Strøtanker om bæredygtighed

Habitats står med projektet Vild med Vilje bag opblomstringen af vilde planter på et par grønne områder ved den trafikerede Nørre allé. Her får vegetation lov til at gro med minimal menneskelig indgriben, for andet år i træk. Og det kommer der mange forskellige planter ud af. På områder der almindeligvis ikke huser meget andet end en velfriseret græsplæne, vokser der nu mindst 60 plantearter i et sindigt lag-på-lag system.

Den naturlige planteverden slår på mangfoldighed i mange ’etager’. Det tætte bunddække består blandt mange arter af brunelle, krybende potentil og typiske vejkantsplanter som græsser, kløver, tusindfryd og vejbred. I næste lag ses højere planter, hvor blandt andet snerler kravler op langs medvoksende plantearter for at strække sig mod de livgivende solstråler. I en gradueret bølge, rejser sig bynke, kamille, gåsefod og hulsvøb. De rå skræpper og tidsler står i kontrast til de sarte hjerteformere hyrdetasker, hvoriblandt også svampe pibler frem i planternes fugtige skyggeland. Brændenælder blander sig med farverige smørblomster, ager-sennep, pileurt og tråd-ærenpris, som med duft og farve trækker insekter til sig.

Læs mere »

Dette indlæg om Københavns Kommunes planer om ved skybrud at lede spildevand i Kastelsgraven er i dag indsendt som høringssvar. Det søger at fremdrage det principielt problematiske i, at vi (mis)bruger vores sparsomme bynatur ved i skybrudssituationer af lukke store mængder gadevand ud i grønne oaser som Brønshøjparken og Kastelsgraven – i det mindste uden forud at klarlægge konsekvenserne undersøge, om der findes løsninger, som giver bedre bymiljø og er mere i tråd med Københavns overordnede klimatilpasningsstrategi.
.

Kastelsgraven som recipient

Med stigende globale temperaturer står København som andre byer verden rundt overfor en klimatilpasningsproces, som i de kommende år vil nødvendiggøre betydelige justeringer, og som med den nuværende tøven  i det internationale samfund overfor den nødvendige klimaindsats på lidt længere sigt vil ændre vores bygningers og byrums fremtræden markant.

På den korte bane vil en vigtig del af denne klimatilpasning være hele den måde, vi forholder os til regnvandet på. Med den styrtregn, som ramte København 2. juli 2011, fik vi en forsmag på, hvad vi har i vente. På få timer faldt der 150 mm regn over det centrale København. Det blev karakteriseret som en 500-års-regn – og samtidig som noget, vi måske fremover snarere vil opleve hvert tiende eller tyvende år.

Meteorologerne taler således ikke bare om varmere vejr og vådere vintre, men om mere ekstreme regnhændelser med op til 30% voldsommere nedbør, end vi kender i dag.

Det gode er, at det kan løses – rundt omkring i verden er der masser af eksempler på, at man har formået at indrette sig med langt større nedbørsmængder. Men det vil kræve markante ændringer i vores nuværende måde at håndtere regnvandet på.

To strategier

Der åbner sig groft sagt to strategier, som det er vigtigt at gøre sig klar i den nuværende situation – to måder at møde udfordringen på:

1) det nuværende kloak- og vandafledningssystem udbygges, så det kan tage selv de voldsomste regnskyl, eller

2) den nuværende måde at håndtere regnvandet på, hvor stort set alt det vand, som rammer byens flader, ledes direkte i kloakken, forlades. I stedet tilstræber man i langt højere grad end nu en vifte af såkaldte LAR-løsninger – en Lokal Afledning af Regnvandet hvor regnvandet opsuges, tilbage­holdes, nedsives eller forsinkes.

Allerede i baggrundsrapporten til afsnittet om klimatilpasning i Københavns Kommunes (KKs) klimaplan kunne man i 2009 læse, at merudgiften ved at skulle opgradere kloaksy­ste­met til at kunne håndtere 30% større regnmængder (strategi 1) ville ligge i størrelsesordenen 10 mia. kr. Der er således mange penge at spare, hvis man gennem en serie af koordinerede til­tag sikrede sig, at KKs nuværende kloakkapacitet også fremover vil være til­strækkelig.

Udgifterne til gennemførelsen af strategi 2 er så vidt vides ikke opgjort. Men med mere vegetation, flere grønne tage og en større grad af lokal opsamling og anvendelse af regnvandet er der heller ikke blot tale om en udgift. Her får vi samtidig en masse bykvalitet forærende, en sundere og grønnere by med mere fuglesang, større biodiversitet og frodighed. Samtidig vil det større vegetationsvolumen i byen vil være med til at køle byen. Og blot få år længere fremme vil et andet aspekt af klimatilpasningen blive mere påtrængende, at vores huse og byrum bliver ubehageligt varme om sommeren, hvis ikke vi køler og skygger dem med vegetation. Her vil strategi 1-løsningen tilsvarende være at installere aircondition­ing i store del af vores byg­ningsmasse med et stærkt øget energiforbrug til følge. Strategi 2 er således langt mere fremtidssikret, bæredygtig og i overensstemmelse med byens intentioner om at være Verdens Miljømetropol og at nå CO₂-neutralitet i 2025.

Som det fremgår både af Klimatilpasningsplanen og af LAR Metode­hånd­bogen har KK da også prisværdigt lagt op til en klimatilpasningsstrategi, hvor man i høj grad søger at imødegå de øgede nedbørsmængder gennem en øget lokal anvendelse, nedsivning eller forsinkelse af regnvandet. På den baggrund virker Tillæg nr. 1 til spildevandsplanen,¹ som nu er sendt til høring, noget overraskende.

Her fremlægges ni tiltag til overløbsløsninger ved ekstremregn, som alle må henregnes til strategi 1. Fire af forslagene vedrører Indre By, og i tre af disse tilfælde vil man lede overfla­devand direkte i havnen. Det giver måske mening, da man ellers kunne være nødsaget til at lede urenset kloakvand i havnen, i og med at havne­bassinet må betragtes som en relativt stor og robust recipient. Men det fjerde og miljømæssigt set mest problematiske tiltag er et ønske om at kunne lukke vejvandet fra Esplanaden og Grønningen ud i Kastelsgraven i tilfælde af ekstrem­regn.

Læs mere »

Plantagon har nu eksisteret i mere end 10 år – opbygget omkring en vision om at indarbejde fødevareproduktionen i vores byer og integrere den i bolig- og erhvervsbyggeriet. Det har sine udfordringer, men i høj grad også sine muligheder, og i en tid, hvor vi bliver flere og flere om at skulle mættes af samme få kvadratmetre er det overvejelser, som i den grad er værd at gøre, hvordan vores mad – eller i hvert fald dele af den – kan blive til i vores bymiljøer.

Plantagons til dato mest spektakulære visualisering af potentialet har været en gigantisk glaskugle, hvor planteproduktionen fandt sted på en spiralformet streng inde i bygningen. Og sådanne domes (se billedet til højre) kunne blive et spektakulært indslag i de fleste bymiljøer. Men nu ser det endelig ud til, at Plantagons vision bliver virkelighed.

I Linköping kunne man i sidste uge tage første spadestik til en kombineret kontor- og fødevareproducerende Plantagon-bygning, som med sin store lysende væksthus-facade bliver et yderst markant element i bybilledet (billederne øverst og nederst). Og hvor man til samme placering har arbejdet med en ren planteproduktionsglaskugle, har man nu valgt at en integreret kontor- og planteproduktionsenhed som prototype, hvilket virker indlysende.

Umiddelbart kan Linköping virke som et besynderligt sted at placere en sådan bygning, hvor plantekasser er stablet op i 54 meters højde, for Sverige har om noget masser af åbne vidder. Men samtidig med, at Sverige har en kort vækstsæson, har man et stort forbrug af friske grøntsager året rundt. Grundideen ug udviklingsarbejdet er svensk, og en række svenske firmaer som Saab, Combitech og Sweco, som kommer til at stå for opførelsen, har været villige til at gå ind i projektet. Så det er endt med at Linköping bliver hjemby for det første realiserede Plantagon-projekt.

Det patenterede facadesystem er omkring seks meter dybt og indeholder transportbånd, der til stadighed roterer planterne, så de får sol fra alle sider. Samtidig med at kontorhuset varmer vækstdelen, bliver kontorhusdelens grå spildevand (fra håndvaske) genbrugt til vanding. Bygningen har også en udtalt symbiose med det nærliggende Tekniske Verken, Linköpings energiselskab, som leverer varme og CO₂ (som øger plantevæksten), samtidig med at Verken aftager det overskydende organiske materiale til forgasning.

Problemet med den mad, som er dyrket i sådanne strukturer, er, at det er klassisk drivhusmad. Sollyset er for en stor del afløst af kunstlys, og planterne vokser i vækstmedier, hvor muldjordens mange forskellige mineraler og næringsstoffer er erstattet af flydende gødning. Så det fungerer måske nogenlunde til pyntegrønt og hurtigtvoksende urteagtige vækster, men for afgrøder med blot lidt længere væksttid vil det give mindre smagskraft og næringsværdi.

Og så måske endda stadig en bedre løsning end at importere drivhusprodukter fra Langtbortistan. Som Plantagon indledende spørger i sin pdf-præsentation af drivhusprincippet: Why should a tomato fly 10.000 km?¹

www.plantagon.com / Plantagon greenhouse presentation juli 2011 (pdf).¹

Ulrik Andersen: 12-etagers kombineret drivhus og kontor på vej i Linkøping, Ingeniøren 20.02.2012.

Molly Cotter: Plantagon Breaks Ground on its First ‘Plantscraper’ Vertical Farm in Sweden! Habitat 14.02.2012.

Tafline Laylin: VertiCrop Processes 10,000 Plants Every 3 Days Using Vertical Hydroponic Farming, Habitat 13.01.2012.

Andrew Michler: Plantlab Makes the Coveted Vertical Urban Farm a Reality, Habitat 23.05.2011.
.

Plantagons nye bygning i Linköping får en prominent placering langs elven.

.
Denne lille time lapse video viser på blot to minutter, hvordan man anlægger et grønt tag – i dette tilfælde taget på et besøgscenter i Brooklyn Botanical Garden, som er opført i forbindelse med en større fornyelsesproces af New Yorks botaniske have: Campaign for the Next Century. I virkeligheden tog det 6 dage, fra 26. til 31. oktober 2011, og man regner med, at taget står frodigt grønt ved åbningen af bygningen til maj.

Som man kan se af videoen, har tørven en vis tykkelse, så der er ikke bare et sedum-tag med ultratyndt jordtykkelse, men et tag med et reelt jordlag, som gradvist vil udvikle en langt mere varieret vegetation. Hvor huset og tagkonstruktionen kan bære det, er dette langt at foretrække, da sådanne tage giver en langt mere varieret bynatur og kan opsamle og forsinke langt mere regnvand. Men de kræver en lille smule løbende lugning – eller at man en gang om året allierer sig med et par geder. For ellers vil et sådant tag i løbet af en årrække springe i skov.

Se tidligere blog-indlæg: Byforgrønnelse som klimatilpasningsinitiativ, 325.000 m² grønne tage i København, Reetablering af Københavns vandkredsløb og Københavns Kommunes klimatilpasningsplan.

I august 2009 gav vi os ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn lov til et par dage at fabulere omkring idékonkurrencen for det kommende Statens Naturhistoriske Museum. Det havde måske fortjent mere refkeksion, mere fodarbejde, og ikke mindst lidt mere tid til redigering og sammenskrivning. Men tanken havde ulmet og modnet, det var en spændende proces, og nu i bakspejlet er der faktisk fine momenter i oplægget, som søgte at skrive sig ind til vigtigheden af en anden direkte oplevelse og erfaring.

Jeg var tilbage for at se illustrationssiden, hvor enkeltord flyder rundt i botaniske billeduniverser samtidig med, at hvert opslag er tildelt et haiku fra Hans-Jørgen Nielsens gendigtninger fra 1963. De kan klikkes frem i følge herunder. Derefter følger besvarelsens introduktion. Den samlde besvarelse kan downloades nederst i indlægget.

[nggallery id=151]

.
Illustrationer fra: Botanisk Have – en ny fortælling, august 2009.

“I den verden, der omgiver os, er geologi, botanik og zoologi uadskillelige dele af samme virkelighed. Med sammenlægningen af Geologisk Museum, Botanisk Museum, Botanisk Have og Zoologisk Museum til et Statens Naturhistoriske Museum rykker det nye museum således nærmere virkeligheden. Og det er værd i den forbindelse at gøre sig overvejelser om, hvad det indebærer.

Fra barnsben lærer vi at opdele naturen. ’Dyreriget, planteriget eller mineralriget’ hedder det i en af vores klassiske børnelege. Naturen kan nok udstykkes stumpvis, og i de nuværende samlinger er der stor vægt på naturens enkeltdele. Men disse enkeltdele er i realiteten ikke funktionelle uden det store, komplekse samspil mellem dyr og planter, som foregår i jorden, luften og vandet.

Igennem milliarder af år har naturen udviklet raffinerede feedback-systemer. Den levende verden fungerer i et grænseløst system, Jordens økosystem, hvor samtlige individer og omgivende substanser påvirker og afbalancerer hinanden helt ned på atomniveau.

For det industrialiserede samfund er naturen reduceret til beherskbare, fragmenterede ressourcer, hvor individ- og artsantal er underlagt menneskets udvælgelseskriterier – bevidste såvel som ubevidste.

Læs mere »

Via dette kort kan man finde vej til brombær, hyldebær, mirabeller, havtorn, nødder, kørvel, ramsløg og peberrod, samt rariteter som figner og morbær. Om de sidste står der, at de blot hænger og forgår i Kongens Have. Desværre var det ikke sådan i år. Da var alle de fem morbærtræer i Kongens Have totalt ribbede – før morbærrene var modne.

Selvom det er fint med den øgede forståelse af, at mad ikke kun kommer i plasticforseglede skumbakker, men findes over alt omkring os, er det overhovedet ikke i orden bare at plukke løs. Der er rigeligt på Amager Fælled, men det kræver en vis disciplin at dele af parkernes overskud, så også andre kan få lejlighed til at se og smage. Og skulle der være noget tilbage til fuglene, når vi andre rykker inden døre for vinteren, så gør det ikke det mindste.

Kortet er stadig i sin vorden, og alle er opfordret til at bidrage. Men har man et godt svampested i Indre By (i år har jeg fundet både skørhatte, østershatte og champignon inden for voldene), er det ikke sikkert, at det er nogen god idé at lægge det ud på kortet.

Se Københavns Høstkort på Google Maps.

Se debat om kortet på idegryden.dk.

Den 19. september bliver Frederiksborggade indtaget af oliventræer, grønne højbede og dialogmøbler. Sammen med Indre By Lokaludvalg vil vi gerne illustrere, hvordan man kan indrette grønne, midlertidige rum i byen.

Indlæg ved Gazelle Buchholtz.

Georg Metz havde i weekendens Information en næsten profetisk artikel, Historiens stemme fra før vandene steg,¹ hvor han fra år 2211 år ser tilbage på den danske nutid med dens klimafornægtelse, krigsliderlighed, selvtilstrækkelighed og systematiske demontering af velfærdsstaten under den VKO-regering, som kom til at fremstå som Danmarks første diktatur. Og lørdagens tordenskylle med op til 150 mm regn over København står som en utrolig understregning af dagens ignorans af klimaudfordringen. I skrivende stund tøver jeg med at skulle på arbejde efter weekenden – ikke fordi jeg ikke har lyst, jeg har faktisk været der både lørdag og søndag for at redde det vigtigste ud af kælderens oversvømmede mørke, men fordi der ikke er strøm efter weekendens skybrud, og dermed heller ikke internetforbindelse.

Lørdag aften faldt der regn svarende til to måneders nedbør. Det er blevet kaldt det største regnfald i 4-500 år, samtidig med, at vi nok må regne med, at det på grund af klimaforandringerne fremover vil ske langt tiere – nogle har sagt hvert tredje år. Det gode er, at man kan indrette sig, så regnskyl af det omfang ikke er noget problem. Fra min tid i Japan husker jeg vejrudsigter for regntiden, hvor der ofte på sydvestvendte kyster var varsler om over 25 cm regn inden for 24 timer, nogle gange op til 50 cm.

Pensionskasserne har da også været hurtige til at melde ud med, at de gerne skyder penge i en fornyelse af kloaknettet og udbygning af regnvandsbassiner mv. Det ville i givet fald være en solid kunde, hvor man kan være nogenlunde sikker på at få sine penge igen. Politikerne – i hvert fald den del af spektret, som ser privatisering som et ideologisk mål i sig selv – har været lige så hurtige til at melde ud, at det er en oplagt måde at løse kommunernes magtesløshed på.

Læs mere »

Den nyetablerede gruppe Habitats med Philip Hahn-Petersen, Rasmus Vincentz og Lise Kloster Bro på forsædet, søsætter i disse dage et fint lille eksperiment, Vild med vilje: To græsfelter, ét på Nørre Campus og ét i Amorparken, er blevet kridtet op. Inden for kridtstregerne er det plæneklipperfri zone, hvor græsset i de kommende måneder får lov til at vokse frit. I løbet af sommeren vil vi således få det fineste anskuelsesbillede af, hvad der sker, når man lader græsset gro. Og den indimellem nærmest brutale måde, vi håndterer bynaturen på, er hermed sat i fokus.

På www.vildmedvilje.dk vil man løbende kunne følge med i, hvordan græsset gror og trives i de to områder. Der vil komme en artsliste, og senere på sommeren vil der komme en invitation til et arrangement om, hvad vi gør ved vores bynatur.

Allerede den danske havearkitekt G.N. Brandt arbejdede bevidst med kontrasten mellem det plejede og det uplejede. Det kommer for eksempel tydeligt til udtryk på Mariebjerg Kirkegaard¹ nord for København, som tog form i løbet af 1920erne, hvor han gennem en stadig modstilling af det tildannede og det fritvoksede søgte at tydeliggøre naturens formunivers.

Indtil for nylig har den slags raffinementer haft trange kår i viceværternes og kommunalforvaltningernes håndfaste plejeplaner. Men ideen vækker genklang, ligesom man lige nu gør meget for at involvere frivillige i pasningen af byens grønne områder, fordi pasningen af byens grønne elementer tager tid og dermed i dagens Danmark koster mange penge. For eksempel er Furesø Kommune fra i år overgået til at lade en stor del af deres græsarealer blive klippet kun én gang årligt.² Og hvis man tager turen rundt om Kastellet inde på selve Kastellets volde, vil man kunne se et flot eksempel på, hvordan kontrasten mellem det tætklippede og det fritvoksede kan bruges til at artikulere det militære anlæg samtidig med, at de uklippede flader udvikler en større biodiversitet med et væld af forskellige planter og langt flere insekter, fugle og dyr, end hvis alt havde stået karseklippet.

Læs mere »

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn vil plante træer sammen med borgerne på offentlige steder.

Træer er små fortættede oplevelser af natur og gode oaser i byen, derfor vil Miljøpunkt Indre By-Christianshavn gerne plante træer som grønne mødesteder i byen. I den forbindelse opfordres bydelens borgere til at skrive og fortælle, hvor der mangler træer og hvem der vil passe og pleje træerne.

Opfordringen henvender sig både til boligejendomme, skoler, virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, der har et ønske om at give byen et grønt løft og mindske luftens indhold af CO_2.

Til en start bliver der placeret et ”mobilt træ” i en beholder med tilhørende siddefaciliteter på to udvalgte steder. På længere sigt er målet at plante træerne permanent, og de to træer skulle gerne blive til mange.

– Vi vil gerne lave en database over mulige placeringer og når de første to er sat op, vil vi arbejde på at få flere træer i bybilledet. Til at realisere dette, er det planen at søge flere midler, fortæller Gazelle Buchholtz, projektleder for træprojektet. Den første del af projektet, der går ud på at få placeret to mobile træer i bydelen, er støttet af Indre By Lokaludvalg.

Hun vil meget gerne modtage e-mails eller breve med gode placeringer, men også tilbud fra træ-passere, som vil sørge for at vande træerne. Kontakt Gazelle Buchholtz på mail: gazelle.buchholtz@a21.dk.

Træmøde

Tirsdag den 7. juni kl. 19.00 er der mulighed for at høre mere om projektet og komme med gode ideer på et møde hos Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Adressen er Rådhuspladsen 77, stuen tv. Tilmelding til mødet skal ske senest den 6. juni til gazelle.buchholtz@a21.dk.

Indlæg ved Lene Vind.