Strøtanker om bæredygtighed

Trods 70.000 indsigelser, besluttede den engelske transportminister sig torsdag for at gennemføre en tredje landingsbane ved Heathrow. Forslaget har vakt stor modstand i England, blandt miljøorganisationer, klimaforskere og befolkningen i bred almindelighed. I en situation, hvor England har vedtaget meget skarpe CO₂-reduktionsmål på 80% inden 2050 inklusive luftfarten, virker beslutningen da også helt ude af trit med virkeligheden.

Med de nuværende regeringsfremskrivninger, vil trafikken på Heathrow i 2050 stå for hele 20% af de samlede engelske CO₂-udledninger. Det er som om, at det ikke er trængt ind, at man i den nuværende situation er nødt til at spare alvorligt på lufttrafikken, og at en udvidelse af Heathrows kapacitet fra 480.000 til 700.000 årlige fly vil være at sige ja til en miljømæssig katastrofe.

Greenpeace har derfor sammen med en række prominente mennesker købt et stykke land ved landsbyen Sipson, som vil blive helt udslettet, hvis udvidelsesplanerne gennemføres. Grunden er ikke større end en halv fodboldbane, men ejerne har erklæret, at de aldrig vil sælge jordstykket, og vil gøre hvad de kan for at forhale den eksproprieringssag, som regeringen nu må igennem for at sikre sig retten til det nødvendige areal for udvidelsen.

Taktikken er tidligere med stort held blevet brugt ved Tokyos største lufthavn, Narita. Allerede i 60erne havde man planer om at udvide den med en ekstra landingsbane, men man fik spurgt de bønder, der måtte afgive deres jord for at landingsbane kunne realiseres, på en så upassende måde, at det rejste en voldsom protest. Og det er lykkedes at forhale planerne om udvidelsen af Narita helt frem til i dag, hvor ingen forestiller sig, at lufthavnen nogensinde får sin anden landingsbane.

I den japanske jordlovgivning er det stort set umuligt at ekspropriere – derfor er en af den japanske mafias vigtigste opgaver er at facilitere ejendomshandler. Ved Heathrow er håbet foreløbig, at man med erhvervelsen af grunden ved Sipson kan få forhalet situationen frem til parlamentsvalget næste år. Det er således et genialt træk fra Greenpeace m.fl.s side. Både Konservative og Liberale Demokarter er imod udvidelsen, og lige nu er det ikke utænkeligt, at den miljømæssige inkonsekvens omkring Heathrow kom til at vælte Gordon Browns Labour-regering.

Som The Garadian skriver i en leder i går: “In the end, Britain’s courageous, world-leading and scientifically rational response to climate change lived and died within the space of a few weeks. Born, with great hopes, in late 2008, when a new department was created and the Climate Change Act was passed, forcing aviation emissions to fall along with everything else, it was killed off yesterday when the transport secretary handed the aviation lobby what it wanted, a third runway at Heathrow.”¹

Desværre er det ikke bare den engelske regering, som synes ude af stand til at tage de nødvendige politiske konsekvenser af klimasituationen. Med engelske Sir Nicholas Sterns ord har vi fremover kun ret til ét ton CO₂ per person pr. år. En enkelt returbillet til Bangkok medfører omkring 7 ton CO₂-ækvivalenter, og til Australien omkring 10 ton. I en situation, hvor luftfarten ikke har udsigt til nogensinde at kunne blive blive bare tilnærmelsesvis CO₂-neutral, må der nærmest være tale om en global brist blandt vores politikere, når man bliver ved med pr. rygmarvsproces at forlænge fossile vækstkurver ind i fremtiden.

Se tidligere blog-indlæg: Udvidelse af Heathrow udsat.

Michael McCarty: Protesters buy land to thwart third runway, The Independent 13.01.2009.

James Chapman: 10,000 protesters join Alistair McGowan and Emma Thompson to buy a slice of Heathrow’s new runway, Daily Mail 13.01.2009.

Greenpeace buys land to foil London runway plans, (AP) North County Times 15.01.2009.

Gregory Katz: British govt OKs 3rd runway for Heathrow, (AP) Forbes.com 15.01.2009.

John Vidal: Environmental groups condemn Heathrow third runway plans, The Guardian 15.01.2009.

Michael McCarthy: Gordon Brown doesn’t get climate change, The Independent 15.01.2009.

A new runway is the last thing that Heathrow needs, (leder) The Independent 15.01.2009.

Dan Milmo: We can have hundreds of extra flights a day and still be green – ministers, The Guardian 16.01.2009.

Juliette Jewitt: Can aviation increase and carbon emissions fall at the same time? The Guardian 16.01.2009.

Concrete and calamity, (leder) The Guardian 16.01.2009.¹

Alok Jha: Heathrow third runway a mistake, says Lord Stern, The Guardian 22.05.2009.

Det var for nyligt fremme, at en væsentlig grund til at Grønlands ismasser smelter hurtigere end hidtil beregnet er store mængder af kulstøv fra kulafbrændingen – og at dermed at en filtrering af verdens kulafbændinger står højt på listen over øjeblikkelige indgreb. Kulstøvet fra i høj grad kinesiske kulkraftværker medfører, at de udstrakte hvide flader i de polare egne ikke mere er helt så hvide som tidligere, hvilket medfører, at isen reflekterer mindre af solens lys – hvilket igen fører til, at isen opvarmes mere (se tidligere blog-indlæg: Kulstøv øger isafsmeltningen).

Parallelt hermed fremfører Hashem Akbari fra Berkeley, at hvis vi i stor udstrækning malede vores byer hvide – ikke mindst de tagflader, kørebaner og fortove, som vender mod himlen – ville det kunne reflektere så meget mere sollys end de nu ofte mørke flader, at det kunne hjælpe med at køle ikke bare huset, men den globale temperatur. Gader og tagflader dækker mere end halvdelen af verdens byområder, som tilsammen udgør 2,4% af verdens areal.

Et mørkt tag reflekterer kun 10-20% af sollyset, mens en hvid flade typisk reflekterer mere end halvdelen af solindstrålingen. Hvis disse flader blev hvide, ville det øge den del af den samlede solindstråling, som bliver reflekteret, med 0,03%, og dette skulle kunne kompensere for en opvarmning forårsaget af 44 mia. ton CO₂. Effekten er større længere sydpå, hvor solindstrålingen og behovet for bygningsafkøling i sommerperiode er større end herhjemme, men ifølge Akbari vil man for hver 10 m², man maler hvide, i gennemsnit kunne kompensere for 1 ton CO₂.¹

Hvis verdens 100 største byer ændrede deres tagflader og befæstede arealer til lysreflekterende flader, ville det kompensere for 44 gigaton CO₂ – eller mere end den samlede udledning fra alle lande.² Så den hvide by har et kolossalt potentiale.

Se også det forudgående blog-indlæg: Kølende grønt.

David Adam: Paint it white, The Guardian 16.01.2009.¹

Hashem Akbari: Urban Surfaces and Heat Island Mitigation Potentials, Lawrence Berkeley National Laboratory 2008 (pdf).¹

Hashem Akbari et al.: Global Cooling: Effect of Urban Albedo on Global Temperature, Lawrence Berkeley National Laboratory 2008 (pdf).¹

Hashem Akbari: Global Cooling: Increasing World-wide Urban Albedos to Offset CO₂, (præsentation) sept 2008 (pdf).

Margot Rosewelt: New anti-warming tool: white roofs, Los Angeles Times 10.09.2008.²

Margot Rosewelt: To slow global warming, install white roofs, Los Angeles Times 10.09.2008.

Andy Ridgewell fra University of Boston står i spidsen for et team af forskere, som netop i tidsskriftet Current Biology har offentliggjort en artikel, som påviser, at man ved at vælge afgrøder, som i højere grad reflekterer lyset, ville kunne skabe en kølende effekt, som i visse områder ville kunne være på op imod 1ºC i sommerperioden. Over en 100-årig periode ville det kunne modsvare udledninger af 192 mia. ton CO₂, eller 2 mia. ton pr. år.¹ Hele EU producerer 4 mia. ton CO₂ pr. år, og verdens to største udledere Kina og USA producerer hver især omkring 6 mia. ton CO₂, så der er tale om et betydeligt potentiale ved at vælge blankere afgrøder.

Se også følgende blog-indlæg: Kølende hvidt.

Alok Jha: Could new varieties of wheat and barley save the planet from climate change? The Guardian 15.01.2009.

Andy Ridgewell et al.: Tackling Regional Climate Change By Leaf Albedo Bio-geoengineering, Current Biology 15.01.2009.¹

Catherinne Brahic: A high-albedo diet will chill the planet, New Scientist 15.01.2009.

Michael Kahn: Sun-reflecting crops could ease global warming, Reuters 15.01.2009.

Oliver Morton: Crops that cool, Science 15.01.2009.

Richard Black: Farms to take heat out of warming, BBC News 15.01.2009.

Henry Fountain: More-Reflective Crops May Have Cooling Effect , New York Times 19.01.2009.

7 gram CO₂ skulle en enkelt Google-søgning producere, skriver Sunday Times på baggrund af en undersøgelse af Alexander Wissner-Gross, professor ved Harvard University.¹ Det bliver til meget, hvis man som mig og rigtig mange andre er forbi Google mange gange om dagen hver eneste dag året rundt, og historien har da også det seneste døgn været bragt i medier over hele kloden.

Men der må være gået noget alvorligt galt i de beregninger. Google selv mener da også, at tallet nærmere er 0,2 g CO₂.² Derudover er Google de senere år i stor grad gået ind i vedvarende energiforsyning til sine store servere. Det viser sig da også, at Wissner-Gross ved siden af sit professorat er i færd med at opbygge en CO₂-kompensationsforretning for virksomheder og måske derfor er kommet til at skrue rigeligt op for forudsætningerne.³

Endda er det godt at huske på, at hver gang ens PC hjemme bruger 1 kWt, er der i runde tal et forbrug på yderligere 0,5 kWt på servere rundt omkring i verden.¹º Ligesom der til hvert eneste TV-program vi lader defilere hen over skærmen derhjemme er gået ofte ganske store ressourcer i filmstudierne. Så selvom den digitale virkelighed er immateriel i afleveringssituationen er den på ingen måde 100% ressourceneutral.

Omvendt vil en Google-søgning ofte føre til, at man sparer et biblioteksbesøg eller finder et digitalt varekatalog, så man qua sin søgning sparer at ringe op og få et trykt katalog tilsendt. Så billedet er ganske komplekst. Og … selvom det er sagt, at verdens samlede elektronikpark udleder lige så meget CO₂ som luftfarten, så er der, hvis man står med valget mellem at spare på sine Google-søgninger og sine flyrejser, noget mere CO₂-besparelse at hente på flysiden.

UPDATE I – Det viser sig da også sent mandag, at Sunday Times har sat en kædereaktion i gang helt uden bund i virkeligheden. Wissner-Gross har slet ikke omtalt Google i sin artikel, det er journalisterne, som har ‘pyntet’ på historien. Ifølge hans beregninger går der kun 20 mg (tusindedele gram) CO₂ på en visningen af en internetside.¹¹

UPDATE II – Sunday Times Online har ifølge The Guardian samlet op på fadæsen ved at skrive, at der var tale om en hel serie af søgninger for at finde en bestemt information.¹²

Alexander Wissner-Gross: How you can help reduce the footprint of the Web, Sunday Times 11.01.2009.¹

Urs Hölzle: Powering a Google Search, The Official Google Blog 11.01.2009.²

Leo Hickmann: The carbon cost of Googling, The Guardian 12.01.2009.³

Søren Astrup: Selv din Googlesøgning forurener, Politiken 12.01.2009.

Andreas Sune-Hansen: Professor: En søgning på Google udleder 7 gram CO₂, Ingeniøren 12.01.2009.

Thomas Hoffmann: Internettet truer miljøet, Videnskab.dk 02.01.2009.¹º

Renay San Miguel: Harvard Physicist Sets Record Straight on Internet Carbon Study, TechNewsWorld 12.01.2009.¹¹

Ben Dowell: Sunday Times clarifies figures in Google carbon emissions debate, The Guardian 16.01.2009.¹²

Søren Kildebogaard: Google opruster på vedvarende energi-projekter, Version2 28.10.2008.

Selv efter at det er blevet klart, at havenes surhedsgrad er voksende på grund af den stadig voksende absorption af CO₂ fra den stadig højere koncentration af CO₂ i atmosfæren – og det i en grad, så koralrevene blegner og skaldyr står overfor at have problemer med at danne deres beskyttende skaller, mens forskere taler om stor risiko for, at havenes fødekæder kan bryde sammen – fortsætter forskere tilsyneladende uantastet med at undersøge, hvordan man ved at tilsætte bestemte stoffer som jern kan øge havens CO₂-optagelse og dermed reducere atmosfærens CO₂-koncentration.

Således er et tysk forskningsskib i 7. januar sat ud fra Cape Town med kurs mod Den Antarktiske Halvø for at sprede 20 ton jernspåner i havet omkring. Herefter vil ekspeditionen med videnskabsmænd fra Tyskland, Indien, Italien, Spanien, Chile og England i de kommende otte uger følge, hvordan algevæksten vil øges i farvandet. Jern er mange steder den begrænsende faktor, og håbet blandt forskerne er, at man ad denne vej kan stimulere den biologiske aktivitet i havet og derigennem øge havets absorption af CO₂ fra atmosfæren i og med, at den CO₂, som via fotosyntesen bindes i algerne, synker til bunds, når algerne dør.

Forskerne bag forsøget anslår, at man ved systematisk at ‘gøde’ havene med jern ville kunne få havene til at absorbere al den CO₂, vi lukker ud i de næste ti år. Men hvad så derefter? Vi har inden for det seneste år set, at CO₂‘en ikke bare forbliver i de dybere vandlag, men blandes op med højereliggende vand og påvirker vandets surhedsgrad også nær kysterne. De ligner derfor mest af alt, at vi er ved aktivt at igangsætte tilsvarende processer i verdenshavene, som landbrugets kvælstof- og nitrattilførslerne har påført mere lukkede farvande som Østersøen, hvor det har medført bundvendinger, død og ødelæggelse af alle højere livsformer.

Beslutningen om at gennemføre disse forsøge kommer på trods af, at 191 lande sidste år i Bonn vedtog et moratorium for forehavender som disse, af frygt for at igangsætte ukontrollerbare indvirkninger i de marine økosystemer (se tidligere blog-indlæg: FN moratorium om gødning af oceanerne).

Menneskets dårskab kender tilsyneladende ingen grænser.

Se tidligere blog-indlæg om Sure oceaner.

Bobby Jordan: Rogue ship sails into storm over experiment, Sunday Times 11.01.2009.

Quirin Schiermeyer: Ocean fertilization experiment draws fire, Nature 11.01.2009.

Catherine Brahic: ‘Climate fix’ ship sets sail with plan to dump iron, 09.11.2009.

Kent Krøyer: Jernsulfat dumpes i Polarhavet for at fjerne drivhusgas fra luften, Ingeniøren 12.01.2009.

Climate: Germany blasts geo-engineering scheme in Atlantic, Terra Wire 14.01.

Stanford University har netop offentliggjort en undersøgelse i Science, som på baggrund af de 23 klimamodeller anvendt af IPCC belyser klimaforandringernes betydning for fødevareforsyningen frem mod år 2100. Ikke mindst for det tropiske og det subtropiske bælte fremmaner undersøgelsen dystre perspektiver.

Omkring halvdelen af verdens befolkning lever i det tropiske eller det subtropiske bælte. Man regner i denne zone med, at det som i dag er maksimumtemperaturer vil være minimumstemperaturer, og der forventes som følge heraf et fald i produktionen af majs og ris på 20-40% i troperne.

Det er ikke blot temperaturforholdene, som forandrer sig, men fuldt så meget nedbørsforholdene, hvor man mange steder forventer en mindre og mindre regelmæssig nedbør. For eksempel er der meget, som tyder på, at det afrikanske ørkenbånd gradvist vil kunne bevæge sig nordpå og omfatte også vores nuværende spisekammer i vintermånederne langs Middelhavet.

Stanford-undersøgelsens hovedkort kan ses nedenfor.

Læs mere »

En af konsekvenserne af peak oil er, at selv olieforekomster, man for få år siden betragtede som uinteressante at udnytte, fordi de var for omkostningstunge, i dag, således står USA overfor beslutninger om at indlede boringer en række steder i fastlandssoklen og i Alaska – begge dele med store miljømæssige risici.

Ligeledes er forekomsten af tar sands, tjæresand, som hidtil har været regnet som for dyre at udvinde, med de seneste års stigende oliepriser nået inden for det økonomisk rentable. For eksempel i Canada har man indledt udnyttelsen af den såkaldte tar sand, sandlag med et højt indhold af en meget tung bitumen-olie. Omkring Alberta er man i gang med at omdanne et areal på størrelse med Florida – tre gange Danmarks areal – til et månelandskab.

Oliesandet kræver store mængder vand og energi at udnytte, så det er først med de seneste olieprisstigninger, at forekomsterne overhovedet er blevet rentable. Samtidig stiger både CO₂-udledning og anden forurening pr. færdig tønde råolie markant, så i en tid, hvor vi skulle reducere udledningen af drivhusgasser drastisk, bliver udledningerne derfor ved med at stige selv hvis vi formår at spare 5%, 10% eller 20% på olien.

Med det vi i dag ved om klimaets følsomhed overfor en øget koncentration af drivhusgasser i atmosfæren, er udvindingen af tar sand er således et på alle måder absurd projekt.

Ligesom James E. Hansen så klart sagde: “Coal is best left in the ground”, må man sige “Tar Sand must stay in the ground”.

Se tidligere blog-indlæg: James Hansen: “Coal is best left in the ground”.

Craig Thomson: Re-enact the oil shale moratorium, Denver Post 19.01.2009.

Tim Webb: Tide turns against ‘dirty’ oil sands, the Guardian 16.11.2008.

Renee Schoff: U.S. taps Canada’s oil sands — but at what cost? McClatchy Newspaper 12.10.2008.

Jørgen Steen Nielsen: Nu skraber de bunden for at nå den sidste olie, Information 20.08.2008.

Jørgen Steen Nielsen: BP går efter tjæresand: ‘Back to Petroleum’, Information 20.08.2008.

Anne von Sperling: BP møder voldsom klimakritik i Canada, Information 20.12.2007.

Joseph Romm: Time for tar sands, Grist 28.05.2008.

Dru Oja Jay: What the Tar Sands Need, The Dominion 31.12.2007.

A Sticky Mess, Nixonishell 10.11.2007.

Wikipedia om oil shale og tar sand.

Her nytårsmorgen var der mail fra klimaforskeren James Hansen med link til et brev, han har sendt til Michelle & Barack Obama i anledningen af Obamas overtagelse af præsidentembedet.

Hansen påpeger i brevet til Michelle & Barack utilstrækkeligheden i de nuværende politiske redskaber overfor at stabilisere det globale klima samt nødvendigheden af at standse den nuværende afbrænding af kul som del af at bringe atmosfærens koncentration af CO₂ tilbage under 350 ppm.

Jeg har bragt brevet i sin fulde længde nedenfor.

James Hansen kommer til København i marts i forbindelse med Københavns Universitets klimakonference. Vi håber i den forbindelse at kunne lave et ekstra arrangement med Hansen.

Læs mere »

Nedenstående video stammer fra en forelæsning, som James E. Hansen holdt for WorldWatch Institute 21. juni 2008. Hansen er leder af Goddard-instituttet ved det amerikanske rumfartsinstitut NASA, hvor han i en menneskealder har forsket i klima og klimaforandringer. For godt 20 år siden var han således blandt der første til at rejse problemet med de stigede udledninger af drivhusgasser overfor det politiske system.

Video-sekvenser på YouTube kan maksimalt være 10 min. så Hansens forelæsning er delt i fem dele: Stop using Coal, A Climate Tipping Point, The Impacts of Climate Change, The Past 20 Years samt Senator Timothy Wirth. Tilsammen giver de et eminent godt rids af den udfordring, vi står overfor, hvis vi vil vende udviklingen. Vi er ifølge klimatologerne meget tæt på såkaldte ‘tipping points’, hvor klimaforandringerne bliver selvaccelererende. Derfor er vi ifølge Hansen nødt til at håndtere klimaudfordringen med andet og mere end procentvise CO₂-reduktioner. Vi må se på kildernes natur, og vi må stoppe afbrændingen af kul (opførelsen af nye kulkraftværker), som erden fossile brændselsform, som giver størst udledninger af CO₂ per indhøstet energienhed, indtil vi har udviklet en CCS-teknologi, som kan tilbageholde størstedelen af CO₂-udledningerne ved afbrænding af kul.

Læs mere »

Her op under årsskiftet er det tid for status på en lang række områder. Scientific American har således en oversigt over ti steder i verden, hvor klimaforandringerne allerede er slået markant igennem. Artiklen er skrevet på baggrund af en bog af Stephan Faris, Forecast. The Consequences of Climate Change, from the Amazon to the Arctic, from Darfur to Napa Valley, som udkommer i januar 2009.

Bogens første eksempel er Darfur. Og den kroniske uro, som nu hærger området, er et forvarsel om en konflikttype, vi vil komme til at opleve over store dele af kloden, efterhånden som levevilkårene for bønder og nomader ødelægges af klimaforandringerne i takt med, at ørkenen ekspanderer.

Eksempel 2 er kysterne langs Den Mexicanske Golf. Kombinationen af stigende verdenshave, beliggenhed i et stort delta og stadig flere voldsomme cykloner gør tilsammen dette område langt mere truet end for blot få årtier siden. Og vi så med Katarina, hvordan naturkræfterne kan tage magten fra selv verdens største økonomi.

Bogens tredje eksempel er Castiglione di Cervia, en landsby i Norditalien, hvor pludselig mere end 100 af de 2.000 indbyggere havde høj feber og ømme led efter at have fået en variant af dengue-febeen. Med klimaforandringerne er der stor sandsynlighed for, at insektoverførte tropesygdomme som dengue og malaria vil vinde nyt terrain.

Eksempel 4 er Nordeuropa, hvor klimaforandringerne kombineret med vores levestandard er langt enklere at leve med end i det tropiske bælte, men endda udtalte. Vi har allerede set danske vinbønder, og vindyrkningen vil i løbet af de kommende årtier bevæge sig nordud, så en Chateaux Hammershus eller en Côtes du Setesdal er inden for rækkevidde, mens mange i dag store vindistrikter i Middelhavsregionen vil stå overfor store vanskeligheder på grund af den voksende varme og tørke.

Læs mere »