Strøtanker om bæredygtighed

Nu hvor der ser ud til at ligge klare planer for den sydlige del af Israels Plads, var det nok på plads at se på den nordlige ende, hvor der i efterhånden mange år har været planer om at opføre torvehaller. Af et nyhedsbrev på Torvehallernes hjemmeside fremgår det da også, at projektet vil blive opstartet maj 2007 og stå færdig i maj 2008.

Man er dog endnu ikke kommet i gang, og for nylig fremgik det i medierne, at der var udbrudt åben uenighed mellem arkitektrådgiverne og Centerplan AS, som skal stå for driften. Hvor planerne hele tiden har været at lave et sted for mange små stadepladser, var man ifølge arkitekterne ved at omdanne projektet til et supermarked med fælles kasseapparater.

Det vil være en katastrofe, hvis det bliver ender dér. For vi mangler desperat et rigtigt torvemarked, som der langt tilbage i Københavns historie har været på det sted, hvor man kan se og få årstidens udbud af frugt og grønt, vildt og fisk, billigt og friskt, direkte fra producent – og ikke endnu en underetage i Illum eller Magasin.

Læs mere »

Allerede udenfor blev man mødt af Energitjenestens bus med gode råd og hånddreven racerbane. Og første stand, når man var kommet vel inden for til udstillingen Bolig i Bella, var Naturhuse.dk, som reklamerede med allergivenligt og sundt byggeri. Naturhuse.dk præsenterede en serie typehuse, heriblandt et i mine øjne ganske vellykket feriehus med sedum-tag designet af Arkitema.

Sedum er betegnelsen for en vegetation af tørketålende planter fra stenurtfamilien, som på billedet herover. Et sedum-tag anlægges i et blot få centimeter tyndt næringsfattigt jordlag, så det vil uden yderligere forstærkninger kunne anlægges ovenpå mange eksisterende tage. Til forskel fra det meste ukrudt tåler disse planter langvarig udtørring, så sedum er stort set pasningsfri og dermed særdeles velegnet som tagbeplantning. Sedum-taget fremstår ofte med en smuk rødlig tone, men alt efter årstid og særlige vilkår kan der være store farvevariationer.

Jeg var taget i Bella Center på vegne af Klimabevægelsen, med nypudsede klima- og bæredygtighedsbriller – og alt tegnede således foreløbig til at det ville blive en opløftende eftermiddag. Men efterhånden som jeg kom længere ind i udstillingslandskabet, skulle der blive meget længere mellem snapsene, og skulle jeg helt kort vurdere udstillingens samlede betydning for klimaet, ender det langt fra CO₂-besparelser. Udestuer, udvidelser, eksotiske granit-typer, designer-radiatorer, nye køkkener og ikke mindst gigantiske jacuzzier, hvor man kunne invitere hele nabolaget til party, gjorde hvad de kunne for at vække drømmene om at veksle friværdien til daglig forkælelse.

Så jeg vil i det følgende blot standse op ved nogle af de få ting, som rent faktisk pegede fremad klimamæssigt.

Læs mere »

Der er netop fremlagt en rapport, Attitudes of European citizens towards the environment, om europæernes holdninger til miljøspørgsmålet. Spørgsmålene til grund er for undersøgelsen er indhentet i november-december 2007, så det er helt friske tal.

Rapporten tegner et billede af europæere, som virkelig bekymrer sig over miljøet. 96% finder ar vores miljø er vigtigt, og tre fjerdedele heraf at det er meget vigtigt. Hvis man sammenligner med en tilsvarende undersøgelse fra 2004, bekymrer vi os i dag mere end for tre år siden, og den største bekymring på miljøområdet er i dag de globale klimaforandringer – se grafen nedenfor.

Hvis man ser nærmere på danskerne, så svarer 51% at de har sorteret det meste af deres affald, 56% har sparet på energien, 46% har reduceret vandforbruget, 27% reduceret forbruget af engangsting, 43% har valgt miljøvenlig rejseform, 20% har valgt lokalt producerede varer, 41% har købt økomærkede produkter og 19% har brugt bilen mindre.

Alt i alt er det et billede af en befolkning, der gør noget for miljøet. Men hvis man ser på de nyeste tal fra Energistyrelsen, er danskernes energiforbrug og CO₂-udledninger steget for tredje år i træk. Ikke ret meget, men det er den helt forkerte vej i betragtning af, at vi inden årtusindskiftet havde fået stoppet stigningerne og i løbet af få år skal have skåret CO₂-udledningerne drastisk.

Politiken betegner i dag ligefrem os danskere som miljø-hyklere.

Læs mere »

Det er syndigt af forurene, fremførte Vatikanets næstøverste, ærkebiskop Gianfranco Girotti, her i weekenden i en tale om moderne synder ved afslutningen af et ugelangt fasteseminar for præster. Den største farezone for den moderne sjæl ligger ifølge Girotti inden for bioetikken: “Der findes her områder, hvor vi fuldstændig må afstå fra at overtræde nogle af menneskenaturens fundamentale menneskerettigheder gennem eksperimenter og gentisk manipulation, hvis udfald kan være svære at forudsige og kontrollere.”

Siden Pave Benedikt XVI i 2005 tiltrådte som pave, har Vatikanet markeret sig stadig mere grønt. På det seneste har paven således meget direkte markeret, at truslen imod klodens miljø kræver en “moralsk vækkelse” blandt alle kristne for at vende udviklingen.

Og det er nok noget i retning en moralsk vækkelse, der skal til – det at vi alle vågner til vores globale medansvar. Vores fornuft og forstand synes ikke at kunne afholde os i den rigeste del af verden fra at ville have stadig mere og rage en stadig større del af klodens begrænsede ressourcer til sig.

Reuters: Vatican lists “new sins,” including pollution, 10.03.2008.

Thomas Revsbech: Paven kalder til international klimakamp, Kristeligt Dagblad 29.11.2007.

Bianca Z. Vasconcellos: Vatikanet udsender ny liste over dødssynder, Politiken 10.03.2008.

Richard Owen: Vatican Adds Seven New Deadly Sins Including Abortion, Contraception and Drug-Dealing, FoxNews 10.03.2008.

Bart Jones: Pope takes lead in effort to save the environment, Newsday.com 10.04.2008.

Stearinlyset er en uadskillelig del af dansk hjemmekultur. Vi tænder lys for at hygge, for at samle, for at fejre og for at markere særlige højtider. Vi tænder lys for at mindes og skabe håb. Selv når centralvarmen kører på fuld tryk for at opretholde tropiske tilstande midt under en vinterstorm, er det i vores bevidsthed stearinlyset, som varmer og beskytter mod kræfternes rasen udenfor. Den slanke hvide søjle med dens lille kultiverede ild har stærk resonans på fordums tider, hvor ildstedet hjalp os gennem natten, kulden og frygten.

Men stearinlys soder, og en del af disse sodpartikler er så små, at der er tale om ultrafine partikler, som man i de senere år har fundet ud af er ganske problematiske for vores sundhed. Det er små mængder i forhold til, hvad der produceres på H.C. Andersens Boulevard i myldretiden, men i og med at det foregår inden døre og vores moderne huse bliver tættere og tættere, kan koncentrationerne af ultrafine partikler blive endnu højere end udendørs. Der er derfor god grund til at genoverveje vores stearinlysvaner, ikke mindst hvis vi altid har mange lys tændt. Måske et enkelt eller to var nok til symbolsk at markere hyggen.

Sammen med tobakstrygning er stearinlysene den vigtigste kilde til den indendørs partikelforurening. Men både kakkelovne, stegeos, forbrænding af støv på elektriske pærer og afgasning fra en lang række moderne materialer medfører ultrafin partikelforurening af vores indendørsmiljø. Hvis man vil mindske koncentrationerne, kan man dels reducere disse kilder, dels drage nytte af det forhold, at grønne panter inden døre stille og roligt filtrerer luften for mange af de ultrafine partikler. Se blog-indlægget How to grow fresh air.

I Politiken er der i dag to artikler om brugen af sterarinlys. Det fremgår her, at der ikke er forskel på, om lysene er fremstillet af paraffin eller ren stearin. Men de små fyrfadslys producerer markant mindre sod (og dermed ultrafine partikler) end de større lys, simpelthen fordi flammestørrelsen er mindre. Ved at holde lysene borte fra træk, oser de mindre, og det frarådes at bruge stearinlys med meget farve og dekoration, da afbrændingen af disse øger mængen og viften af ultrafine partikler.

Helbredseffekter af luftforurening. Helbredseffekter af luftforurening, Temanummer om partikulær luftforurening i inde- og udemiljø, Miljø og sundhed supplement nr. 3 maj 2003 (pdf).

Søren Dilling: Stagelys soder mere end bloklys, Politiken 01.03.2008.

Søren Dilling: Lys sviner dit indeklima til, Politiken 01.03.2008.

Faith D’Aluisio og Peter Menzel lavede i 1995 en dybt fascinerende bog, Material World. A Global Family Portrait, hvor han portrætter familier fra 30 forskellige lande. I det gennemgående hovedbillede er familierne portrætteret sammen med alle deres ejendele, som er båret ud foran huset – se billederne nedenfor.

Når jeg fandt Material World frem igen ovenpå de seneste indlæg om spisevaner og bæredygtighed, er det fordi der med hver familieskildring følger en lille statistik for hvert land. Der er et helt tydeligt mønster, at vi gennemgående bruger jo mindre af vores indkomst på mad, jo rigere vi bliver. Undtagelsen er italienerne, som bruger 30% af deres indkomst på mad. Her bruger man klogt sin rigdom på at efterspørge alle mulige lokale specialiteter, her er der i sæsonen friskindsamlede trøfler, rørhatte og pigsvampe, og her kan det lade sig gøre at leve af at levere gode råvarer og produkter til et lokalt publikum.

Jeg mener at vide, at vi tilsvarende i Danmark bruger under 10% af vores indkomst på mad. For nogle år siden kunne man i Weekendavisen læse, at vi danskere brugte flere penge på at skifte køkkener ud end på den mad, vi lavede i dem. Midt i al vores nyvundne rigdom er vi kort sagt ikke ret gode til at prioritere vores sundhed.

Læs mere »

I forlængelse af bogen Material World (1995), som blev en slags global øjenåbner, har Peter Menzel i samarbejde med Faith D’Aluisio lavet en anden tankevækkende fotodokumentarisk bog, Hungry Planet. What the World Eats, med billeder af 30 familier fra 24 lande i verden.

Hungry Planet har fokus på, hvad der bliver spist rundt omkring i verden og hvordan vores føde bliver til og indgår i dagligdagen. Og hvor familierne i Material World blev portrætteret med deres ejendele, er de i Hungry Planet portrætteret sammen med den mad, de spiser i løbet af en uge.

Hungry Planet er en enestående dokumentation af spisekulturer rundt omkring på kloden. Samtidig med, at det er en påtrængende dokumentation af, hvor ulige verdens goder og ressourcer er fordelt, rejser disse billeder med stadig større kraft spørgsmålet, hvad vi har gjort ved vores mad og vores spisekultur i den industrialiserede verden?

Årstiderne og det regionale tilhørsforhold er borte. Alt er pakket i plastic og cellofan, meget af det konserveret, så det kan holde i evigheder. Kioskerne og supermarkederne bugner med varer, som er direkte sundhedsskadelige i større mængder, grøntsagerne er sprøjtede og kunstgødede til mutantstørrelse, samtidig med at næringsindholdet er dalende på grund af den industrielle produktion. Og meget få af os har en kompostbunke eller en gris at lade køkkenaffaldet gå naturligt videre til.

Læs mere »

Som det er fremgået af de seneste tre indlæg om de globale konsekvenser af landbrugets animalske produktion, er der mange gode grunde til at spise meget mindre kød. Hvis du stadig mangler grunde til at holde dig fra kødet fra de store factory farms, vil jeg anbefale at lægge vejen omkring et par af mine MySpace-venner, som har fat i den etiske dimension:

Moopheus er hovedperson i en tegneserie, Meatrix, som foreløbig er kommet i tre episoder, Meatrix I, Meatrix II og Meatrix II½. Tingene er trukket skarpt op, men det er den moderne virkelighed, vores husdyr lever under.

The VeggieCyber Poet Jaye har altid nye billeder og videoer om den organiserede dyremishandling, som finder sted i vores fødevareproduktion. For nylig var det en video om kænguru-fangst. Lige nu har hun på forsiden en gruopvækkende video, Meet Your Meat, om dyremishandling i landbruget. Det er ikke for sarte sjæle, men den er kun et klik borte lige nedenfor.

Læs mere »

CIWF, Compassion in world farming, har udgivet rapporten The Global Benefits of Eating Less Meat. Den giver en alarmerende analyse af problemerne med verdens stadig større forbrug af animalsk føde. Samtidig er der udarbejdet en 17 min. video Eat less meat: it’s costing the Earth – se nedenfor.

I anden halvdel af det 20. århundrede er verdens kødproduktion steget til det fem-dobbelte. I samme periode er vi blevet langt flere munde at mætte, så forbruget af animalsk føde per indbygger er steget til det dobbelte. For at klare denne efterspørgsel har man udviklet kolossale industrielt drevne animal farms, hvor balancen mellem dyrehold og det omgivende areal er gået helt tabt. For eksempel det danske landbrug importerer protein fra det meste af verden til vores animalske produktion, og kødproduktionen er i dag verdens største arealforbruger. Byerne er samtidig vokset eksplosivt og lægger beslag på stadig større dele af det opdyrkelige land. Presset for at udvide landbrugsarealet er derfor stort, og der afbrændes hver dag store regnskovsarealer med radikale konsekvenser for biodiversiteten og den globale opvarmning.

En af de ting, vi som forbrugere kan gøre for at mindske klodens CO₂-udledninger, er derfor at spise mindre kød – se nærmere herom i det forudgående blog-indlæg, Another Inconvenient Truth. Hvis alle i den industrialiserede verden spiste markant mindre animalsk føde, ville det have vidtrækkende positive konsekvenser ikke bare for verdens hungersituation, men for den enkeltes, landbrugets og klodens sundhed.

Læs mere »

Gidon Eshel and Pamela A. Martin fra University of Chicago har lavet et tankevækkende studium, Diet, Energy, and Global Warming, om vore spisevaners og fødevareproduktions indflydelse på den globale opvarmning. Det fremgår heraf, at energiforbrug, arealforbrug og CO₂-udledninger er så stor ved den animalske produktion i forhold til fremstillingen af vegetabilsk føde, at det repræsenterer omkring 20% af amerikanerens personlige CO₂-produktion og omkring 6% af USAs samlede CO₂-udledninger. Hver amerikaner ville kunne reducere sin CO₂-udledning med 1,5 ton om året blot ved at overgå til vegetabilsk føde.

Som forfatterne påpeger, er der således større CO₂-gevinst ved selv at overgå til vegetabilsk føde end ved at skifte sin benzindrevne bil ud med en hybridbil, som kører på plantebaseret brændstof.

Amerikanerne spiser noget mere animalsk føde end vi gør, så CO₂-besparelserne vil i Danmark ligge lidt lavere. Endda er rigtig mange grunde til at skrue ned for den animalske del af vores kost. Særlig det røde kød, som også energi- og CO₂-udledningsmæssigt er det mest problematiske, har markante negative virkninger på vores helbred. Der er ikke noget galt i en lille bøf en gang imellem, men det er hårdt ved helbredet, hvis vi, som der med velfærdsstigningen op igennem det 20. århundrede har været tendens til, stort set spiser traditionel julemad året rundt.

Artiklen Diet, Energy, and Global Warming slutter med at opridse, at det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt at leve af en rent vegetabilsk diæt. Alene det forhold, at mere end 1 milliard mennesker gør det, peger på det mulige deri.

Se også forudgående blog-indlæg: Husdyrhold producerer mere CO₂ end transport.

Gidon Eshel and Pamela A. Martin: Diet, Energy, and Global Warming, Earth Interactions vol. 10 no. 9 2006 pp. 1-17 (pdf).

Another Inconvenient Truth.