Strøtanker om bæredygtighed

Ti. 27.11. – Først lidt om Doha – mange har peget på det absurde i, at man har valgt netop Doha som vært for COP18. Qatar er på mange måder noget af det mest artificielle, man kan finde. Al maden er bragt hertil fra mere frugtbare egne, alt vand er desalineret havvand, og det lille emirat Qatar har ikke bare en af verdens højeste indkomster pr. indbygger, men med 44 ton CO₂ pr. indbygger pr. år også verdensrekord i CO₂-udledninger pr. indbygger. En del heraf kommer fra olieudvindingen, men i Doha er elektriciteten gratis, vand er gratis og telefon er gratis for landets faste beboere, så energi er klart noget, man bare har nok af.

Mange NGOer fik det da også alvorligt galt i halsen, da Qatars tidligere olieminister Abdullah bin Hamad al-Attiyah, som nu er forhandlingsleder ved COP18, ved en konference i London for et par uger siden priste skifergassen med ordene: “Gas will give the world 300 years of security”. Her har al-Attiyah klart ikke fået luget ud i sin grundanalyse fra OPEC-tiden.

Og adspurgt i går, om det med så høje udledninger pr. indbygger ikke var på tide med en systematisk klimaindsats, fejede han det bort med, at det var vigtigere at se på de store udlederlande som Indien og Kina. Så hans forståelse af klimaudfordringen kan tydeligvis ligge på et meget lille sted. Og man står med en ubehagelig fornemmelse af at kunne komme til at genopleve situationer som i klimatopmødet i Københavns slutspil, hvor Lars Lykke Rasmussen var en medvirkende årsag til, at resultatet faldt på gulvet.

Når det måske endda ikke er helt ved siden af at placere mødet i den arabiske verden, så er det fordi en global klimaaftale nødvendigvis må være global, og at der ved at placere COP18 midt i olieland, ligger et klart signal om, at tingene også her må forandre sig.

Læs mere »

.
Ud over hovedforhandlingerne, som kører i tre forskellige spor, er der ved COP18 en vrimmel af sideløbende aktiviteter, pressekonferencer, udstillinger, debatter, præsentationer og happenings, som tilsammen gør klimaforhandlingerne til en kolossal ideudvekslingsbank.

Videoen herover er fra en præsentation i Doha 26. november, hvor Gabrielle Kissinger og Martin Herold fra CIFOR, Center for International Forestry Research, fortæller om en nyligt publiceret rapport om hvilke kræfter, som fører til skovrydning og skov’ødelæggelse’ (forest degradation) rundt omkring i verden, samt eksempler på, hvordan man kan håndtere disse udfordringer set i forhold til de REDD+ mekanismer, som FN har sat for atbevare verdens skove.

Præsentationens slides kan ses i bedre kvalitet på Slideshare.

CIFOR  “conducts global research on climate change, adaptation, production forests, indigenous groups, REDD, dry forests,food security, illegal logging, deforestation, small holder and community groups, forest governance, trade and conservation, gender, and biodiversity.”

CIFOR driver en blog, Forests News.

Den fulde rapport, som udkom i august, han downloades nedenfor. Har ligeledes for overblikkets skyld kopieret rapportens 7 ‘key messages’ ind nedenfor.

Se indlæg tagged COP18 video, COP18 noter, COP18 links, COP18, COP17, COP16, COP15.

Gabrielle Kissinger, Martin Herold & Veronique de Sy: Drivers of Deforestation and Forest Degradation: A Synthesis Report for REDD+ Policymakers, Lexeme Consulting, Vancouver Canada, August 2012 (pdf).

Peter Holmgren: Landscapes for sustainable development, Forests News 28.11.2012.

Yogita Tahilramani: Indonesia and REDD+ at Doha: Moving beyond carbon to sustainable development, Forests News 27.11.2012.

Michelle Kovaceviv: Scientists pinpoint activities driving deforestation and urge countries to take action at Doha, Forests News 27.11.2012.

Catriana Moss: A delay in key decisions at Doha could see REDD+ lose its climate change focus, Forests News 26.11.2012.

Sven Wunder & Louis Verchot: Will uncertainty over new climate agreement prolong the REDD+ stalemate? Forests News 23.11.2012.

.
Ved åbningen af COP18 har Australien annonceret sin intention om at medvirke i en anden runde af Kyoto-aftalen. Som man kan høre Will McGoldrick fra WWF Australien fortælle i den knapt 4 min. videosekvens herover, har det på ingen måde været givet, og beslutningen er først truffet få uger inden COP18. Men Australien synes endelig at have fået gang i sin klimaindsats. I juli i år kunne igangsætte et kvotemarked efter en lang og drabelig proces, og nu arbejder man på at få det integreret med det europæiske kvotemarked.

Den australske målsætning for anden runde af Kyoto-aftalen om at nå 5% under 2010-niveauet inden 2020 lyder ikke umiddelbart af meget – og set i forhold til 1990 er der blot tale om en halv procent. Men udledningerne i Australien har været stigende indtil nu, så 5%-målet skulle svare til 22% over business as usual.

Australien har samtidig meddelt, at man er indstillet på at hæve målsætningen til 10% eller 15%, hvis andre lande stiller sig tilsvarende ambitiøse reduktionsmål. Og så begynder det så småt at nærme sig den nødvendige klimaindsats.

Hvis det kunne får EU til at hæve sin forkølede udmelding på 20% (hvoraf man allerede har nået de 18%) til 30% eller 40%, begynder det at ligne noget. I de seneste år er EUs udledninger faldet med omkring 2½% om året. Det svarer på 8 år til 20%

Australien havde i 2011 CO₂-udledninger på 17,3 ton pr. person pr. år, eller rundt regnet det dobbelte af EU. Australien står for 1,2% afverdens samlede udledninger, hvor EUs 27 lande tilsammen tegner sig for 11%.

Se indlæg tagged COP18 video, COP18 noter, COP18 links, COP18, COP17, COP16, COP15.

Australia puts Kyoto Protocol II target on the table, RTCC 26.12.2012.

Ed King: Australia opens door to future Kyoto ambition, RTCC 04.12.2012.

Nation in top three for carbon emissions, (AAP) The Australian 03.12.2012.

Will McGoldrick: Doha: How does Australia’s Kyoto 2 target measure up? REnew economy 27.11.2012.

Chris Wright: Australia pledges 0.5% reduction, Adopt a Negotiator 26.11.2012.

Clancy Moore: Australia outshines New Zealand on Kyoto, Adopt a Negotiator Project 16.11.2012.

Tierney Smith: Australia announces Kyoto II commitment, New Zealand opts out of second phase, RTCC 12.11.2012.

Mike Anderson & James Paton: Australia Joins Europe in Kyoto Extension; New Zealand Opts Out, Bloomberg 09.11.2012.

Tierney Smith: Pressure grows on Australia to sign Kyoto Protocol II, RTCC 29.10.2012.

Chris Wright: Australia’s needs to commit to KP2, The Adopt a Negotiator Project 08.09.2012.

Ed King: LDC chief confident Australia will sign up to Kyoto Protocol extension, RTCC 04.09.2012.

.
I denne 11:37 min. video fortæller Gonzalo Oviedo fra IUCN, International Union for Conservation of Nature, om hvorfor det er vigtigt at tage ved lære fra de oprindelige folkeslag. De har opbygget erfaringer med at leve i de forskelligste situationer gennem årtusinder, og det på en måde, som lader naturen regenerere og biodiversiteten intakt. Og i tørre egne, hvor intet sted muliggør permanent ophold eller dyrehold, har man udviklet en nomadisk livsform, hvor man cirkulerer med årstidernes skiftende vilkår.

Når det gælder oprindelige folkeslag, taler man ofte om tacid knowledge, det at man som stamme eller folk har en tavs viden om, hvordan man navigerer og agerer i sit naturgrundlag, uden at det nødvendigvis er konceptualiseret som en moderne vestlig bevidsthed ville gøre det. Men selv når oprindelige folkeslag – ofte stimuleret af etnologer og etnobotanikere og af mødet med moderne civilisation i det hele taget – bevidstgør sig i moderne termer, bliver deres indsigt ofte negligeret.

Hvad nytter det, at folkene langs Xingu-floden har en dyb forståelse af det absurde i at bygge vandkraftværker, som ødelægger floden frie strømning og vender op og ned på levevilkårene og biodiversiteten, når den moderne civilisation vejrer kilowatttimer. Og når verdens klimadelegationer taler løsninger, er det underforstået tekniske løsninger, som set i et andet perspektiv er en meget væsentlig del af problemet.

I mødet med de oprindelige folkeslag og deres måde at være til stede på i deres naturgivne vilkår ligger der en kolossal inspirationskilde. Og – hvad Oveido er mindre eksplicit om i denne video – der ligger et stort potentiale i at opretholde klodens regnskove som klimaregulatorer og CO2-lagre, og samtidig bevare levevilkårene for biodiversiteten og de oprindelige folkeslag.

Her på bloggen ligger der en del indlæg fra den seneste IUCN-konference i Jeju, Sydkorea september i år – se blog-indlæg tagged IUCN 2012. Deriblandt er der en række ganske spændende World Leaders Dialogues.

Se tidligere blogindlæg: Brasilianske vandlege, Seacology og CO₂-kompensation, Naturens Pris, Biodiversitet IV – Yasuní: Olieudvinding eller Naturparadis? og To the Last Drop – Canada’s Dirty Oil Sands.

Se indlæg tagged COP18 video, COP18 noter, COP18 links, COP18, COP17, COP16, COP15.

COP18: Traditional communities can teach us about climate adaptation, RTCC 26.11.2012.

Local ‘wisdom’ offers global solutions on climate change, cop18.qa 27.11.2012.

Arab world to share unique perspective on climate change, cop18.qa 26.11.2012.

.
I denne 3:39 min. video fortæller Kitty Ehn fra Nature Youth Sweden om, hvordan det borgerligt regerede Sverige hastigt er ved at løbe fra landets klima- og bæredygtighedsforpligtigelser. På få år er landets klima- og miljøindsats faldet fra en 10.-plads til en 24.-plads i EU og til en 45.-plads internationalt. Ifølge Ehn er det her ungdommens og NGO-organisationernes opgave at søge at holde landet på sporet og løfte sin del af den globale klima- og bæredygtighedsudfordring.

Det kan synes nyttelyst som ung aktivist at være så tæt på i Doha og så alligevel ikke få lov at sidde med, hvor beslutningerne tages. Men omvendt er det klart for enhver, at NGOerne er med til at lægge en stemning – den nødvendige stemning af urgency – og at denne stemning rent faktisk påvirker forhandlingerne. Ellers er det alt for let i forhandlingerne blot at blive enige om etellerandet – vores politiske forhandlingskultur har det med at lave kompromisser.

Men klimaet – og hele den klimaudvikling, vi har igangsat med industrialiseringen – står ikke til forhandling. Det er ikke nok at blive enige om noget – eller som USA prale med at man endelig er kommet i gang med at lave biler, som er mere brændstof-effektive, når der er brug for en omfattende, hurtig og velintegreret indsats på alle områder.

Det er klart for alle, at regningen bliver jo dyrere, jo længere vi nøler, og at hvis vi gør det ret meget længere, bliver regningen ubetalelig – på den kedelige måde, at penge ikke mere kan standse udviklingen. Og det er de kommende generationer, som kommer til at betale prisen for den nuværende smølen. Så ungdomsrepræsentanterne skulle have en meget større stemme direkte ved forhandlingerne – ikke bare fordi unge udgør en meget stor del af verdens befolkning, men fordi det er dem, som kommer til at stå med resultatet – om så vi lykkedes med at finde en 2ºC-løsning, eller vi endte med at brænde vores livsgrundlag af.

Se også blog-indlægget Youth Profiles: Verden rundt blandt klimaaktivister.

Se indlæg tagged COP18 video, COP18 noter, COP18 links, COP18, COP17, COP16, COP15.

COP18: Sweden must live up to its climate reputation, RTCC 26.11.2012.

Ma. 26.11. – Så er COP18 skudt i gang – og umiddelbart er ikke meget ændret siden klimaforhandlerne sidst mødtes til COP17 i Durban for snart et år siden. Klimaudfordringen er om noget blevet større siden sidst, som understreget af en række forskningsresultater, som er fremlagt i de seneste måneder:

1) En undersøgelse fra NASA viser, at den øgede forekomst af ekstremvejr i de seneste årtier direkte kan tilskrives klimaforandringer, og at det som for blot får årtier siden måtte betragtes som usædvanligt, er blevet det nye normalvejr (se blog-indlægget Terningerne er kastet).

2) Det internationale Energiagentur IEA kunne for nylig konstatere, at verdens udledninger igen var markant stigende efter at have været lidt vigende omkring den økonomiske krise i 2008-09 – og det i en situation, hvor det står klart, at verdens samlede udledninger skal kulminere inden for 2-3 år og herefter falde hurtigt, hvis vi skal have en chance for at holde de samlede globale temperaturstigning under 2ºC, som verdenssamfundet vedtog ved COP15 i København for tre år siden (se blog-indlægget IEA: Verdens CO₂-udledninger steg 2,5% i 2011).

3) Men en undersøgelse fra Verdensbanken påpeger, at vi med den nuværende indsats er hastigt på vej til globale temperaturstigninger på 4ºC eller mere – og karakteriserer 4ºC som den ultimative katastrofegrænse, hvor verdens kystbyer oversvømmes, fødevareproduktionen er truet, verdenshavenes forsuring når et punkt, hvor de nuværende fødekæder kollapser, mens vejrfænomener som tørke, varme og storme vil blive endnu mere ekstreme (se blog-indlægget Verdensbanken: “Skru ned for varmen”).

4) PricewaterhouseCoopers laver årligt en ganske tankevækkende beregning af, hvor meget, vi må sænke vores carbon intensity, for at holde so under 2ºC – her er vi alvorligt bagefter (se blog-indlægget ‘Carbon Intensity’ skal reduceres 6 gange hurtigere end i dag).

Læs mere »

Forud for COP18 i Doha har FNs miljøorganisation UNEP fremlagt en rapport, The Emissions Gap Report 2012, som dels ser på, hvilke tilsagn om CO₂-begrænsende tiltag, som er afgivet fra de enkelte lande, dels ser på, hvilke samlede CO₂-reduktioner, som er nødvendige, for at kunne holde den globale temperaturstigning på under 2ºC i det 21. århundrede, som det blev besluttet i København i 2009, eller 1½ºC, som flere og flere lande ønsker målsætningen skærpet til, efterhånden som det står klart, hvor voldsomme klimaforandringer vi har fået blot med den nuværende temperaturstigning (på ~0,7ºC).

Tilsammen giver rapporten et meget klart billede af det nuværende “emission gap” – og ser derefter på, hvordan dette “emission gap” kan lukkes.

Kurven herover viser sammenhængen mellem forskellige udledningsscenarier og den forventede samlede globale temperaturstigning i år 2100. Den lodrette skala er gigaton CO_2e, og som man kan se, vil den øverste violette kurve, som modsvarer et business as usual-scenario føre til globale temperaturstigninger over 5ºC i år 2100 (og en situation, hvor temperaturen vil fortsætte med at stige længe efter at man tog sig sammen og mindskede udledningerne). Et scenario som den grønne, hvor temperaturstigningerne i år 2100 er holdt under 2ºC, kræver derimod, at kurven knækkes snarest og at de samlede udledninger på verdensplan mindskes inden for ganske få år.

Derfor er den køreplan for en global klimaaftale, som man lagde grunde til i Durban sidste år dybt problematisk. Den foreskriver at fastlægge den nødvendige aftale senest i 2015, men derefter, at aftalen først effektueres i 2020. De fem år er decideret ubegavede. Alle, som har bidraget dertil, må vide, at det er det helt forkerte og kun gør det endnu sværere at lykkes med at holde den samlede stigning under 2ºC.

Men det er ikke sandsynligt, at man ændrer ved denne Durban Platform. Derfor bliver opgaven i Doha i de kommende to uger at sikre, at der i årene 2012-2020 sker en reel klimaindsats. Og det er ikke gjort med, at EU hæver sit ambitionsniveau fra 20% til 25%, 30% eller 40%. Det er i disse umiddelbart forestående år, at CO₂-kurven skal være knækket i samtlige lande verden rundt, hvis det samlede mål på 2ºC ikke skal tabes af syne.

Nedenfor har jeg hentet illustrationerne fra rapportens executive summary ind – det giver et godt billede af udfordringerne her i årene frem mod 2020. Kan vi lukke hullet til 2ºC-scenariet, er verden på rette kurs. For det er den første omstillingsproces, som for alvor er vanskelig. Dernæst vil der være en fase, hvor udviklingen “af sig selv” fører til løsninger med mindre emissioner, men når alle de lavthængende frugter er høstet, vil der tilbagestå en kategori af emissioner, som kan blive meget vanskelige at slippe af med – som vil kræve teknologiske nybrud, eller noget så uartigt at spørge om som markante ændringer af vores nuværende livsstil.

Læs mere »

.
I videoen herover¹ taler Ed King fra RTCC (Responding To Climate Change) med lederen af FNs klimaforhandlinger Christiana Figueres om udfordringerne og perspektiverne for de forestående to ugers forhandlinger ved COP18 i Doha.

Hun lægger ud med, at klimaudfordringen i de amerikanske valgs slutfase, hvor alle medier var rettet mod USA, med Sandy blev tydeliggjort. Men at det ikke med et slag ændrer alt. Siden COP 17 i Durban er der fortsat blevet arbejdet på, at COP18 kan levere resultater. Først og fremmest skal Kyoto-aftalens anden fase fastlægges endeligt, da den nuværende fase udløber med udangen af 2012. Dernæst er der en stor gruppe af aftaler (The Bali Action Plan), som har været længe under vejs, som skal endeligt stadfæstes. Og for det tredje, er der det nye “barn” fra Durban – en stor global aftale, som skal være i gang fra 2020 og være færdigforhandlet senest i 2015. Det er denne samlede pakke, som der har været arbejdet på siden COP17 i Durban, og Figueres er, som hun siger det  i videoen (2:45 ff.) “cautiously but certainly optimistic that they will take that package forward in Doha.”

Figueres giver under vejs et godt overblik over, hvor mange faktorer, som skal spille sammen, for at nærme sig en global klimaaftale.

Onsdag udsendte UNFCCC og Figueres et sidste briefing document, som opregner de vigtigste punkter for forhandlingerne² – jeg har kopieret hovedpunkterne ind nedenfor.

I forbindelse hermed understregede Figueres nødvendigheden af, at verdens lande styrkede deres indsats, hvis det – som verdens ledere vedtog ved COP15 i København – skal lykkes at holde den samlede globale opvarmning under 2ºC.

Blogindlægget Klimaforhandlinger i Bonn har links omkring det mellemliggende klimamøde i Bonn i juni, mens Optakt til COP18 har links om de mange positioner og bevægelser fra klimamødet i Bangkok i september op til COP18, som starter 26. november.

Se indlæg tagged COP18 video, COP18 noter, COP18 links, COP18, COP17, COP16, COP15.

UN climate chief Christiana Figueres, (Ed King video-interview) Vimeo 14.11.2012.¹

Climate action must be accelerated at Doha talks, warns UN climate chief, RTCC 21.11.2012.

.

Læs mere »

Onsdag i sidste uge havde Californien startskud for sit CO₂-kvotemarked. Det har til formål frem mod 2020 at reducere Californiens CO₂-udledninger til niveauet i 1990, hvilket indebærer en reduktion på 17%. Ordningen omfatter omkring 350 større virksomheder med i alt 600 enheder, først og fremmest i fremstillings- og energisektoren.

I går var det så auktionsdag for den første pulje af forureningstilladelser (allowances). Dagen forløb uproblematisk, og samtlige 23,1 mio. udbudte allowances (som hver giver ret til at udlede 1 ton CO₂) blev afsat. Prisen var på blot lige godt 10 $, så det er på samme lave niveau som EUs kvotesystem er endt på. Der havde været frygt for, at banker og spekulanter havde opkøbt tilladelserne. På den baggrund var det positivt at erfare, at 97% af tilladelserne blev købt af de direkte involverede virksomheder.

I bedste amerikanske stil rejste California Chamber of Commerce få døgn inden første auktionsdag en retssag med påstand om, at kvotelovgivningen var ulovlig. Men det blev afvist med henvisning til, at kvoteordningen har været under forberedelse i omkring 6 år.

Så nu er den californiske kvoteordning en realitet. Den vi blive fulgt med stor spænding fra resten af USA. Forventningerne – både positive og negative – er store. I den negative ende er der spået store omkostningsfordyrelser for både virksomheder og forbrugere, og at virksomheder i stor stil vil udvandre – på den led kan man sige, at det måske er heldigt, at prisen pr. ton CO₂ foreløbig har lagt sig så lav som 10 $, for det vil kun føre til helt marginale fordyrelser. I den anden ende er der en tiltro til, at kvoteordningen vil være med til at skabe økonomisk incitament til at energieffektivisere og klimaoptimering – og at cap & trade udgør den perfekte “styring” af klimaindsatsen, fordi markedet ikke er sat ud af spil. Her ville effekten omvendt være stærkere, hvis kvoteprisen blev højere. Men lettelsen over, at alt kørte efter planerne, er udtalt.

Læs mere »

Siden juli har RTCC (Responding To Climate Change) løbende bragt artikler i en ganske fascinerende serie, “Youth Profiles“, som giver et enestående indblik i unges klimaaktivisme verden rundt – som for eksempel på billedet herover, hvor kinesiske studerende har lavet et tableau, hvor de studerer med stigende verdenshave mellem benene.

Der er foreløbig omkring 20 af disse Youth Profiles, og man kan herigennem opleve, hvordan klimaudfordringen bliver erkendt og sat på dagsordenen verden rundt, i lande som Nigeria, Mexico, Canada, Nepal, Bangladesh, Indonesien, Ghana, USA, Australien, Kina og Costa Rica, man kan møde arabiske aktivister og et afrikansk samarbejde om at forene videnskab og oprindelige folkeslags viden. Den fulde liste af klimaaktivist-portrætter kan ses nedenfor.

Det er en fascinerende rejse, som giver håb om en verden, hvor vi bedre evner at passe på vores omgivelser og værne om vores livsvilkår.

Links til Youth Profiles-serien:

Læs mere »