Strøtanker om bæredygtighed

Den kinesiske økonomi har de senere år været inde i en rivende udvikling, og selvom hver kineser stadig i gennemsnit forbruger langt mindre end vi gør i den vestlige verden, er Kina hastigt på vej til at blive verdens største udleder af CO₂, hvis ikke allerede det er en realitet.

Kina er blevet hele verdens fabrik, og en betragtelig del af CO₂-udledningen fra dansk forbrug sker således i lande som Kina, hvor arbejdslønnen er billig og veluddannet, mens miljøkravene i hvert fald indtil for nylig har været ganske lempelige (se blog-indlægget EUs forbrug forurener globalt). Blandt andet på den baggrund har Kina derfor hidtil afvist at indgå bindende CO₂-aftaler.

Elizabeth Economy har i Foreign Affairs lavet en ganske læseværdig analyse af den kinesiske miljøpolitik, eller mangel på samme: The Great Leap Backward? Artiklen giver et godt overblik over de stadigt eskalerende miljøproblemer og enorme anstrengelser det vil kræve at få en gigant som det kinesiske samfund sporet ind på en bæredygtig kurs.

Læs mere »

UNEP, United Nations Environment Programme, undersøger løbende afsmeltningen af gletsjere rundt omkring i verden. Og de seneste tal viser, at afsmeltningen ikke på noget tidspunkt i de seneste 5.000 år har været større end i dag. UNEP har derfor i dag slået alarm, at man må skride øjeblikkeligt ind med klimabeskyttende foranstaltninger for at sikre den fremtidige vandforsyning for store befolkningsgrupper.

Gletsjere vokser i tykkelsen med vinterens snefald, og bliver tyndere igen i løbet af sommerens afsmeltning. I perioden 1850-1970 anslås det, at nettotabet ved afsmeltning i gennemsnit har været omkring 30 cm pr. år. I perioden 1970-2000 steg afsmeltningen til 60-90 cm pr. år. Siden år 2000 har den årlige nettoafsmeltning været over 1 m pr. år. Og sidste år var afsmeltningen med 1,5 m større end nogensinde.

Det er således en stærkt accelererende udvikling, som ikke bare vil medføre stigende verdenshave, men på sigt vil give problemer med vandforsyningen – og dermed også fødevareproduktionen – i store dele af verden. For eksempel overrisles 80% af Pakistans landbrugsareal med vand fra Indus, som får 70-80% af sit vand fra gletsjere. Floder som Ganges og Yangtze har ligeledes markante vandtilførsler fra gletsjere, og de udgør hver især vandforsyning for 350-400 millioner mennesker.

Achim Steiner, executive director ved UNEP, siger ifølge AFP, at klimakonferencen i København i 2009 vil være den virkelige lakmusprøve for at teste regeringernes vilje til at reducere udledningerne af drivhusgasser den CO₂-forurening fra fossile brændstoffer, som ødelægger klodens klimasystem. Ellers vil vores muligheder for at gribe ind simpelthen smelte bort sammen med gletsjerne.

Juliette Jowit: Melting glaciers start countdown to climate chaos, The Observer, 16.03.2008.

Juliette Jowit og Robin McKie: Glaciers melt ‘at fastest rate in past 5,000 years’, The Observer, 16.03.2008.

Lester Brown: Global Warming Melting Glaciers, Shrinking Harvests in China and India, Treehugger 26.03.2008.

“I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø. København er blevet verdens Miljømetropol og har dermed bevist, at miljøhensyn giver ekstra dynamik i byudviklingen. Københavnerne og deres gæster kan mærke og se forbedringerne, samtidig med at byen tager aktivt medansvar for den globale miljøudvikling.”

Sådan hedder det i Miljømetropolen – Vores vision CPH 2015, et oplæg til Københavns Kommunes miljøplan for 2015, som er blevet lagt frem her ved årets begyndelse.

Det er store ord, ikke mindst når man ser, hvor konsekvent man går til bæredygtig byudvikling mange andre steder i verden. Der skal mere end ambitioner til at blive verdens Miljømetropol. Men det er ambitioner i den retning, der skal til for at vise verden, at der findes konstruktive træk mod den globale opvarmning, og at der findes en vej frem mod mindre ubæredygtige tilstande med mere livskvalitet end i dag.

Miljøplanen, som kan downloades i pdf-format, rummer en bred vifte af målsætninger: I 2015 cykler 50% af alle københavnere på arbejde mod 36% i dag. Antallet af alvorlige ulykker ved cykling skal være halveret, og 80% skal føle sig trygge ved at cykle i København, mod 58% i dag. Dette vil endnu stærkere end i dag profilere København som cykelby.

Læs mere »

Ud for kraftværket ved Avedøre Holme er der planer at opføre tre gigantiske vindmøller. Selvom tiden er kort, er planen, at møllerne skal stå klar inden klimatopmødet i København i slutningen af 2009, hvor der vil være omkring 10.000 klima-interesserede tilrejsende.

Møllernes endelige størrelse er endnu ikke afgjort, men der bliver tale om tre forskellige møller, hver med en tårnhøjde på omkring 100 m og en rotordiameter på op til 130 m. Hver mølle får en kapacitet på 3-5 MW, hvor for eksempel Middelgrundens møller blot er 2 MW og de i dag største møller er 3,5 MW, så der bliver tale om meget store møller.

Med den kombinerede forbrænding af affald, halm, kul og naturgas er kraftvarmeværket på Avedøre Holme er et meget avanceret kraftværk. Ved at placere vindmøllerne på Avedøre Holme vil man derfor inden klimatopmøde få et fornemt udstillingsvindue for dansk klimateknologi.

De tre møller vil blive opført i et samarbejde mellem DONG Energy, Danmarks Vindmølleforening og Hvidovre Vindmøllelaug. Hvidovre Vindmøllelaug får mulighed for at erhverve én af de tre møller. Dermed bliver det også muligt at købe andele i møllerne, i første omgang dog kun for beboere i Hvidovre.

Hvidovre Vindmøllelaug afholder informationsmøde tirsdag den 5. februar kl. 19 i Hvidovre.