Strøtanker om bæredygtighed

Ved et besøg i Berlin sidste år blev det klart for mig, at den japanske risbonde og filosof Masanobu Fukuoka (1913-2008) havde tilhængere langt udenfor Japan, og at han stod som inspirationskilde for en række af de urban farming-initiativer, som skyder frem mellem Berlins boligblokke. En efterfølgende Google-søgning gjorde det klart, at hans tilgang til det at dyrke jorden stod som sindbillede og forbillede mange steder i verden.

Fukuoka-san har med bogen The One-Straw Revolution (1972) sammenfattet sine erfaringer med at dyrke ris – som en fundamental erfaring, som en erkendelsesvej, som måde at overkomme den fundamentale splittelse og dualitet i ens oplevelse af og tilstedeværelse i verden og nå frem til ens oprindelige natur. Hans dyrknings-attitude, som man vel bedst kan karakterisere det, har en stærk taoistisk inklination.

Tilbage i 1984 besøgte jeg Fukuoka-san (se det følgende blog-indlæg: wu wei). Min erfaring med dette univers er stor nok til ikke at skulle søge at forstå og udfolde det. Dér findes der ultimativt kun én vej at gå, selv at gå i marken og blive ét med risdyrkningen. Men Fukuoka-sans bog findes fuldt tilgægngelig online (se link nedenfor). Og som smagsprøve har jeg klippet en række af hans zen-taoistisk funderede dyrkings-anvisninger.

If you try to do something, your efforts will never achieve the desired result.

An object seen in isolation from the whole is not the real thing.

Food is life, and life must not step away from nature.

Læs mere »

.
Joy and Daniel Davis: The One Straw Revolution by Masanobu Fukuoka, 9:08 min. video.

Wu wei er et taoistisk-kinesisk begreb, som er helt centralt for forståelsen af Masanobu Fukuokas integrerede dyrkningsmetode og livsattitude. Wu wei oversættes på engelsk ofte til no work. Det giver en noget håndfast tolkning, betydningen er rettere uden hensigt eller uden intention. Det kan således godt være arbejde, men arbejde uden forventinger eller forestillinger om dets resultat.

Se mere om Fukuoka-san i de efterfølgende blog-indlæg: The One Straw Revolution, Wu Wei og 3 scenarier for japansk risdyrkning.

Familien Casales fra Mexico sammen med den mad de spiser på en uge, foto: Peter Menzel

Madkulturen verden rundt er i konstant forandring og under indflydelse af en fortsat tiltagende industrialisering af fødevareproduktionen

Bibliotekssalen i Rundetaarn var fyldt den 15. februar, da Peter Menzel og Faith D’Aluisio stillede sig ved hver deres mikrofon. Selv om de uden problemer kan fortælle frit fra leveren, har de så meget på hjerte, at hver eneste sætning er nøje overvejet og skrevet ned. Hungry Planet er ikke bare en fotoudstilling med æstetisk smukke portrætter. Parret fra Napa i Californien bygger deres bøger på en lang proces med rejser, indsamling af data, mange måneders skrivearbejde og beregning af madens mængde og kalorieindhold.

Interessen startede med et besøg dybt inde i junglen i Papa Ny Guinea. Peter og Faith oplevede, hvordan en papkarton med tørrede nudler havde fundet vej ind til indianerne. Dernæst dukkede de første flasker cola op. Det førte dem til at stille spørgsmålet: Hvordan ændrer madkulturen sig over tid? Hvordan infiltrerer nogle landes madkultur andre landes? Og hvad betyder det, at vores mad i stigende grad er industrielt forarbejdet?

Derfor rummer bogen ’Hungry Planet’ fortællinger om madkultur verden rundt. En madkultur, som er i forandring og under indflydelse af stærke markedskræfter. Den stigende vestlige indflydelse på madkulturen i lande, der traditionelt har spist sundt, betyder blandt andet, at sygdommen diabetes breder sig ukontrollabelt i både USA og de lande, der importerer de industrielt forarbejdede fødevarer fyldt med tomme kalorier, som burgere, pizzaer og Coca Cola.

Læs mere »

Carolyn Steel holder foredrag i Rundetaarn den 1. marts kl. 19.15 – 21.00.

Storbyens madforsyning skal være synlig i bybilledet, mener arkitekt og byplanlægger Carolyn Steel.

Hver dag transporteres store forsyninger af mad ind til klodens storbyer. Op gennem tiderne har byernes planlægning været tæt forbundet med behovet for at kunne fragte mad ind fra oplandet til de centrale markedspladser. De var naturlige mødesteder, fælles rum i byen, hvor man kom hver dag, og hvor der også blev udvekslet nyheder og sladder. Carolyn Steel peger på, at storbyboere har fortrængt, at de stadig er lige så afhængige af natur og kulturlandskabet, som vores forfædre var det.

At bo i byen har mange miljømæssige, sociale og kulturelle fordele. Der er kollektive transportsystemer og velisolerede huse, som optager en mindre bid af landjorden. Der er kortere transportveje og lettere adgang til kulturliv, uddannelser og job. Men det er et grundlæggende problem, at fødevareproduktionen foregår så adskilt fra livet i byen. Vi beundrer skønheden i den uberørte natur, men ignorerer at vores behov for mad skaber et produktionslandskab – som ikke er en Morten Korch idyl med bonderoser og gadekær. Landområderne har udviklet sig til et affolket Udkantsdanmark, som ingen vil være ved.

Læs mere »

The Guardian bringer i dag en video-reportage fra den spanske solkyst, Spain’s salad growers are modern-day slaves, say charities, om de nærmest slaveagtige vilkår, mange af de agurker, tomater, paprika og salathoveder, som sælges i de nordeuropæiske supermarkeder, produceres under. I titusindvis af daglejere, de fleste af afrikansk herkomst, lever her under kummerlige vilkår, uden rettigheder, uden identitetspapierer, uden værdighed, uden muligheder for at tage hjem.

I videoen siges det, at presset fra de nordeuropæiske supermarkedskæderes indkøbere er voksende, og fører til det hårde pres på arbejdslønnen. I et paper, Costa del Polythene: a sea of plastic,¹ vurderer Barcelona Field Study Centre, at arbejdslønnen ved grøntsagsproduktion på Solkysten ligger under en tredjedel af, hvad den er i Holland.

Når man samtidig ved, hvor generøst pesticidsprøjten bruges under mange af disse plastic-drivhuse, som sine steder totalt har overtaget landskabet, er det på tide, at vi som forbrugere får klar besked om, hvordan vores fødevarer er produceret, så vi får en reel mulighed for at kunne vælge fra.

Læs mere »

I forbindelse med udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode vil Søren Espersen tirsdag den 8. februar kl. 19:15 i Rundetaarn holde oplægget “vild mad – vildt godt”, hvor han fortæller om den vildtvoksende mad, som naturen bugner med overalt omkring os.

Søren Espersen, grundlægger af kulturlandskab.dk, tager i sit virke udgangspunkt i naturens spisekammer. Der findes store mængder spændende og alsidig mad i alle landskaber. Helt ind mellem højhusene kan man finde den, hvis man først har øje for det. Og med fritgående husdyr på naturområder kan vi forme et kulturlandskab, hvor der både er plads til høj biodiversitet og til menneskets tilvejebringelse af føde.

Et levende naturområde med græs- og urtegumlende køer såvel som plads til sommerfugle, fugle og frøer, giver gode betingelser for vild og nærende mad. Områder, hvor mange forskellige plante- og dyrearterlever side om side, vidner ofte om et balanceret stykke natur, med næringsstoffer i de rette doser, og uden forstyrrelser fra sprøjtegifte. Fra dyr, som græsser på naturarealer, får vi sund og velsmagende mælk og kød samtidig med, at et mangfoldigt planteliv kan give et varieret udbud af næringsrige og smagsmættede oplevelser til middagsbordet.

Bag husdyrfoder, landbrugsmetoder, bearbejdning og transport af fødevarer er der spundet lange tråde af klima- og miljøbelastninger. Med en afkortning af madens vej fra jord til bord, hvor vores fødevalg inkluderer flere lokale vilde planter samt mere kød og mælk fra naturarealer, kan vi være med til at lette klimabelastningen. Med lokalt produceret naturkød og indsamling af vilde bær, nødder, svampe og grøntsager rykker vi samtidig tættere på årstiden med dens skiftende udbud af vidunderlige smagsoplevelser.

Udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode er en rejse ind i det globale spisekammer, der afspejles i fotografier af familier fra hele verden sammen med den mad, de typisk spiser på en uge. En mere bæredygtig tilgang til jordbruget og en bedre udnyttelse af vilde planters egenskaber er centrale temaer på udstillingen, hvis ledespørgsmål er, hvordan vi finder måder at mætte os på, som er sunde for både os selv og planeten?

Billetter à 40 kr. kan bestilles via www.rundetaarn.dk.

Download programmet for de seks foredrag i Tirsdagsrækken (pdf).

Se mere om udstillingen Hungry Planet på www.hungryplanet.dk.

Indlæg ved Gazelle Buchholtz.
.

Læs mere »

I forbindelse med udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode vil Tor Nørretranders tirsdag den 1. februar kl. 19:15 i Rundetaarn holde oplægget “Vild verden – fremtidens føde”.

Tor Nørretranders er forfatter og videnskabsjournalist, og havde sit store forfattergennembrud i 1991 med bogen Mærk Verden. Han er aktuel med en ny bog, Vild verden – fremtidens føde, som har en vision om et af menneskehedens største problemer: Hvordan skaffer man mad til 9 milliarder mennesker uden samtidig at ødelægge den jord, som maden kommer fra? Hvordan får vi nok at spise, uden at klimaet går amok? Hvorfor er det moderne landbrug i krise?

Og svaret ligger lige for fødderne af os – eller rettere, under dem. Den tilgang til jorden, som afspejles i vores fødevareproduktion, er en trussel for både kloden og det enkelte menneske; jorden udpines på en ikke-bæredygtig måde og der skabes en monokultur af enårige planter, der betydeligt begrænser energikilden i vores kost til de samme fire afgrøder: ”Det er for ensidigt og kedeligt, at vi får 60% af vores kalorier dækket af korn, ris, kartofler og majs. Lad os peppe det op med vilde urter og vildt kød”, siger Tor Nørretranders.

Udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode er en rejse ind i det globale spisekammer, der afspejles i fotografier af familier fra hele verden sammen med den mad, de typisk spiser på en uge. En mere bæredygtig tilgang til jordbruget og en bedre udnyttelse af vilde planters egenskaber er centrale temaer på udstillingen, hvis ledespørgsmål er, hvordan vi finder måder at mætte os på, som er sunde for både os selv og planeten?

Billetter à 40 kr. kan bestilles via www.rundetaarn.dk.

Download programmet for de seks foredrag i Tirsdagsrækken (pdf).

Se mere om udstillingen Hungry Planet på www.hungryplanet.dk.

Indlæg ved Janus Juell-Sundbye.
.

Niels Nørgaard: Nørretranders: Vild mad skal mindske sult og klimachok, Politiken 22.11.2010.

Tor Nørretranders på Wikipedia.

Det er efterhånden almindelig kendt, at kødproduktion tegner sig for en betydelig del af den samlede klimabelastning. Nye tal fra Worldwatch Institute viser nu, at andelen er væsentligt større, end man tidligere har regnet med. Nedenstående tekst stammer fra temaplanchen Kød og klima fra udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode, som kan ses i Rundetaarn frem til 27. marts.

Billedet herover er fra en planche, som viser en australsk familie sammen med den mad, de spiser på en uge. Udstillingen har i alt 30 af sådanne portrætter fra hele verden.

FNs fødevareorganisation FAO udgav i 2006 en rapport om landbrugets klimapåvirkning, Livestock’s Long Shadow, som kom til det for mange meget overraskende resultat, at landbrugets animalske produktion tegnede sig for ikke mindre end 18% af de globale drivhusgas-udledninger. Til sammenligning står luftfarten for 2% og skibsfarten for 4-5% af de globale drivhusgas-udledninger. Den animalske produktion er således en af de allerstørste kilder til global opvarmning.

Vores husdyrhold er da også den menneskelige aktivitet, som tager allermest plads på kloden. Det beslaglægger i dag omkring 70% af verdens samlede landbrugsareal og 30% af verdens samlede areal til foderafgrøder og græsning. Og forbruget er stadig stigende, både i I-lande og U-lande. Hvor vi siden 2. verdenskrig er blevet dobbelt så mange mennesker, er der kommet næsten seks gange flere husdyr. For eksempel er der i Danmark 2½ gris for hver indbygger, og foderet til de stadig større produktionsenheder hentes efterhånden hjem fra hele verden – helt ude af balance med de umiddelbare omgivelser.

Husdyrene spiser mere end halvdelen af den mad, vi fanger i havet og omkring halvdelen af den mad, vi dyrker på vores marker. For en afgrøde som soja går 80% til foder til husdyr. I en tid, hvor markerne også skal levere stadig større mængder af biobrændstoffer til vores sultne motorer, er der mere pres på de dyrkbare arealer end nogensinde. Den voksende efterspørgsel efter kød er i dag den største drivende faktor bag fældning af regnskov, og over alt i verden æder motorsavene sig hver dag ind på regnskovene for at skaffe plads til flere husdyr.

Læs mere »

Jens Hvass, Gazelle Buchholtz og Bent Lohmann fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, som 22.01.-27.03.2011 viser udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode i Rundetaarn.

Ved åbningsreceptionen for udstillingen Hungry Planet 21.01.2011 var der oplæg ved Evald Vestergaard, Jørgen Steen Nielsen og Jens Hvass, som tilsammen fint indrammede udstillingens underliggende spørgsmål: Hvordan finder vi veje, som er sunde både for den enkelte og planeten?

Miljøpunkts bestyrelsesformand Bent Lohmann bød velkommen og gav derefter ordet til Evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening, som lagde ud med “En vision for en bæredygtig fødevareforsyning.”

Evald Vestergaard står til daglig med fingrene dybt i sin økologiske muld og har samtidig vor tids velkendte produktionsåg tæt inde på livet. Med et fokus på kvantitet frem for kvalitet, har vi nu fået udviklet et landbrug, hvor et husdyr skal producere meget mere kødmasse end tidligere for at kunne konkurrere på markedet – en malkeko producerer i dag dobbelt så meget mælk som for en menneskealder siden. Overalt er vi vant til, at der skal drives maksimalt udbytte. Evald pegede i sin tale på flere steder i samfundets fødevarekæde, hvor der kan gøres en indsats for at skabe flere sundere afgrøder, der ikke kun kommer miljøet og klimaet til gode, men som også bygger på et bæredygtigt regnskab for landmanden.

Tre væsentlige nøgleelementer er: vores syn på fødevarer, handling når vi handler ind, og et reelt bæredygtigt udbud på butikshylderne. En dansker bruger knap 10% af sin indkomst på madvarer. Det er langt mindre end sydeuropæerne, og vi er et af de lande i verden, som bruger den mindste del af vores indtægt på mad. Samtidig lyder der et ramaskrig fra medierne, når fødevarepriserne stiger.

Klimaforandringer i mange dele af verden er med til at give færre afgrøder og dermed forhøjede fødevarepriser. Er det rimeligt, at vi vedholdende forventer en pris, der ikke matcher realiteterne? – endsige forventer kvalitet for pengene?

Vi må tilpasse os omstændighederne og indse, at vi må betale den reelle pris for den kvalitet, der skal til, for at de byggesten, der opbygger vores krop, og hvis dyrkningsmetoder har effekter i vores omgivende luft, vand og jord, kan skabes på en sund og bæredygtig måde. Et nyt syn på hvordan kosten skal sammensættes, kan også være med til at skabe en mere bæredygtig levevis. Her kan mindre mængder kød, flere friske grøntsager og frugter i indkøbskurven være med til at pege på de varer, som vi vil have mere af, eller vil undgå, på hylderne. Dog understreger Evald, at det er væsentligt med et redeligt fødevareudbud på hylderne. For har man nogensinde set en handlende gå tomhændet ud af supermarkedet? Et basalt fødevareudbud, baseret på bæredygtig produktion, skal være tilgængelig for alle. Og Evald Vestergaards virke et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at drive visionært økologisk landbrug i dagens Danmark.

Dernæst bød Bent Lohmann velkommen til Jørgen Steen Nielsen, journalist ved Dagbladet Information, som fortalte om ”Klimakamp med kniv og gaffel.”

Læs mere »

I et netop frigivet indlæg fra TED-konferencen ved Monterey fortæller kokken Dan Barber to kærlighedshistorier om fisk – bæredygtigt produceret fisk. I den første kommer han til at indse, at når fisk fra havfarme nogle gange smager af kylling, så er det ikke hypokondriske udslag af en smagsfetichists extravagancer, men fordi op til 30% af deres føde rent faktisk er kylling.

Den anden og virkeligt interessante kærlighedshistorie handler om fiskefarmen Veta la Palma i det sydvestlige Spanien, nær Guadalquivirs udløb i Atlanterhavet. Fiskefarm er ikke det rigtige ord. For her har biologen Miguel Medialdea omdannet et forfaldent marsklandskab til et frodigt vådområde – et biodiversitetsmæssigt paradis, som ud over at give basis for fangst af en lang række forskellige fisk, er hjem for 600.000 fugle – 250 arter.

I en artikel i Time siger Miguel Medialdea om Veta la Palma: “The point isn’t to make use and conservation compatible. The point is to use in order to conserve.”¹

Han så at sige høster nænsomt af et landskab, som qua hans tilbageførende indgreb er meget tæt på det oprindelige. derfor behøver han ingen foder, ingen gødning, ingen pesticider. Det er et reelt bæredygtigt system, som giver plads til en kolossal mangfoldighed af liv samtidig med at det bibringer os en sund og yderst velsmagende føde.

Dan Barber en glimrende fortæller, så nyd hans fine beretning:

Læs mere »