Strøtanker om bæredygtighed

Københavns strøgbutikker har i dag haft besøg fra medarbejdere fra Teknik- og Miljøforvaltningen ved Københavns Kommune med et tilbud om at blive KLIMA⁺ virk­som­hed.

Det blev en festlig dag med masser af solskin. Mere følger, her er foreløbig en stribe billeder fra dagen.

[nggallery id=138]

.
Fotos: Gregers Kirkegaard og Jens Hvass.

Dagen startede med en morgen-briefing i Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Men hurtigt var de 30 medarbejdere ude i strøggaderne for at besøge butikkerne. Der var blomster med til alle, og foran butikkerne blev der lagt fodspor. I løbet af dagen blev næsten 300 butikker besøgt.

Under vejs var der pit stop i Restaurant Krebsegaarden, som netop er blevet KLIMA+ restaurant.

Dagen blev rundet af med erfaringsudveksling og muntert samvær på R77 – Miljøpunkt Indre By-Christianshavns lokaler på Rådhuspladsen 77.

Der havde i løbet af dagen været en endog meget positiv respons på besøgene, og i alt 187 af strøgbutikkerne har givet udtryk for, at de gerne vil være med i Klima+. De to teams, som havde fået flest tilsagn om interesse for at tilmelde sig KLIMA+, fik et gavekort på en middag på en KLIMA+ Restaurant og billetter til gallapremieren på klimafilmen Age of Stupid (som i parentes bemærket er en foruroligende fantastisk film).

Se også forudgående blog-indlæg: Projekt Strøgbutik pressemeddelelse.

Mette Moth Fog: Butikker sætter fokus på klima, CityAvisen 09.09.2009.

Jesper Marthin: Butiker fik fod på klimaet, CityAvisen 23.09.2009.

Fra 16. september vil man i 14 dage kunne møde fodspor i gågaderne, som viser vej til, hvor­dan borgere og virksomheder kan spare på energien – besparelser, der kommer både økonomien og miljøet til gode.

Den 16. september tager 30 medarbejdere ved Teknik- og Miljøforvaltning på vandring i Indre Bys gågader. Her vil de aflægge mere end 300 butikker et besøg, hvor de blandt andet vil give butikkerne et tilbud om at blive KLIMA⁺ virk­som­hed. Undervejs vil de lægge en sti af fodspor, som opfordrer byens virksomheder til at blive KLIMA⁺ virksomhed og københavnerne til at blive KlimaKBH’er.

En KLIMA⁺ virksomhed bliver blandt andet tilbudt deltagelse i Københavns Kommunes netværk for klimavenlige virksomheder, individuel energirådgivning, profilering på KLIMA⁺ hjemmesiden samt dør-stickers som kan synliggøre, at det er en virksomhed, som gør noget for miljøet.

KlimaKBH er et tilbud til Københavns borgere. Det er gratis at tilmelde sig, og tilmelding giver mulighed for at få besøg af en klimakonsulent samt adgang til en række web-faciliteter.

KLIMA⁺ og KlimaKBH er iværksat for i de kommende år at inspirere virksomheder og borgere til at handle mere klimavenligt og spare udgifter på det daglige energiforbrug.

Københavns Kommune har netop vedtaget en klimaplan, som har som mål at reducere byens CO₂-udledninger med 20% inden 2015 og en vision om at være CO₂-neutral i 2025. Hele 70% af byens elforbrug og 35% af byens varmeforbrug stammer fra erhvervslivet. Det er derfor centralt at lave en indsats sammen med byens mange virksomheder.

Klima-eventen i strøggaderne er et samarbejde mellem Teknik- og Miljø­forvaltningen og Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Der vil på samme dag være klimaprojekter i alle bydele med i alt mere end 200 medarbejdere på gaden. I de kommende to uger vil man derfor kunne se en bølge af fodspor fra Vesterbrogade til Østerbrogade – som forhåbentlig fører til et hav af tilmeldinger til KLIMA⁺ og KlimaKBH.

For yderligere oplysninger vedrørende projektet, kontakt projektleder ved Teknik- og Miljøforvaltningen Per Schandorff: 33 66 59 77 / 26 77 29 01.

Se også det følgende blog-indlæg: Projekt Strøgbutik.

Mette Moth Fog: Butikker sætter fokus på klima, Cityavisen 09.09.2009.

For et års tid siden fik Japan en ny regering ledet af DPJ, efter i et halvt århundrede at have været regeret af LDP. Det har givet en markant anden klimapolitisk kurs, omend den har været meget slingrende.

Den gamle LDP-regering var ikke meget for at vedkende sig nogen klimaindsats ud over at have investeret massivt i udbygningen af den japanske A-kraft. Men med Yasuo Fukuda i spidsen barslede DPJ først med en skistse til en klimaplan med en 60-80% reduktion inden 2050. Så var Japan i begyndelsen af juli vært for G8 topmødet, hvor man modstræbende gik med til en langsigtet målsætning på 50%.

I slutningen af juli fremlægger DPJ herefter en plan for 80% reduktion i 2050, og senest har DPJ fremlagt en mere kortsigtet målsætning om inden 2020 at nå 25% under niveauet i 1990. Der tegner sig således konturerne af en ny japansk regering med markante klimaambitioner.

25% lyder måske ikke af meget, men hvor Japan som del af Kyoto-aftalen har lovet at reducere sine udledninger med 6% i forhold til 1990, er de tværtimod steget 8,7% siden 1990. Så 25% på blot ti år vil kræve en målrettet og systematisk indsats på en lang række områder for at komme i hus.

Se tidligere blog-indlæg: Japan vedtager handlingsplan for 80% CO₂-reduktion i 2050.

Kyoko Hasegawa: Election likely to reset Japan climate target, AFP 20.08.2009.

Lisa Friedman: Looming Election Could Strengthen Japan’s Climate Policy, New York Times 28.08.2009.

Martin Gøttske: Japans valgresultat er positivt for klimakampen, Information 29.08.2009.

Joe Romm: Japanese opposition easily wins elections – running on a much stronger climate target, Climate Progress 30.08.2009.

Matt Dernoga: Japan has new Pro-Climate Leadership, The Dernogalizer 30.08.2009.

Japansk valg gavner klimaforhandlinger, (Ritzau) Kristeligt Dagblad 31.08.2009.

Daniel Beattie: Magtskiftet i Japan kan blive svært at gennemføre, Information 01.09.2009.

Justin McCurry: Japan’s new prime minister promises ambitious greenhouse gas cuts, The Guardian 07.09.2009.

Connie Hedegaard: Japan viser lederskab, Klima- og Energiministeriet 07.09.2009.

Daisuke Wakabayashi: Hatoyama Pledges Not to Visit Yasukuni Shrine, Wall Street Journal 12.08.2009.

Jeff Kingston: Winning was the easy part for Hatoyama’s DPJ, Japan Times 13.09.2009.

Ingeniøren bragte i går en tankevækkende artikel med udgangspunkt en undersøgelse, som Grontmij Carl Bro har udarbejdet for Furesø Kommune. Med artiklen følger to kort fra undersøgelsen (se udsnit nedenfor), som viser de topografiske forandringer, man vil kunne forvente ved en grundvandsstigning på en halv meter.

Vi ved ikke med sikkerhed, hvor meget og hvor hurtigt nedbørsmængderne vil stige som følge af klimaforandringerne. Men det er tankevækkende, at det ikke kun er havet, som stiger, men også grundvandspejlet, som i takt med at det langsomt hæver sig vil fylde hulheder og lavtliggende områder i landskabet.

Mange vil nok blive kede af, at lige præcis deres parcelhushave endte som åkandedam eller fiskehejre-paradis, men det ville blive et smukkere og frodigere Danmark, med små søer og vandhuller over alt. Og det ville give en kolossal styrkelse af biodiversiteten.

Umiddelbart kan jeg dog ikke forestille mig, at langt de fleste af disse potentielle søer nogensinde vil blive virkelighed. I vores psyke er vi ikke rigtig gearet til blot at lade naturens gang ske, så det stigende grundvandspejl vil snarere lede til omfattende dræningsprojekter og grøftegravning.

Men smukt kunne det blive.

Læs mere »

I et globalt eller bare samfundsøkonomisk perspektiv er stort set alle klimainvesteringer rentable. Endda sker der ikke så meget – først og fremmest fordi en meget stor del af miljøomkostningerne stadig er eksternaliserede, hvilket vil sige at udgifterne er lagt over på nogle andre, er udgifter, som først udfolder sig i fremtiden, eller abstrakte udgifter – for eksempel tab af nedbør i Uruguay og Argentina på grund af fældning af regnskov i Amazon-bækkenet.

Derfor har der også været lagt så stor vægt på at få sat en pris på udledningen af drivhusgasser. Ovenstående diagram illustrerer fornemt, hvilke virkninger en CO₂-afgift vil af en given størrelse kunne få. En kvotepris på blot 10 euro vil få relativt lille forandrende kraft – hvorimod en kvotepris på 50 euro vil gøre langt de fleste omlægninger rentable, og en kvotepris på 100 euro vil gøre det til en god forretning at blive CO₂-neutral i stort set alle situationer.

Sir Nicholas Stern, som er en af verdens store klimapolitiske profiler, blev i dag i Berlin spurgt om hans syn på 350 ppm. Han svarede, at det gav fuld mening som langsigtet mål, og/men at man måtte gøre sig klart, at vi allerede lå over, og at målet i første omgang måtte være at standse udledningerne.

Stern er et af de få mennesker på den politiske scene, som har haft mandsmod til at gøre os klart, at vi står over radikale omlægninger og ikke bare småjusteringer. Hvor vi i Danmark fik en ét ton mindre-kampagne, siger han uden omsvøb, at vi må belave os på kun at have ét ton til hver – eller en langdistance flyrejse hvert tiende år, hvis alt andet blev CO₂-neutralt.

Her følger et indlæg om Stern af Bill McKibben¹:

Lord Nicholas Stern on 350

Nicholas Stern is the most important climate economist in the world. After a stint as chief economist at the World Bank, he was asked by the government in his native Britain to conduct the most thorough review of the economics of global warming yet undertaken. Released in October of 2006, it drew praise from many of his brethren in the field–and it also drew gasps of shock and horror from anyone who bothered to read it. It laid out, quite clearly, the cost of doing too little or moving too late on climate change: economic damage that would be greater than WWI, WWII, and the Great Depression combined. In April, he published a powerful popular account of his work, Blueprint for a Safer Planet, and he’s been one of the leading forces preparing for the Copenhagen meeting.

So that’s the background. Today in Berlin, a reporter from one of the city’s papers, Daniel Boese, asked him about the 350 target–which goes well beyond the numbers he was using in his book even in April. It’s a sign of how quickly the tide is shifting, and also of Stern’s intellectual integrity, that he said: “I think it’s a very sensible long-term target.” He went on to explain: “People have to be aware that is a truly long-term target. We have already passed 350ppm, we are at 390 ppm of CO₂ and at 435 ppm of CO₂-equivalents right now. It is most important to stop the increase of flows of emissions short term and then start the decline of flows of annual emissions and get them down to levels which will move concentrations of CO₂ back down towards 350ppm

Stern is right, of course–even if we do everything right at Copenhagen, we won’t be back at 350 soon. But unless we do everything right we’ll be back at 350 never ever. His call will help stiffen the push for real measures at the conference.

And in case you’re keeping score, here’s where we are at the moment. The world’s foremost climatologist, James Hansen, first calculated this number with his NASA team. The world’s foremost climate politician, Al Gore, endorsed it nine months ago. The UN’s chief climate scientist, and with Gore the only other man to win a Nobel for work on climate, India’s Rajendra Pachauri, endorsed it late last month. And today the world’s foremost climate economist.

But here’s the thing: none of this would have happened if you hadn’t endorsed it – if you hadn’t worked to build the largest movement about climate change ever. Onward!

Bill McKibben: Lord Nicholas Stern on 350, 350.org 09.09.2009.¹

Ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har vi netop igangsat Den Grønne By, en idékonkurrence om lommeparker, byforgrønnelse og styrkede livsrum i det historiske København.

Byens grønne elementer har en vigtig rolle i bestræbelserne på at skabe en smukkere, sundere og mere levende og bæredygtig by, som er rustet til at møde de kommende års klimaforandringer.

Den Grønne By efterlyser forslag til indplacering af grønne elementer i forskellige situationer i den historiske by. Det kan for eksempel være grønne gårde, taghaver, levende vægisolering, åbne belægninger eller anden forgrønnelse.

Læs mere »

Kære DONG

Her sidst på foråret afmeldte jeg min aftale med jer. Eller rettere, mit nye strømforsyningsselskab Natur-Energi har gjort det. Havde muligheden været der, ville jeg også have valgt anden udbyder af ledningsnettet, for den strøm ‘mine’ vindmøller på Middelgrunden laver, bliver næsten provokerende meget dyrere på den korte vej til min stikkontakt.

Det er så almindeligt med kundetilfredshedsundersøgelser, så denne gang vil jeg komme jer i forkøbet. Når jeg har opsagt vores aftale, kan det sammenfattes i det lille ord: kul.

“Coal is best left in the ground” har lederen af NASAs klimaforskningsafdeling, James E. Hansen så indtrængende sagt. Alligevel bliver I ved med at udbygge kulfyringen i mange lande i verden. Det er måske legalt i vores nuværende standardforståelse, men det er hasard med klodens klima. Og eftertiden vil se det fuldstændig på linje med slavehandel, som et eksempel på den tids primitivitet – vor tids primitivitet.

I ved det godt hos DONG, at tiden er ved at rinde ud for den fossile æra. I er i fuld gang med at udbygge med vindkraft. Og tak for det.

Hvis I vil vide, hvad der skal til, for at jeg igen kunne få mig til at sætte stikkontakten i DONG-strøm, så vil det i udgangspunktet kræve et moratorium for udbygning af kulkraft fra DONGs side som en del af en virksomhedsprofil, som målrettet arbejder for et Danmark på vedvarende energi. Den dag, der er udviklet en CCS-teknologi, som kan tilbageholde 100% af CO₂-udledningerne, kan vi eventuelt overveje at bygge nye kulkraftværker. Men gør os i det mindste den tjeneste at spare på kullene indtil da, og i hvert fald ikke at bygge flere indtil da. Mit gæt er, at vi inden da har fundet langt smartere måder at tilvejebringe vores energi på, så et godt råd herfra vil være, at I ville kunne bruge jeres forsknings- og udviklingsmidler langt mere fremtidssikkert på at udvikle et stabilt energiforsyningssystem på vedvarende energikilder og så lade de andre om at fjumre med kullene. I den verden vi i dag lever i, kan man ikke bare være så stor som DONG og have som primært mål at tjene penge. Det kan kloden ikke holde til, det kan fremtiden ikke tolerere. Det kan I selv inderst inde heller ikke leve med.

Københavns Kommune har netop vedtaget sin klimaplan, som sigter mod CO₂-neutralitet i 2025. Der har under høringsfasen været forslag fremme om også at gøre byen fossilfri, som dog ikke er medtaget i den nu vedtagne plan. Her havde det været perspektivrigt at se DONG byde ind med at påtage sig at levere fossilfri energi til København inden 2025 – måske det kunne komme med i den planlagte revision af klimaplanen i 2012.

Svært ja, men i den grad muligt. Det ville placere jer centralt i den nødvendige udvikling af verdens energipolitik. Og det kunne udfordre bilfabrikkerne til at påtage sig deres del af opgaven ved at virke målrettet for, at også Københavns trafik kunne erklæres fossilfri indenfor en overskuelig årrække.

Jeg siger ikke, at det er let. Men jeg siger, at det er nødvendigt. Og … vi var i Danmark blandt de første til at indse, at slavehandel ikke var i orden.

Med venlig hilsen,
Jens Hvass

Se tidligere blog-indlæg: James Hansen: Kulkraftværker er dødsfabrikker, DONG på hårde stoffer, Hvidt som kul, Hvidt som kul II, og James Hansen: “Coal is best left in the ground”.

Københavns Kommune er lige nu ved at udvikle en LAR metodehåndbog (Lokal Afledning af Regnvand), som rummer en hel række teknikker til lokal afledning af regnvand, som bliver samlet i en LAR metodehåndbog. Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg har skullet udarbejde høringssvar, og i den forbindelse har vi ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn lavet et notat derom, som findes gengivet i sin helhed nedenfor.

Byen har op igennem det 20. århundrede forseglet en stadig større del af sit areal, dels med bebyggelse, dels med asfalteringer og andre belægninger, som regnvandet ikke kan sive igennem. En meget stor del af den regn, som falder over København, skal derfor i dag gennem kloaksystemet. Og med udsigten til, at de forestående klimaforandringer vil give op til 30% kraftigere regnskyl end vi kender i dag, står man overfor valget, om kloakkapaciteten skal udvides tilsvarende for ikke at få stadige oversvømmelser. Eller om man skal prøve i tide at lægge kursen om, så man ved systematisk at aflede regnvandet lokalt får mindsket behovet.

Den anden løsning indebærer en lang række tiltag, som tilsammen vil give en langt grønnere by: Etablering af grønne tage, som forsinker vandstrømmene, opsamling af regnvand til toiletskyl og vanding, lokal nedsivning gennem vandåbne belægninger. En sådan reetablering af det naturlige vandkredsløb er bæredygtighedsmæssigt det eneste rigtige. Så det er et spændende initiativ med store positive konsekvenser for København, som man må hilse varmt velkommen.

Læs mere »

Lederen af FNs klimaforhandlinger Rajendra Pachauri, som sammen med Al Gore modtog Nobelprisen for deres arbejde for klodens klima, har netop fra Indien meddelt, at hvor han som leder af forhandlingerne ikke kan have nogen mening, er han personligt overbevist om, at han støtter fuldt op om en række først og fremmest fattige landes krav om, at CO₂-koncentrationerne ikke må overstige 350 ppm.

“As chairman of the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), I cannot take a position because we do not make recommendations,” Pachauri told AFP when asked if he supported poorer nations calling for atmospheric CO₂ levels to be held below 350 parts per million (ppm).

“But as a human being I am fully supportive of that goal. What is happening, and what is likely to happen, convinces me that the world must be really ambitious and very determined at moving toward a 350 target,” he said by telephone from New Delhi.¹

Det er en yderst vigtig udvikling – tidligere på måneden kunne man i New Scientist se Obamas klimarådgiver John Holdren markere i samme retning, at 350 ppm fra et videnskabeligt perspektiv er et rigtigere mål end 450 ppm, og/men at det realpolitisk set var noget nær uopfyldeligt (se tidligere blog-indlæg: John Holdren: 350 ppm bedre end 450 ppm).

Kunne man blot blive enige om, at 350 ppm var det rigtige mål, så var der rigtig mange følgeslutninger, som ville være meget enklere. At det bliver vanskeligt at nå 350 ppm. Det kræver ikke bare at de nuværende CO₂-udledninger stort set bringes til standsning. CO₂-koncentrationen er allerede på 389 ppm og stiger pt. med 2 ppm pr. år. For at nå 350 ppm må vi derfor etablere direkte CO₂-negative samfund, som yderligere genbinder store mængder af CO₂ i vegetationen og – måske – i undergrunden.

En tilbagevenden til 350 ppm vil kræve en kolossal indsats. På bloggen Climate Progress² kan man se en diskussion af, hvad det vil kræve. Joseph Romm, forfatteren af Hell and High Water, går her i rette med James E. Hansen, som står bag den forskning, som har fostret målsætningen på 350 ppm, og fremfører, at et er at sige, at en målsætning på 350 ppm er nødvendig, et andet er spørgsmålet, hvordan det kan opnås? Man taler i den forbindelse om wedges, hvor en wedge er en strategi til en reduktion på 1 gigaton CO₂ pr. år i 50 år – eller på jævnt dansk en gigantisk indsats. For for at vende den nuværende udvikling dertil, at vi bare er på vej mod 350 ppm, skal der ifølge Romms beregninger hele 18 af sådanne wedges til, mens der er på verdensplan end ikke i dag er politisk vilje til en enkelt af disse wedges. Så en politisk beslutning om en målsætning på 350 ppm vil være starten på et gigantisk globalt omlægningsprojekt.

I dag står 80 lande bag kravet om 350 ppm – det er omkring en fordobling på et år. Og i det oplæg til en klimaaftale, som foreligger, står 350 ppm stadig som en mulig målsætning, om end som et alternativ til de 450 ppm, som længe har været den officielle målsætning.

UN scientist backs ‘350’ target for CO2 reduction, AFP 25.08.2009.¹

Joseph Romm (Ed): An open letter to James Hansen on the real truth about stabilizing at 350 ppm, Climate Progress 23.11.2008.²

Jørgen Steen Nielsen: 350 ppm, (leder) Information 26.08.2009.