Strøtanker om bæredygtighed

I en tid, hvor de klimaproblematikken og de hastigt stigende oliepriser fylder stadig mere i den amerikanske bevidsthed, har John McCain i sin politiske kampagne måttet indse, at han for at have nogen chance overfor Barack Obama er nødt til at styrke sit grønne profil. Han taler således nu åbent om et ‘clean cut’ med Bush-administrationens fornægtelse af klimaudfordringen, og han har netop ansat Jim Woolsey, som gennem Bill Clintons præsidentperiode var leder af den amerikanske efterretningstjeneste, CIA, som rådgiver på klima- og energiområdet. Woolsey er hovedkraften bag McCains planer for et amerikansk CO₂-kvotesystem.

Woolsey tilhører en ny generation af ‘grønne’ strateger, som ikke ser den største ufordring for amerikansk sikkerhed i krigs- og terrortruslen, men i klimaforandringer og i hele den amerikanske afhængighed af fossile brændstoffer, som ud over at være en stadig større byrde for den amerikanske økonomi er en kraftigt medvirkende årsag til klimaforandringerne, samtidig med at det er den egentlige årsag til de nuværende amerikanske – og danske – militære engagementer adskillige steder i verden, med den øgede antiamerikanisme og terrorisme, som den form for magtanvendelse naturligt genererer.¹

Tim Shipman skriver i Telegraph, at for Woolsey er USAs stærkeste våben ikke en Stealth-bomber, en Abrams-tank eller et F-16-fly, men en beskeden plug-in hybridbil, som vil kunne bringe den amerikanske befolkning rundt på elkraft.¹

Læs mere »

Honda har netop på en bilmesse i Los Angeles præsenteret FCX Clarity Zero-Emission Hydrogen Powered Power Fuel Sedan, den første masseproducerede brintbil. Los Angeles er ikke tilfældigt valgt, idet man i LA-området har adgang til foreløbig fem brint-tankstationer. Honda har derfor i det seneste års tid haft 100 FCX Clarity-biler kørende i området som en del af sit udviklingsarbejde.

Brintbilerne løser et fundamentalt problem ved transportsektoren, idet eneste udledning ved forbrændingen er H₂O, vanddamp, hvor benzin- og dieselbiler ud over CO₂ udspyr ikke ubetydelige mængder af CO, NO_x og andre ultrafine partikler. At der stadig vil medgå mange ressourcer – og dermed også betydelige CO₂-udledninger – til selve fremstillingen af en bil som FCX Clarity, er en anden ting. Brint-teknologien muliggør i princippet en ren, decentral forbrænding, og brint vil kunne fremstilles ved solenergi gennem spaltning af vand.

FCX Clarity er elegant i sin fremtræden, men ikke på nogen måde futuristisk eller ekstravagant. Den har en ydeevne og rækkeevne på linje med, hvad vi nu kender fra benzin-drevne biler og er klar til at blive del af vores dagligdag i den udstrækning, politikere og samfund kan enes om at udfase benzin og diesel og bane vejen for udviklingen af den infrastruktur, der skal til at producere og distribuere brint i tilstrækkelige mængder. Uden at give ret mange detaljer fremgår det, at Honda arbejder på en enhed, som kan producere brint fra naturgas hjemme i carporten. Hvis man også kunne finde en decentral produktionsmåde, som var integreret i husopvarmningen, ville man være nået langt.

Læs mere »

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ifølge rapporten Realizing the Promise and Potential of African Agriculture fra IAC, InterAcademy Council, har det sult- og katastrofeplagede afrikanske kontinent potentiale til at få en central rolle i verdens fødevareforsyning.

I dag er omkring 200 af Afrikas 900 millioner indbyggere plaget af sult. Men rapporten konkluderer, at Afrika med forbedrede dyrkningsmetoder kunne stå overfor en grøn revolution med et kolossalt potentiale.

Afrikas landbrug er mangefacetteret, og rapporten har identificeret 17 karakteristiske landbrugstyper. En analyse af disse når frem til, at fire af dem har særligt potentiale: Et majsbaseret landbrug suppleret med bomuld og blandet husdyrhold, et korn- og rodfrugtbaseret landbrug med supplerende afgrøder og kvægbrug, et overrislingslandbrug, primært baseret på ris, bomuld, grøntsager, vandkrævende afgrøder, kvæg og fjerkræ, samt et plantage-landbrug primært baseret på træafgrøder som kakao, kaffe, palmeolie, og gummi. Der er billeder fra en række forskellige landbrugszoner nedenfor.

Læs mere »

Den engelske Dronning Elizabeth har netop bestilt en 7,5 MW vindmølle hos det amerikanske firma Clipper Windpower. Den endelige lokalitet er endnu ikke udvalgt, men man regner med, at det bliver en havplacering i det nordøstlige England.

Den i dag største opførte mølle er en Enercon E-126 på 6 MW, så den royale mølle vil med 7,5 MW blive verdens største – så længe det varer. For nylig blev det klart, at Sverige har planer om at have de første 10 MW vindmøller fra tyske Enercon opført på Stora Middelgrund i 2011, så vindmøllerne bliver ved med at blive større og større (se tidligere blog-indlæg: Gigantisk svensk vindmøllepark i Kattegat).

The Crown Estate to purchase the World’s largest offshore wind turbine from Clipper Windpower for development in UK waters, (press release) 17.04.2008.

Queen goes green with world’s largest wind turbine, Reuters 21.05.2008.

Michael Graham Richard: Queen of England Buys World’s Biggest Wind Turbine (7.5 Megawatts!), Treehugger 11.06.2008.

På verdensmiljødagen 5. juni lancerede Prins Charles en ny hjemmeside, princesrainforestsproject.org, for at styrke beskyttelsen af verdens regnskove. I den anledning skrev han en artikel i Telegraph:

I min levetid har vi mistet 50% af verdens regnskove. Hvert år ødelægges et område på størrelse med England. Budskabet er ifølge Prins Charles klart: “our world is in grave danger of losing its life-support system.”¹

Det der synes at mangle er, hvad Martin Luther King kaldte ‘the fierce urgency of now’, og det er grunden til, at jeg med støtte fra en række af verdens største virksomheder og ledende eksperter, har etableret Rainforests Project.Projektets formål er at finde innovative veje til at betale de lande, som huser de tropiske regnskove, en passende pris for de økosystem-ydelser de leverer [ved at bevare regnskovene] og derigennem udkonkurrere afskovningens mekanismer. Vores mål er simpelthen: “to make the rainforests worth more alive than dead.”¹

Præsentationen herover stammer fra princesrainforestsproject.org.

På landstedet Highgrove Garden eksperimenterer Prins Charles løbende med traditionelle og organiske dyrkningsmetoder. Så det engelske kongehus markerer sig i disse år stærkt på miljøfronten.

… måske man kunne invitere det danske kongehus på studiebesøg.

Prince of Wales: Prince Charles: Help me save the rainforests, Telegraph 05.06.2008.¹

Prince Charles Rainforest project, Telegraph video 05.06.2008.

Ed Harris: Madagascar to Sell Carbon Credits to Protect Forest, Reuters 12.06.2008.

Harry Wallop: Prince of Wales saves British apple breeds, Telegraph 05.06.2008.

Graham Tibbetts: Prince Charles urges climate action to prevent ‘drought and starvation on a grand scale’, Telegraph 15.05.2008.

Bonnie Alter: A Visit to Prince Charles’ Highgrove Garden, Treehugger 12.06.2008.

IDA, Ingeniørforeningen i Danmark, udarbejdede i 2006 en Energiplan 2030, som gav et solidt bud på, hvordan Danmark i 2030 med CO₂-udledninger 60% lavere end i dag kan være godt på vej til CO₂-neutralitet, uafhængighed af fossile brændstoffer og etableringen af langt mere bæredygtige tilstande.

Siden har meget ændret sig. Dollarkursen er faldet markant, mens olieprisen er steget voldsomt, og alt tyder på, at den aldrig igen vil komme under 100 $, men tværtimod fortsætter med at stige. Ingeniørforeningen har derfor genberegnet energiscenariet fra 2006 med de nuværende priser. Og hvor beregningerne i 2006 viste, at en udvikling, som i 2030 havde halveret CO₂-udledningerne samtidig i 2030 ville medføre en besparelse på 15 mia. kr. pr. år, så har de mellemliggende prisforskydninger medført, at vi ved systematisk at satse på energibesparelser, kollektiv trafik og omlægning til vedvarende energi vil kunne spare 27 mia. kr. om året ved at lægge kursen mod CO₂-neutralitet.

[nggallery id=124]

.
Herover er det en række af rapportens centrale grafer, som giver en god fornemmelse af Energiplan 2030s sigte.

På den baggrund virker energiforliget fra februar i år næsten deprimerende uambitiøst. Hver gang oliepriserne stiger, bliver den økonomiske gevinst ved en systematisk omlægning større, så selvom det for mange kan virke uoverskueligt at igangsætte en sådan transformationsproces i hele den måde, hvorpå samfundet tilvejebringer sin energi på, er det grundlæggende sundt købmandskab, både i snæver økonomisk forstand og i forvaltningen af klodens fremtid. Det er således tid til konsekvent handling, og jeg håber, at beregninger som disse kan inspirere beslutningstagere på alle niveauer til at tage fat, nu!

Energiplan 2030 vil indebære store positive virkninger for Københavns miljø. For eksempel luftkvaliteten burde kunne være meget bedre. Ikke mindst vil den nu dødbringende ultrafine partikelforurening kunne reduceres radikalt i takt med, at de fossile brændstoffer udfases. Trafikmængden på landevejene, som ifølge Infrastrukturkommissionens rapport forventes at stige 70-90% i de kommende år, vil med Ingeniørforeningens plan ligge lavere i 2030 end i dag i kraft af den systematiske satsning på udbygningen af jernbanen og den kollektiv trafik. En national målsætning som i Energiplan 2030 vil således være det perfekte udgangspunkt for, at København vil kunne udvikle sig til Verdens Miljømetropol.

Nedenfor følger Energiplan 2030s 11 centrale anbefalinger:

Læs mere »

Japan er netop i disse dage ved at hæve sine reduktionsmål for CO₂-udledninger fra 60% til 80%, og det er reduktioner i samme størrelsesorden, som verdenssamfundet under ledelse af UNFCCC stræber mod at gennemføre på verdensplan i den afløser for Kyoto-aftalen, som efter planerne skal være klar til endelig underskrivelse i København næste år.

Men på et seminar i Tokyo fortalte lederen af Earth Policy Institute Lester Brown fredag, at en 80% reduktion af CO₂-udledningerne i 2050 er alt for slapt. Ifølge Brown er vi nødt til at nå en 80% reduktion af CO₂-udledningerne allerede i 2020, og dette vil kræve en langt mere helhjertet og systematisk indsats, end det der nu bliver præsteret.

Hvorfor udnytter Japan, som har så store geotermiske ressourcer, slet ikke den geotermiske energi, spurgte han dernæst forsamlingen på Sophia-universitetet? På Island opvarmer man i dag 90% af boligerne med termisk energi. Japan, som i dag er dybt afhængig af olien, ville let kunne dække halvdelen af sit energiforbrug ved at udnytte den termiske varme i undergrunden – og på sigt størstedelen af sit energiforbrug gennem systematisk udnyttelse af geotermisk energi.

Tilbage i 1978 grundlagde Lester Brown Worldwatch Institute, som løbende leverer vital information til forståelsen af den globale udvikling. I 2001 grundlagde han Earth Policy Institute, som arbejder for at fremme overgangen til en bæredygtig fremtid. Brown er en af verdens indflydelsesrige tænkere, han har medvirket til omkring 50 bøger om miljø og miljøpolitik og bliver indimellem kaldt ‘miljøbevægelsens guru’.

Nedenfor er der tre videoer med Lester Brown. Øverst en blot 4 min. introduktion fra Aspen Environmental Forum. Dernæst en forelæsning fra Berkeley, hvor han fortæller om sin nylige bog Plan B, og nederst findes en video fra serien GoogleTalks, hvor han ser nærmere på Kinas rolle i de kommende års økonomiske udvikling.

Læs mere »

I 2005 indførte Kina nye regler for støtte til vedvarende energi. Allerede samme år voksede den samlede installerede vindkraftkapacitet i Kina med 60%. Året efter blev den igen fordoblet, og tilsvarende i 2007. Den samlede kapacitet nåede hermed op på 5 GW, hvilket man havde planlagt at skulle nå i 2010. Tilsvarende regner man nu med, at målet om 30 GW vindkraftkapacitet i 2020 vil blive nået allerede i 2012, og at man med den nuværende udvikling vil runde 100 MW i 2020. Kina er således lige nu et af de mest dynamiske steder for udbygningen af vindraft.

Hvis samme tendens ses i de øvrige sektorer, kan den vedvarende energis andel af Kinas samlede energiforbrug i 2020 nå markant højere end de nu planlagte 12-16% og 30% i 2050.

Udviklingen er i høj grad igangsat ved import af udenlandske møller. Blandt andet har danske Vestas leveret mere end 1.000 møller til det kinesiske marked og indrettet en produktionsenhed i Tianjin. Men Kinas egen vindmølleindustri er i rivende udvikling. Man regner således med næste år at have en 3 MWh mølle klar til testkørsel (møllerne på Middelgrunden er 2 MW), og man sigter på fra omkring 2012 at blive nettoeksportør af vindmøller.

Junfeng Li, leder af China Renewable Energy Industries Association (CREIA) har sammen med World Watch Institute lavet en rapport om den vedvarende energis rolle for den kinesiske energiforsyning. Han slutter en lille introducerende artikel sådan:

Læs mere »

Luftfartsselskaberne har ryggen mod muren. Dels bliver det stadig sværere at dække over, at flyvning er en af de værste kilder til udledning af drivhusgasser, dels giver de hastigt stigende brændstofpriser et gigantisk pres på luftfartselskabernes økonomi – ikke mindst nu, hvor der som led i UNFCCCs forhandlinger i Bonn i disse dage er optræk til at luftfarten bliver lagt ind under en form for CO₂-kvotesystem.¹

På den baggrund er det kærkomment, at Airbus og ACARE (the Advisory Council for Aeronautics Research in Europe) sat sig det ambitiøse mål at reducere energiforbruget med 30% og CO₂-udledningerne med 50% inden 2020 set i forhold til år 2000, og man har i den forbindelse øget forsknings- og udviklingsbudgettet markant. Man vil:

• reducere CO₂ med 50% pr. passager-kilometer
• reducere NO_x-udledningerne med 80%
• reducere den oplevede støj til det halve af de nuværende gennemsnitlige niveauer, samt
• minimere påvirkninger fra fremstilling, vedligeholdelse, eftersyn, reparation og ophugning.

Airbus har i livscyklusundersøgelser vurderet, at man vil kunne komme op på at recirkulere 85% af alle dele i et fly.

Læs mere »

Brugen af terrassevarmere foran engelske pubber og restauranter er øget til det tidobbelte siden man sidste år indførte rygeforbud. På den baggrund var den engelske klimaminister Phil Whoolas i dag fremme med riven: “The official line to take is, when outside, wear a jumper.”¹

Det er klar tale. Debatten om disse ‘patio heaters’, som helt bogstaveligt fyrer for fuglene, er ganske ophedet i England med krav om forbud. Man regner med, at antallet er fordoblet på blot et år, og allerede sidste år blev CO₂-udledningerne fra de engelske terrassevarmere anslået til 1 mio. ton.²

Det forlyder da også, at der på EU-plan er flertal for et forbud mod disse udendørs varmere. De er blot et af mange eksempler på, at selvom vi måske lærer at vaske ved lidt lavere temperaturer og efterhånden får skiftet ud til sparepærer, så kommer der hele tiden nye muligheder for forbrug. Noget man knapt vidste eksisterede for blot få år siden, er på kort tid sneget sig ind i dagligdagen. Ordet terrassevarmere giver 52.000 sider på Google, mens patio heater giver 630.000 sider.

De skyder op som paddehatte i det københavnske bybillede – og givet er det et aktiv for omsætningen at kunne opretholde skorteærmetemperatur i de københavnske gaderum en stor del af året, men det er kort og godt hasard med fremtiden. Man kunne derfor ønske sig, at en forening som Danmarks Restauranter & Cafeer påtog sig sin del af ansvaret for, at det ikke blev standard ved al udendørs servering. Men når man læser et indlæg som EU-farce om terassevarmere af DRCs informationschef Carsten Kruuse, må man indse, er der ikke meget andet at gøre end et forbud.³

Indtil forbuddet er på plads, kan jeg kun opfordre alle til systematisk at vælge serveringssteder med terrassevarmere fra, så det om noget bliver en negativ konkurrenceparameter at udstille sin foragt for verdens klima- og energisituation på den måde.

Andy Bloxham: Calls for ban on ‘polluting’ patio heaters, Telegraph 04.06.2008.¹

Paul Eccleston: Patio heaters targeted over CO₂ emissions, Telegraph 25.07.2007.²

Carsten Kruuse: EU-farce om terassevarmere, DRC 27.02.2008.³

Frede Madsen: Forbud mod varmelamper vil koste restauranter millioner, Erhvervsbladet.dk 29.02.2008.

Niels Bygballe Christiansen: Behov for terrassevarmer? Jyllandsposten 13.02.2008.