Strøtanker om bæredygtighed

Fiskehejren er blevet mere frimodig i de år, jeg har boet i København, så man møder den langt oftere i parkerne. På min lille eftermiddagsrunde i Ørstedsparken stod jeg i dag længe og betragtede to fiskehejrer på tæt hold. De så kostelige ud, som de sad og skuttede sig i den store hængebøg, med halsen trukket ind og fjerdragten pustet op som en vatkugle for bedre at holde varmen. Jeg skulle lige til at tage et par billeder for at dele oplevelsen på strøtanker om bæredygtighed, da en kåd lille vovse kom halsende og skræmte hejrerne væk.

Hundens ejer var ikke at se, og man kan ikke bebrejde hunden noget. Men i Ørstedsparken er der faktisk en regel om, at hunde skal føres i bånd. Jeg mødte videre på min runde i Ørstedsparken syv løsgående hunde før der endelig var to små firbenede, som blev holdt i snor. Det er simpelthen for dårligt. Folk skulle have retten til at holde husdyr inddraget – eller i hvert fald et hak i hundetegnet – hvis ikke de kan finde ud af at holde dem ordentligt. Der er ingen undskyldninger: Den grønne midterrabat i Nørre Voldgade er indrettet som løbegård for hunde.

Klokken fire i morges, længe før solen stod op, var der for første gang i år solsortekoncert her i Larslejsstræde. Men allerede i går hørte jeg faktisk på vej til Nyboder en solsort lege med tonerne. Med sin frit flydende musikalitet og virtuose stemmeføring er solsorten en vigtig del af de kommende måneders forårskoncert.

For blot få år siden skulle man hen omkring midten af maj, før kirsebærtræerne sprang ud. I går stod jeg også pludselig overfor blomstrende kirsebær ved Botanisk Have ud mod Øster Voldgade. På den led har der de seneste år været kuk i forårskalenderen.

Berlingske Tidende bragte 10. januar en artikel, Velkommen til Costa København, skrevet af Jørgen Nimb Lassen og Søren Præstholm. De diskuterer heri vigtigheden af en markant styrkelse af de grønne elementer i byen – “den naturlige klimaløsning ” – for at afbøde virkningerne af klimaforandringer:

“Grønt plantedække har nemlig direkte effekter på det lokale miljø og klima ud over indvirken på de processer, der driver klimaforandringerne, herunder udledning af CO₂. Men desuden har det også en række indirekte effekter, som sandsynligvis er langt vigtigere. Herunder hører bl.a. ændrede transportvaner, bedre folkesundhed i form af mindre stress, renere luft, adgang til mere motion, samt et langt rigere dyre- og planteliv i vores byer. Desuden elsker vi levende, grønne byer og behøver måske ikke rejse langt, hvis vi kan finde paradis dér, hvor vi bor!”

I Sverige har man være mere konsekvent med at indrage det grønne i planlægningen af nye bydele, som for eksempel Bo01 i Malmö, hvor man har inddraget biofaktor-beregninger som planlægningsværktøj. I det scenario om et frodigt grønt “Costa København”, som artiklen opridser, er vi alle sundere og mindre stressede qua det stærkt øgede vegetationsvolumen, som har lagt sin beskyttende hånd over byen.

Jørgen Nimb Lassen Forstkandidat og informations­medarbejder ved Skov & Landskab på Københavns Universitet. Søren Præstholm er Geograf, ph.d. og forsker ved Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet samt formand for Landskabsværkstedet.

Jørgen Nimb Lassen og Søren Præstholm: Velkommen til Costa København, Berlingske Tidende bragte 10.01.2008.

Der er meget godt at sige om planter. Vi mennesker lever i en fundamental symbiose med planterne, der producerer O₂ (ilt) og absorberer CO₂, så rent bogstaveligt ville vi ikke kunne overleve uden planterne. Og i vores moderne tilværelse har planterne fået endnu en opgave: De er med til at forbedre vores indeklima. De modvirker et for tørt indendørsklima, og man har i den seneste år fundet ud af, at planterne kan være med til holde luften fri for en lang række afgasninger fra moderne inventar, processer og byggematerialer, som i værste tilfælde kan føre til det såkaldte SBS-syndrom, Sick Building Syndrome.

Bogen How to grow fresh air handler netop om, hvordan planter inden døre kan være med til a holde luften ren og frisk. Den er skrevet af B.C. Wolverton, som i en årrække var forsker ved det amerikanske rumforskningsinstitut NASA. Man stod overfor at skulle udvikle langtidsbeboelige rumstationer i helt lukkede systemer (et fantastisk sindbillede på Jorden), og man fandt i den forbindelse ud af, at planter var i stand til at optage en stor del af den luftforurening, som stammede fra afgasninger fra en lang række materialer såvel som fra den menneskelige organisme.

De enkelte plantearter har forskellige karakteristika. Nogle er særlig gode til at optage formaldehyd, andre til kulilte, NO₂ benzen, formaldehyd og trichloretylen. Det virkelig interessante ved planternes håndtering af disse stoffer er, at de ikke blot bliver lagt til side på et lager, hvor man så ikke ved, hvad der videre skal ske. De bliver fordøjet og genindgår fuldt ud som byggestene i biosfæren.

Læs mere »

Hvordan den så bærer sig ad, står vintergækken næsten unaturligt hvid i Ørstedsparkens vintersøle.

I dag vågnede jeg for første gang i år til fuglesang – musvitterne holdt jublende sangøvelser i træerne omkring Sankt Petri Kirke.

Så er de her, over alt i parkerne vælder lysende gule enrantis frem af den sorte muld. På de luneste steder er også vintergækkerne fremme. Og rosen i min baggård, som ofte blomstrer helt frem til jul, er allerede ved at springe ud til en ny sæson.

Der er forår forude, man kan mærke safterne stige, og på en solskinssøndag som i dag kan man blive helt høj af en runde i Ørstedsparken.

Politiken bragte 14.01. en artikel af to forskere fra KVL, Stephan Pauleit og Marina Bergen Jensen: “Storbyer. Mere grønt afbøder klimaeffekten”.¹ De påpeger heri den vitale betydning, som byens parker og grønne elementer har for byens mikroklima – en betydning som vil blive endnu større, efterhånden som klimaforandringer som følge af CO₂-udledninger slår stadig stærkere igennem.

Artiklen tager udgangspunkt i den engelske ASCCUE-rapport om klimaændringer i Manchester-området, hvor temperaturerne i et worst case scenario i 2080 på årsbasis forventes at ligge 3,2° højere i forstads- og villakvarterer end i dag, mens stigningen i byens centrum og erhvervsområder vil ligge 4,3° højere. Temperaturen vil da i bycentre og industriområder kunne nå op på 32,1° hvor den samtidig kun er 18,4° i forstæderne. Den store forskel opstår på grund af bycentrenes mange varmeakkumulerende flader og meget begrænsede vegetation (planter giver en markant køling dels gennem skyggevirkning, dels gennem fordampning fra bladfladerne). De engelske studier, som er et samarbejde mellem flere universiteter, når frem til, at en forøgelse af de grønne arealer i Manchester med 10% vi kunne kompensere for drivhuseffekten.

Læs mere »

Da jeg i går aftes i Politiken læste om Ritt Bjerregård og Klaus Bondams planer om at lave Højhuse på Nørreport, lavede jeg spontant denne skitse, hvor man i stedet for højhuse lagde et stort grønt pavillontag ud over det meste af området. Så kunne der nedenunder være plads til de nødvendige stationsfunktioner, busholdepladser osv. Der var måske lige højt nok til loftet til at man kunne have cykelparkering i to lave etager. Hvor det østlige spor var oplagt at gøre til en del af stationspladsen, kunne det vestlige spor passende blive en del af det forslag om brogaderne som cykelgader, som Klaus Bondam for nylig præsenterede.

Skitsen er ikke tænkt som en fuld løsning af det meget komplekse situation på stedet, men blot en første strøtanke til en struktur, som ville kunne håndtere problemstillingerne. Under det store gennemgående pavillontag kunne man stedvist åbne op til S-togenes og Kystbanens perroner og dermed opnå langt mere spændende og imødekommende adgangsforhold og rumdannelser end i dag. Hele taget kunne så friholdes som en grøn taghave, hvor man kunne drikke te i en bambuslund, og hvor vildvinen vældede ud over kanten, så det hele kom til at fremstå som en stor, svævende vegetationsskive. En sådan grøn Nørreport ville – på en helt anden måde end falliske metropoldrømme – være en port til fremtiden.

Det fremgår af artiklen i Politiken, Ritt vil bygge højhus på Nørreport, at baggrunden for nu at gentænke hele området mere radikalt er, at luftforureningen på de underjordiske perroner (og det er nok primært fra dieseltogene på Kystbanen) er alt for høj, hvorfor Banedanmark er blevet pålagt at sikre en væsentligt bedre luftkvalitet. Dette vil kræve nogle store ventilationstårne op gennem området. De kunne passende være grønne søjler af vedbend.

Ritt Bjerregård har ret i, at Nørreport i dag fungerer virkelig dårligt. Men der må være andre alternativer end at bygge højhuse eller at lade stå til. For ved at klemme højhuse ind på dette måske byens travleste sted, løser man ikke noget som helst andet end finansieringsproblemer.

Morten Skjoldager og Joakim Grundahl: Ritt vil bygge højhus på Nørreport, Politiken 17.01.2008.

I november præsenterede SLA arkitekter under ledelse af Stig Lennart Andersson et tankevækkende forslag til metropolzonen: Flyt Tivoli til Ørestaden og lav en stor grøn bypark ud af hele arealet!

Der er ikke tale om nogen almindelig park, men om et artificielt landskab, hvor der i to etager under overfladen er etableret et omfattende system af butiksarkader og andre urbane faciliteter, som overalt lader deres lysåbninger strukturere og underdele overfladen. Frem for bevidstløst at bygge i højden, har man udnyttet muligheden for at ekspandere nedad og dermed friholdt overfladen til mennesker og vegetation.

Læs mere »

En runde i Botanisk Have hører til blandt mine tilbagevendende glæder, og særlig om vinteren lægger jeg ofte vejen omkring drivhusene. En stille stund blandt disse mange budbringere fra verdens allerfjerneste afkroge er som et sjælebad, i dén udiskuterbare skønhed, som gennemlyser planternes rige, med dets overflødighedshorn af farver, dufte og formlege.

Læs mere »