Strøtanker om bæredygtighed

Amory Lovins er en af verdens mest fremtrædende energi-eksperter. I marts 2007 gav han ved Stanford University en serie på fem forelæsninger med det fælles tema Advanced Energy Efficiency. Concepts and Practice.

De fem forelæsninger, Buildings, Industry, Transportation, Implementation og Implications, giver tilsammen et enestående indblik i de kolossale potentielle besparelser af energi og ressourcer, der ligger i systematisk at redesigne vores nuværende teknologisk-organisatoriske indsatser.

Hvor små forbedringer én ad gangen kan være fordyrende, er hans tilbagevendende credo, at hvis man tænker konsekvent fremadrettet og implementerer en hel vifte af samtidige, sammenhængende forandringer, findes der radikale løsninger, som er både økonomisk konkurrencedygtige og langt mere materiale- og energieffektive – og dermed langt mere miljøvenlige.

Et af de sidste slides i Lovins afrundende forelæsning, Implications, rummer et dansk citat af Jørgen Nørgaard, DTU:

By systematically pursuing the whole global energy efficiency potential, “…it is possible in
the course of half a century to offer everybody on Earth a joyful and materially decent life with a per capita energy consumption of only a small fraction of today’s consumption in the industrialized countries.”

A worthy and feasible goal – enough, for all, for ever: taking nothing, wasting nothing, and doing no harm.

Amory B. Lovins er i dag leder af Rocky Mountain Institute, som han var med til at grundlægge i 1982. Der er adgang til de fem forelæsninger nedenfor. De tilhørende slides kan downloades i pdf-format, hvor de er meget lettere at læse end i video-formatet.

Læs mere »

Worldwatch Institute udgiver en årlig status over den globale udvikling af vedvarende energi, Renewables Global Status Report, som netop er kommet for 2007. Det er både opmuntrende og nedslående læsning. Opmuntrende, fordi der rent faktisk på verdensplan sker en markant forøgelse af den vedvarende energi. Fra 2004 til 2007 er den vedvarende energiproduktion (bortset fra vandkraft) steget med 50%.

Solceller er den form for vedvarende energi, der lige nu vokser stærkest, og den installerede kapacitet voksede fra 2006 til 2007 med 50%. Vindkraften er den største bidragyder til vedvarende energiproduktion, og fra 2006 til 2007 steg produktionen af vindkraft med 28% og kapaciteten med hele 40%. Så der sker virkelig noget med udbygningen af den vedvarende energi.

Men stadig er langt den største del af energisektoren baseret på fossile brændstoffer, og det samlede energiforbrug meget højt, så 2007 gav også ny rekord i atmosfærens CO₂-koncentration med 383.6 ppm.

2007 står som det næstvarmeste år nogensinde, med en gennemsnitstemperatur på 0,6º højere end gennemsnittet for årene 1951-80 og 0,8º højere end gennemsnittet for årene 1881-1910, og opvarmningen er højest på den nordlige halvkugle.

Selv hvis vi når dertil, at de samlede CO₂–koncentratoner begynder at falde, er yderligere opvarmning uundgåelig på grund af den store inerti i klimasystemet. Se Climate Change Accelerates. På samme måde som vi først de seneste år har set de fulde konsekvenser af det 20. århundredes umådeholdne afbrænding af fossile brændstoffer, vil der gå adskillige årtier før mindskede CO₂–udledninger leder til opbremsning af temperaturstigningerne, endsige slår igennem som afkøling. Derfor er der ingen tid til tøven, hvis vi skal undgå at den globale opvarmning når over 2º – den grænse som det er vurderet vi må holde os under, hvis vi skal undgå, at en række selvaccelererende mekanismer driver klimaforandringerne langt hurtigere ed vi ser i dag.

Renewables 2007. Global Status Report, Worldwatch Institute 2008 (pdf).

På søndag er der stiftende møde for Klimabevægelsen på KVL, Rolighedsvej 30. Der vil være gæstetalere, spændende workshops og diskussion, samt vedtagelse af vedtægter og valg af landsudvalg. Information har i dag en fin artikel om initiativet: At tænke klima skal bare være del af livet. Målet er at skabe et forum med fokus på, hvad man i det daglige kan gøre for at leve mere klimavenligt.

I pressemeddelelsen hedder det, at Klimabevægelsen i Danmark stiftes fordi:

Endnu en runde globale klimaforhandlinger er slut, endnu en gang er resultatet skuffende, og endnu engang udtaler tidligere FN-topfolk at det er civilsamfundet, der må presse på for at få processen på sporet. SÅ HER ER VI: Klimabevægelsen tager handsken op og bruger stemmer, hænder og fødder til at sætte fokus på klimaet.

Klimabevægelsen i Danmark bliver en del af et verdensomspændende netværk, som er en af menneskehedens mest nødvendige politiske bevægelser nogensinde. Budskabet fra FNs klimapanel er klart: Vi kan og vi skal stoppe den globale opvarmning nu, før den undergraver milliarder af menneskers livsvilkår og ødelægger liv på jorden. Men det kræver en mere seriøs klimapolitik end den, vi har i dag.

Se mere om projektet på klimabevaegelsen.dk.

Jørgen Steen Nielsen: At tænke klima skal bare være del af livet, Information 27.02.2008.

I dag er FN’s maritime organisation, IMO, samlet i København med blot ét punkt på dagsordenen, at reducere CO₂-udslippet. Skibsfarten er de seneste år vokset eksplosivt, og med en udledning på 1,2 mia. ton er det på verdensplan en af de helt store CO₂-udledere. Alene Mærsk har udledninger, som nærmer sig de samlede danske udledninger på land.

IMO fik allerede i 1997 pålæg om at finde en frivillig ordning til reduktioner, men endnu er intet sket. Ifølge artiklen Skibes forurening skal sættes ned i Politiken, vil Connie Hedegaard i dag i København give IMO en sidste chance. Hvis ikke der er klare signaler om handling senest oktober i år, vil det internationale samfund gribe ind. Under alle omstændigheder ville det være oplagt ved klimatopmødet i København i 2009 at få skibs-og luftfarten ind i det samlede beregnings- og reguleringsgrundlag.

I forhold til lastbil og fly er skibsfarten stadig en billig transportform energimæssigt set. Men blot ved at sænke sejlhastigheden kan brændstofforbruget optimeres betragteligt, og det ville være indlysende at genindføre brugen af sejl. Se tidligere blog-indlæg: Mærsk producerer lige så meget CO₂ som hele Danmark og Himmelsejl over Atlanten.

Måske var fremtidens fragtskib designet som en stor solfanger, så det var et CO₂-neutralt flydende kraftværk, som ikke bare transporterede varer, men også kunne aflevere sin overskydende energi, når det nåede havn, frem for som nu at være storproducent af CO₂.

Michael Rothenborg: Skibes forurening skal sættes ned, Politiken 27.02.2008.

A/B Søpassagen, en stor andelsboligforening mellem Sortedam Dossering og Rigshospitalet, har sat sig for at blive CO₂-neutral i løbet af de kommende to år. Som det fremgår af foreningens handlingsplan, vil man opnå dette gennem en sum af indsatser:

Der vil blive sat solcelleanlæg på taget for at øge produktionen af CO₂-neutral energi. Samtidig vil en række tiltag mindske energiforbruget: isoleringsprojekter, termoruder på trappeopgange, fornyelse af varmeanlæggets pumpe, udskiftning af alle glødepærer til sparepærer samt mindsket brug af tørretumblere gennem reetablering af tørrelofter og udendørs tørrefaciliteter.

Vandforbruget tilstræbes nedsat gennem brugerkampagner samt udskiftning af ældre vandhaner og toiletter med stort vandforbrug. Sammen med et projekt til opsamling af regnvand fra tagfladen, som stadig er under overvejelse, skulle det kunne give en reduktion af ejendommens vandforbrug på omkring 15%.

Man har beregnet, at A/B Søpassagen i dag udleder omkring 95 ton CO₂ om året, svarende til omkring 1 ton pr. husstand. De planlagte energiforbedringer på ejendommen afbøder tilsammen kun delvist de nuværende udledninger. Man vil således supplere med opkøb af CO₂-kvoter op til 95 ton for at gøre A/B Søpassagen CO₂-neutral.

A/B Søpassagens initiativ er et godt eksempel på, hvad man som ejerlaug og andelsboligforening kan gøre for at mindske CO₂-udledningerne.

Miljøredegørelse og Handlingsplan 2007 for A/B Søpassagen, november 2007 (pdf).

Andelsforening vil være CO₂-neutral, Politiken 21.02.2008.

Jørgen Steen Nielsen: Den første CO₂-neutrale andelsforening, Information 27.02.2008.

I USA har en gruppe borgere sat sig for i løbet af et år at nå op på en 90% reduktion af deres CO₂-udledninger, og derefter holde det niveau. Projektet Riot for Austerity 90% Emissions Reduction Project har en række spilleregler, se Riot Rules, 90% Intro og Riot FAQ. Der er oprettet et Riot diskussionsforum på Yahoo Groups.

George Monbiot har beregnet, at USA, som i dag er verdens største CO₂-forurener, skal reducere sin CO₂-udledning med 94% for at nå en gennemsnitlig 80% global reduktion inden 2030. De europæiske lande ligger her i størrelsesordenen 80-90%.

I Danmark har vi fået en kampagne for den enkelte borgers reduktion af CO₂, som hedder ét ton mindre. Foreløbig har 25.000 borgere forpligtet sig til en personlig reduktion på 1 ton. 1 ton er en begyndelse, sikkert endda en god begyndelse, som kan opnås gennem en række småjusteringer i dagligdagen, eller ved at undlade vinterferier i troperne (en returrejse til Bangkok udleder 1,9 ton CO₂ pr. passager med en effekt, som svarer til 5,5 ton CO₂ udledt ved overfladen, se blog-indlægget: Clearing The Air).

Ét ton mindre giver en mulighed for at konstruere ens personlige CO₂-profil og handle derefter. Men skulle siden ikke retteligt have heddet Ni ton mindre? – ét ton er så underligt uambitiøst i forhold til de CO₂-reduktioner på 80-90%, som skal til, hvis det skal lykkes at holde den globale temperaturstigning under 2º.

Eller får vi efter det første ton en kampagne for ét ton mere?

Se også blog-indlægget: Ét ton mindre.

George Monbiot: Giving Up On Two Degrees, The Guardian, 01.05.2007.

Den 43-årige New Yorker og historiebogsforfatter Colin Beavan var efterhånden alvorligt træt af at vente på, at politikerne tog sig sammen og gjorde noget, mens isen smeltede stadig hurtigere under isbjørnene og klodens klima gik grassat. Så ideen om at skabe en CO₂-neutral tilværelse, hvor man så vidt muligt reducerede de negative påvirkninger og øgede positive indflydelser, tog form. “Det går måske ude på landet, hvor du kan dyrke din egen mad, men her midt i New York … glem det, det er umuligt,” lød reaktionerne.

Ægget heraf kastede Colin i slutningen af 2006 sig selv og sin familie ud i det eksperiment igennem et år at leve som CO₂-neutral No Impact Man, uden nogen netto miljøpåvirkning: Ud med en hel masse elektricitets-ædende “nødvendigheder” som fjernsyn og air-conditioning, ingen aviser og tidsskrifter, ingen biler, fly, elevatorer eller tog, ingen nyanskaffelser, kun lokalt produceret mad, ingen emballage, ingen engangsbarberknive, toiletpapir og en hel masse andet af alt det, som fylder vores moderne tilværelse.

“jeg har tabt 10 kilo,” siger Colin til ABC News: “Alle siger at Michelle stråler … vi er i god form. Det styrker vores bevidsthed, at vi ikke ser TV.”

“Det har været et aldeles fantastisk år,” siger Colin til TreeHugger efter at have gennemført eksperimentet: “Uden fjernsynet er jeg blevet en bedre far. Og uden vaskemaskine har jeg lært, at der er visse ofre, som folk ikke vil være parate til at gøre. No Impact har haft betydning for alt, fra min livsfilosofi til mit familieliv og min finansielle situation.” Samtidig med at Colin er begejstret over at have gennemført et år som No Impact Man, er han også ked af det, fordi man i USA stadig ikke taler om, hvad vi skal gøre for planeten, men om vi overhovedet behøver at gøre noget.

Læs mere »

Det er ikke altid lige rar læsning, men igennem årene har Worldwatch Institute leveret en enestående dokumentation af klodens tilstand. Den nu foreliggende årsrapport State of the World 2008: Innovations for a Sustainable Economy er således en 25 års jubilæumsudgave. Hvert år har haft sit særlige tema, og State of the World 2008 søger at indkredse grundlaget for en bæredygtig økonomi, som er fordelagtig for både kloden og dens efterhånden mange indbyggere.

State of the World 2008 har i alt bidrag fra mere end 20 forfattere, som i 14 kapitler behandler forskellige aspekter af problemstillingen. Det er dybdegående analyser af økonomien, ikke bare på dens egne indre vilkår, men sat i forhold til biodiversitet, nord-syd-problematik, forbrugsmønstre, klimaproblematik og informel økonomi, blot for at nævne nogle få. Den brede kulturøkologiske tilgang gør det til yderst anbefalelsesværdig læsning.

Ud over den årligt tilbagevendende State of the World, som hvert år tager et særligt emne op, leverer Worldwatch Institute løbende en lang række andre artikler og publikationer, heriblandt Worldwatch Magazine, og Vital Signs. Der ligger en omfattende research bag publikationerne, så flere af dem kan kun downloades mod betaling. Men gradvist frigives store dele af produktionen til fri download, og af de fjorten kapitler fra State of the World 2008: Innovations for a Sustainable Economy er de første fire kapitler på nuværende tidspunkt frit tilgængelige som smagsprøver.

Læs mere »

Jørgen Dahl Madsen, som er leder af Agenda 21 Østerbro har skrevet en fin lille bog: Klima & livsstil – de globale udfordringer og lokale handlemuligheder. Den udfolder fornemt, hvordan vi alle sammen kan gøre noget – og er nødt til at gøre noget.

Politikerne kan ikke gøre det alene, videnskabsmændene kan ikke gøre det alene, de store virksomheder kan ikke gøre det alene, og vi borgere kan ikke gøre det alene. Det kræver en samlet indsats på alle niveauer, fra de internationale processer, EU, Danmark, Ørestadsregionen og Københavns Kommune til lokalområdet, den enkelte virksomhed, institution, familie og borger. Hvert niveau har sine særlige indsatser.

I kapitel 1 stilles indledende spørgsmålet: Hvordan tackler vi klimaudfordringen? Det besvares med udgangspunkt i en workshop afholdt på Østerbro i 2006 med Bliss Browne fra Imagine Chicago, en non-profit organisation, som hjælper mennesker med at udvikle deres visioner som bybyggere.

Diagrammet til højre stammer fra denne proces: Vi må i udgangspunktet forstå problemerne. Herudfra må vi skabe en vision for et bæredygtigt lokalområde, som virker ind i en global bæredygtighed. På denne baggrund kan vi handle, og skabe de første trin i en forandringsproces.

Klima & livsstils force er, at den fra det store perspektiv lander på Østerbro og forholder sig præcist til, hvad vi som borgere hver især og sammen kan gøre lokalt for at bidrage til at mindske den globale opvarmning. Det glædelige budskab er, at der er rigtig meget vi kan gøre.

Klima & livsstil slutter med ti bud på en ny og klimavenlig livsstil. Se dem og lev dem.

Jørgen Dahl Madsen: Klima & livsstil – de globale udfordringer og lokale handlemuligheder, Ryvang Lokalråd 2006 (52 sider pdf).

Verdensnaturfonden WWF har netop udgivet en rapport, EU consumption, global pollution, som påviser, at EU-landenes samlede CO₂-udledninger ligger markant højere end summen af de nationale beregninger, hvis man indregner den CO₂, som produceres andre steder i verden ved produkter, som vi forbruger i Europa.

I den globale arbejdsdeling er det ofte den vidensintensive, højteknologiske, immaterielle og miljømæssigt ‘rene’ produktion, som koncentreres i de rige lande, mens den grovere produktion af en lang række forbrugsvarer, som ofte indebærer heftige kemiske processer, bliver placeret i lande som Kina, hvor arbejdslønnen og miljøkravene er mindre. Vores livsstil forurener således i dag over hele verden, og denne ‘udflagning’ af de mest forurenende processer er en del af forklaringen på, at vi som et af de mest forurenende samfund i verden igen kan bade i Københavns Havn.

Officielt er den danske CO₂-udledning i størrelsesordenen 10 ton om året pr. person (se for eksempel 1tonmindre.dk). Men ifølge WWFs beregninger skaber vi i Europa yderligere CO₂-mængder gennem produktion placeret i U-landene, som svarer til 12% af den samlede europæiske CO₂-produktion. Den danske ‘udflagning’ er tilsyneladende større end EUs gennemsnit, og Danmark har ifølge beregninger i EU consumption, global pollution en samlet CO₂-udledning pr. indbygger på over 15 ton om året, hvis man beregner på baggrund af det faktiske forbrug (se diagrammet nedenfor).

Læs mere »