Strøtanker om bæredygtighed

Danmark har kun få ynglende traner – sidste år var der ifølge Dansk Ornitologisk Forening lige godt 70 ynglende par i Danmark, hvoraf de fleste i Nordjylland. Men i de kommende dage kan man meget vel i eftermiddagstimerne opleve flokke af traner trække hen over Københavnsområdet i karakteristiske kileformationer.

Tranerne samler sig fra vinterkvarterer i store dele af Europa ved Rügen, før de krydser Østersøen. Sidste år blev der således på en enkelt dag set næsten 500 traner hen over Utterslev Mose, mere end 1.000 ved Kongelunden og næsten 1.500 hen over Saltholm. Næste større stop er ved Hornborgasjön øst for Göteborg, hvor der de seneste år har været samlet omkring 12.500 traner, som samler kræfter før de i løbet af april trækker videre nordpå til deres sommerrevirer.

Martin Holm: Gode muligheder for tranetræk, Dansk Ornitologisk Forening 27.03.2008.

Elisabeth Lumby: Tranerne flyver forbi, Berlingske Tidende 28.07.2008.

Timme Nyegaard og Michael Borch Grell (Eds.): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2007, Dansk Ornitologisk Forening 2007 (pdf).

Dansk Ornitologisk Forening har netop offentliggjort deres tiende årsrapport over truede danske fugle, Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2007. Den giver på baggrund af observationer af 40 af de mest truede og sjældne fuglearter i Danmark et forstemmende billede af biodiversiteten i det danske landskab.

Blandt de 40 truede arter er der adskillige, hvor de ynglende par kan tælles på en hånd, heriblandt hedehøg, kirkeugle, mosehornugle, toplærke, markpiber, hjejle og stor tornskade. De mest truede fugle er gennemgående dem, som er afhængige af næringsfattige åbne og svagt bevoksede landskaber med masser af insekter.

Biolog Michael Borch Grell, som er leder af DOF’s projekt “Truede og sjældne ynglefugle i Danmark”, siger til Ritzau, at den kritiske tilstand for disse fugles vedkommende er uændret eller forværret det seneste år. Han forudsiger, at flere af dem vil blive ofre for en kombination af ændringer i landbruget og mangelfuld offentlig naturforvaltning.

Det er dog ikke lutter tilbagegang. Faktisk var 2007 året, hvor vi for første gang i nyere tid havde ynglende kongeørne i Danmark.

Læs mere »

Den amerikanske landskabsøkolog Eric Sanderson fra Wildlife Conservation Society har sat sig for at kortlægge Manhattans fremtræden i 1609 i anledningen af, at det 12. september næste år er 400-år siden, at Henry Hudson steg i land på Manhattan.

Det Manhattan, Hudson kom til, var en ø med en frodig blandet løvskov præget af store egetræer og valnøddetræer, strandenge, ålegræsbanker, småsøer og stenede vandløb.

Lenni Lenape-folket, som allerede beboede området, dyrkede majs og bønner, solsikker og squash på marker, som de ryddede gennem kontrolleret afbrænding. De fangede rådyr, vild kalkun, fisk og skaldyr, og samlede vilde planter, nødder og bær. Alt i alt en radikalt anden brug af landskabet end newyorkeren i dag.

The Mannahatta Project har til formål at tydeliggøre landskabets transformationer fra Lenni Lenape-folkets jæger-samlerkultur og svedjebrug helt frem til i dag. Som man kan fornemme af billedet ovenfor, er Manhattan vokset siden da, ikke mindst ved sydspidsen, hvor man i dag finder den højeste skyline. Den lille sø til højre lå, hvor man i dag finder Foley Square. Som man kan se af billedet til højre, var landskabet præget af en blandet løvskov med stor artsrigdom.

Der langt flere informationer tilgængelig online inklusive et lille slideshow om The Mannahatta Project, som stadig er under udarbejdelse.

Store dele af det danske landskab har haft en tilsvarende fremtræden før vi gradvist fik det hele fældet til opdyrkning, med store løvskove, som ofte var domineret af lindetræer. I et sådant landskab er der bundet ganske store mængder CO₂. Man kunne derfor stille som et mål for den CO₂-neutrale storby, at den lod sig genindvokse i skoven.

Ikke bogstaveligt, men ved at vi i langt højere grad end nu benyttede os af muligheden for taghaver, facadebeplantninger og gadetræer som integrerede dele af byrummet – i en form for kultiveret urban urskov. Det ville indebære en hel vifte af miljøforbedringer.

Eric W. Sanderson and Marianne Brown: Mannahatta: An Ecological First Look at the Manhattan Landscape Prior to Henry Hudson, Notheastern Naturalist vol. 14 no. 4 pp. 545–70 2007 (pdf).

Nick Paumgarten: Mapping Mannahatta, The New Yorker 01.10.2007.

FAO, Food and Agriculture Organization ved FN, kom i 2006 med en rapport om miljøproblemerne ved verdens husdyrhold, Livestock’s long shadow. Environmental issues and options, som viste, at vores husdyrhold globalt set nu har taget et så stort omfang, så det står for 18% af vores CO₂-udledninger og dermed mere end CO₂-udledningerne fra verdens transport. Rapportens hovedforfatter, Henning Steinfeld, siger, at “husdyrhold er end af de største bidragydere til nutidens alvorligste miljøproblemer. Umiddelbar handling er nødvendig for at udbedre situationen.”

Det er i høj grad den industrialiserede verdens factory farms, som er vokset i omfang, og dermed en lang række forbundne miljøproblemer både i og omkring selve produktionsstedet og i forbindelse med den globale indhøstning af foderstoffer. Det at neddrosle ens forbrug af animalsk føde og som forbruger systematisk at undgå produkter fra factory farming og efterspørge produkter, som er blevet til i en langt klarere økologiske forståelse end den, som moderne mainstream landbrugsindustri kan opvise, er derfor en vigtig del af vores strategi for hver især at bidrage til at mindske CO₂-udledningerne.

Når man taler om landbrugets CO₂-udledninger, er det ikke blot CO₂, men en række andre drivhusgasser, først og fremmest metan (NH₄). Der er således tale om CO₂–ækvivalenter, hvor man omregner de øvrige drivhusgasser til CO₂ i forhold til deres drivhuseffekt.

Sidste år kom der en anden stor rapport fra FAO, People and Animals. Traditional livestock keepers: Guardians of domestic animal diversity, som belyser et helt andet aspekt af husdyrholdet.

Gennem tiderne er der over alt på kloden opstået stærke symbioser mellem mennesker og husdyr, ikke mindst blandt nomadefolkene, som nøje afspejler mulighederne i landskabets økologiske niche, og der er efterhånden udviklet en stor biologisk og kulturel diversitet. Hvert af rapportens kapitler belyser husdyrholdet i bestemte landskabs- og klimaforhold, tempererede egne, fugtige tropiske egne, tropiske bjerglandskaber, tørre og halvtørre områder.

Det er vel at mærke ikke dette husdyrhold udviklet gennem århundrederne, som er ved at forskubbe klodens klima, for her er alt indfældet i selvopretholdende cykli, som har fundet deres form og balance med omgivelserne gennem erfaringer nedarvet generation efter generation. Alt bliver omhyggeligt brugt til noget, intet er spild. For eksempel afføring er både brændsel, byggemateriale og vital gødning. Billedet øverst på omslaget viser en flok ænder, som er ved at luge og gøde en rismark inden næste udplantning.

Hvis man er blevet forstemt ved at skulle forholde sig til de mange økologiske og etiske problemer ved moderne dyrefabrikker og den kulturløshed og kortsigtede griskhed de udtrykker, er People and Animals betagende læsning. Man finder herimasser af inspiration til processen med at få genindfældet vores moderne landbrug i landskabet på en måde, så det ikke som nu er hasard med vores egen og klodens sundhed.

H. Steinfeld et al.: Livestock’s long shadow. Environmental issues and options, FAO, Rom 2006 (408 pp. pdf).

Kim-Ahn Tempelman og Ricardo A. Cardellino (Eds.): People and Animals. Traditional livestock keepers: Guardians of domestic animal diversity, FAO, Rom 2007 (134 pp. pdf).

Fiskehejren er blevet mere frimodig i de år, jeg har boet i København, så man møder den langt oftere i parkerne. På min lille eftermiddagsrunde i Ørstedsparken stod jeg i dag længe og betragtede to fiskehejrer på tæt hold. De så kostelige ud, som de sad og skuttede sig i den store hængebøg, med halsen trukket ind og fjerdragten pustet op som en vatkugle for bedre at holde varmen. Jeg skulle lige til at tage et par billeder for at dele oplevelsen på strøtanker om bæredygtighed, da en kåd lille vovse kom halsende og skræmte hejrerne væk.

Hundens ejer var ikke at se, og man kan ikke bebrejde hunden noget. Men i Ørstedsparken er der faktisk en regel om, at hunde skal føres i bånd. Jeg mødte videre på min runde i Ørstedsparken syv løsgående hunde før der endelig var to små firbenede, som blev holdt i snor. Det er simpelthen for dårligt. Folk skulle have retten til at holde husdyr inddraget – eller i hvert fald et hak i hundetegnet – hvis ikke de kan finde ud af at holde dem ordentligt. Der er ingen undskyldninger: Den grønne midterrabat i Nørre Voldgade er indrettet som løbegård for hunde.

Bæredygtighed bliver i disse tider ofte oversat med CO₂-neutralitet og ressourceoptimering af allerede eksisterende processer, og det afspejler udmærket den noget købmandsagtige måde, hvorpå vi i lyset af katastrofe-scenarier så småt er ved at forsøge at kultivere menneskets tilstedeværelse i biosfæren på. Men en reel bæredygtighed er afhængig af vores evne til at genindlejre vores aktivitet og tilstedeværelse i naturens processer – og dermed at gøre vore processer mere bioanaloge.

I nedenstående video fra den årlige TED-konference i Monterey 2006, 12 sustainable design ideas from nature, giver Janine Benyus et fascinerende indblik i biomimicry – det at tage inspiration fra naturen – gennem 12 eksempler på design inspireret af naturens processer.

Igennem millioner af år har naturens udviklingsprocesser favoriseret de arter, som var gode til at indpasse sig uden at ødelægge balancen med omgivelserne. I det første eksempel fortæller Janine, hvordan en gruppe ingeniører kom på sporet af en metode til at undgå forkalkning af rør på gennem inspiration fra den måde, hvorpå sneglehuse dannes.

I et senere eksempel fremhæves, at CO₂ for planter ikke er et problem, men tværtimod et nødvendigt råstof. Hvis vi fuldt ud forstod og handlede i overensstemmelse med denne fundamentale symbiose mellem mennesker og planter, ville vore landbrug, skovbrug og bymiljøer alle have langt større biologisk volumen og dermed genindfange en god del af den overskydende CO₂, som vi i løbet af det 20. århundrede har sluppet ud i biosfæren gennem afbrændingen af store mængder fossile brændstoffer. Dette er nært forbundet med eksempel 11, at naturen til stadighed udvikler sig mod biotoper med større kompleksitet og biodiversitet.

Byforgrønnelse må derfor nødvendigvis være et integreret element i ethvert reelt bæredygtighedsscenario.

Læs mere »

En runde i Botanisk Have hører til blandt mine tilbagevendende glæder, og særlig om vinteren lægger jeg ofte vejen omkring drivhusene. En stille stund blandt disse mange budbringere fra verdens allerfjerneste afkroge er som et sjælebad, i dén udiskuterbare skønhed, som gennemlyser planternes rige, med dets overflødighedshorn af farver, dufte og formlege.

Læs mere »

Ifølge kaos-teorien vil noget så småt som en sommerfuglevinges slag kunne udløse store hændelser, som kan udløse endnu større hændelser, og således kan små ting afstedkomme store ting. I artiklen Cultivating the Butterfly Effect¹ beskriver Erik Assadourian på den baggrund, hvordan en skolehave siden 1992 er vokset frem på et lille tiloversblevet areal i en vejudfletning i et bandekrigshærget hjørne af det indre Los Angeles. Hvad der startede som nogle få plantekasser, har efterhånden udviklet sig til et veritabelt helle for dyr og mennesker. 15 forskellige arter af sommerfugle bebor nu 2nd Street Elementary School Garden, og selvom haven ikke er større end to klasserum, er den blevet erklæret for naturreservat af National Wildlife Federation. Haven har ifølge Assadourian haft en markant indflydelse på sine omgivelser, og “hvor den ikke helt har kunnet neutralisere smoggen fra de tre store highways eller de omkringværende banders aggressioner, har den bragt nyt liv til både skolen og dens nabolag – den har genskabt et stykke lokalmiljø, skabt en følelse af fællesskab og forsynet skolen med friske grøntsager og nye tilgange til uddannelsen.”

Læs mere »