Strøtanker om bæredygtighed

Både privatpersoner, virksomheder, andelsforeninger og ejerforeninger er velkomne til at slå vejen forbi Rådhuspladsen 77, når landskabsarkitekten og gartneren Peder Clement byder velkommen til forsommerens torsdagsrådgivning, hvor han vil øse ud af sin omfattende viden om valg og pleje af planter.

Ganske lidt plads skal der til for at skabe en frodig oplevelse for alle sanser i et gårdrum eller en have. Det kan være med duftende planter som duftpelargonier eller roser. Eller med spiselige krydderurter som mynte, timian, citronmelisse og løvstikke. Blomstrende buske og små træer kan give farveoplevelser i haven hele året rundt. Den lyserøde Kejserbusk, der blomstrer fra december til april, både dufter og lyser op i den mørke tid ligesom den hvide snebærbusk og det lille vinterblomstrende kirsebærtræ. En blomstrende Forsythia eller vindrueplante kan skabe frodighed og liv på facaden eller læ omkring en rolig læsekrog i gårdrummet. Snart vil man opleve, at små sommerfugle kommer til, og at fuglene finder nye steder at fouragere. Hver plante har sine særlige egenskaber, og Peder Clement rådgiver om, hvilke planter, der egner sig til det lys og den plads, der er på stedet, og den oplevelse man ønsker at skabe.

Tid: 5. maj, 12. maj, 26. maj og 29. juni kl. 16.00 – 19.00.

Sted: Rådhuspladsen 77 i Miljøpunkt Indre By-Christianshavns lokaler.

Arrangementet er gratis, tilmelding ikke nødvendig.

Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

Herover fortæller Peder Clement om sjældne træer, som findes i bymiljøet.

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn inviterer på guidede ture bag byens porte

Inspirerende, fascinerende og paradisisk var blot nogle af de superlativer, deltagerne brugte om de grønne gårde på Miljøpunkt Indre By-Christianshavns gårdvandringer i efteråret 2010. Og de mange, som måtte tinge forgæves, måtte vi love at lave flere i 2011.

På sine gårdvandringer fører Peder Clement dig ind bag byens mure og porte til grønne rum med en overraskende frodighed – fra den fine barokinspirerede parterrehave, som er anlagt af C. Th. Sørensen med inspiration fra mønstret i et persisk tæppe, til de rummelige anlæg, som blev muliggjort gennem omfattende gårdsaneringer for omkring 30 år siden. Her kan man gå på opdagelse og finde private kroge med pergolaer, krukker og potter og store plæner med blomstrende bede og en rig variation af træer.

– Indre By og på Christianshavn gemmer en enestående skat af hemmelige grønne haver og grønne oaser. Vi vil gerne inspirere flere borgere til at plante træer og begrønne gårdrum og facader omkring sig, siger Jens Hvass, der er leder af Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

24. maj kl. 17.00 – 19.00 går turen til Latinerkvarteret – mødested foran Rundetaarn.

7. juni kl. 17.00 – 19.00 går turen til Christianshavn – mødested Strandgade 22.

Turene starter præcist.

Pris for deltagelse: 80 kr.

Tilmelding og yderligere information: 33 93 21 21 eller på mail til gazelle.buchholtz@a21.dk.

Se billeder fra Grønne gårdvandringer i 2010.

Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

I forbindelse med udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode har en Urban Farming arbejdsgruppe, som igennem 2010 har mødtes ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, fremlagt et Urban Farming manifest. I den anledning lavede KlimaTV i februar to interviews med Thorkild Ljørring og Mie Søgaard Kongstad, som kan ses herunder.

Download Urban Farming manifest (pdf).

Læs mere »

I den forgangne uge har sakura – kirsebærblomstringen – foldet deres rosahvide poetiske blomsterhav ud over Tohuku, den jordskælvsplagede nord-ende af den japanske hovedø Honshu. Kirsebærblomstringen starter i sidste halvdel af marts på det sydlige Kyushu og bevæger sig i de kommende uger nordover det langstrakte japanske ørige for at nå ten nordlige Hokkaido omkring begyndelsen af maj. Under vejs bliver sakura fejret, beundret og hilst velkommen som den store forårsåbenbarer.

Fra de titusindvis af blomsterklaser brister til kronbladene hvirvles videre med vinden går der kun få dage. Men det er fundamentalt betagende, det taler til mennesker i alle aldre – og på et normalt år vil alle japanere være af huse for at glæde sig over blomstringen sammen med familie, venner og kolleger. I år har man dog aflyst en række af de mere spektakulære fejringer, måske for at spare på strømmen – de flotteste træer er ofte lyssat om natten – måske fordi det er svært midt i smerten efter jordskælv og tsunami og den nagende uvished omkring ustyrlige atomreaktorer at skulle glæde sig. Men endda bliver sakura hilst velkommen. Den læger ikke sårene, genfinder ikke de døde, men vinterkulden er ovre, og den ustoppelige, overdådige blomstring minder os stilfærdigt om, at livet går videre, at nyt vil vokse frem.

Det, at man året igennem tager sig tid til at fejre og markere naturens cyklus, er noget af det smukkeste jeg har med hjem fra mine i alt fire år i Japan. Det starter med blommeblomstringen, efter sakura kommer azaleaerne i maj, risplantning og rishøst har sine fejringer, og året rundes af med momiji – betragtning af efterårsløvet, som i Japan får næsten uvirkeligt stærke farver. Tilsvarende er det japanske køkken bygget op over årstiden, tempura af forårets fremspirende skovurter, de første bambusskud, yuzu-saft og sansho-blade i sommerens miso-suppe, matsudake-svampe og ginkgo-nødder for blot at nævne nogle få. I april kan man få risene serveret med saltmarinerede kirsebærblomster iblandet.

I København står vi overfor i de kommende år at skulle plante 100.000 træer som del af, at byen skal være bedre klimatilpasset, og at de grønne enklaver skal hænge bedre sammen for at sikre byens biodiversitet. Men ud over sådanne praktisk-funktionelle overvejelser, må vi på de steder, hvor det overhovedet er muligt, tænke i sanselighed, skønhed og spiselighed. Hvorfor ikke plante 10.000 sakura-træer langs Søerne, masser af magnoliaer, mirabeller, moreller, hasselnødder og andre delikatesser, så der er rigeligt til alle københavnere? Og hvor gaderummene er for snævre til, at træerne kan blive store, så lad os plante 1.000 blåregn, så vi hvert år i maj er ved at overvældes af duften fra det blåviolette blomsterflor.

Vi har et par steder i København, har man kan få en fornemmelse af kirsebærblomstringen, se blog-indlæggene: Forårstegn XII – sakura på Langelinje, samt Forårstegn XI – sakura i Kongens Have. Den kommer lidt senere end sædvanligt i år, men med blot få gode dage som nu er det lige om hjørnet.

Nedenfor har jeg indlejret en række små YouTube videoer fra den japanske kirsebærblomstringe.

Læs mere »

Under temaet ’Visioner for et grønnere København – med spiselige oaser og maden i centrum’ lagde Miljøpunkt Indre By-Christianshavn op til debat med et særarrangement i Rundetaarn 22. marts.

Er storbyhaver noget, vi vil? Og hvad skal der til for, at vi går med sprudlende drivkraft fra Rundetaarn i dag? Bent Lohmann, der er formand for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn lagde op til debatten ved at fortælle, at Miljøpunkterne og Lokaludvalgene gerne vil være bindeled mellem kommunen og borgere, der tager lokale grønne initiativer. At skabe byforgrønnelse og storbyhaver handler både om at skabe sociale netværk og om at mødes i en smukkere by. Han mente, at det er vigtigt, at projekterne i sig selv er bæredygtige, og at borgerne selv har et ejerskab og drivkraft.

Hvor kan man gå hen og gå i gang? Kan vi få hjælp fra nogle uddannede fagfolk? Og hvor kan man finde viden om, hvem der ellers arbejder med storbyhaver? For flere af de 120 deltagere i debatmødet i Rundetaarn var det ikke er et spørgsmål OM, det er en god idé at have storbyhaver og dyrke spiselige planter i byen? Spørgsmålene var: HVOR kan og må vi lave dem? Hvordan kommer vi i gang? og Hvor henter vi hjælp?

Spørgsmålet om, hvor borgerne kan lave haver, var direkte adresseret til centerchefen for Park og Natur i Københavns Kommune, Jon Pape, der indledte debatmødet med at fortælle om Kommunens Grønne Visioner. Han kunne blandt andet fortælle, at Københavns Kommune har besluttet at plante 100.000 nye træer i byens fælles rum. I dag er der omkring 80.000 træer, så det er mere end en fordobling. Nogle vil være gadetræer, nogle parktræer og andre skal plantes ved institutioner og skoler.

Foruden den æstetiske og sanselige oplevelse, har begrønning en lang række fordele og medvirker til at binde CO₂ og luftforurenende støvpartikler, give levested for dyr og fugle, opsuge regnvand og afkøle byen, fremgår det af Københavns Kommunes Klimaplan, hvor planerne for byforgrønnelse, lommeparker, grønne tage og lokal afledning af regnvand er beskrevet.

Det at lave storbyhaver passer rigtigt godt ind i kommunens planer om både at øge bynaturens biologiske mangfoldighed og at understøtte frivillige kræfter og fællesskaber af borgere, der ønsker at deltage aktivt i plejen af grønne uderum. Jon Pape forestiller sig, at der kan opstå nye partnerskaber mellem forvaltningen og borgerne, hvor kommunen hjælper borgere, som gerne vil sætte grønne initiativer i gang i deres lokalområde og samtidig være med til at pleje arealerne.

”Når borgere er med til at plante træer i deres lokalområde, bidrager det til, at de føler ejerskab for træerne og det grønne område”, sagde Jon Pape.

Allerede for 15 år siden anlagde kommunen beboerhaverne på Enghave Plads, som beboerne selv passer og plejer. Marijke Zwaan fra Byhavenetværket var med i beboergruppen dengang og kunne på mødet fortælle, at der ikke er særlige problemer med hærværk, og at beboerne stadig passer haverne, men at de ønsker sig at kunne få sparring fra nogle professionelle gartnere.

Læs mere »

Thornton’s Budgens, et supermarked i det nordlige London, har sammen med miljøorganisationen The Positive Earth Project og mennesker fra lokalsamfundet etableret en grøntsagshave på taget af supermarkedet, kaldet FOOD from the SKY, som ikke bare leverer grøntsager til salg i supermarkedet nede på jorden, men er tænkt som et mødested for lokalsamfundet og et sted, hvor man kan se maden blive til.

Projektet ser det som sin vision: ‘To grow Life, Food and Community in our most cemented places’ and ‘To plant seeds in people’s heart’.

FOOD from the SKY is about inspiring and growing a healthy and sustainable relationship with food in cities and with our supermarkets. We are doing this through food growing on roofs and running educational programmes for individuals, schools, supermarket’s team members and organisations.

By establishing an alternative approach to food production and consumption, we intend to build an organisational template that can be easily used by other supermarkets and organisations.”

Al dyrkning foregår i potter og spande, og forud for projektets opstart blev der løftet 10 ton kompostjord op på taget.

Læs mere »

Lene Brix fra Claus Bjarrum Arkitekter har sendt en række spændende breve til København med forslag til nyudvikling af byen. Det første brev er et forslag om skywalks i København. Projektet etablerer en lang række taghaver i Indre By, og forbinder dem derefter med gangbroer, så man kan bevæge sig rundt i byen – eller rettere over byen. Det er et besnærende forslag, da det midt i byen etablerer en mængde solbeskinnede oaser, hvor biler og cykler ikke kan komme. Ideen at forbinde byen oppe i taghøjde er ikke ny, men det er første gang, den er udfoldet i det omfang for det centrale København.

Kernen i forslaget er taghaver i en række infill-byggerier, som er foretaget i en karré mellem Nørregade, Vestergade, Larsbjørnsstræde og Studiestræde. Men gangbroerne forbinder gradvist taghaverne med det meste af Middelalderbyen. Her er bebyggelsestætheden omkring 500% – dvs. der er 5 m² bygning for hver m² grundareal (Se Nørre Kvarters grønne lunger pp. 84-95). Til sammenligning har man systematisk udsaneret brokvartererne til en tæthed på max 100% – dvs. 1 m² bygning for hver m² grundareal. Hvis man gennemfører et sådant forslag med offentlige taghaver, vil det føre til en ekstrem udnyttelse af området.

Hvor det er oplagt at lave i hvert fald nogen af disse taghaver, virker det derfor langt mere oplagt at gøre det til punktformede friarealer for de boliger og arbejdspladser, som allerede ligger på karren. Det vil gøre de mange broer mellem husene overflødige, og det vil gøre, at disse arealer bliver særligt domæne for de lokale – en slags semiprivat område, som kan få den frodighed og intimitet, som billederne viser.

Som offentligt areal vil en vegetation som den viste simpelthen slet ikke kunne holde til sliddet.

Hvis taghaverne var tilknyttet de enkelte ejendomme, så er risikoen for hærværk også langt mindre – og motivationen for at tage del i pasningen langt større. Man ville heller ikke have samme problemer med, at fulde folk falder ned om natten.

Læs mere »

Debatmøde om, hvordan København bliver en grønnere by

Debatmødet 22. marts indledes med et oplæg om ‘Københavns Grønne Visioner’ af Jon Pape, Centerchef for Park og Natur i Københavns Kommune. Mie Kongstad Søgaard fra Københavns Madhus viser eksempler på byforgrønnelse, skolehaver, storbyhaver og generationshaver, som samtidig fungerer som sociale fællesskaber, hvor borgerne i et område kan mødes på tværs af generationer og kulturer.

“Med borgermødet håber vi at få en debat om, hvordan Lokaludvalgene og Miljøpunkterne bedst kan støtte borgere, der ønsker en grønnere by, siger Bent Lohmann, der er formand for Indre By Lokaludvalg. Sammen med Miljøpunkterne kan vi hjælpe med at skabe kontakt mellem byens forskellige netværk og borgergrupper, og vi kan formidle borgernes ønsker til Københavns Kommune. Flere grønne rum i byen går godt i spænd med borgernes ønsker om en sundere by med bedre vilkår for cyklister og gående, færre biler og mindre luftforurening. Mange steder optager bilerne områder i byen, som i stedet kunne være oaser og åndehuller for byens borgere.”

Carolyn Steels oplæg 1. marts handlede om, hvordan Københavns byudvikling er formet af, at byens voksende befolkning skulle forsynes med mad fra oplandet. Friske fødevarer blev fragtet i kærrer ind ad Københavns porte og ad kanalerne til byens torve. I dag sker indkøbene fortrinsvis i supermarkeder og kurvene fyldes af en overvægt af industrielt forarbejdede madvarer. Markederne havde også en social funktion i byen på samme måde, som måltidet har det i familien. Det er her, vi udveksler historier og sladder om vigtige begivenheder i nærområdet. Derfor har storbyerne brug for flere sociale mødesteder om mad, var Carolyn Steels budskab.

I Berlin og London og andre storbyer er der opstået fællesskaber om at dyrke frugt og grønt, som giver borgerne mulighed for at møde hinanden på tværs af kulturer og generationer. Også København har brug for byhaver, som kan formidle fortællingerne om, hvordan tomater smager, når de har fået den rette mængde sol og vand, og hvordan friske ærter fra bælgen er mere sprøde end dem på frost.

Besøger du Indre Bys gamle haver i høsttiden, kan du finde solmodne ferskner i Kunstindustrimuseets gård, vindruer i Konsistoriegården og figner i Bispegården. Kun ganske lidt plads kræver de små intense oplevelsesrum, der ånder lys og duft og smag, afskærmet fra byens tumult.

Debatmøde 22. marts i Rundetaarn kl. 19.15 – 21.00

Deltagelse er gratis, men tilmelding på www.rundetaarn.dk.

Der er mulighed for at se udstillingen efter debatmødet.

Find detaljeret program på www.hungryplanet.dk.

Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

Karsten Ifversens: Arkitekt: Det er måltidet, der civiliserer os, Politiken 06.03.2011.

Inspirerende, fascinerende og paradisisk var blot nogle af de superlativer deltagerne brugte om de grønne gårde på Miljøpunkt Indre By-Christianhavns to grønne gårdvandringer.

Skjult bag byens porte gemmer der sig de mest fantastiske grønne oaser. På to anderledes byvandringer satte Miljøpunkt indre By-Christianshavn i den forgangne uge fokus på en række af de gårde – små som store – der er usynlige I vores daglige færd gennem byen, men som gør, at det centrale København er langt mere frodig og grøn, end man umiddelbart fornemmer fra gaden.

Baggrunden for initiativet er et ønske om at videregive den fantastiske erfaring med, hvilken skat af enestående grønne gårde, der findes i byen, og hvad der fungerer under byens særlige vilkår. Som centerleder Jens Hvass udtrykker det: ”Hvis de fleste blev som de bedste så ville København blive et endnu mere fantastisk sted at være.”

En af de gårde, der vakte særlig stor begejstring var Strandgade 28, hvor der findes en barokinspireret parterrehave anlagt af C.Th. Sørensen med inspiration fra mønstret fra et persisk tæppe.

Rundturenes guide Peder Clement gjorde meget ud af at forklare de forskellige typer af facadeplanter og demonstrere forskellen på selvhæftende, slyngede og bladklatrende planter – og hvornår den ene er at foretrække frem for den anden.

”Interessen for turene har været helt overvældende. Vi har måttet sige nej til alt for mange, og vi vil givet gentagne succesen næste år i forsommeren.”

En række af de store gårdanlæg, som blev til efter omfattende saneringer for omkring 30 år siden, vakte stor begejstring. Det, der gør dem så betagende, er, at der her er blevet plads til både små hyggekroge af mere privat karakter og store fællesarealer med græsplane, frodige blomsterbede og mange forskellige træer. Disse grønne oaser giver deres beboere en kolossal livskvalitet.

Grønne tage var ligeledes et populært indslag. Der blev vist eksempler på både sedum-tage og tage med en blanding af rådhusvin, efeu og klematis. Spørgelysten var stor undervejs og Peder Clement delte ud af sin store viden om træer og planter. Har du også spørgsmål om, etablering af grønne tage eller hvilke planter du skal vælge for at forvandle din gård til en grøn oase, byder Miljøpunkt Indre By-Christianshavn indenfor til grøn lørdagsrådgivning lørdag den 25.09. og 09.10.

Se billederne fra de to gårdvandringer herunder:

Læs mere »

Ferien er forbi og byen summer igen af liv. Det fejrer Miljøpunkt Indre By-Christianshavn ved at slå dørene op for en ny omgang grøn lørdagsrådgivning. Første gang 14. august.

Der er masser af inspiration at hente, når “Den grønne linje” deler gode råd ud om beplantninger af enhver slags. Kom forbi Rådhuspladsen 77 og få svar på spørgsmål om alt fra altankasser til grønne tage.

Så læg vejen forbi – luft dine planer og problemer. Næste gang er her førstkommende lørdag den 14. august kl. 13-17.00.

Se annoncen fra CityAvisen nedenfor.

.

Læs mere »