forstemt ved at skulle forholde sig til de mange økologiske og etiske problemer ved moderne dyrefabrikker og den kulturløshed og kortsigtede griskhed de udtrykker, er People and Animals betagende læsning. Man finder herimasser af inspiration til processen med at få genindfældet vores moderne landbrug i landskabet på en måde, så det ikke som nu er hasard med vores egen og klodens sundhed.

H. Steinfeld et al.: Livestock’s long shadow. Environmental issues and options, FAO, Rom 2006 (408 pp. pdf).

Kim-Ahn Tempelman og Ricardo A. Cardellino (Eds.): People and Animals. Traditional livestock keepers: Guardians of domestic animal diversity, FAO, Rom 2007 (134 pp. pdf).

I USA har en gruppe borgere sat sig for i løbet af et år at nå op på en 90% reduktion af deres CO₂-udledninger, og derefter holde det niveau. Projektet Riot for Austerity 90% Emissions Reduction Project har en række spilleregler, se Riot Rules, 90% Intro og Riot FAQ. Der er oprettet et Riot diskussionsforum på Yahoo Groups.

George Monbiot har beregnet, at USA, som i dag er verdens største CO₂-forurener, skal reducere sin CO₂-udledning med 94% for at nå en gennemsnitlig 80% global reduktion inden 2030. De europæiske lande ligger her i størrelsesordenen 80-90%.

I Danmark har vi fået en kampagne for den enkelte borgers reduktion af CO₂, som hedder ét ton mindre. Foreløbig har 25.000 borgere forpligtet sig til en personlig reduktion på 1 ton. 1 ton er en begyndelse, sikkert endda en god begyndelse, som kan opnås gennem en række småjusteringer i dagligdagen, eller ved at undlade vinterferier i troperne (en returrejse til Bangkok udleder 1,9 ton CO₂ pr. passager med en effekt, som svarer til 5,5 ton CO₂ udledt ved overfladen, se blog-indlægget: Clearing The Air).

Ét ton mindre giver en mulighed for at konstruere ens personlige CO₂-profil og handle derefter. Men skulle siden ikke retteligt have heddet Ni ton mindre? – ét ton er så underligt uambitiøst i forhold til de CO₂-reduktioner på 80-90%, som skal til, hvis det skal lykkes at holde den globale temperaturstigning under 2º.

Eller får vi efter det første ton en kampagne for ét ton mere?

Se også blog-indlægget: Ét ton mindre.

George Monbiot: Giving Up On Two Degrees, The Guardian, 01.05.2007.

Den 43-årige New Yorker og historiebogsforfatter Colin Beavan var efterhånden alvorligt træt af at vente på, at politikerne tog sig sammen og gjorde noget, mens isen smeltede stadig hurtigere under isbjørnene og klodens klima gik grassat. Så ideen om at skabe en CO₂-neutral tilværelse, hvor man så vidt muligt reducerede de negative påvirkninger og øgede positive indflydelser, tog form. “Det går måske ude på landet, hvor du kan dyrke din egen mad, men her midt i New York … glem det, det er umuligt,” lød reaktionerne.

Ægget heraf kastede Colin i slutningen af 2006 sig selv og sin familie ud i det eksperiment igennem et år at leve som CO₂-neutral No Impact Man, uden nogen netto miljøpåvirkning: Ud med en hel masse elektricitets-ædende “nødvendigheder” som fjernsyn og air-conditioning, ingen aviser og tidsskrifter, ingen biler, fly, elevatorer eller tog, ingen nyanskaffelser, kun lokalt produceret mad, ingen emballage, ingen engangsbarberknive, toiletpapir og en hel masse andet af alt det, som fylder vores moderne tilværelse.

“jeg har tabt 10 kilo,” siger Colin til ABC News: “Alle siger at Michelle stråler … vi er i god form. Det styrker vores bevidsthed, at vi ikke ser TV.”

“Det har været et aldeles fantastisk år,” siger Colin til TreeHugger efter at have gennemført eksperimentet: “Uden fjernsynet er jeg blevet en bedre far. Og uden vaskemaskine har jeg lært, at der er visse ofre, som folk ikke vil være parate til at gøre. No Impact har haft betydning for alt, fra min livsfilosofi til mit familieliv og min finansielle situation.” Samtidig med at Colin er begejstret over at have gennemført et år som No Impact Man, er han også ked af det, fordi man i USA stadig ikke taler om, hvad vi skal gøre for planeten, men om vi overhovedet behøver at gøre noget.

Læs mere »

Jørgen Dahl Madsen, som er leder af Agenda 21 Østerbro har skrevet en fin lille bog: Klima & livsstil – de globale udfordringer og lokale handlemuligheder. Den udfolder fornemt, hvordan vi alle sammen kan gøre noget – og er nødt til at gøre noget.

Politikerne kan ikke gøre det alene, videnskabsmændene kan ikke gøre det alene, de store virksomheder kan ikke gøre det alene, og vi borgere kan ikke gøre det alene. Det kræver en samlet indsats på alle niveauer, fra de internationale processer, EU, Danmark, Ørestadsregionen og Københavns Kommune til lokalområdet, den enkelte virksomhed, institution, familie og borger. Hvert niveau har sine særlige indsatser.

I kapitel 1 stilles indledende spørgsmålet: Hvordan tackler vi klimaudfordringen? Det besvares med udgangspunkt i en workshop afholdt på Østerbro i 2006 med Bliss Browne fra Imagine Chicago, en non-profit organisation, som hjælper mennesker med at udvikle deres visioner som bybyggere.

Diagrammet til højre stammer fra denne proces: Vi må i udgangspunktet forstå problemerne. Herudfra må vi skabe en vision for et bæredygtigt lokalområde, som virker ind i en global bæredygtighed. På denne baggrund kan vi handle, og skabe de første trin i en forandringsproces.

Klima & livsstils force er, at den fra det store perspektiv lander på Østerbro og forholder sig præcist til, hvad vi som borgere hver især og sammen kan gøre lokalt for at bidrage til at mindske den globale opvarmning. Det glædelige budskab er, at der er rigtig meget vi kan gøre.

Klima & livsstil slutter med ti bud på en ny og klimavenlig livsstil. Se dem og lev dem.

Jørgen Dahl Madsen: Klima & livsstil – de globale udfordringer og lokale handlemuligheder, Ryvang Lokalråd 2006 (52 sider pdf).

I maj 2007 besluttede Irma i sundhedens tegn, at man fremover ikke ville sælge slik ved kasserne, hvor ventende børn og folk med søde tænder alt for let lader sig friste, mens de står i kø. I stedet har Irma mange steder sat frugtreoler op til de blodsukkerhungrende sjæle. Yderligere har Irma ikke mere mængdetilbud på sodavand, chips og slik. Det er et prisværdigt initiativ, for det meste slik er rent ud sagt en hån mod folkesundheden.

Af dagens nyhedsbrev fra Irma fremgår det, at disse justeringer af slikkets placering i butikken har ført til, at Irmas kunder i 2007 har spist 100 ton mindre slik end de ellers har villet gjort. Hvor Irmas omsætning generelt er steget med 7,3% er omsætningen af slik stagneret. Salget af frugt og grønt er til gengæld steget mere end den gennemsnitlige omsætning.

Det er yderst glædeligt, at den form for omtanke og profilering betaler sig – og yderst vigtigt, at vi som forbrugere støtter op initiativer som disse.

Irma pressemeddelelse 31.01.2008.

Berlingske Tidende bragte 10. januar en artikel, Velkommen til Costa København, skrevet af Jørgen Nimb Lassen og Søren Præstholm. De diskuterer heri vigtigheden af en markant styrkelse af de grønne elementer i byen – “den naturlige klimaløsning ” – for at afbøde virkningerne af klimaforandringer:

“Grønt plantedække har nemlig direkte effekter på det lokale miljø og klima ud over indvirken på de processer, der driver klimaforandringerne, herunder udledning af CO₂. Men desuden har det også en række indirekte effekter, som sandsynligvis er langt vigtigere. Herunder hører bl.a. ændrede transportvaner, bedre folkesundhed i form af mindre stress, renere luft, adgang til mere motion, samt et langt rigere dyre- og planteliv i vores byer. Desuden elsker vi levende, grønne byer og behøver måske ikke rejse langt, hvis vi kan finde paradis dér, hvor vi bor!”

I Sverige har man være mere konsekvent med at indrage det grønne i planlægningen af nye bydele, som for eksempel Bo01 i Malmö, hvor man har inddraget biofaktor-beregninger som planlægningsværktøj. I det scenario om et frodigt grønt “Costa København”, som artiklen opridser, er vi alle sundere og mindre stressede qua det stærkt øgede vegetationsvolumen, som har lagt sin beskyttende hånd over byen.

Jørgen Nimb Lassen Forstkandidat og informations­medarbejder ved Skov & Landskab på Københavns Universitet. Søren Præstholm er Geograf, ph.d. og forsker ved Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet samt formand for Landskabsværkstedet.

Jørgen Nimb Lassen og Søren Præstholm: Velkommen til Costa København, Berlingske Tidende bragte 10.01.2008.

Der er meget godt at sige om planter. Vi mennesker lever i en fundamental symbiose med planterne, der producerer O₂ (ilt) og absorberer CO₂, så rent bogstaveligt ville vi ikke kunne overleve uden planterne. Og i vores moderne tilværelse har planterne fået endnu en opgave: De er med til at forbedre vores indeklima. De modvirker et for tørt indendørsklima, og man har i den seneste år fundet ud af, at planterne kan være med til holde luften fri for en lang række afgasninger fra moderne inventar, processer og byggematerialer, som i værste tilfælde kan føre til det såkaldte SBS-syndrom, Sick Building Syndrome.

Bogen How to grow fresh air handler netop om, hvordan planter inden døre kan være med til a holde luften ren og frisk. Den er skrevet af B.C. Wolverton, som i en årrække var forsker ved det amerikanske rumforskningsinstitut NASA. Man stod overfor at skulle udvikle langtidsbeboelige rumstationer i helt lukkede systemer (et fantastisk sindbillede på Jorden), og man fandt i den forbindelse ud af, at planter var i stand til at optage en stor del af den luftforurening, som stammede fra afgasninger fra en lang række materialer såvel som fra den menneskelige organisme.

De enkelte plantearter har forskellige karakteristika. Nogle er særlig gode til at optage formaldehyd, andre til kulilte, NO₂ benzen, formaldehyd og trichloretylen. Det virkelig interessante ved planternes håndtering af disse stoffer er, at de ikke blot bliver lagt til side på et lager, hvor man så ikke ved, hvad der videre skal ske. De bliver fordøjet og genindgår fuldt ud som byggestene i biosfæren.

Læs mere »

Vi taler i mobil samtidig med at vi laver mad, kører bil og cykler. Vi hører musik mens vi laver lektier og gør rent. Vi spiser samtidig med at vi surfer, ser TV og checker MySpace. Det at kunne holde mange bolde i luften er blevet en del af moderne arbejds- og bykultur, ikke mindst blandt unge, som gladeligt ser MTV, checker Facebook og chatter over Instant Messenger services samtidig med at de laver lektier.

I november kunne man i Politiken læse, at en undersøgelse foretaget af Nokia viser, at Kvinder er bedre til at multitaske. For eksempel svarer halvdelen af alle kvinder, at de kan lægge make-up mens de taler i mobil. I går kunne man så sammesteds læse, at Multitasking gør dig dum og langsom. Når man konstant springer fra det ene til det andet, får man let en fornemmelse af, at man har gevaldig travlt og når en masse. Men det viser sig at være så som så med effektiviteten.

Læs mere »

På Google Video fandt jeg i dag nedenstående video, udarbejdet af Københavns Kommune i 2006, “Copenhagen: City of Cyclists“. Man møder i videoen borgere, fagfolk og politikere og kommer godt omkring de mange problemer og ikke mindst gode sider ved, at cyklen er så central en del af transportstrukturen, som den er blevet i København.

Læs mere »

Vejvæsenet ved om nogen, hvad der slider på vores veje. I Norge har man taget den konsekvens, at for hver måned de ansatte ved Statens Vegvesen cykler eller går til og fra arbejde, optjener de fire timeres ekstra ferie. På et år kan det blive til en ekstra uges ferie. Det forlyder ikke, om man kan se det på Vegvesenets sygestatistik, men hvis noget tilsvarende blev almindelig praksis i København, kunne det være med til at stimulere endnu flere til at lade bilen stå.

Se mere i Cykelviden nr. 14 p. 9 (pdf). Det er gratis at tilmelde sig nyhedsbrevet, som udkommer 6 gange om året, på www.cykelviden.dk.