Strøtanker om bæredygtighed

Når vi er ved klima-dimensionen ved det amerikanske valg, så er der på climatesilence.org lavet en fin oversigt over, hvad de to præsidentkandidater Obama og Romney gennem tiderne har sagt om klimaudfordringen, dens natur og vigtighed.

Det er lavet på en lang tidslinje, som spænder fra 2007 til i dag. Illustrationen herover er et lille udsnit fra midten af 2011 til begyndelsen af 2012. Fra hvert af de enkelte udsagn kan man klikke til dets fulde sammenhæng, og hvert udsagn er vertikalt ordnet efter en skala som øverst har “action”, og længere nede af skalaen har undgåelse, fornægtelse og modarbejdelse.

Og lade det stå klart, der sker langt mest under den stiplede linje – også for Obamas vedkommende. Før valget i 2008 svingede Obama sig op til at love at møde vor tids vigtigste udfordring. Men efter hans indsættelse er det blevet ved løfterne – kun en enkelt “action” er det blevet til (krav om højere  brændstof-effektivitetskrav i 2009). Romneys kurve ligger gennemgående lavere. Tilbage i 2007-08 var han ved flere lejligheder oppe over den stiplede linje, i det affirmative felt, men med Tea Party-bevægelsens dominans i det republikanske parti er det blevet sådan, at ingen republikaner tør vedkende sig klimaudfordringen.

Så selvom Obama foreløbig i manges øjne har “spildt” fire års muligheder, og har skuffet mange, fordi han forud for valget talte så klart og direkte om udfordringen og direkte lovede at bremse havenes stigning, så er der klimamæssigt set mere at håbe på med Obama i Det Hvide Hus end hvis Romney tager over. Og hvad man ikke ser af diagrammet er, at demokraterne i tiden omkring Obamas valg som præsident arbejdede systematisk med at få en klimaplan igennem, som sigtede mod en 80% CO2-reduktion i 2050 (se blog-indlægget: Amerikansk lovforslag om 80% CO₂-reduktion på vej).

Det lykkedes som bekendt ikke, og efter midtvejsvalget hvor republikanerne genvandt en del mandater, var der politisk set lukket for den videre udvikling. Men klimaplanen havde også modstand i demokraternes egne rækker ikke mindst fra stater, som i dag har en betydelig kulproduktion.

På en data-side er udsagnene samlet i mere udførlig form. Det første udsagn fra Obama er fra en høring om Kyoto-protokollen i 2005, da han stadig var senator i Illinois, hvor han fastslår, at klimaudfordringen og videnskaben bag ikke står til diskussion, og han efterlyser handling og lederskab. Han slutter her med at sige: “And I hope that our primary response as a country is not simply to try to study the problem more to death or to think that voluntary initiatives by the private sector alone are somehow going to achieve the important goals that need to be achieved.”

climatesilence.org.

Goldenbergs artikel i The Guardian (skrevet fem uger efter dette blog-indlæg) afdækker ganske præcist Obama-admnistrationens valg ikke at nævne klimaudfordringen:

Suzanne Goldenberg: Revealed: the day Obama chose a strategy of silence on climate change, The Guardian 01.11.2012.

Nature + climate: Can Nature save us? – Den første af fem “World Leaders Dialogues” ved IUCNs biodiversitetskonference i Korea 07.09.2012 – 104:19 min. video.

Ved den igangværende IUCN-konference i Korea er det muligt at følge en række biodiversitetsdialoger, som det i bakspejlet har været en fornøjelse af følge, så jeg gradvist har lagt alle fem dialoger op. De udfolder sig som dialoger mellem først og fremmest politikere og statsoverhoveder, men man finder også fremtrædende forskere og virksomhedsledere som Marvin Odum fra Shell, og Sir Richard Branson fra Virgin.

Fællestemaet er Nature + – naturen plus noget, naturen set i kontekst, i forhold til den verden uden for reservaterne, som også er natur, men i dag ofte nødlidende natur, stærkt presset af den menneskelige tilstedeværelse. Og faktisk er det virkelig spændende ved disse dialoger, at det at tage naturen som  udgangspunkt for klima-diskussione, grøn vækst-diskussionen, fødevare-diskussionen osv. tilfører dem en vigtig perspektivering.

Alle konferencens tilhørere har små tablets – IUCNs konference er stort set papirløs – og under vejs inddrages konferencedeltagernes spørgsmål til panelet, som hele vejen igennem er projiceret op på den store digitale bagvæg.
.

Oplægget til Nature + climate

Human-induced climate change continues unabated, and some of its impacts are irreversible. Reducing greenhouse gas emissions is the only long-term answer to stabilising the global climate. But as a new wide-ranging global climate deal remains elusive, many are turning to nature-based solutions, like REDD+ (reducing emissions from deforestation and ecosystem degradation), to help stave off the worst effects of climate change. Nature has often been portrayed as the victim of climate change but healthy natural ecosystems such as forests, peatlands and wetlands are critical for absorbing and storing carbon and helping us adapt.

♦ But are these measures enough?
♦ Can ecosystems really make a difference before it is too late?
♦ What have we learnt already about nature-based solutions to climate change
♦ and what are the challenges for the future?
.

Læs mere »

Ved årets begyndelse skrev jeg i blog-indlægget Københavns affaldsparadigme anerkendende, at der var format og perspektiv over beslutningen om at opgive den Amager Bakke, som BIG arkitekterne havde moduleret over planerne om en på alle måder overdimensioneret ny forbrændingsanstalt.

Men nu har man tilsyneladende alligevel indgået en aftale om at bygge dette overdimensionerede vartegn over en forbrugersamfundets æra, som vi var mange, som håbede, København var ved at have vokset sig ud af.

Der er allerede skrevet meget grimt om denne på alle leder tåbelige og deprimerende beslutning, som jeg ikke vil videregive. Man får lyst til at sende hele den kommunale administration og styrelse på kursus i konsekvens og helhedstænkning. Hvis man i den grad vil bryste sig af sin klimaindsats og aspirere til at være Verdens Miljøhovedstad, så forpligter det. Og hvis vi skal nå i land med den klimaplan, som alle slutter op om, så bliver vi nødt til at udvise et vist mål af konsekvens i alle kommunale beslutninger.

Men allermest må vi lære os at leve gode storbyliv uden det i dag meget omfattende materielle forbrug, hvoraf alt for meget ender direkte i flammerne. Frem for et overdimensioneret anlæg, som tigger om mere affald, ville det være passende med et anlæg med en kapacitet så lille, at vi gav os en reel udfordring: dels at få kildesorteret langt mere end i dag, dels at skulle spare lidt på energiforbruget, selv når det er ‘billig’ fjernvarme.  

Sanne Wittrup: Benhård talkrig om fremtidens affald, Ingeniøren 25.08.2012.

Marie Kristensen: Hemmelige forhandlinger: Amager får kæmpe forbrændingsanlæg, dr.dk 03.09.2012.

Jørgen Steen Nielsen: Kovending om kæmpe forbrændingsanlæg, Information 04.09.2012.

Magnus Bredsdorff: & Sanne Wittrup: Hemmelige forhandlinger: Amager får sit kæmpe-anlæg til at brænde affald, Ingeniøren 03.09.2012.

Magnus Bredsdorff: København får kritiseret kæmpe-forbrænding – overborgmesteren jubler, Ingeniøren 04.09.2012.

Aftale på plads: København får nyt stort forbrændingsanlæg, (Ritzau) Politiken 04.09.2012.

Nicholas Krøjer Blok: Stop bålet på Amager, 04.09.2012.

Birgitte Kjær: Ide om skibakke på Amager lever stadig, Politiken 05.09.2012.

Brandærgerlig aftale om Amagerforbrændingen, Danmarks Naturfredningsforening 05.09.2012.

Magnus Bredsdorff & Sanne Wittrup: Københavnerne betaler en milliard for meget for nyt Amager-anlæg, Ingeniøren 07.09.2012.

Magnus Bredsdorff & Sanne Wittrup: Dyrt kæmpeværk på Amager slår regionalt affaldssamarbejde ihjel, Ingeniøren 07.09.2012.

Magnus Bredsdorff: Så meget billigere kunne det gøres, Ingeniøren 07.09.2012.

Magnus Bredsdorff & Sanne Wittrup: Energieksperter: Stort forbrændingsanlæg passer dårligt til fremtidens energisystem, Ingeniøren 08.09.2012.

Magnus Bredsdorff: Borgmester om hundedyrt affaldsanlæg: »Jeg fik så meget andet«, (interview med Ayfer Baykal) Ingeniøren 10.09.2012.

Magnus Bredsdorff: Vred politiker om dyr Amagerforbrænding: Trist, fjollet og ærgerligt, Ingeniøren 10.09.2012.

Magnus Bredsdorff: Ny Amagerforbrænding åbner ladeport for at fyre med træflis, Ingeniøren 11.09.2012.

Magnus Bredsdorff: Vestforbrænding: Tallene bag nyt kæmpe-anlæg holder ikke en meter, Ingeniøren 11.09.2012.

Sanne Wittrup: Amagerforbrænding giver klimaplanen et hak i tuden, Ingeniøren 13.09.2012.

Sanne Wittrup: Hemmeligt notat: Muligt at spare mere end 2 mia. kr. på Amagerforbrænding, Ingeniøren 24.09.2012.

Sanne Wittrup: Københavns Energi: Vi skrev fortroligt på notat om Amagerforbrænding, Ingeniøren 24.09.2012.

Sanne Wittrup: Direktør erkender: Jeg skjulte hemmeligt notat om Amagerforbrænding, Ingeniøren 25.09.2012.

Sanne Wittrup: Politikere om skjult notat: ‘Dumt’, ‘uforståeligt’ og ‘kritisabelt’, Ingeniøren 26.09.2012.

Magnus Bredsdorff: Affald – de lavthængende frugter rådner på træet, (leder) Ingeniøren 28.09.2012.

Sanne Wittrup: 4 mia. kroner: Teknik- og miljøudvalg giver grønt lys for ny Amagerforbrænding, Ingeniøren 28.09.2012.

Magnus Bredsdorff: Teknikere og økonomer i åben krig om Amagerforbrænding, Ingeniøren 01.10.2012.

Magnus Bredsdorff: Miljøminister: Amagers affaldsovne er overdimensionerede, Ingeniøren 11.10.2012.

.
Donald Brown: Romney 13:37 min. video.

For godt en uge siden bragte jeg miljøetik-juristen Donald Browns video i tre dele om, hvordan den nuværende klimafornægtelse, som den praktiseres af de amerikanske kul- og olieinteresser, kan betragtes som en forbrydelse mod menneskeheden.

Nu har Brown lavet en videreførelse, hvor han ser på Mitt Romneys klimaperspektiv – eller rettere mangel på samme. Og på Browns hjemmeside Ethics and Climate kan man finde en fuld transskription af vidoen.¹

År tilbage, da Romney var guvernør i Massachusetts, var han  indforstået med, at klimaforandringerne var virkelige og klimaudfordingen var reel. Men i takt med, at Tea Party-fløjen har overtaget luftherredømmet i det republikanske parti, har Romney skiftet standpunkt, og han er nu helt afvisende overfor, at der er et problem, som USA skal tage sig af eller særlige forpligtelser overfor.

Lad mig sige med det samme, Romney har ikke nogen god sag i Browns etiske ret. Romney anklages for enten at lyve bevidst eller udvise ansvarspådragende misligeholdelse ved på trods af verdens samlede ekspertise at fastholde sin benægtelse af, at klimaforandringer er menneskeskabte. Han overtræder ikke bare forsigtighedsprincippet, men basale regler om ikke at skade andre (lande), og han øger udgifterne til den nødvendige indsats voldsomt ved at forhale processen.

Romneys insisteren på, at det kun giver mening for USA at handle, hvis alle lande gør tilsvarende, holder heller ikke i Browns perspektiv. Uanset andres indsats er alle lande forpligtet til at søge at tage vare om deres rimelige del (Brown kommer her end ikke på, at USA stadig historisk set er det land i verden, som samlet har haft de største klimaudledninger). Så Romneys afvisning af en amerikansk klimaindsats er etisk set dybt problematisk.

Romneys modkandidat til det forestående præsidentvalg, Barack Obama, kom til magten ikke med detaljerede klimaløfter, men alligevel klare udmeldinger om, at klimaudfordringen var vigtig, og at vi under hans styre ville se verdenshavene mindske deres stigningstakt – hvilket måske er meget ambitiøst på blot fire år. Men to af de stadigt tilbagevendende Obama-citater fra 2008 viser, at han faktisk har en god forståelse af klimaudfordringen:

“All across the world, in every kind of environment and region known to man, increasingly dangerous weather patterns and devastating storms are abruptly putting an end to the long-running debate over whether or not climate change is real. Not only is it real, it’s here, and its effects are giving rise to a frighteningly new global phenomenon: the man-made natural disaster.”

Læs mere »

Kort over middelvindhastigheden langs de danske kyster – fra Energistyrelsens høringsmateriale.

Danmark har en målsætning om at blive uafhængig af fossile brændstoffer inden 2050. Det er en stor beslutning, som kræver mange analyser og overvejelser. Energistyrelsen gennemfører derfor i denne tid et større arbejde med at kortlægge og afklare mulighederne for opstilling af vindmøller. Og her i de seneste måneder har et forslag om udlægning af 16 områder til placering af kystnære havmøller været sendt i høring.

I Danmark har vi masser af vind langs vores kyster, og alt tyder på, at vindkraften får en meget fremtrædende rolle i hvert fald i første udgave af et postfossilt Danmarks energiforsyning. Der er således planer om, at 50% af vores elektricitet skal komme fra vind allerede i 2020. Det svarer omtrent til en fordobling i forhold til i dag. Så der vil blive markant flere møller i det danske landskab i de kommende år – eller måske vil vi snarere se, at møllerne vil blive større. Hvor Lynettens vindmøller er 0,75  MW, er Middelgrundens vindmøller 2 MW og Hvidovres vindmøller er 3 MW, for nu at tage dem nærmest København. Og på havet sætter man i dag typisk møller op med en effekt på 3-4 MW. Man har lige rejst en 6 MW forsøgsmølle i Østerild, og af høringsmaterialet fremgår det, at vi frem til 2020 måske vil se møller op til 7-8 MW med en navhøjde på 90-120 m. Men de er også voldsomt store, 3-4 gange Rundetårn blot til navet.

Læs mere »

.
Donald Brown: Why The Climate Change Disinformation Campaign is So Ethically Abhorrent.

Donald A. Brown, som i dag forsker ved Widener’s Environmental Law Center, har lavet hjemmesiden Ethics and Climate om den etiske dimension af klimaspørgsmålet, som han ser som næsten fuldstændigt fraværende i vores nuværende håndtering af klimaspørgsmålet.

I introduktionen til Ethics and Climate skriver Brown: “Climate change must be understood essentially as a civilization challenging ethical and moral problem. It is an ethical problem because some people and nations more than others are responsible for causing this problem, the consequences to those who will be most harmed from climate change are potentially catastrophic, and those most vulnerable to climate change often can’t protect themselves from harsh climate impacts. Their best hope is that those causing the problem will respond to their ethical duties to reduce their greenhouse gas emissions to their fair share of safe global emissions.”

Ethics and Climate har på nuværende tidspunkt mere end 80 indlæg, som søger at inddrage den etiske dimension i klima-problematikken, heriblandt en serie på tre videoer, hvor Brown belyser klimafornægtelsen og den systematiske dis-informationskampagne, som ikke mindst i USA kører særdeles massivt i medierne.

Den første af de tre videoer (herover) ser på, hvorfor den fossile industri overhovedet finansierer denne misinformationskampagne, og hvorfor markeds-fundamentalisternes støtteorganisationer er “så etisk forkastelige.” Hans historiske gennemgang har næsten rettergangsagtig karakter, og han stiller da også ad flere gange spørgsmålet, om den bevidste forstyrrelse af verdenssamfundets erkendelsesproces, som gør, at vi igennem tre årtier, hvor vi kunne have handlet, blot har udskudt at gøre det, må betragtes som “crime against humanity.”

De to følgende videoer kan ses herunder:
.

Læs mere »

I denne 7½ minut video fortæller James Hansen om hans nylige klimaforskning i samtale med Colin Baker fra The Economist. Det er en fornøjelse at høre Hansen tale med et enestående overblik og mærke, hvordan han bliver stadig bedre i stand til at tale om virkeligt komplekse klimaforhold på en måde, så det er enkelt at følge med, uden alt for mange vigtige detaljer forsvinder.

Han siger om isdækket over Arktis, at det nok er et nært forestående tipping point – at vi vil se Arktis helt isfri om sommeren inden for et årti eller to – men at det til forskel fra afsmeltningen af Vestantarktis eller Grønlands indlandsis er en reversibel situation, og at isdækket igen vil indfinde sig og sende mere lys og varme tilbage i himmelrummet den dag, den dag koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren igen falder.

James Hansens seneste arbejde, hvor han direkte forbinder den øgede forekomst af ekstremt vejr med den menneskeskabte globale opvarmning, er nærmere præsenteret i blog-indlægget Terningerne er kastet.

Se tidligere blog-indlæg tagged James Hansen.

James Hansen on climate change: Hot, dry or flooded, The Economist 16.08.2012.

Som en del af sin klimaindsats har EU gradvist indfaset en vis procentdel biobrændstof i benzinen for ad den vej at spare på de fossile brændstoffer – og dermed mindske CO₂-udledningerne.

Men programmet har været udsat for massiv kritik for ikke i praksis at levere de ønskede klimaeffekter, samtidig med at det øger verdens fødevarepriser og hungersnød samt øger presset på fældningen af verdens regnskove.

Senest har tyske forskere fra Friedrich Schiller-universitetet i Jena kigget nærmere på biobrændstof fremstillet fra raps. Vi kender alle de knaldgule rapsmarker, som på bestemte årstider totalt løber med billedet i det produktive landskab. og det viser sig, at otte ud af de ti rapsmarker, som de lavede klimaberegninger på, ikke gav den besparelse på mindst 35%, som EU kræver. I de fleste tilfælde lå besparelsen på under 30%, samtidig med, at EUs krav til biobrændstofs “effektivitet” inden for 5 år vil stige til 50%.¹

EU har i sin energipolitik sigtet på, at biobrændstofferne udgør halvdelen af målsætningen for vedvarende energikilder i 2020. Det er der ikke i sig selv noget forkert i, men i en tid med lurende fødevaremangel og pres på verdens skovarealer, burde ikke indregne såkaldt 1.-generations biobrændstof af afgrøder dyrket på arealer, som fuldt ud kunne bruges til primær madproduktion, men kun 2.-generations biobrændstof som for eksempel algeproduktion i solrige ørkenlandskaber. Eller det kunne være råvarer, som er restprodukter fra en primær produktion, eller som er produceret på arealer, hvor de ikke fortrænger madproduktionen.

Se tidligere indlæg: Flyver på alger, Biobrændstof hovedårsag til fødevarekrise, Sultne motorer, Diesel-træer? og Biobrændstof en økologisk katastrofe.

Terry McAllister: Biofuel fails EU sustainability test, German researchers claim, The Guardian 19.08.2012.¹

Lars Attrup: Bilister tvunget til at forurene og betale mere, epn.dk 13.09.2012.

Charlie Dunmore: Exclusive: EU to limit use of crop-based biofuels – draft law, (Reuters) Planet Ark 11.09.2012.

.
Denne blot 3 min. lange video opsummerer fint den drejning i klimaindsatsen, som grundlæggeren af 350.org Bill McKibben tidligere på måneden lagde op til med sin lange artikel i Rolling Stone, Global Warming’s Terrifying New Math.

Denne artikel, som er introduceret i blog-indlægget: Bill McKibben: Global Warming’s Terrifying New Math, lægger op til en skærpet indsats rettet mod dem, som aktivt modarbejder den nødvendige, fælles klimaindsats.

Bill har igennem flere årtier søgt at nærme sig essensen af klimaudfordringen, og har under vejs søgt psykologiske, bevidsthedsmæssige, eksistentielle osv. forklaringer på, hvorfor vi ikke handlede, når først vi havde indset, at vi stod overfor et stort fælles problem. Og han er nu kommet til, at det i meget høj grad er på grund af kul- og olie-lobbyen, som køber sig indflydelse over alt.

Videoen et et fint eksempel på, hvordan det tegnede på én gang kan tydeliggøre, forenkle og  uddybe det talte sprog. Man får faktisk utrolig meget at vide i løbet af den blot 3 minutter lange video. Og hele stemningen er lidt lysere end Rolling Stone-artiklen, hvor han næsten bogstaveligt var nede at rode i kulkælderen.

Se tidligere blog-indlæg om Bill McKibben.

.
Denne video stammer fra den officielle fremlæggelse 11. februar af Rocky Mountain Institutes scenario for et USA i 2050, Reinventing Fire, som ikke bare overlever, men stortrives uden kul og olie. Fremlæggelsen bliver forestået af RMIs leder Amory Lovins.

Lovins er en sjælden begavelse, med et skarpt blik for det store perspektiv og en god evne til at se ud over de umiddelbare hindringer – og man får i løbet af videoens 26 minutter virkelig god besked.

I mine øjne er Reinventing Fire det hidtil bedste indspark i den amerikanske valgkamp.

2050-scenariet vil blive nærmere belyst i et følgende blog-indlæg: Reinventing Fire.

To tidligere blog-indlæg bringer video-præsentationer med Lovins: Amory Lovins: Winning the Oil Endgame samt Amory Lovins: Advanced Energy Efficiency (fem forelæsninger ved Stanford).