Strøtanker om bæredygtighed

Verdensnaturfonden WWF har netop udgivet en rapport, EU consumption, global pollution, som påviser, at EU-landenes samlede CO₂-udledninger ligger markant højere end summen af de nationale beregninger, hvis man indregner den CO₂, som produceres andre steder i verden ved produkter, som vi forbruger i Europa.

I den globale arbejdsdeling er det ofte den vidensintensive, højteknologiske, immaterielle og miljømæssigt ‘rene’ produktion, som koncentreres i de rige lande, mens den grovere produktion af en lang række forbrugsvarer, som ofte indebærer heftige kemiske processer, bliver placeret i lande som Kina, hvor arbejdslønnen og miljøkravene er mindre. Vores livsstil forurener således i dag over hele verden, og denne ‘udflagning’ af de mest forurenende processer er en del af forklaringen på, at vi som et af de mest forurenende samfund i verden igen kan bade i Københavns Havn.

Officielt er den danske CO₂-udledning i størrelsesordenen 10 ton om året pr. person (se for eksempel 1tonmindre.dk). Men ifølge WWFs beregninger skaber vi i Europa yderligere CO₂-mængder gennem produktion placeret i U-landene, som svarer til 12% af den samlede europæiske CO₂-produktion. Den danske ‘udflagning’ er tilsyneladende større end EUs gennemsnit, og Danmark har ifølge beregninger i EU consumption, global pollution en samlet CO₂-udledning pr. indbygger på over 15 ton om året, hvis man beregner på baggrund af det faktiske forbrug (se diagrammet nedenfor).

Som man kan se, er det blandt EUs 27 medlemslande kun Luxembourg, som har større CO₂-udledning pr. indbygger end den danske. De nyeste medlemsstater har udledninger på mellem en tredjedel og en fjerdedel af de danske. Den kinesiske CO₂-udledning pr. indbygger er heroverfor blot omkring 15% af den danske.

Hvis det skal lykkes at holde den globale opvarmning på under 2°, er det således ifølge EU consumption, global pollution i allerhøjeste grad livsstilen i de vestlige lande, som skal ændres, med en meget hurtig iværksættelse af en generel 80% reduktion af CO₂-udledningen. Samtidig må vi hjælpe udviklingslandene med teknologi, der muliggør en renere og CO₂-begrænsende produktion.

Figure 5: Member States’ consumption and production of CO₂ per capita

.

Som det fremgår af nedenstående diagram fra EU consumption, global pollution, er det det et helt klart mønster. EU griser CO2-mæssigt med op til en faktor 10 i lande som Kina, Indien, Rusland og Sydafrika, mens det er meget tættere på at balancere med lande som Canada, USA og Japan.

Figure 3 : CO₂ balances for main EU trading partners

John Kornerup Bang, Eivind Hoff and Glen Peters: EU consumption, global pollution, WWF 2008 (pdf).