Eat Less Meat

24. februar 2008

CIWF, Compassion in world farming, har udgivet rapporten The Global Benefits of Eating Less Meat. Den giver en alarmerende analyse af problemerne med verdens stadig større forbrug af animalsk føde. Samtidig er der udarbejdet en 17 min. video Eat less meat: it’s costing the Earth – se nedenfor.

I anden halvdel af det 20. århundrede er verdens kødproduktion steget til det fem-dobbelte. I samme periode er vi blevet langt flere munde at mætte, så forbruget af animalsk føde per indbygger er steget til det dobbelte. For at klare denne efterspørgsel har man udviklet kolossale industrielt drevne animal farms, hvor balancen mellem dyrehold og det omgivende areal er gået helt tabt. For eksempel det danske landbrug importerer protein fra det meste af verden til vores animalske produktion, og kødproduktionen er i dag verdens største arealforbruger. Byerne er samtidig vokset eksplosivt og lægger beslag på stadig større dele af det opdyrkelige land. Presset for at udvide landbrugsarealet er derfor stort, og der afbrændes hver dag store regnskovsarealer med radikale konsekvenser for biodiversiteten og den globale opvarmning.

En af de ting, vi som forbrugere kan gøre for at mindske klodens CO₂-udledninger, er derfor at spise mindre kød – se nærmere herom i det forudgående blog-indlæg, Another Inconvenient Truth. Hvis alle i den industrialiserede verden spiste markant mindre animalsk føde, ville det have vidtrækkende positive konsekvenser ikke bare for verdens hungersituation, men for den enkeltes, landbrugets og klodens sundhed.

Diagrammet herover (The Global Benefits of Eating Less Meat p. 23) viser, hvor meget protein, der kan produceres per arealenhed ved forskellige afgrøder. Sojabønner ligger her næsten 20 gange højere end oksekød. Man regner således med, at en kødspiser rundt regnet beslaglægger 7-10 gange så meget af klodens landbrugsareal som en vegetar.

The Global Benefits of Eating Less Meat er bygget op over fem hovedkapitler, som belyser forskellige problemkomplekser ved den voksende kødproduktion.

Sundhed – det stærkt øgede indtag af animalsk føde er et af de store problemer i vores nuværende diæt, som har ledt til stærkt stigende forekomster af diabetes og overvægt, hjerte-kar-problemer og mange former for kræft. Det ville være uvurderligt for både menneskets og klodens sundhed, at vi fik markant langt mere frugt og grønt i vores diæt og langt mindre animalsk fedt og protein.

Hungersnød – der går 5 kg planteprotein til 1 kg grisekød og 10 kg planteprotein til 1 kg oksekød. For at følge med i den stadig stigende efterspørgsel, importerer de store fabriksbrug store mængder protein fra U-landene, hvor den lokale befolkning har mindre købekraft en de store industrielle landbrug. Selvom vi i Danmark ville kunne producere mad til millioner af mennesker, hvis vi prioriterede det, importerer vi mere protein end vi eksporterer.

Fødevaresikkerhed – den øgede industrialisering af landbrugsproduktionen og dermed forbundne koncentration af dyr og transport af både foder og produkter over hele kloden har tilsammen skabt en situation, hvor smitsomme sygdomme som mund og klovsyge og Creutzfeld-Jacob sygdom lettere får en epidemisk udbredelse.

Dyrevelfærd – den eksplosive udvikling af kødproduktionen har ført til udviklingen af industrielt drevne factory farms, hvor dyrene lever under kummerlige forhold, der intet har med deres naturlige levevilkår at gøre. Disse produktionsmetoder har ført til en udstrakt anvendelse af dyremedicin, som er uheldig for den menneskelige sundhed.

Miljøpåvirkninger – fabriksbrugens ubæredygtige skala har en nedbrydende virkning på miljøet. Husdyrproduktionen tegner sig for 10% af alle drivhusgasser, herunder 25% af alle udledninger af metangas. Den industrielle tilvejebringelse af foder til disse store husdyrhold har medført store udledninger af nitrat og ammoniak til land, luft og vand. For eksempel de årligt tilbagevendende bundvendinger i indre danske farvande er et resultat af uhensigtsmæssige dyrknings- og produktionsmetoder i landbruget.

Vandmangel forventes at blive en af de store udfordringer til den globale stabilitet i de kommende årtier. Kødproduktionen kræver store vandmængder, og der går 100.000 liter vand til 1 kg oksekød, hvor der går 500 liter til 1 kg kartofler.

I tidligere tiders mere organiske agerbrugssystemer havde husdyrholdet en vigtig rolle for at opretholde jordens frugtbarhed og bevare biodiversiteten. Husdyrholdet indgik i sædskifterotationer eller fandt sted på arealer (hede, overdrev, sæter osv.), hvor man ikke ellers ville kunne have haft andre afgrøder. Men når omfanget og koncentrationen af dyrehold overstiger en vis grænse, bliver det en destruktiv miljøfaktor. Det er således uomgængeligt vigtigt at genfinde en velafbalanceret, bæredygtig skala for husdyrhold og kødproduktion. Her kan vi som forbrugere være med til anspore til en reelt bæredygtig udvikling i landbruget ved at efterspørge ikke bare sunde produkter, men sundt producerede produkter.