Bright Green

17. februar 2008

Energi Industrien, en afdeling af Dansk Industri, har netop barslet med publikationen Bright Green Danish technologies for sustainable growth, som præsenterer dansk industris vision og formåen forud for COP15, det store klimatopmøde i København i 2009, hvor videreførelsen af Kyoto-protokollen skal vedtages, forhåbentlig til den tid med deltagelse af både Kina og USA.

Rapporten er engelsksproget, men letlæst. Anden halvdel af rapporten består af godt 40 helsides præsentationer af danske virksomheder, som tilsammen giver et godt rids af den danske formåen indenfor energi-sektoren.

“Bright Green is a modern trend in international environmentalism, combining economic growth and sustainable technology. With the development of sustainable energy solutions, Danish industry is an international role model for Bright Green, and will continue its efforts to spread the mindset before, during and after the United Nations’ 15th Climate Change Conference in Copenhagen 2009,” kan man læse på forsiden.

Bright Green – et lysende intelligent grønt – lyder umiddelbart helt rigtigt. Bright Green er Bright Business, hedder det videre på den side, hvorfra man kan downloade publikationen.

Med Danmark som lysende eksempel signalerer rapporten frejdigt, at økonomisk vækst og bæredygtighed kan gå hånd i hånd. Dette er dog noget af en tilsnigelse. Under de seneste års højkonjunktur er den reduktion af CO₂-udledningerne, som var kommet i gang i Danmark, gået i stå, og hvis man medregner CO₂-udledningerne fra skibsfart og luftfart (som er holdt ude af Kyoto-aftalen), har Danmark øget sit CO₂-udslip og har i dag et af verdens højeste udslip per indbygger.

Det er mig en gåde, hvorfor vi skal høre på al den retorik om at være verdens bedste og verdens ledende, når vi knapt er kommet i gang med omlægningerne. Det er så udansk og så pinligt langt ude af trit med virkeligheden. Den position kommer af års målrettet praksis og udviklingsarbejde, ikke gennem spin og dyrt betalte marketingskampagner. Men det minder pinagtigt om vores københavnske kommunalpolitikere, som vil have os til at være Europas miljømetropol uden at have ret meget at have det i.

Det intelligens-lysende Bright Green bliver sat i modsætning til Dark Green, en bagstræberisk tilbage til naturen-tankegang med bølgende kornmarker og halm i træskoene. Bright Green præsenterer heroverfor fremskridtet og den teknologiske formåen. Dette er en meget kedelig modsætning, som i den grad forplumrer vandene.

I det hele taget virker publikationens Bright Green-koncept ikke særlig gennemreflekteret. Man fornemmer klart, at dette er nye toner for en organisation, som indtil for nylig ikke interesserede sig det mindste for økologi og bæredygtighed, og bag de mange vidtløftigheder måske stadig bekymrer sig mere om den økonomiske bæredygtighed. På kommunikationsforum.dk har Holger Dahl med udgangspunkt i den grafiske fremstilling en glimrende analyse af de mange indbyggede uklarheder i signalerne: Bright Green versus Dark Green.

Ved gennemlæsningen af rapporten kom jeg til stadighed til at tænke på den homøostase-model, som Jesper Hoffmeyer opstillede i bogen Økologiske Produktivkræfter (1977), hvor teknologiske forandringer er uomgængeligt forbundne med samtidige forandringer i organisation, bevidsthed og verdensanskuelse. Jeg har derfor lavet et særligt blog-indlæg: Økologiske produktivkræfter, homøostase- og HOT-model.

Vi har brug for miljøteknologien, og det er glædeligt, at industrien endelig sadler om. Men vi har endnu mere brug for, at miljøteknologien bliver brugt som redskab for at skabe fundamentet for et humant ligevægtssamfund med en reel bæredygtighed, og ikke blot til at retfærdiggøre, at vi fortsat tonser videre derudaf i overhalingsbanen, som om intet var hændt.