blog intro

Velkommen til Strøtanker om bæredygtighed, en blog i spændingsfeltet mellem klima og bæredygtighed, København og den globale virkelighed.

‘Tænk globalt, handl lokalt’ præger tilgang og emnevalg. Omdrejningspunktet er København, eller rettere København i verden. Strøtanker om bæredygtighed er en afsøgning og perspektivering af de kolossale udfordringer og muligheder, som ligger i at skabe et bæredygtigt København i en bæredygtig verden, som ikke kører på fossile brændstoffer.

Livet i København er direkte forbundet med store dele af verden, og hvor mange af vores hidtidige miljøproblemer har kunnet eksporteres til andre lande, hvor det har været billigere og mere usynligt at forurene, står vi med den globale opvarmning i dag med et problem, som vi ikke kan eksportere, fortrænge eller kompensere os fra, men må tage fuldt ansvar for.

Hvis du ikke er fuldt fortrolig med blog-mediet, så er der på siden blog vejviser lidt om, hvordan man finder rundt på en blog og bruger dens søgemuligheder.

Den overvejende del af indlæggene på Strøtanker om bæredygtighed stammer fra min hånd. Indlæg fra øvrige er tagget – se listen over skribenter nederst på siden*. På det seneste har jeg inkluderet en række engelsksprogede artikler fra The Conversation.

Jeg er arkitekt phd og har boet i København siden 1980, hvor jeg startede på Kunstakademiets Arkitektskole og definerede mine arkitekturstudier som kulturøkologiske studier. Jeg er levende optaget af sundhed, skønhed og bæredygtighed – og af hvordan vores natursyn gennemsyrer de problemer vi har og de løsninger vi synes at række ud efter.

I mit perspektiv er det at etablere et bæredygtigt ligevægtssamfund fuldt så meget en bevidsthedsmæssig udfordring som en teknologisk-organisatorisk.

Siden 2005 har jeg arbejdet en del med potentialet i en systematisk byforgrønnelse, ikke kun for klimatilpasning, luftrensning og skønheden i vegetationens møde med den arkitektoniske formverden, men fuldt så meget som en del af at søge at gentilknytte bymennesket dets naturgrundlag. Der er mere herom på min hjemmeside www.jenshvass.com.

Fra 2008-11 var jeg centerleder ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn – og denne blogs tilblivelse er tæt forbundet med Miljøpunkts tilblivelsesproces. Det var en på mange måder fremsynet struktur med små lokale Agenda21-enheder i alle Københavns bydele, som kunne have spillet en vigtig rolle i byens omstilling. Men allerede året efter, at København i 2009 var værtsby for klimatopmødet COP15, blev de selvstændige Miljøpunkter forsøgt nedlagt. Og vilkårene for det lokale miljøarbejde viste sig efterfølgende så snærende, at jeg i efteråret 2011 ophørte som centerleder. Samtidig blev Strøtanker om bæredygtighed flyttet over på min private hjemmeside.

København er en enestående by med masser af smukke bygninger og byrum, parker og gårdrum. Den historiske by er i det store hele blevet til, før vi lærte os kunsten at afbrænde kul og olie, med alle de konsekvenser for ressourcer, hastighed, bæredygtighed og global opvarmning, som vi er ved at vågne til. Byen inden for voldene har således igennem århundreder fungeret uden biler, fjernsyn og elektricitet i stikkontakterne og står som et vigtigt manifest af, at man kan opretholde en urban situation med langt blidere påvirkning af vores omgivende økosystemer end industrisamfundenes bydannelser.

Uden på nogen måde at ønske os tilbage til de åbne rendestenes tid, så er der, når vi taler om bæredygtighed, stadig meget at lære af den historiske by, som stort set var skabt og opretholdt af fornyelige ressourcer. Som byrum og ramme for menneskelig trivsel og kulturliv er den uovertruffen. Som fortælling om lag på lag af skiftende tilværelser og idealer gennem snart tusinde år er den enestående. Der er således mange gode grunde til, at vi værdsætter den, værner om den og ikke giver efter for det konstante pres for at lade seneste modelune trampe ind gennem de smalle stræder eller klemme de sidste grønne enklaver ud af byen.

Det er i den forbindelse vigtigt, at der stadig er rum for de mennesker, der bor og lever i byen, så byens huse og pladser ikke bare bevares som turistkulisse og partyzone, men forbliver en levende del af byens dagligdag. Og det er tilsvarende vigtigt for byens sundhed og værdi som livsrum, at byen med dens borgere og brugere bliver genforbundet med dens naturgrundlag. Det vil indebære en markant forøgelse af det grønne volumen og en opgivelse af den nuværende tendens til totalkontrol, hvor stadig større arealer gennem asfaltering og bebyggelse er holdt uden for det naturlige vandkredsløb.

God fornøjelse på Strøtanker om bæredygtighed,
Jens.