Prisen for ikke at handle

3. november 2008

Det internationale energiagentur, IEA, er på vej med en rapport, som vurderer, at vi ved slutningen af det 21. århundrede vil stå med en global temperaturstigning på 6° C, hvis vi blot fortsætter som nu. Temperaturstigninger i den størrelsesorden vil være ødelæggende for kloden som livsrum. Biodiversiteten vil være alvorligt truet, og udviklingen vil sandsynligvis have nået en række ‘tipping points’ hvor klimaforandringerne bliver selvforstærkende. IEA konkluderer derfor, at verdens lande bliver nødt til at aftale meget kraftige begrænsninger for CO2-udledningen ved Klimatopmødet i København til næste år.

IPCC’s klimapanel har hidtil lagt sin klimastrategi efter at undgå temperaturstigninger højere end 2° C i år 2100. Men beregninger fra det seneste års tid synes at give et samstemmende billede, at den nuværende udvikling giver en langt større opvarmning. IEAs beregninger ligger således i tråd med NASAs beregninger, som munder ud i anbefalinger af at sætte 350 ppm som mål for det maksimale indhold af CO2 i atmosfæren. Koncentrationen er i dag 387 ppm, og i 1988 nåede den i første gang i 600.000 år over 350 ppm.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Anne Marie Primdal: IEA: Frygt for fremtidige temperaturstigning på 6 grader, Ingeniøren 07.11.2008.

Anne Marie Primdal: Vi har to år til at undgå alvorlige klimaændringer, Ingeniøren 02.10.2008.

James Pomfret: Risks of global warming greater than financial crisis: Stern, Reuters 27.10.2008.

Jeremy Jacquot: Global Warming Math: The Hard Numbers, Discover magazine 18.10.2008.

Time to banish the god of growth, (Editorial) New Scientist 15.10.2008.

Special report: How our economy is killing the Earth, New Scientist 16.10.2008.

Special report: Why politicians dare not limit economic growth, New Scientist 16.10.2008.

 

Share