Allerede før påske brast de første kastanjeknopper, men først i disse dage folder de store bladskærme sig for alvor ud – som herover på et billede af ‘mit’ kastanjetræ, som med sin mægtige krone ludende ud over Sankt Petris Kirkes mur mod gaden er et stateligt element i Larslejsstrædes gaderum.
[nggallery id=101]
.
Året rundt byder Botanisk Have på små fortættede naturoplevelser, så jeg lægger ofte vejen omkring. Lige nu er løgtæppet ved at være i fuldt flor, og skovbundens plantesamfund vil gerne nå at blomstre, inden træernes løv lukker af for lyset for sommeren. Billederne her er blot nogle få glimt indfanget igennem de skiftende årstider. Det er en stor gave, at København har oaser som Botanisk Have – i dette tilfælde endda med indgang umiddelbart fra byens travleste sted, Nørreport.
Ved at klikke på de enkelte thumbnails kan man få billederne frem i stor størrelse, og ved ovenover billederne at klikke ‘vis slideshow’ kan man se billederne som slideshow.
Midt i Botanisk Have kan man møde slanger. Men bare rolig, det er snoge, de er helt ufarlige og lette at kende på deres to gule nakkeplatter.
Her sidst i marts kommer de første frem efter at have ligget i dvale vinteren over, og det er på denne årstid, at de er lettest at finde, på små lune pladser, hvor de suger til sig af solens varmende stråler.
Snogen er en god svømmer, og senere på sommeren ser man den mest, når den svømmer i de gamle voldgrave.
Snogen lever først og fremmest på steder, hvor der er frøer og vand. Snogen er i stærk tilbagegang i Danmark og er derfor fredet. Snogen er som det eneste danske krybdyr på Danmarks gulliste over truede dyrearter. Snogen er derfor en af de mange dyre- og plantearter, som ville nyde godt af, hvis man fik reetableret nogle af de mange vådområder i det åbne land, som landbruget gennem dræning og vandløbsregulering har tørlagt for at vinde dyrkbare arealer.
Måske var snogen også et af de dyr, som vi med en grønnere og vegetationsmæssigt mere frodig by kunne give bedre livsbetingelser. Men det forudsætter, at vore grønne områder ikke bliver alt for friserede.
Se mere om snogen på www.skovognatur.dk.
Gulliste over planter og dyr i Danmark (pdf).
Danmark har kun få ynglende traner – sidste år var der ifølge Dansk Ornitologisk Forening lige godt 70 ynglende par i Danmark, hvoraf de fleste i Nordjylland. Men i de kommende dage kan man meget vel i eftermiddagstimerne opleve flokke af traner trække hen over Københavnsområdet i karakteristiske kileformationer.
Tranerne samler sig fra vinterkvarterer i store dele af Europa ved Rügen, før de krydser Østersøen. Sidste år blev der således på en enkelt dag set næsten 500 traner hen over Utterslev Mose, mere end 1.000 ved Kongelunden og næsten 1.500 hen over Saltholm. Næste større stop er ved Hornborgasjön øst for Göteborg, hvor der de seneste år har været samlet omkring 12.500 traner, som samler kræfter før de i løbet af april trækker videre nordpå til deres sommerrevirer.
Martin Holm: Gode muligheder for tranetræk, Dansk Ornitologisk Forening 27.03.2008.
Elisabeth Lumby: Tranerne flyver forbi, Berlingske Tidende 28.07.2008.
Timme Nyegaard og Michael Borch Grell (Eds.): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2007, Dansk Ornitologisk Forening 2007 (pdf).
På min parkrunde i dagens fantastiske solskinsvejr standsede jeg op foran mandelferskentræet med dets store fyldte blomster, som i disse dage blomstrer for fuld musik i Botanisk Have. Mandelfersken, Prunus x amygdalopersica-persica, er en krydsning mellem mandel og fersken, som til forskel fra både mandel og fersken er rimelig hårdfør på vore breddegrader.
I Kongens Have står kirsebærkornellen med stor gule blomsterklaser, og de japanske kirsebærtræer lige inden for Bremerholm-indgangen er meget tæt på at springe ud, så det bliver nok sakura-tid allerede her i påskedagene. Krokustæppet op mod Rosenborg Slot er i disse dage på sit højeste. Ikke mindst her under blomstringen er det faktisk lidt synd, at Tage Andersens træskulptur fra udstillingen sidste år har fået lov at blive stående midt på aksen.
Her til morgen så jeg, at knopperne på ‘mit’ kastanjetræ lige overfor Sankt Petri Skole, som plejer at være blandt de allerførste kastanjer til at springe ud, så småt er begyndt at eksplodere. Så forårsbebuderne kommer i år adskillige uger tidligere end normalt.
Apropos Tage Andersen, så er der frem til begyndelsen af april kamelia-udstilling af Tage Andersen i Sankt Petri Kirkes gravkapeller.
Tage Andersen i Sankt Petri, stilleben – blomstrende kameliatræer, hver dag til 6. april 11.00-17.00.
Sine steder i Ørstedsparken er der i forårstiden nærmest blåt af skilla. I sig selv er skillaen en lidt undseelig plante, men tusindvis af dem kan danne de smukkeste blå tæpper, som her ud mod Nørre Voldgade.
Skillaen er så småt ved at springe ud i disse dage – og hermed er endnu en forårsbebuder tidligt på den i år.
I Kongens Have er der så småt ved at komme gang i det store krokustæppe på aksen op mod Rosenborg Slot. Stadig er det kun nogle af felterne, der er sprunget helt ud, men med blot nogle få lune dage vil det snart stå i fuldt flor.
Det er igen meget tidligt fremme. De to billeder her er taget 6. april for 3 år siden, og fra 2006 har jeg billeder, hvor krokustæppet var på toppen 19. april.
Kongens Have er anlagt af Christian IV i begyndelsen af 1600-tallet og lå de første år udenfor Middelalderbyens fæstningsanlæg. Men med Københavns udvidelse mod nord midt i 1600-tallet, hvor byen inden for voldene blev udvidet med Frederiksstaden, Nyboder, Kastellet og Christianshavn, rykkede Kongens Have hurtigt ind i byen igen.
Der har været fri adgang til parken siden 1770erne, og det er i dag byens mest benyttede park.
Slots- og Ejendomsstyrelsen har udførlig information på sin hjemmeside om Kongens Have og Rosenborg Slot. Der er ligeledes udarbejdet en folder, Oplev Kongens Have, som kan downloades i pdf-format.
Så er de her. På de luneste steder har krokusen allerede været fremme nogen tid, og nu begynder man at kunne se den i blomst selv på mere åbne steder.
Ørstedsparken har mange krokus, ikke mindst på Hahns Bastion. Her blev der i 1949 sat 26.000 krokusløg som en gave fra Holland.
Billedet herover fra Hahns Bastion blev taget forrige år nogle dage ind i april, så krokusen er tidligt på den i år.
Se Københavns Kommunes folder om Ørstedsparken (pdf).
Klokken fire i morges, længe før solen stod op, var der for første gang i år solsortekoncert her i Larslejsstræde. Men allerede i går hørte jeg faktisk på vej til Nyboder en solsort lege med tonerne. Med sin frit flydende musikalitet og virtuose stemmeføring er solsorten en vigtig del af de kommende måneders forårskoncert.
For blot få år siden skulle man hen omkring midten af maj, før kirsebærtræerne sprang ud. I går stod jeg også pludselig overfor blomstrende kirsebær ved Botanisk Have ud mod Øster Voldgade. På den led har der de seneste år været kuk i forårskalenderen.
Det er koldt herude.
Kyndelmisse slår sin knude, overmåde hvas og hård.
Hvidt foroven, hvidt forneden.
Pudret tykt står træ i skoven, som udi min abildgård.
… skrev Steen Steensen Blicher i 1838. Kyndelmisse er ifølge overleveringen årets koldeste dag. Der har da også hist og her været et lille snefnug i luften i dag. Men min barndoms længere perioder med sne og frost hver vinter er der ikke meget af. Eller som vintrene sidst i 70erne, hvor jeg flere uger i træk måtte tage skiene tværs over markerne for at hente varer i Brugsen. En snestorm kan vi stadig få ind over fra Atlanterhavet, med regn og tø lige i hælene. Men højtryksvinter med klingende frost og smukke aftenhimle er der efterhånden ikke meget af.
På den led er klimaforandringerne ikke en hypotese, men en direkte erfarbar realitet. Og efter topmødet på Bali er der ikke meget, der tyder på, at vi får vores snevintre igen i min levetid.
Kyndelmisse er i sin oprindelse en lysmesse, på latin misa candelarurm. På denne dag blev kirkelysene til resten af året indviet. Men i 1770 afskaffede Struense Kyndelmisse sammen med Hellig Tre Konger.
For bonden markerer Kyndelmisse, at halvdelen af vinteren er gået, og at der stadig skulle være halvdelen af roekulen tilbage. Kyndelmisse har også været forbundet med sundhed, og ved at skænke en person et æble på denne dag, kunne man bibringe vedkommende sundhed.
Nu er den seneste storm ved at have lagt sig, men i Jylland sagde man i gamle dage, at hvis blæsten på kyndelmissedag var så stærk, at 18 kællinger ikke kunne holde fast på den 19., så fik vi tidligt forår. På Sjælland hed det omvendt, at foråret lige om hjørnet, hvis man kunne lægge en visk halm udenfor uden at det blæste væk.
