Strøtanker om bæredygtighed

.
Carol Turley fra Plymouth Marine Laboratory fortæller her om problemrne med, at verdenshavene absorberer en stor del af den CO₂, som vi lukker ud i atmosfæren – ellers ville koncentrationen i dag have været omkring dobbelt så høj. Så verdenshavene har i høj grad fungeret som en stabiliserende buffer.

Men de enorme mængder af CO₂ bliver til kulsyre i havet, og det har gjort, at verdenshavene gradvist bliver surere. Processen har accelereret dertil, at koralrevene, som biodiversitetsmæssigt er havenes regnskove, er truet, og en række af de små skaldyr, som er vitale for havenes fødekæder, døjer med at kunne danne deres beskyttende kalkskaller, fordi de ætses bort på ydersiden lige så hurtigt som de kan dannes indefra.

Turley fortæller, at man i de senerer år har gjort mange forsøg, og omkring halvdelen af alle havets skabninger har problemer med at trives i det sure vand. Samtidig er opvarmningen en betydelig stressfaktor for havmiljøerne, så (også) for at sikre verdenshavene er en hurtig klimaindsats uomgængeligt vigtig.

I dag er er fisk fra havet den primære proteinkilde for omkring 1 mia. mennesker, og øget inddragelse af havbrug står til at være en af vores muligheder for at brødføde en hastigt voksende befolkning. Men hvis ikke vi vender udviklingen, kan der ifølge Turley være tipping points i verdenshavene blot 10-15 år fremme – med katastrofale følger for vores levevilkår.

Se blog-indlæg tagged: sure oceaner.

Se indlæg tagged COP18 video, COP18 noter, COP18 links, COP18, COP17, COP16, COP15.

Strong action needed in Doha as world’s oceans reach tipping point, RTCC 29.11.2012.

Triple Trouble – Ocean Under Stress, Plymuth Marine Laboratory 2012.

.
Ud over hovedforhandlingerne, som kører i tre forskellige spor, er der ved COP18 en vrimmel af sideløbende aktiviteter, pressekonferencer, udstillinger, debatter, præsentationer og happenings, som tilsammen gør klimaforhandlingerne til en kolossal ideudvekslingsbank.

Videoen herover er fra en præsentation i Doha 26. november, hvor Gabrielle Kissinger og Martin Herold fra CIFOR, Center for International Forestry Research, fortæller om en nyligt publiceret rapport om hvilke kræfter, som fører til skovrydning og skov’ødelæggelse’ (forest degradation) rundt omkring i verden, samt eksempler på, hvordan man kan håndtere disse udfordringer set i forhold til de REDD+ mekanismer, som FN har sat for atbevare verdens skove.

Præsentationens slides kan ses i bedre kvalitet på Slideshare.

CIFOR  “conducts global research on climate change, adaptation, production forests, indigenous groups, REDD, dry forests,food security, illegal logging, deforestation, small holder and community groups, forest governance, trade and conservation, gender, and biodiversity.”

CIFOR driver en blog, Forests News.

Den fulde rapport, som udkom i august, han downloades nedenfor. Har ligeledes for overblikkets skyld kopieret rapportens 7 ‘key messages’ ind nedenfor.

Se indlæg tagged COP18 video, COP18 noter, COP18 links, COP18, COP17, COP16, COP15.

Gabrielle Kissinger, Martin Herold & Veronique de Sy: Drivers of Deforestation and Forest Degradation: A Synthesis Report for REDD+ Policymakers, Lexeme Consulting, Vancouver Canada, August 2012 (pdf).

Peter Holmgren: Landscapes for sustainable development, Forests News 28.11.2012.

Yogita Tahilramani: Indonesia and REDD+ at Doha: Moving beyond carbon to sustainable development, Forests News 27.11.2012.

Michelle Kovaceviv: Scientists pinpoint activities driving deforestation and urge countries to take action at Doha, Forests News 27.11.2012.

Catriana Moss: A delay in key decisions at Doha could see REDD+ lose its climate change focus, Forests News 26.11.2012.

Sven Wunder & Louis Verchot: Will uncertainty over new climate agreement prolong the REDD+ stalemate? Forests News 23.11.2012.

.
I denne 11:37 min. video fortæller Gonzalo Oviedo fra IUCN, International Union for Conservation of Nature, om hvorfor det er vigtigt at tage ved lære fra de oprindelige folkeslag. De har opbygget erfaringer med at leve i de forskelligste situationer gennem årtusinder, og det på en måde, som lader naturen regenerere og biodiversiteten intakt. Og i tørre egne, hvor intet sted muliggør permanent ophold eller dyrehold, har man udviklet en nomadisk livsform, hvor man cirkulerer med årstidernes skiftende vilkår.

Når det gælder oprindelige folkeslag, taler man ofte om tacid knowledge, det at man som stamme eller folk har en tavs viden om, hvordan man navigerer og agerer i sit naturgrundlag, uden at det nødvendigvis er konceptualiseret som en moderne vestlig bevidsthed ville gøre det. Men selv når oprindelige folkeslag – ofte stimuleret af etnologer og etnobotanikere og af mødet med moderne civilisation i det hele taget – bevidstgør sig i moderne termer, bliver deres indsigt ofte negligeret.

Hvad nytter det, at folkene langs Xingu-floden har en dyb forståelse af det absurde i at bygge vandkraftværker, som ødelægger floden frie strømning og vender op og ned på levevilkårene og biodiversiteten, når den moderne civilisation vejrer kilowatttimer. Og når verdens klimadelegationer taler løsninger, er det underforstået tekniske løsninger, som set i et andet perspektiv er en meget væsentlig del af problemet.

I mødet med de oprindelige folkeslag og deres måde at være til stede på i deres naturgivne vilkår ligger der en kolossal inspirationskilde. Og – hvad Oveido er mindre eksplicit om i denne video – der ligger et stort potentiale i at opretholde klodens regnskove som klimaregulatorer og CO2-lagre, og samtidig bevare levevilkårene for biodiversiteten og de oprindelige folkeslag.

Her på bloggen ligger der en del indlæg fra den seneste IUCN-konference i Jeju, Sydkorea september i år – se blog-indlæg tagged IUCN 2012. Deriblandt er der en række ganske spændende World Leaders Dialogues.

Se tidligere blogindlæg: Brasilianske vandlege, Seacology og CO₂-kompensation, Naturens Pris, Biodiversitet IV – Yasuní: Olieudvinding eller Naturparadis? og To the Last Drop – Canada’s Dirty Oil Sands.

Se indlæg tagged COP18 video, COP18 noter, COP18 links, COP18, COP17, COP16, COP15.

COP18: Traditional communities can teach us about climate adaptation, RTCC 26.11.2012.

Local ‘wisdom’ offers global solutions on climate change, cop18.qa 27.11.2012.

Arab world to share unique perspective on climate change, cop18.qa 26.11.2012.

Var en runde i Ørstedsparken i dag for at nyde efterårsfarverne i eftermiddagssolens gyldenvarme stråleglans. I takt med, at efterårsløvet falder, træder træernes stammer og struktur stadig klarere frem, rede til at stå igennem en mørk, kold og blæsende vinter. Selv de mere eksotiske gæster som ginkgotræet og tempeltræet, som følger langt sydligere kalendre, står nu med intenst glødende løv.

En let brise krusede overfladen og gjorde vandets farvespil helt eventyrligt, men fiskehejren måtte trække helt ind under den gamle hængepils beskyttende hvælv for at kunne følge sit bytte. Pludselig kom en skarv som et projektil op gennem overfladen, satte sig på en stub for at sluge sin fangst, hvorefter den gav sig til at tørre sit ganske imponerende vingefang i dagens sidste stråler.

Da jeg i 1980 flyttede til København, var både hejren og skarven meget sky fugle, som man kun kom tæt på ved sjældne lejligheder. Men ikke mindst hejrerne er blevet stadig mere fortrolige med os mennesker og er gradvist blevet en langt mere synlige i bybilledet.

Stadig er det sjældent at møde skarven i Ørstedsparken, og i dag var første gang jeg har set skarv og fiskehejre på samme gren.

I den månedlige samling af Satellit Eyes on Earth fra The Guardian Environment var der denne serie af tre billeder taget over samme sumpområde i det centrale Kansas, The Cheyenne Bottoms Wildlife Wetlands. De er fra venstre mod højre taget hhv. juni 2010, juni 2011 og juni 2012, og man får en umiddelbar fornemmelse af, hvor hårdt tørken har fat i det centrale USA. Og jeg fik lyst til at zoome lidt ind.

Cheyenne Bottoms er med 166 km² USAs største sumpområde og et af USAs 29 vådområder under Ramsar-konventionen. Cheyenne Bottoms er et fugle-eldorado, og i forårs- og efterårstiden svirrer luften af kolssale flokke af fugle på træk mellem vildmarken i nord og vinterkvarterer under sydligere himmelstrøg. Gennem året kan man således iagttage 340 forskellige fuglearter i området, som er vitalt for en række arters overlevelse. I de senere år har man gennem anlæg af diger, kanaler osv. søgt at sikre stedet som varieret biotop for fuglelivet – deraf de “unaturlige” linjer i landskabet. Men når vandet er helt væk, er der ikke meget at gøre.

Det er ikke første gang, at der er tørke i området – satellitbilleder fra 2003¹ viser, at der kun var vand tilbage i ét af de inddæmmede rum. Men i år er Cheyenne Bottoms helt tørlagt. På USGS’ hjemmeside er der flere satellitbilleder af Chayenne Bottoms.² 

Jeg har nedenfor samlet en række billeder af Cheyenne Bottoms mange enestående skabninger.

Læs mere »

I 2010 blev det under blå regering vedtaget, at der langs alle vandløb skulle etableres randzoner, hvor der ikke blev pløjet, dyrket, gødet eller sprøjtet. Som den tids fødevareminister Henrik Høgh udtalte det: “Med randzonerne opfylder vi fire uundgåelige miljøkrav på én gang: Randzonerne reducerer pesticidafdriften til den omgivende natur. Randzonerne sørger for, at 50.000 hektar bliver udlagt til natur. De reducerer fosfortabet til vandmiljøet med op til 160 tons, og sidst men ikke mindst fjerner de 2500 tons kvælstof.”

Nu er tiden kommet for at effektuere disse randzoner. Fra 1. september i år skal der være en 10 m bræmme alle steder, hvor dyrkede arealer støder op til vandløb eller søer. Samtidig har befolkningen adgang til disse arealer, og på sigt vil de kunne blive en fantastisk hjælp til biodiversiteten, fordi de sammenbinder i dag fragmenterede små pletter af natur. Tanken er således grundlæggende rigtig, men spørgsmålet er, om randzonerne bliver disse frodige naturkorridorer. For en ting er kravet om at undlade at dyrke, men der er ikke megen tilskyndelse til at pleje eller anvende disse områder.

Så professor Brian Kronvang fra Bio Science ved Aarhus Universitet forudser, at randzonerne ikke bliver det løft for naturen. Det bliver snarere “en 10 meter zone på begge sider af vandløbet med høj urtevegetation af brændenælder og lodden dueurt, så det bliver ikke særligt spændende natur, og oplevelsen bliver ikke særlig stor, hvis man skal ud og gå en tur, men de har en god miljøeffekt.” Derudover vil vi nok se diverse invasive arter som kæmpebalsamin, japansk boghvede m.m. – Det er en udfordring, som kræver en løsning.

Umiddelbart er det ikke tilladt at plante træer, hvilket er en stor skam. “Træer er gode til at holde på brinken af åerne, og dermed glider der ikke så meget jord og sand ud i vandløbet, og så følger der ikke så meget fosfor ned til søerne og giver algevækst og grønne søger. Så det er super effektivt, hvis man tillod, at der var træ-rækker i randzonerne ud mod åerne,” siger Kronvang til DR: “Brændenælder og andre kedelige planter får lov at tage magten i zonerne, og dem burde man klippe ned og fjerne. Det ville udpine jorden og give plads til mere sjældne planter. Så ville man få en meget større natur- og miljøgevinst ud af randzonerne.”

Til gengæld vil randzonerne kunne bruges til at dyrke energiafgrøder, hvilket både rekreativt og biodiversitetsmæssigt set virker ret problematisk, for det vil sandsynligvis være ting som pil og poppel, som plantes på rækker og totalfældes efter få år. Så der sker ikke den form for modning af økosystemerne, som gør, at der bliver plads for en større artsrigdom eller skaber de store oplevelseskvaliteter, som kunne være langs vores vandløb og søer, hvis naturen blev givet bare lidt mere fri.

Læs mere »

Nature +: Saving nature, why bother? – den afsluttende “World Leaders Dialogue” ved IUCNs biodiversitetskonference i Korea 11.09.2012 – 92:36 min. video.

Oplægget til den sammenfattende nature + dialog

The four World Leaders Dialogues will culminate in the final dialogue of the Forum by seeking to answer the central question: saving nature, why bother? This session, while closing the Forum, will also serve to directly link the World Leaders Dialogues to the overall message of the Forum and to lead into the next segment of the Congress: the IUCN Members’ Assembly.

♦ Are we overestimating the importance of conserving biological diversity?
♦ What does biodiversity mean for development?
♦ Who is responsible for conserving nature?
♦ Can development happen without nature?
♦ Can we live without nature?
.

Læs mere »

Nature + people & governance: Can conservation tackle poverty? –  den fjerde af fem “World Leaders Dialogues” ved IUCNs biodiversitetskonference i Korea 10.09.2012 – 91:13 min. video.

Oplægget til nature + people & governance

People everywhere depend directly or indirectly on nature for their wellbeing. From food, fuel and freshwater, to crop pollination, flood protection and climate regulation, nature provides the fundamental infrastructure needed for our societies to survive and prosper. Nature’s benefits, however, are not equally shared. Richer countries are better placed to reap benefits from nature, while poorer nations bear the cost of biodiversity loss and see little benefit. All too often, nature is absent from development aid.

♦ Can we strike a better balance?
♦ Can we achieve conservation without sacrificing social justice?
♦ What can we change in our current model for nature’s benefits to be properly reflected
♦ in national economies and individual incomes?
♦ How can we ensure that the rights of indigenous and other vulnerable communities
♦ are truly taken into account?
.

Læs mere »

Nature + development: Green growth: myth or reality? – den tredje af fem “World Leaders Dialogues” ved IUCNs biodiversitetskonference i Korea 09.09.2012 – 98:12 min. video.

Oplægget til nature + development

Although awareness of the economic significance of nature is increasing, it has yet to trigger the kind of change needed to make our economies and lifestyles truly sustainable. Several countries have started a process of restructuring their national economies towards “green growth”.

♦ What does “green growth” mean in practice?
♦ How “green” is “green growth” and, is it possible to reconcile economic with
♦ environmental goals?
♦ How can we resolve the inevitable “green dilemmas”, for example in the energy sector?
♦ What does green growth means in terms of jobs?
♦ Are there alternatives to our current economic model?
.

Læs mere »

.
Nature + food: Can we feed the world Sustainably? – den anden af fem “World Leaders Dialogues” ved IUCNs biodiversitetskonference i Korea 08.09.2012 – 88:52 min. video.

Oplægget til nature + food

Food production systems rely on the richness and diversity of natural ecosystems. One billion people worldwide rely on fish as their primary protein source, while bush meat provides 80% of the protein and fat intake for rural communities in Central Africa. Pollination services are worth an estimated USD 153 billion annually. Agriculture everywhere relies on adequate and well-managed water resources. Fisheries production also relies on healthy marine and freshwater ecosystems – and at the moment is far from sustainable. To secure food supplies, equitable and sustainable use of natural resources is required. Food security is also linked to human security on a broader level.

♦ Are we serious about redirecting ‘perverse’ subsidies that currently wipe out biodiversity
♦ on land and in the sea?
♦ What impacts are biofuels likely to have on food production and food security?
♦ What is the role of technology in feeding the world?
♦ Can sound environmental management help prevent or reduce conflicts and improve
♦ human security?
.

Læs mere »