Strøtanker om bæredygtighed

I de senere år har Storbritannien kunnet bryste sig af en faldende tendens i landets CO₂-udledninger, som i dag ligger 5% under udledningerne i 1992. Det er da også korrekt, hvis man opgør det ifølge Kyoto-aftalen. Men ved etableringen af Kyoto-aftalen undlod man at indregne både luftfart og skibsfart, og man har i beregningen af de nationale udledninger ikke taget højde for, at en større og større del af de rige landes egentlige vareproduktion finder sted i lande som Kina, hvor arbejdsløn og miljøkrav er mindre.

En ny rapport bestilt af DEFRA, Department for Environment, Food and Rural Affairs (det britiske miljøministerium), viser, at hvis man beregner de samlede CO₂-udledninger inklusive skibsfart, luftfart og vareproduktion i udlandet, har England en yderligere CO₂-produktion ud over Kyoto-aftalens aftalegrundlag på hele 200 mio. ton pr. år, og frem for i perioden 1992-2004 at være faldet med 5% er de samlede udledninger steget med 37%.

Denne udflagning af energitung produktion gælder ikke kun for Storbritannien. Danmarks samlede CO₂-udledninger ligger ifølge beregninger foretaget af Verdensnaturfonden på over 15 ton pr. indbygger pr. år, hvis man beregner på baggrund af det faktiske forbrug (se tidligere blog-indlæg EUs forbrug forurener globalt). Hvis man derudover indregnede luftfart og international transport, ville man sandsynligvis komme frem til, at de danske udledninger er steget endnu mere end de engelske siden 1992.

Det er derfor uomgængeligt vigtigt, at Kyoto-aftalens afløser får samtlige udledninger af drivhusgasser kommer med ind under aftalen – dels ved at alle lande er med i aftalen, dels ved at områder som offshore-aktiviteter, skibsfart og luftfart, som nu er udenfor aftalen, bliver underlagt særdeles stramme kvoteordninger.

Geofforey Lean: Britain: a leader in tackling climate change? Far from it, says new report, The Independent 05.07.2008.

Emily Beament: CO₂ emissions up by nearly a fifth in 12 years, The Independent 02.07.2008.

Indiens premierminister Manmohan Singh fremlagde mandag en national klimahandlingsplan for Indien. I et land, hvor 500 mio. mennesker stadig ikke har elektricitet, er udledningen af drivhusgasser pr. indbygger stadig lille. I dag udleder hver inder blot ét ton CO₂ – blot 5% af, hvad hver amerikaner udleder, og omtrent det niveau, vi gerne i løbet af nogle få årtier skulle nå ned på også i den rige del af verden.

Men Indien er i disse år inde i en rivende økonomisk udvikling, som vil medføre voldsomt stigende CO₂-udledninger, hvis ikke der som i den fremlagte handlingsplan lægges en præcis kurs mod energieffektiviseringer, bæredygtig udvikling og udstrakt anvendelse af vedvarende energikilder, først og fremmest fra solenergi.

Handlingsplanen omfatter otte indsatsområder, som ud over at begrænse udledningen af drivhusgasser skal sikre en rimelig levestandard for Indiens nu mange meget fattige. De otte indsatsområder er:

• Solar Energy
• Enhanced Energy Efficiency
• Sustainable Habitat
• Conserving Water
• Sustaining the Himalayan Ecosystem
• A “Green India”
• Sustainable Agriculture
• Strategic Knowledge Platform for Climate Change

Fremlæggelsen af den indiske handlingsplan er vigtig for kursen mod en afløser af Kyoto-aftalen, som kommer til at omfatte alle verdens lande. Den fulde klimahandlingsplan kan downloades nedenfor.

Når opretholdelsen af Himalayas økosystem har fået et selvstændigt punkt hænger det blandt andet sammen med, at de store flodsletter Indus, Ganges og Brahmaputra får en stor del af deres vand fra gletsjere i Himalaja-bjergene. Hvis denne vandtilførsel ophører, vil det få katastrofale følger for Asiens store flodkulturer (se tidligere blog-indlæg: Gletsjere smelter med rekordhastighed).

Læs mere »

Japan er netop i disse dage ved at hæve sine reduktionsmål for CO₂-udledninger fra 60% til 80%, og det er reduktioner i samme størrelsesorden, som verdenssamfundet under ledelse af UNFCCC stræber mod at gennemføre på verdensplan i den afløser for Kyoto-aftalen, som efter planerne skal være klar til endelig underskrivelse i København næste år.

Men på et seminar i Tokyo fortalte lederen af Earth Policy Institute Lester Brown fredag, at en 80% reduktion af CO₂-udledningerne i 2050 er alt for slapt. Ifølge Brown er vi nødt til at nå en 80% reduktion af CO₂-udledningerne allerede i 2020, og dette vil kræve en langt mere helhjertet og systematisk indsats, end det der nu bliver præsteret.

Hvorfor udnytter Japan, som har så store geotermiske ressourcer, slet ikke den geotermiske energi, spurgte han dernæst forsamlingen på Sophia-universitetet? På Island opvarmer man i dag 90% af boligerne med termisk energi. Japan, som i dag er dybt afhængig af olien, ville let kunne dække halvdelen af sit energiforbrug ved at udnytte den termiske varme i undergrunden – og på sigt størstedelen af sit energiforbrug gennem systematisk udnyttelse af geotermisk energi.

Tilbage i 1978 grundlagde Lester Brown Worldwatch Institute, som løbende leverer vital information til forståelsen af den globale udvikling. I 2001 grundlagde han Earth Policy Institute, som arbejder for at fremme overgangen til en bæredygtig fremtid. Brown er en af verdens indflydelsesrige tænkere, han har medvirket til omkring 50 bøger om miljø og miljøpolitik og bliver indimellem kaldt ‘miljøbevægelsens guru’.

Nedenfor er der tre videoer med Lester Brown. Øverst en blot 4 min. introduktion fra Aspen Environmental Forum. Dernæst en forelæsning fra Berkeley, hvor han fortæller om sin nylige bog Plan B, og nederst findes en video fra serien GoogleTalks, hvor han ser nærmere på Kinas rolle i de kommende års økonomiske udvikling.

Læs mere »

I går meddelte Tyrkiets regering, at den var rede til at underskrive Kyoto-aftalen. Efterhånden har mere end 170 lande underskrevet Kyoto-aftalen, hvoraf dog kun 37 industrialiserede lande har forpligtet sig til bindende reduktioner.

Tyrkiet har længe vægret sig mod at skrive under, og har forbeholdt sig sin ret til at blive gennemindustrialiseret, inden der kan være tale om nogen form for CO₂-reduktioner, så det er en glædelig udvikling, som gør det endnu mere sandsynligt, at vi får en bred samling om afløseren af Kyoto-aftalen klar til underskrift i København næste år i december.

Tyrkiet vil i første omgang ikke blive pålagt CO₂-reduktioner. Hvor de danske CO₂-udledninger ligger på over 10 ton CO₂ pr. indbygger, ligger de tyrkiske udledninger fra fossile brændstoffer på blot 4,1 ton CO₂ pr. indbygger, og landet har et stort endnu ikke udnyttet vandkraftpotentiale.

Turkish government decides to approve Kyoto Protocol, Reuters 02.06.2008.

Yonca Poyraz Dogan: Ministry working on proposal to ratify Kyoto Protocol, Today’s Zaman 03.06.2008.

Yonca Poyraz Dogan: Turkey set to gain from carbon trading, Today’s Zaman 04.06.2008.

For få dage siden forlød det under et kinesisk statsbesøg i Japan, at Kina nu var klar til at vedgå aftaler om bindende CO₂-reduktioner, og i forlængelse heraf (ikke samtidig, så der ikke kunne sammenlignes) har Japan fremlagt planer for CO₂-reduktioner i størrelsesordenen 60-80% frem mod 2050.

Det er meget glædeligt, at vi får en sådan markering af, at de store industrilande må gå forrest i arbejdet med at reducere CO₂-udledningerne, og yderst vigtigt for at få en god aftale på plads til afløsning af Kyoto-aftalen.

Med sin store afhængighed af olieforsyningerne og høje befolkningstæthed er Japan lande, som vil have meget at vinde ved en fuldstændig overgang til vedvarende energi.

Japan var indtil for nylig verdens tredjestørste CO₂-udleder, men er på det seneste er overhalet af Brasilien og Indonesien, hvis udledninger er vokset voldsomt på grund af opdyrkningen af regnskovsområder. Se tidligere blog-indlæg: Sultne motorer og Biobrændstof en økologisk katastrofe.

Chisa Fujioka: Japan eyes new emissions cut goal for 2050, Reuters 12.05.2008.

Govt to seek ‘up to 80%’ emissions cut by 2050, Yomiuri Shimbun 04.05.2008.

Numerical targets needed for Japan’s emission cuts, Yomiuri Shimbun 04.05.2008.

Se tidligere blog-indlæg: Kina med i klimaaftale fra 2012.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra AFP, at Kina i forbindelse med et statsbesøg i Japan i de kommende dage vil meddele, at man agter at indgå forpligtende i Kyoto-aftalens afløser i 2012.

I en pressemeddelelse hedder det, at: “‘China will take notice of Japan’s view that the world as a whole needs to slash greenhouse gas emissions at least by half by 2050 from the current level, and China will show its willingness to study ways and measures to realise the ultimate purpose’ of the UN framework on climate change.”¹

Det er meget glædelige nyheder. Selvom Kina har et relativt lille CO₂-udslip pr. indbygger på blot 20-25% af det amerikanske, er Kina i dag verdens største CO₂-udleder. Hvis det skal lykkes at stabilisere CO₂-koncentrationerne atmosfæren, er det uomgængeligt vigtigt, at afløseren for Kyoto-aftalen bliver en global aftale, som bliver klar til underskrivelse ved klimatopmødet her i København om 1½ år.

En anden sag er, at vi står overfor at måtte erkende, at selv en halvering af CO₂-udledningerne i 2050 er i underkanten af, hvad der skal til for at stabilisere klimaet. Lige nu er det vigtigt at få etableret en situation, hvor alle står sammen om projektet at bringe verden godt videre fra den fossile æra.

China to join post-Kyoto emission deal, (AFP) The Australian 06.05.2008.¹

Hu, Fukuda set to ink deal on CO₂ capture and storage, Asahi Shimbun 06.05.2008.

China to back Japan’s plan on post-Kyoto emissions, Asahi Shimbun 03.05.2008.

Reiji Yoshida: China warms to emissions goals, The Japan Times 03.05.2008.

Japan, China to issue joint statement on global warming following summit, Mainichi Daily News 02.05.2008.

Lørdag den 17. maj kl. 13.00 holder Klimabevægelsen demonstration. Så mød op og være med til at markere, at klimaforandringer er et vigtigt politisk emne for danskerne, og at vi ønsker systematisk handling fra politikerne, nu!

Demonstrationen udgår fra Kongens Nytorv og bevæger sig langs Frederiksholms Kanal til Rådhuspladsen.

“Stop klima-katastrofen. Vi vil, vi kan og vi skal,” hedder det på plakaten. “Løsningerne findes: Mere vedvarende energi, bedre kollektiv trafik, energineutralt byggeri, mere økologisk landbrug!”

I en tid, hvor Danmark skal være vært for det store klimatopmøde i 2009, hvor Kyoto-aftalens afløser skal være klar til underskrivelse, og der er stærkt brug for, at de rige lande viser vejen til det CO₂-netrale velfærdssamfund, er det direkte pinligt, at danske politikere tilsyneladende har tænkt sig at stille op med et CO₂-regnskab, hvor vores udledninger på det seneste har været stigende. Der skal klare beslutninger til om radikale reduktioner i de danske CO₂-udledninger nu!

Send oplysningerne videre til alle i dit netværk. Og har du mulighed for det, har Klimabevægelsen brug for hjælp til at få plakater og løbesedler ud, så alle får en chance for at være med. Se mere på Klimabevægelsens hjemmeside om forberedelserne til demonstrationen.

Demonstrationen bakkes op af en række andre danske miljø-organisationer, som også ønsker og arbejder for en mere ambitiøs klimapolitik, foreløbig er det Noah, Levende Hav, Organisationen for vedvarende energi (OVE), Natur og Ungdom, Øko-net, KlimaX.

Læs baggrundsteksten (pdf).

Se ruten (pdf).

Se plakaten (pdf).

Yvo de Boer, executive secretary ved UNFCCC, United Nations Framework Convention on Climate Change, siger ved et pressemøde, at udsigten til, at vi får en samlet klimaaftale klar til underskrift i København ved udgangen af næste år, lige nu er meget dårlig: “We are not going to see that major developing country engagement unless significant financial resources and technology flows begin to be mobilized.”¹

U-landene vil have hjælp til de omlægninger, der skal ske dér, og de vil se reelle skridt i de industrialiserede lande, før de binder sig til noget som helst. Men når man ser rundt i de industrialiserede lande, er der ikke megen vilje til at gå foran – beklageligvis heller ikke i Danmark. Der lurepasses, og for klimaet og den globale tilslutning til næste klimaaftale vitale beslutninger bliver ikke taget. Samtidig skylder det kvotesystem, som EU har fået etableret, stadig at bevise, at det rent faktisk formår at spore vore handlingsmønstre ind på et mere klimavenligt spor.

Rajendra Pachauri, formand for FNs klimapanel IPCC, er ifølge Politiken meget tvivlsom overfor, om “de (Kina og Indien) kommer med i første runde. Jeg tror gerne, de vil se et vist ambitionsniveau hos de udviklede lande, før de selv indgår nogle frivillige aftaler”.²

Pachauri fremhæver dog ved et interview i forbindelse med det netop afholdte Boao Forum for Asia 2008, (med mottoet: Moving Towards Win-Win Through Changes), at: “We have seen much commitment in developing countries such as China, India and Brazil and they should join in the global efforts.”³

Så der er ikke helt slukket for en ny klimaaftale. Det ville bare være godt at se nogle klare udspil fra lande som Danmark, som både har råd til det og har store CO₂-udledninger. Men hvorfor er det lige, at Danmark ikke som Norge har taget sig sammen og skabt en plan for 100% CO₂-reduktion og et scenario for et bæredygtigt CO₂-neutralt Danmark?

Financing Crucial To Next Climate Change Pact – UN, Reuters, 14.04.¹

¹Rasmus Dam Nielsen: FN: Rige lande fejler i klimakampen, Politiken 13.04.2008.²

India to follow China’s green lead, People’s Daily Online 14.04.2008.³

Topmøde i København kan blive et flop, Politiken 14.04.2008.

En uges klimaforhandlinger i Bangkok er ovre. Ikke meget er definitivt besluttet – det var heller ikke meningen, men som lederen af UNFCCC, United Nations Framework Convention on Climate Change, Yvo de Boer udtrykker det, er toget frem mod underskrivelsen af en ny klimaaftale i København i 2009 nu sat i gang. Noget af det, man rent faktisk har fået besluttet i denne uge i Bangkok, er at fortsætte brugen af kvotesystemet som det primæres styringsinstrument ud over den nuværende Kyoto-aftale, som løber frem to 2012.

Den nuværende Kyoto-aftale omfatter blot 37 lande, og den store opgave i det kommende års tid bliver at få alle med. I Bangkok har der således deltaget delegationer fra 162 lande, hvor der på Bali var repræsentatner fra omkring 180 lande. USA, som brød med forhandlingerne om den første Kyoto-aftale med krav om at alle lande skulle binde sig til reduktioner, har senere opblødt standpunktet dertil, at reduktionsmål skal fastsættes efter evne.

Læs mere »

I denne uge er delegerede fra 162 lande samlet for at forberede afløseren for Kyoto-aftalen, så den kan blive klar til endelig vedtagelse i København december 2009. Lykkeligvis er den tid, hvor klimaskeptikerne fik lov at forsinke processen, ved at være ovre. Men endda er der mange og store forhindringer på vejen.

Foreløbig har verdens rigeste land USA, som samtidig har verdens højeste CO₂-udledninger pr. indbygger, nægtet at underskrive. USA har til gengæld bidraget med det CO₂-kvotesystem, som har transformeret spørgsmålet om CO₂-begrænsning og klodens bæredygtige udvikling til et stykke avanceret markedsmekanisme, hvor man kan købe og sælge CO₂-kvoter – alt sammen i et forsøg på at bringe markedets ‘usynlige hånd’ i spil. Det er ikke tiden at genoverveje kvotesystemet, men det ligner i mine øjne en rigtig dårlig beslutning, og foreløbig har vi til gode at se, at det virker. Indtil nu ligner det mest af alt en sovepude, hvor for eksempel de store energiselskaber ikke handler CO₂– og bæredygtighedsmæssigt optimalt, men spiller med kvoter som om der var tale om et Matadorspil. Tilsvarende ser det lige nu ud til, at den danske CO₂-reduktion på 20% inden 2020 for op imod to tredjedeles vedkommende vil blive opnået ved køb af CO₂-kvoter i andre lande. Det mest hykleriske er, at vi stadig skal høre om Danmark som et foregangsland, mens et land som Norge stille og roligt har lagt kursen mod fuld CO₂-neutralitet.

Den danske fumlen overfor at få taget klare beslutninger om overgang til et bæredygtigt samfund virker uforståelig på baggrund af en rapport fra EA/Risø, som påviser, at Danmark i 2050 “kan realisere et energisystem med 100% vedvarende energi og 80% CO₂-reduktion for en meromkostning på 0,3% af BNP.”

0,3% af vores bruttonationalprodukt er pebernødder i det store regnskab. Det skal vi bare have råd til, også selvom det ender med at koste det dobbelte. Med energiprisernes himmelflugt vil det givet ende med at være dyrere at forblive afhængig af fossile brændstoffer.

Læs mere »