Strøtanker om bæredygtighed

I januar fremlagde Abu Dhabi, det største af de syv forenede emirater, planer for Masdar, en ny visionær CO₂-neutral by til 47.500 mennesker, designet uden biler, uden brug af fossile brændstoffer, uden affald, med fuld recirkulering af spildevand. Arkitekten er Norman Foster, en af verdens ledende high-tech low-energy arkitekter, og første fase af opførelsen er netop påbegyndt, et 60 MW solcellekraftværk, som skal levere energi til opførelsen.

Er det sådan, at Refshaleøen skal bebygges – uden biler, uden forurening, og uden CO₂-emissioner? Verden har blandede erfaringer med totalplanlagte byer, om det så er Le Corbusiers Chandigarh, Oscar Niemeyers Brasília eller Claus Bonderups Høje Tåstrup. Men vil klimaudfordringerne give dem en ny chance?

Og selvom Masdar viser sig at være CO₂-neutral, er den så bæredygtig? Kunne man forestille sig, at hele verdens befolkning boede i sådanne byer? Treehugger bragte i går en længere reportage, hvor man havde spurgt en række specialister, om et projekt som Masdar rent faktisk var bæredygtigt?

Det er ikke mindst tankevækkende, at det er et af verdens olieproducerende lande, som nu er ved at udvikle rammer for tilværelsen efter olieeventyret. Men se den 5:51 min. præsentationsvideo nedenfor.

Læs mere »

“I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø. København er blevet verdens Miljømetropol og har dermed bevist, at miljøhensyn giver ekstra dynamik i byudviklingen. Københavnerne og deres gæster kan mærke og se forbedringerne, samtidig med at byen tager aktivt medansvar for den globale miljøudvikling.”

Sådan hedder det i Miljømetropolen – Vores vision CPH 2015, et oplæg til Københavns Kommunes miljøplan for 2015, som er blevet lagt frem her ved årets begyndelse.

Det er store ord, ikke mindst når man ser, hvor konsekvent man går til bæredygtig byudvikling mange andre steder i verden. Der skal mere end ambitioner til at blive verdens Miljømetropol. Men det er ambitioner i den retning, der skal til for at vise verden, at der findes konstruktive træk mod den globale opvarmning, og at der findes en vej frem mod mindre ubæredygtige tilstande med mere livskvalitet end i dag.

Miljøplanen, som kan downloades i pdf-format, rummer en bred vifte af målsætninger: I 2015 cykler 50% af alle københavnere på arbejde mod 36% i dag. Antallet af alvorlige ulykker ved cykling skal være halveret, og 80% skal føle sig trygge ved at cykle i København, mod 58% i dag. Dette vil endnu stærkere end i dag profilere København som cykelby.

Læs mere »

Her til aften kan man i Berlingske læse, at danske Klimapenge går til varm luft:

“Danmark køber sig lov til at udlede mere CO₂ ved at investere store millionbeløb i klimaprojekter i den tredje verden. Men mange af projekterne nytter ikke noget, viser en gennemgang af de danske projekter.” “Den danske stat og store danske virksomheder som DONG Energy og A.P. Møller smider flere hundrede millioner kroner i klimaprojekter, der bedst af alt kan betegnes som varm luft.”

Filosofien bag disse CO₂-kvoter skulle jo være, at pengene via kvotesystemet hele tiden søgte derhen, hvor man fik mest CO₂-reduktion for en given investering. Men nu konkluderer Greenpeace og WWF efter at have gennemgået de mange danske kvote-investeringer, at mange af dem ikke har nogen CO₂-reducerende virkning.

“Nogle af projekterne begrænser godt nok drivhusgas-udledningen her og nu, men bidrager til et større udslip på længere sigt,” siger Tarjei Haaland, klima-medarbejder i Greenpeace.

Læs mere »

SAS har for nylig lagt en klimaplan frem for år 2020, hvori man regner med selv med at kunne nå en 20% reduktion af det samlede CO₂-udledninger. Med forventet stigning i passagertallet på 4% pr. år er der således lagt op til en besparelse på 50% pr. passagerkilometer, hvilket er en ganske markant besparelse. SAS regner da også med derigennem at kunne profilere sig som et grønt luftfartselskab.

Planen indebærer en systematisk gennemgang af aktiviteter i luften såvel som på jorden. En ny generation fly af letvægts kulfibre med forbedrede aerodynamiske egenskaber og højeffektive motorer til biobrændstof ventes klar i 2014.

De 20% reduktion skal ses på baggrund af, at CO₂-udledningerne i perioden 2000-2006 steg med 40%. Det er således bydende nødvendigt at knække kurven.

Ifølge DR-nyheder sigter SAS mod at opnå en CO₂-neutral luftfart i 2050. Jeg har dog ikke kunnet finde oplysninger om hvordan dette tænkes realiseres. Og selv med den halvering af CO₂-udledningerne pr. passagerkilometer som er målet for 2020, vil en returrejse til Bangkok stadig producere næsten et ton CO₂ – eller den mængde vi gerne indenfor få årtier skulle ned på pr. person pr. år.

Samtidig er der stor bekymring for, at en forøget efterspørgsel på biobrændstof vil føre til udbredt hungersnød og skabe endnu mere pres på skovrydninger, med deraf følgende CO₂-udledninger. For mens biobrændstof er ‘ren’ i forbrændingen, er tilblivelsen i dag alt andet end CO₂-fri. Et andet problem med flytrafikken er, at den hvide stribe af først og fremmest vanddamp fra motorerne opvarmning af luften, som flyene trækker hen over himmelbuen, også har en drivhusagtig effekt i de højere luftlag. Så med al respekt for den tekniske innovationsproces, er den klimaneutrale flyrejse i dag en ønskedrøm.

Flyet har nok gjort verden mindre, men med 3% af de samlede globale CO₂-udledninger har det også gjort verden varmere.

SAS: Bæredygtig luftfart i 2050, DR-nyheder 04.01.2008.

SAS klar med ambitiøs klimaplan, Politiken 03.03.2008.

SAS satser milliarder på miljø, Business.dk 04.01.2008.

Polarhavet isfrit til sommer, hedder det i dag i Information.dk. Hvor det indtil for nylig lå hypotetisk langt ude i fremtiden, at Polarhavet kunne blive isfrit, har nylige undersøgelser af satellitfotos sandsynliggjort, at det kunne blive så tidligt som 2013.

Og nu siger den norske glaciolog og klimaforsker Olav Orheim, at med den milde vinter og sidste års varme sommer er der stor sandsynlighed for, at isen smelter i den sibiriske del af Polarhavet, så det allerede den kommende sommer bliver muligt at sejle nord om Rusland fra Beringsstrædet til Atlanten. Det går langt hurtigere end alle havde regnet med, og afsmeltningen er ifølge Orheim “det mest dramatiske klimasignal i hele verden lige nu”.

Se tidligere blog-indlæg: Nordpolen isfri 2013 og 25% mindre isdække på Nordpolen på blot et år.

Jørgen Steen Nielsen: Polarhavet isfrit til sommer, Information 03.03.2008.

Polarhavet kan blive isfrit til sommer, Politiken 03.03.2008.

Ifølge officielle beregninger udleder hver person i Danmark i gennemsnit lige omkring 10 ton CO₂. Heraf stammer de 6 ton fra vores personlige forbrug til mad, boliger, energi og transport. Der er således rigtig meget vi kan gøre i vores dagligdag for at reducere CO₂-udslippet.

Klima- og Energiministeriet har derfor etableret en kampagne, ét ton mindre, med tilhørende hjemmeside, www.1tonmindre.dk. Her kan man etablere sin egen profil, hvorefter man kan indtaste en række oplysninger om sin livsstil. Man får hermed et meget tydeligt billede af, hvordan ens CO₂-forbrug er sammensat, og man kan få forslag til, hvor man kan sætte ind for at mindske det.

Herover har jeg for at lave et eksempel tastet oplysninger ind om min dagligdag. Nederste bjælke viser det danske gennemsnitsforbrug, og man kan se, at transport er den største CO₂-post, efterfulgt af varme og forbrug (til mad, tøj etc.). Den øverste bjælke viser, hvilken type jeg tilhører, og i og med jeg bor i lejlighed, er mit typiske forbrug lidt mindre, end hvis jeg havde boet i parcelhus. Den midterste bjælke viser mit personlige forbrug. Det ligger markant lavere end gennemsnittet, først og fremmest fordi mit transportforbrug er meget lille – jeg har ingen bil, rejser ikke særlig meget i disse år og arbejder mest hjemmefra. Det gør til gengæld, at mit elforbrug ligger over gennemsnittet, selvom jeg hverken har tørretumbler, opvaskemaskine eller TV. Mit (vare)forbrug ligger også lavere end gennemsnitligt, blandt andet fordi min kost stort set er vegetarisk.

Samtidig har jeg fem andele i Middelgrundens Vindmøllelaug, der rundt regnet svarer til en årsproduktion på 5.000 kWh eller godt tre gange så meget, som jeg bruger. Ifølge Vindmøllelaugets hjemmeside giver hver andel en reduktion på 0,85 ton CO₂ i forhold til kulproduceret elektricitet. På årsbasis giver de fem andele hermed en reduktion i CO₂-udledningerne på 4,25 ton. Hvis jeg kunne medregne min CO₂-fri elproduktion, ville mit personlige CO₂-regnskab have et ‘minus’ på 1,7 ton CO₂. Stadig er det først og fremmest på elektricitetsområdet, jeg vil kunne spare yderligere i mine personlige CO₂-udledninger.

Læs mere »

Efter at det blot få uger siden blev klart, at Mærsk producerer lige så meget CO₂ som hele Danmark, har rederiet nu fremlagt detaljerede planer om en 5% reduktion af rederiets samlede CO₂-udledninger.

Mærsk har selv omkring 500 skibe, som i alt har en CO₂-udledning på 17 millioner ton. Hvis man indregner de skibe, som rederiet leaser, er den samlede udledning på 34 millioner ton CO₂. En 5% reduktion er således alene på rederiets skibe 850.000 ton og for den samlede flåde 1.700.000 ton – eller en besparelse som svarer til udledningen i en stor dansk provinsby.

Rederiet har ifølge en artikel i Ingeniøren mere end 100 energibesparende foranstaltninger i gang på sin flåde. Det er faktorer som forbedret ruteplanlægning, reduceret ballast, tungere last forrest på skibet, superoptimering af skrogformer, bedret udnyttelse af de store motorers spildvarme samt optimering af motorteknologi og flow-systemer, i første omgang ved en systematisk gennemgang af først og fremmest de lidt ældre skibe i flåden.

Mæsrsks nyere skibe, som det her viste Emma Maersk, er verdens største containerskibstype, som ofte fremhæves for dens brændstofeffektivitet.

Med et brændstofforbrug i 2006 på 5,7 millioner ton er der yderligere potentiale for kolossale besparelser. Det ville klæde den danske handelsflåde at genindføre vinden som en drivende kraft.

Mærsk Nicolai Østergaard: Sådan vil Mærsk genopfinde sine gamle skibe, Ingeniøren 01.03.2008.

Se tidligere blog-indlæg: Mærsk producerer lige så meget CO₂ som hele Danmark og Himmelsejl over Atlanten.

I december 2007 fik Al Gore sammen med Rajendra Pachauri fra FNs klimapanel IPCC overrakt Nobels fredspris. I den forbindelse holdt Al Gore en tale, som er en indtrængende opfordring til hele verden om at forstå alvoren i klimatruslen og at handle nu: “We must act.”

Kloden har feber. Vi står overfor at skabe en permanent “carbon summer”. Det er tid for at slutte fred med planeten, siger Gore i sin tale: “The pace of our response must be accelerated to match the accelerating pace of the crisis itself.”

“We must quickly mobilize our civilization with the urgency and resolve that has previously been seen only when nations mobilized for war. These prior struggles for survival were won when leaders found words at the 11th hour that released a mighty surge of courage, hope and readiness to sacrifice for a protracted and mortal challenge.”

“Now comes the threat of climate crisis – a threat that is real, rising, imminent, and universal. Once again, it is the 11th hour. The penalties for ignoring this challenge are immense and growing, and at some near point would be unsustainable and unrecoverable. For now we still have the power to choose our fate, and the remaining question is only this: Have we the will to act vigorously and in time, or will we remain imprisoned by a dangerous illusion?”

“We must abandon the conceit that individual, isolated, private actions are the answer. They can and do help. But they will not take us far enough without collective action. At the same time, we must ensure that in mobilizing globally, we do not invite the establishment of ideological conformity and a new lock-step ‘ism.'”

“That means adopting principles, values, laws, and treaties that release creativity and initiative at every level of society in multifold responses originating concurrently and spontaneously.”

“We have everything we need to get started, save perhaps political will, but political will is a renewable resource.”

Gores tale er tilgængelig som video nedenfor.

Læs mere »

I radioprogrammet Esmans verden fra 31.08.2006 bringer Frank Esman med god hjælp af Informations klimajournalist Jørgen Steen Nielsen et halvanden times portræt af Al Gore. Det er et spændende portræt af en mand, som helt tilbage fra sin barndom har haft den indsigt, at der var meget i menneskets tilstedeværelse på kloden, som måtte ændres radikalt for at afbøde stadig voksende ubalancer. Siden hans studietid ved Harvard har han haft tæt tilknytning til ledende klimaforskere, og han prøvede tidligt at arrangere politiske høringer om CO₂-udledningernes skæbnesvangre konsekvenser for klimaet. Men først da han trådte ud af amerikansk politik efter med mindst mulige margin at have tabt præsidentvalget til Bush, er han for alvor trådt i karakter som miljøforkæmper. Og med filmen An Inconvenient Truth, som nåede de danske biografer umiddelbart efter denne radioudsendelse, har han været med til globalt at sætte klimaet på dagsordenen.

Radioudsendelsen har således halvandet år på bagen, men dens indføring i problemstillingen er stadig fuldt aktuel, og med Frank Esman og Jørgen Steen Nielsen, som nok er Danmarks bedste klimajournalist, er man i gode hænder.

I programmet er der stadig spekulationer, om Al Gore vil gøre Hillary Clinton rangen stridig som demokraternes præsidentkandidat. Det har han som sagt ikke gjort. Og til forskel fra august 2006 er der i dag gode chancer for, at USA vil vedgå internationale aftaler om begrænsninger i CO₂-udledningerne. Både Clinton og Obama har en 80% CO₂-reduktion i 2050 i deres valgprogram, og selv McCain taler om bindende CO₂-reduktioner (se blog-indlæg på No Impact Man).

Ifølge dagens Politiken.dk har Anders Fogh Rasmussen under sit besøg hos den amerikanske præsident rost Bush for at være “miljøforkæmper” [sic], og i New York Times er han citeret for at have beskrevet Bush “as ‘a convinced environmentalist’ and world leader on the issue.” Selvom Bush er over alle bjerge i 2009, er miljøspørgsmålet langsomt ved at være trængt ind i hele det politiske speter, og her halvandet år senere er det ikke længere helt utænkeligt, at amerikanerne i 2009 underskriver en fortsættelse af Kyoto-aftalen med bindende amerikanske CO₂-mål.

Under vejs i Frank Esmans Al Gore-portræt er der telefonisk forbindelse til klimaskeptikeren Pat Michaels fra Cato Institute samt Amory Lovins, lederen af Rocky Mountains Institute, som har skabt virkelig spændende scenarier for USAs udvikling fri af olien (se de tidligere blog-indlæg: Amory Lovins: Winning the Oil Endgame og Amory Lovins: Advanced Energy Efficiency.

Men hør selv Esmans verden om Al Gore på DRs P1 (1:27:00). De få engelske indslag er oversatte.

Michael Abramowitz and Steven Mufson: Danish Prime Minister Visits Bush Ranch, Pushes for Global Pact on Climate Change, Wahington Post 02.03.2008.

Niel A. Lewis: Danish Guest Asks Bush to Back Climate Treaty, New York Times 02.03.2008.

Mikael Børsting: Fogh hylder Bush under hyggebesøg, Politiken 02.03.2008.

Amory B. Lovins har sammen med E. Kyle Datta, Odd-Even Bustnes, Jonathan G. Koomey og Nathan J. Glasgow skrevet bogen Winning the Oil Endgame: Innovation for Profits, Jobs, and Security. Det er en strategi til at bringe USA ikke bare ud sin afhængighed af importeret olie med alle de militære komplikationer, det har medført, men ud af overhovedet at bruge olie. Frem for en økonomisk byrde vil det indebære en kolossal revitaliseringsproces for den amerikanske økonomi, og bogens scenario gælder i store træk for alle industrialiserede lande.

Lovins indleder sin præsentation af Winning the Oil Endgame ved TED-konferencen i Monterey i 2005 med at sige: Den gamle historie om klima-beskyttelse er, at det er kostbart, for ellers ville det for længst være gjort. Så regeringerne må have os til at gøre noget smertefuldt for at klare det. Den nye historie om klima-beskyttelse er, at den ikke er dyr, men en god forretning. Det er simpelthen billigere at spare olie end at købe olie.

Winning the Oil Endgame kan frit downloades i pdf-format fra oilendgame.com. Det forudsætter blot, at man registrerer sig.

Videoen med Lovins præsentation ved TED-konferencen er tilgængelig nedenfor.

Læs mere »